Jordan

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jordan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jordan)

Jordan (arabisk: الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden. Landet ligger mellem Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Vestbredden.

Jordan er et monarki med en stærk kongemagt. Kong Abdullah II tilhører den hashemitiske kongeslægt, der betragter sig som efterkommere af profeten Muhammed.[1]

Det hasjimitiske kongerige Jordan
المملكة الأردنّيّة الهاشميّة
al-Mamlakah al-Urdunnīyah al-Hāshimīyah
Jordans flag
Flag
Jordans
MottoAllah , al-Watan, al-Malik
og Al-Urdun Awwalan
NationalmelodiAs-salam al-malaki al-Urduni
Jordan (orthographic projection)
Hovedstad
og største by
Amman
31°57′N 35°56′Ø / 31.950°N 35.933°Ø
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Monarki
Abdullah II
- Premierminister
Hani Al-Mulki
Uafhængighed
-  • Anerkendt
Fra Mandatområdet i Palæstina
25. maj 1946
Areal
- Total
92.300 km2  (nr. 111)
Vand (%)
Ubetydeligt
Indbyggertal
- Anslået 2005
5.759.732 (nr. 104)
- Folketælling 2003
5.460.000
62,4/km2  (nr. 106)
BNP (nominelt) Anslået 2004
- Total
11,928 mia. USD (nr. 96)
- Pr. indbygger
4.500 USD (nr. 104)
Valuta Jordanske dinarer (JOD)
Tidszone (UTC+2)
- Sommer (DST)
 (UTC+3)
Kendings-
bogstaver (bil)
JOR
Luftfartøjs-
registreringskode
JY
Internetdomæne .jo
Telefonkode +962
ISO 3166-kode JO, JOR, 400
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Geografi

Jordan Topography
Jordans topografi.
Near east lrg
Jordan med omgivelser.

Jordan ligger i mellemøsten og grænser i nord til Syrien, i nordøst til Irak, i øst og i syd til Saudi-Arabien og i vest til Israel og vestbredden. Den samlede grænse er 1.619 km. Man har tillige en mindre kyst (26 km totalt), ved Akababugten og Det Røde Hav.

Større byer inkluderer hovedstaden Amman i nordvest, Irbid og Az Zarga, begge i nord.

Jordan er et ørkenland med nord-syd-gående bjergkæder på op til 1.754 meter i vest langs grænsen mod Israel, og et gradvis fladere landskab mod ørkenområder i øst. Jordan-floden danner den nordlige start på en forkastning, som er forbundet via Det Røde Hav med Riftdalen i Afrika. I Gilead-bjergene i nord ligger både hovedstaden Amman og storbyerne Zarqa og Irbid. Det højeste punkt i landet er Jabal Ram, det laveste er Det Døde Hav.

Klima

I nordvest er der Middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige, fugtige vintre. Årsnedbøren kan nå op i 800 mm. I resten af landet er der kontinentalt ørkenklima, og i Amman er middeltemperaturen 31-38°C om sommeren og 13-19°C om vinteren. I landets vestlige dele får man dog mellem november og april større mængder af nedbør i regntiden.

Plantevækst

Ørkenområderne har sparsom tornevegetation, og det tidligere frugtbare landet har i dag blot 5 km2 skovområder tilbage, med cypres, eg og akacie. Forsøg på skovplanting har længe været relativt mislykkede.

Dyreliv

Dyrelivet omfatter hamster, ørn, hyæne, vildkat, ulv, gazelle, nubisk stenbuk og skorpion.

Demografi

Befolkningstilvæksten er stor, hele 2,6 %, og næsten 40 % af befolkningen er under 15 år. 87 % er arabere, 7 % armeniere, 2 % tjerkessere og 2 % kurdere. Dertil kommer fremmedarbejdere, hovedsagelig fra Egypten, men også fra Sydasien. Hele 79 % af Jordans befolkning bor i byer.

De største byer (2007) er Amman med 1,5 millioner indbyggere, fulgt af Zarqa (1 million), Irbid (800.000), ar-Rusaifa (300.000), Wadi-as-Sir (200.000), Akaba (105.000), Mabada (85.000) og al-Baq'a by (81.000).

