Internationalt Standardbognummer

Et internationalt standardbognummer (ISBN) er en kode, som enhver bog forsynes med til entydig identifikation.[a][b]

Standardbognumre tildeles alle bøger og bind af årspublikationer (også i mikroform), der hører hjemme i Dansk bogfortegnelse. Også elektronisk lagrede publikationer, tekster i lydform og billedmaterialer, fx videoer, samt onlinepublikationer nummereres.

Følgende kategorier får normalt ikke ISBN: Musikalier (noder), aviser og tidsskrifter, småtryk under 17 sider uden for boghandelen, papirvarer (såsom løse kort og plancher), kunstmapper, kalendere, bøger beregnet til udfyldning samt opgavesæt i løse blade.

ISBN består af fire felter:

  1. Landekode
  2. Forlagskode
  3. Løbenummer
  4. Kontrolciffer (modulus 11-metoden)
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
ISBN
ISBN som stregkode (ISBN-13)

Systemets historie

ISBN blev udviklet fra 1965 til brug i Storbritannien og i 1970 anerkendt som en international ISO-standard (ISO 2108). Bøger udgivet før dette tidspunkt har derfor ikke et ISBN.

Siden 1. januar 2007 er ISBN udvidet til 13 cifre. Dette er primært for at gøre nummeret kompatibelt med EAN-13-stregkoderne, som bruges til at identificere de fleste forbrugsvarer. I første omgang gøres det ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse det afsluttende kontrolciffer derefter. Det betyder, at man indtil videre kan konvertere frem og tilbage mellem de to systemer. Men senere vil præfikset 979 også blive taget i brug for at skaffe flere mulige numre, og derefter vil man ikke kunne konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10 (som de to systemer nu kaldes), da ISBN ikke vil kunne indeholde den ekstra information.

ISSN

I lighed med standardnummereringssystemet for bøger (ISBN) findes et internationalt nummereringssystem for periodika, ISSN, der omfatter aviser, tidsskrifter, årspublikationer og serier i enten trykt eller elektronisk form. I Danmark tildeles ISSN af Det Kongelige Bibliotek, hvortil udgiveren skal rette en ansøgning om tildeling af nummeret.

Noter

  1. ^ Nogengange angiver udgivere fejlagtigt et ISBN til mere end én titel – den første udgave af The Ultimate Alphabet og The Ultimate Alphabet Workbook har samme ISBN, 0-8050-0076-3.
  2. ^ I nogle tilfælde kan bøger som bliver solgt i sæt dele ISBN. For eksempel brugte Vance Integral Edition kun to ISBN til 44 bøger.

Eksterne henvisninger

International Standard Serial Number

For alternative betydninger, se ISSN (flertydig). (Se også artikler, som begynder med ISSN (flertydig))International Standard Serial Number, eller bare ISSN, er et internationalt identifikationsnummer for periodika, der blev indført i 1971 som en parallel til ISBN.

ISSN-systemet blev vedtaget som international standard ISO 3297 i 1975.

ISSN består af otte cifre, hvoraf det sidste udgør et kontrolciffer. ISSN skal altid skrives i to grupper, som hver består af 4 cifre med bindestreg imellem og med bogstaverne "ISSN" foran talgrupperne således:

ISSN 1234-5679

I Danmark tildeles ISSN af Det Kongelige Bibliotek. Registreringen af periodika foretages på grundlag af det materiale, der indgår ved pligtaflevering fra bogtrykkere eller forlag, eller som udgivere og brugere frivilligt indsender med anmodning om registrering.

Stregkode med ISSN / EAN: Den internationale organisation ISSN Network, som administrerer ISSN-tildelingen, har aftaler med den internationale varekodeorganisation EAN (European Article Numbering) om en vederlagsfri konvertering af ISSN til EAN.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.