Etnisk fordeling

Majoritetsbefolkningen er arabere. I landet findes omkring 1,9 millioner palæstinensiske internt fordrevne. De har et eget FN-organ, UNRWA.

Sprog

Det officielle sprog i Jordan er arabisk, men også engelsk er et sprog, som mange jordanere taler. I Jordan er det obligatorisk at lære sig arabisk og engelsk. Fransk undervises der i i visse statlige og private skoler, men det er ikke obligatorisk.

Religion

I Jordan er 93 % af befolkningen sunnimuslimer, og islam er statsreligion. Kristne udgør 6 %, mens andre religioner står for 2 %. I byen Zarqa bor nogen drusere. Mange kristne irakere har bosat sig i Jordan, og de kristne udgør ofte omkring 20 % af medlemmene af parlamentet.

Den jordanske grundlov fra 1952 kræver, at kongen og hans efterfølgere skal være muslimer og sønner af muslimske forældre.

Historie

Det geografiske område, som i dag kaldes Jordan, indgik i oldtiden i den så kaldte "frugtbare halvmåne", som strækker sig fra Iraks floddale til Middelhavet. Landets historie begynder omkring år 2000 f.Kr., da semitiske stammer bosatte sig omkring Jordanfloden i et område, som de kaldte fer Kanaan. Der efter invaderedes dette område af en lang række af folkegrupper og erobrere: hettiter, egyptere, israelere, assyrere, babylonere, persere, grækere, romere, arabere, de kristne korstog, mamelukker, Det Osmanniske Rige samt briter.

Da 1. verdenskrig brød ud, indgik området i det Det Osmanniske Rige, men allerede i 1916 delte Storbritannien og Frankrig området mellem sig ved Sykes-Picot-aftalen. Ved afslutningen af 1. verdenskrig tildeltes et stort stykke af det, som i dag er Jordan, Israel, Vestbredden og Gazastriben til Storbritannien som et mandatområde under Folkeforbundet. Storbritannien havde flere hensigter med dette område: Det var et led i bestræbelserne på at forbinde landets territorier i Afrika og Inden, det skulle udnyttes til at oprette en stat som erstatning for arabernes støtte under 1. verdenskrig, og en del skulle udnyttes til at give jøderne, der ligeledes havde ydet krigsstøtte, et såkaldt hjemland. I 1917 havde den britiske udenrigsminister sendt et privat brev, den så kaldte Balfour-deklaration, som udtalte sin støtte for oprettelsen af en jødisk stat.

I 1922 blev området øst for Jordan-floden, hovedsagelig bestående af ørken, under den hashemitiske prins Abdullah som et emirat. Dette område kaldtes Transjordan og fik en lille militærstyrke, "den arabiske legion", som deltog i en krig mod Irak. Det britiske mandat her ophørte helt den 22. maj 1946, og den 25. maj 1946 blev området en selvstændig stat. Parlamentet udråbte den hidtidige emir Abdullah ibn Hussein som konge af det nye land. Fra 1. december 1948 har landets officielle navn været det Hashemitiske Kongedømmet Jordan, eller blot Jordan på kort form.

I den vestlige del af det britiske mandatområde var i mellemkrigstiden sket en jødisk indvandring, og i 1947 besluttede FN, at Palæstina skulle deles i et jødisk og et arabisk (palæstinensisk) styret område. Den jødiske stat Israel blev der efter udråbt. Araberne var imidlertid ikke sindede at lade jøderne få deres egen stat og angreb de jødiske områder. Man havde imidlertid undervurderet den jødiske vilje til at forsvare den nye stat. Det lykkedes jøderne at få kontrollen over visse områder, som oprindeligt var udset til at rumme den palæstinensiske befolkning. Tilbage for araberne var her efter Gaza-striben og Vestbredden. Efter den jødisk-arabiske krig i 1948 tog jordanske tropper kontrol over Vestbredden og fik dette område tildelt ved våbenstilstandsaftalen den 3. april 1949, med en tillægsbemærkning om, at områdets endelige status skulle afgøres senere. Vestbredden annekteredes imidlertid i 1950, og Transjordan ændrede navn til "Det hashemitiske kongedømme Jordan".

Kong Abdullah blev myrdet uden for indgangen til Klippemoskéen i Jerusalem i 1951 og blev efterfulgt af sønnen Talal. Denne led imidlertid af psykiske problemer og blev efterfulgt i 1952 af sin da blot 16-årige søn Hussein. Jordan havde et forsvarsforbund med Storbritannien, som opbyggede landets hær og flyvevåben. Disse blev ledet af britiske officerere, men i 1957 opsagde Jordan aftalen og erstattede officererne med arabere. De nære forbindelser med Storbritannien kompletteredes også med forbindelser med USA som følge af Eisenhowerdoktrinen. Under disse år forsøgte kongen at opbygge landets økonomi samtidig, som tilstrækkelige midler blev afsatte til forsvaret. Især i 1960-erne sås Syrien som en militær trussel.

I maj 1967 indgik man en militærpagt med Egypten. Den følgende måned deltog parterne sammen med Syrien og Irak i seksdageskrigen mod Israel. Krigen sluttede med israelsk sejr, og Jordan mistede sine områder vest for Jordan-floden Dette område benævnes i dag som Vestbredden. Israel annekterede ikke området, men lod det være under sit militærs styre. Jordan gør fortsat krav på området, og det er således stadigvæk en aktuel territorialstridighed.

Kriget førte også til, at skønsvis 300.000 palæstinensiske flygtninge kom til Jordan. Årene, som fulgte, prægedes af politisk uro, hvilken kulminerede i Sorte September 1970. Jordan formåede da at trænge en mindre syrisk invasion tilbage, og i juli 1971 besejrede man de tungt bevæbnede palæstinensiske terrororganisationer, som blev tvungne til at forlade landet.

Jordan deltog ikke direkte i Yom Kippur-krigen 1973 men sendte en mindre militærstyrke til Syrien for at forsvare syrisk territorium i den israelske modoffensiv. I 1988 afsagde Jordan sig sine territorielle krav på Vestbredden. Landet deltog heller ikke i Kuwait-krigen 1990-1991. Efter denne krig deltog Jordan sammen med Syrien, Libanon og palæstinensiske repræsentanter i fredsforhandlinger med Israel. Disse forhandlinger resulterede i Washington-aftalen den 25. juli 1994 og den 26. oktober 1994 indgik Jordan og Israel en fredsaftale. Efter kong Husseins død i 1999 blev hans søn Abdullah konge.

Politik

Jordan er et konstitutionelt monarki, der bygger på en grundlov fra 1952. Kongen af Jordan og hans ministerråd har den udøvende magt. Den jordanske konge har en vidtgående magt, han undertegner og sætter alle love i kraft, men hans eventuelle veto kan ignoreres, hvis to tredjedele i over- og underhuset i Jordans parlament stemmer for det. Det er også kongen, som udser (og afskediger) landets dommere, godkender tillæg til grundloven, erklærer krig og leder de krigsførende tropper. Kongens ministerråd ledes af en statsminister og udses af kongen, som også kan afskedige rådsmedlemmer på statsministerens anmodning. Rådet svarer til underhuset i Jordans parlament og kan tvinges til at træde tilbage, hvis to tredjedele af underhuset stemmer for det.

Den lovgivende magt i Jordan ligger hos landets tokammerparlament. Underhuset består af 150 personer, som vælges for fire år ved almindelige valg. Senatets 75 medlemmer vælges af kongen for perioder på otte år. 15 pladser er reserverede til kvinder.[3] Visse pladser er tillige reserverede til kristne og tjerkessere.

Administrativ inddeling

Jordan governorates named
Jordans guvernementer.

Jordan er inddelt i 12 guvernementer (muhafazah), alle ledede af en guvernør som er udpeget af kongen. Guvernørerne styrer statslige departementer og udviklingsprojekter i sine respektive provinser.

Jordaniens guvernement
Guvernement Hovedstad Areal
(km²) [4]
Indbyggere[5]
(2007 skøn)
Tæthed
(indb/km²)
Ajlun Ajlun 420 131,600 313.3
Amman Amman 7,579 2,220,500 293.0
Akaba Akaba 6,900 120,200 17.4
Balqa Salt 1,119 383,400 342.6
Irbid Irbid 1,572 1,018,700 648.0
Jerash Jerash 410 171,700 418.8
Karak Karak 3,495 223,200 63.9
Ma'an Ma'an 32,832 108,800 3.3
Madaba Madaba 940 143,100 152.2
Mafraq Mafraq 26,541 263,200 9.9
Tafilah Tafilah 2,209 80,100 36.3
Zarqa Zarqa 4,761 852,700 179.1

Næringsliv

Petra Jordan BW 21
Klippebyen Petra er Jordans vigtigste turistattraktion.

Jordan har få naturressourcer og begrænsede vand- og energiressourcer. Olieimport fra Irak blev i 2003 delvis erstattet af import fra Golfstaterne. Samme år blev en gasrørledning fra Egypten til Akaba fuldført, og planen er, at den skal videreføres til Amman. Indtil for nylig har landet været ensidig i sin eksport af fosfater, og af overføringer og bistand fra udlandet. Jordan blev medlem af WTO i 2000. Frihandelsaftaler med USA fra 2001 og med EU fra 2002 har givet stærk stimulans til produktion og eksport af lette forbrugsvarer og tekstiler. Teko-industriens eksport voksede med 2.000 prosent fra 2000 til 2005. Det drives en del udviklingsprojekter inden for solenergi, hvor landet har stort potentiale.

Regeringens vigtigste satsningsområde er turisme, samtidig som Aqaba Special Economic Zone (ASEZ) skal tiltrække teknologi og IKT-industri gennem gunstige rammebetingelser. Ifølge den amerikanske, frivillige organisation National Labor Committee, har Jordan betydelig indslag af underbetalte arbejdere i produktionsanlæg med dårlige sociale forhold.[6]

Verdensbanken klassificerer Jordan som et "lower middle income country." BNP per indbygger var omkring $1,817 (€1,479) i 2003, med 14,5 % registreret arbejdsløshed – men reelt nærmere 30 %. Uddannelsesniveauet er relativt højt. Inflationen er lav, blot omkring 2,3 % i 2003, og finans- og valutapolitikken har været ganske stabil siden omkring 1995. Uroen i Mellemøsten er imidlertid forstyrrende for landets økonomiske udvikling og evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Landet har stor innvandring fra nabostater, hvor der er politisk uro, og dette giver både nye ideer og vækstimpulser og samtidig betydeligt pres på offentlige tjenester og budgetter.

Turismen bidrager med 10-12 % af nationalproduktet og stimuleres af, at landet er politisk mere stabilt end mange andre lande i Mellemøsten. Den vigtigste seværdighed er den antikke klippeby Petra, som står på listen over Verdens syv nye vidundere. I lighed med Petra har også stedet Jerash romerske ruiner. Naturbaserede oplevelser udnyttes særlig gennem ørken- og bjergvandring, ikke mindst i Wadi Rum.

Infrastruktur

Jordans vejnet omfattede år 2000 totalt 8.000 kilometer og er tillige den vigtigste transportforbindelse, som forbinder samtlige større byer. Den største del af vejene er asfalterede. Transitforbindelsen Aqaba-Bagdad udbygges stadigt, efter som det er den vigtigste vej i landet.

Den eneste havn i landet, Aqaba, får store investeringstilskud for at kunne forøge kapaciteten.

Landets jernbanenet er dårligt udbygget og den gamle Hijaz-jernbane, som byggedes til pilgrimsrejser fra Syrien gennem Jordan til Medina og Mekka, er forældet og af ringe betydning. Den nybyggede jernbane Maan-Aqaba er en vigtig forbindelse til fremme af fosfateksporten.

Det statslige flyselskab er Royal Jordanian Airline,Jordan Aviation & Alia, og der findes internationale flyvepladser i Jordan/Amman som Amman - Queen Alia International Airport, Amman - Marka Airport og i byen Aqaba, Aqaba - King Hussein International Airport.

Noter

  1. ^ Hoffet Hashemite. "The Hashemites: Jordan's Royal Family" (engelsk). Hentet 13. august 2014.
  2. ^ Avarage Conditions: Amman BBC Weather. Hentet 9.12.2010 (engelsk)
  3. ^ BBC. Hentet 2015-02-4.
  4. ^ The Hashemite Kingdom of Jordan Department of Statistics (DOS), 2006 Year Report
  5. ^ The Hashemite Kingdom of Jordan Department of Statistics (DOS), 2007 Year Estimation of Population by (provins) and Sex
  6. ^ NLCNet.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 31°12′N 36°30′Ø / 31.2°N 36.5°Ø

.jo

.jo er et nationalt topdomæne der er reserveret til Jordan.

1990'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede

Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne

År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Chicago Bulls

Chicago Bulls er et NBA-basketballhold, kendt fra 1990'ernes hold, hvor de dominerede ligaen med Michael Jordan, Scottie Pippen og head coach Phil Jackson. Sammen vandt de tre seks mesterskaber i otte sæsoner. Efter Jordan forlod klubben i 1993 med de første tre mesterskaber, så andre NBA klubber sit snit til at komme på scenen og det lykkedes derfor Houston Rockets at vinde to titler i træk. Da Jordan vendte tilbage til sin første hele sæson efter sin tidlige afgang, var det med et helt nyt hold. Den eneste spiller der foruden Jordan stod tilbage på holdet, var Pippen. Nye kernespillere som Dennis Rodman og Toni Kukoc var i stedet kommet til, og de hjalp Chicago i at vinde yderligere tre mesterskaber, det sidste i 1998 hvor Jordan scorede 45 points mod Utah Jazz i kamp 6 af NBA Finals. Det sidste skud tog han over forward Bryon Russell, og med 5.2 sekunder igen tog Chicago en 87-86 føring. Det var det sidste skud Jordan nogensinde tog for Chicago Bulls.

Chicago holdet er desuden kendt for at vinde en rekord 72 kampe, ud af 82 mulige, i 1995/1996 sæsonen. Denne rekord blev dog overtaget af Golden State Warriors der i 2015/16 sæsonen fik 73 sejre i den regulære sæson.

Det Røde Hav

Det Røde Hav er havet mellem Afrika og den Arabiske Halvø. Det er 2.250 km langt, og har en maksimal bredde på 355 km. Det maksimale dybde er 2.130 m.

Der er kyst mod:

Vestsiden fra syd til nord: Djibouti, Eritrea, Sudan, Egypten

Østsiden fra nord til syd: Israel, Jordan, Saudi-Arabien, YemenMod nord ender Det Røde Hav i to smalle bugter som omslutter Sinai-halvøen: Suezbugten på den vestlige side og Akababugten på den østlige side. Der har siden 1869 været forbindelse fra Suezbugten til Middelhavet gennem Suezkanalen.

Fra den sydlige ende er det forbindelse gennem Bab el-Mandeb-strædet til Aden-bugten og videre til det Indiske Ocean (det Arabiske Hav).

Dronning

For alternative betydninger, se Dronning (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dronning)Dronning er en titel, der tilfalder en konges hustru eller en kvindelig monark.

Folket (Silkeborg)

For alternative betydninger, se Folket. (Se også artikler, som begynder med Folket)Folket (Silkeborg), grundlagt 1935, var et dansk dagblad, der blev udgivet frem til 1941. Redaktionen bestod blandt andet af Journalist Frede Jordan. Avisen var fra 1935-1937 ejet af og blev udgivet af Bredt Andelsselskab af jyske L.S.-folk (subvent. af L.S.-hovedorganisation).

Irak

Irak, officielt Republikken Irak er et land i Mellemøsten. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nordvest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og den største by er Bagdad.

Iraks befolkning er domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige og centrale område, Sunni-muslimer i det vestlige og nord vestlige Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne.

Turkmenere betragtes dog officielt som landets 3. største befolknings gruppe efter arabere og kurdere. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande. Dette gælder også for turkmenere.

Landet har officielt verdens fjerdestørste beviste oliereserver (2005). Irak sælger cirka 3 milloner tønder olie hver dag (2015).Irak består af to store etniske grupper: arabere i syd og kurdere i nord i den føderale region Kurdistan. Turkmen og Assyrien er to mindre grupper i landet.

Israel

For alternative betydninger, se Israel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Israel)Israel (hebraisk: יִשְרָאֵל, tr. Yisra'el; arabisk: إسرائيل, tr. Isrā'īl), officielt Staten Israel (hebraisk: מְדִינַת יִשְרָאֵל, tr. Medinat Yisra'el; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, tr. Dawlat Isrā'īl), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som Israel har besat siden Seksdageskrigen. Med et indbyggertal på omkring 8,6 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er landets hovedstad, og der har regeringen sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina fastslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN. Det nutidige Israels ideologiske retfærdiggørelse findes til dels i Bibelens beskrivelser af Israels land, i den europæiske antisemitisme og jødeforfølgelser, såvel som i zionismen der var en reaktion på jødernes forfærdelige vilkår i Europa. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem FN-charteret af 1947, staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter 1. verdenskrig godkendte Folkeforbundet Palæstinamandatet med hensigt at oprette et "nationalt hjem for det jødiske folk". I 1947 godkendte FN opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en arabisk. Den arabiske liga afslog promte planen, men den 14. maj 1948 erklærede Israel sin uafhængighed. Israels sejr i den følgende uafhængighedskrig som de arabiske lande indledte blot dagen efter den nye nation havde udråbt sig som uafhængig, medførte en udvidelse af den jødiske stats grænser i forhold til FN's anbefalede delingsplan, som araberne altså havde afslået.[kilde mangler] Siden da har adskillige arabiske lande krævet Israel afviklet, og jøderne "kastet i havet". Dette har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed statens eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten og Jordan, og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem israelerne og palæstinenserne.

Israel er formelt et repræsentativt demokrati med et parlamentaristisk system og universel stemmeret. Israels fjender kalder ofte styret for et apartheidstyre, men også USA's forhenværende udenrigsminister John Kerry har udtrykt bekymring for at Israel med en etstatsløsning kan udvikle sig til et apartheidstyre . Han har dog senere undskyldt og forklaret at han ikke mente Israel som det er i dag .

Statsministeren fungerer som regeringschef, og Knesset (parlamentet) fungerer som Israels lovgivende magt. Målt i bruttonationalprodukt anslås Israels økonomi at være den 44. største i verden, og Israel rangerer desuden højest blandt landene i Mellemøsten hvad angår HDI-indekset, trykkefrihed og økonomi.

Joe Jordan

Joseph "Joe" Jordan (født 15. december 1951 i Carluke, Skotland) er en skotsk fodboldtræner, der i øjeblikket arbejder som en af Harry Redknapps assistenter på Premier League-holdet Queens Park Rangers. Han er også tidligere professionel fodboldangriber, og han har spillet for blandt andre Leeds United, Manchester United og Milan. Han er den eneste skotske spiller, som har scoret ved tre VM-slutrunder (1974, 1978 og 1982).Jordan blev i 2005 indlemmet i Scottish Football Hall of Fame.

Jordan (flod)

For alternative betydninger, se Jordan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jordan)Jordan er en flod i Mellemøsten. Den udgør grænsen mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest. Den har sin kilde i Genesaret sø, en ferskvandssø, og løber mod syd til Det Døde Hav, en saltsø. Jordanfloden er regionens vigtigste ferskvandsressource.

Markusevangeliet kapitel 1, vers 9 fortæller: "I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan."

Jordan Henderson

Jordan Brian Henderson (født 17. juni 1990 i Sunderland, England) er en engelsk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller og er anfører hos Premier League-klubben Liverpool FC. Han havde indtil salget til Liverpool i sommeren 2011 spillet i Sunderland hele sin seniorkarriere med start i 2008, dog afbrudt af et halvårigt lejeophold hos Coventry City i foråret 2009.

Henderson har (pr. 1. juni 2012) repræsenteret England på både U-19, U-20, U-21 og A-niveau.

Jordan Pickford

Jordan Lee Pickford (født 7. marts 1994) er en engelsk fodboldspiller som spiller for Everton og det engelske landshold som målmand.

Jordan ved OL

Jordan deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1980 i Moskva, og har siden deltaget i samtlige efterfølgende sommerlege. De har aldrig deltaget i vinterlege. Ahmad Abughaush vandt Jordans første medalje i 2016 i Rio de Janeiro.

Jordan ved sommer-OL 2012

Jordan deltog ved Sommer-OL 2012 i London som blev arrangeret i perioden 27. juli til 12. august 2012.

Jordan ved sommer-OL 2016

Jordan deltog under Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2012.

Palæstina

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Palæstina (arabisk: فلسطين, hebraisk: פלשתינה (tr. Palestina)) er et af flere navne, der er blevet brugt som betegnelse for et område ved østkysten af Middelhavet). Geografisk og apolitisk bruges Palæstina om "Oldtidens Palæstina", der omfatter nutidens Israel, de besatte områder og dele af Jordan samt dele af Libanon og Syrien, det vil sige Britiske Mandatområde Palæstina (1920-48) med Transjordanien indtil etableringen af Det jordanske Kongedømme i 1921.Området hed oprindeligt Kana'an. Det blev af romerne døbt Palæstina efter filisterne, som sandsynligvis var et europæisk folk med forbindelse til den mykenske kultur.

Palæstina er opdelt i staten Israel, der dels omfatter de områder, som var tillagt den jødiske stat i henhold til FNs delingsplan fra 1947, dels omfatter de af staten Israel som følge af krige indlemmede og internationalt ikke anerkendte stadig udvidede israelske bosættelser, og de tilbageværende palæstinensiske selvstyreområder, der nu udgør mindre end 10% af det britiske mandatområde før 1948. Alt efter politisk opfattelse kan Palæstina derfor omfatte:

Det palæstinensiske selvstyreområde

Hele Vestbredden og Gazastriben (både det palæstinensiske selvstyreområde og de af Israel administrerede områder)

Vestbredden, Gazastriben og Israel.Det internationale fodboldforbund FIFA anerkender Palæstina som et selvstændigt land og har det palæstinensiske fodboldforbund som fuldgyldigt medlem.

Seksdageskrigen

Seksdageskrigen (også kaldet Junikrigen, Den arabisk-israelske 1967-krig og Tredje arabisk-israelske krig, Hebraisk: מלחמת ששת הימים, translitteration: Milhemet Sheshet Hayamim) fra 5. juni til 10. juni 1967 var en krig mellem Israel og Egypten, Jordan, Syrien og Irak. Krigen blev i hovedsagen udkæmpet mellem Israel på den ene side og Egypten, Jordan og Syrien på den anden side. Lande som Irak, Marokko, Algeriet, Tunesien, Saudi-Arabien og Sudan var i mindre grad involveret men sendte nogle tropper og udstyr for at støtte den arabiske side.Krigen kom efter længere tids gensidig ophedet retorik, der begyndte med Syriens kanaludgraving i Golanhøjderne i 1964 med henblik på at afskære Israels nordlige vandforsyning fra Galilæas søer. Syriske bombardementer af landbrugsområder i Nordgalilæa, PLO-raids i Israel og israelske militære operationer i nabolandene som Samu 1966. Egyptens præsident Nasser smed FNs fredsbevarende styrker ud af Sinai-halvøen i maj 1967. Egypten mobiliserede så 1.000 kampvogne og næsten 100.000 soldater på grænsen til Israel og lukkede Tiranstrædet for israelske skibe og skibe, som fragtede strategisk materiale til Israel, hvorved han afskar byen Eilat og Israel fra dets vigtige olieleverancer fra Iran. Denne beslutning fik stærk støtte fra andre arabiske lande. Israel svarede med en modmobilisering, som inkluderede 70.000 reservesoldater. Medvirkende til at øge spændingen yderligere var, at Jordan havde underskrevet en gensidig forsvarsaftale med Egypten den 30. maj 1967.

Spændingen endte med Israels overraskelsesangreb den 5. juni af Israels luftvåben på parkerede fly på de arabiske flybaser, hvorved Israel fik luftherredømmet. Fordi Israel begyndte krigen, indledte den franske præsident de Gaulle en våbenembargo mod Israel. Ved krigshandlingernes afslutning havde Israel besat Vestbredden (Jordan), Østjerusalem (Jordan), Gazastriben (Egypten), Sinai-halvøen (Egypten) og Golan-højderne (Syrien).

Israels lynangreb fik stor betydning ikke blot for krigsudfaldet, men også fordi den bidrog stærkt til den respekt, som efterhånden voksede frem for det israelske forsvar og ikke mindst for Israels generelle beslutsomhed i konflikter. Hele Sinaihalvøen, Gaza og Vestbredden blev besat af den israelske hær. Sinai blev siden leveret tilbage til Egypten ved en fredsaftale.

Lige efter krigen begyndte Israel at etablere jødiske bosættelser på områder, de havde besat. Disse bosættelser voksede betragteligt i løbet af de næste tiår og er flere gange blevet fordømt internationalt. Bosættelsesaktiviteten blev særlig omfattende på Vestbredden og i Østjerusalem.

Sinai-halvøen blev givet tilbage til Egypten mod en fredsaftale i 1979, efter at krigen i 1973 havde vist, at besættelsen var uholdbar i længden, og den egyptiske præsident Anwar Sadat brød isen og fløj til Tel Aviv i 1977 for at møde den israelske premierminister Menachem Begin og det israelske parlament.

Egypten har siden afstået Gazastriben, mens Jordan har indgået en fredsaftale i 1994 med Israel og opgivet kravet på Østjerusalem og Vestbredden, der i dag anses for palæstinensisk område, som Israel ikke kan gøre krav på jf. international lov og FN's resolutioner. I 2005 rømmede Israel Gazastriben, men de opretholder stadig adgangskontrollen.

Tjerkessere

Tjerkessere er en samlebetegnelse på flere folkeslag i det nordvestlige Kaukasien, da særlig nært beslægtede adygeer i Adygeja og kabardiner i Karatjajevo-Tjerkessien og Kabardino-Balkarien. Betegnelsen benyttes særskilt om adygeere, og på kabardinere, men det inkluderer også abkasere, heriblandt abazinere og ubycheene. Den sidste gruppe, ubycheene, er sprogligt set en uddød gruppe. Tjerkesserne udgør nu en lille minoritet af befolkningen i området, og den største koncentration findes i Adygeja.

Vestbredden

Vestbredden (arabisk: الضفة الغربية,(hebraisk): יהודה ושומרון) er navnet på et 5.860 kvadratkilometer stort landområde i Palæstina. Efter den Arabisk-Israelske krig 1948 blev Vestbredden overtaget af Jordan. I Seksdageskrigen i 1967 erobrede og besatte Israel Vestbredden, inkl. Østjerusalem. Vestbredden er mod øst afgrænset af Jordanflodens vestlige bred (deraf navnet) og ellers af den Grønne Linje, som er grænsen fra våbenstilstanden i 1949 efter Den Arabisk-Israelske krig 1948.

Befolkningen på ca. 2.385.615 (juli 2004) er primært palæstinensisk. Der ud over bor ca. 275.000 ulovlige israelske bosættere på Vestbredden og omkring 200.000 lovlige i Østjerusalem. Israel har den overordnede militære kontrol. 40% af området er under begrænset palæstinensisk civilkontrol.

Efter Seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel Østjerusalem og betragtede ikke længere Østjerusalem som en del af Vestbredden. Anneksionen er ikke internationalt anerkendt. Det østlige Jerusalem og Vestbredden anses for besat område, hvor Israel, jf. den Internationale Domstol i Haag, ikke kan gøre noget legitimt krav gældende . Østjerusalem betragtes som separat i forhold til Vestbredden alene på grund af byens politiske betydning. Osloaftalen behandlede Østjerusalem særskilt.

Vejr for Amman
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 12 °C 13 °C 16 °C 23 °C 28 °C 31 °C 32 °C 32 °C 31 °C 27 °C 21 °C 15 °C 23,4 °C
Gennemsnitlig min 4 °C 4 °C 6 °C 9 °C 14 °C 16 °C 18 °C 18 °C 17 °C 14 °C 10 °C 6 °C 11,3 °C
Gennemsnitlig nedbør 69 mm 74 mm 31 mm 15 mm 5 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 5 mm 33 mm 46 mm 278 mm
Kilde: BBC Weather[2]
Lande i Asien
Territorier m.v.
Medlemmer og observatører i De alliancefrie landes bevægelse
Medlemmer
Obsevertører

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.