Ideologi

En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.

Liberalisme, konservatisme og socialisme er tre klassiske ideologier, der alle opstod i løbet af 1700- og 1800-tallet, for til sidst at danne grundlag for 1800-tallets partier og politiske systemer, som sidenhen blomstrede i 1900-tallet. En ideologi er en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses, og hvordan samfundet skal opbygges. En ideologi er ofte karakteriseret ved at arbejde hen imod et slutmål – f.eks. kommunismens mål om fælleseje af produktionsmidlerne.

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Michael Freeden

Acap.svgIndforstået sprog
Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forstå for folk uden forudgående viden om emnet.

Et ord er nominelt set det enkelte begrebs konkrete udtryksform, og det er en række begreber sat sammen i et kompliceret mønster, der definerer en ideologi. Helt centralt er det altså for Freeden, at ideologien er en samling af begreber, der gensidigt definerer hinanden.

En helt grundlæggende forståelse af ideologien er at den er udtryk for politisk kultur. Selve ordet ideologi som samlende begreb er omstridt, da det typisk er forbundet med negative konjunkturer. Men Michael Freeden arbejder på at få det negative aspekt pillet ud af ordet ideologi, og arbejder således fordomsfrit med det.

Ideologien sætter rammer for virkeligheden og hvorledes denne skal tolkes. Desuden leverer den en fælles, hegemonisk fortælling som folk kan identificere sig med.

Helt uomtvisteligt er det, at ideologi er politik. Ideologi formaliserer politik, og uden ideologi er politik blot hovedløs handling. Således kan man ikke beskæftige sig med politik eller politisk historie.

Struktur (Michael Freeden)

Michael Freeden bygger ideologiens skelet om som følger:

Kernebegreber: I den inderste kerne af ideologien finder vi kernebegreberne. Dette menes bogstaveligt, for uden kernebegreberne vil ideologien miste sin sammenhængskraft og betydning.

Sekundærbegreber: De næstvigtigste begreber. Her kan ske udskiftning.

Perimeteret: Her møder begreberne virkeligheden og bliver til politisk handling og ditto idéer.

Margenen: Dette skal forstås som ideologiens "skraldespand". For her ender de begreber, der mister betydning. De mister dog aldrig helt deres betydning, og kan dog også vende tilbage til større betydning og indflydelse i ideologiens teori.

Se også

filosofiStub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Borgerlig

Ordet borgerlig knytter sig til borger og har dermed de samme to grundbetydninger som dette: Dels knytter det sig til, hvad der følger med at være (stats-)borger i et samfund; dels knytter det sig til borgerskabet i snævrere forstand, opfattet som en særlig samfundsgruppe adskilt fra f.eks. adel, kirke, bønder og arbejdere. Forskellen mellem ordets to grundbetydninger afspejles på fransk og engelsk i ordene citoyen (engelsk: citizen) om en samfundsborger over for ordet bourgeois om et medlem af borgerskabet forstået som en særlig social gruppe. På dansk gengives begge ord altså ved borger, og afledninger heraf ved borgerlig.

Dansk Folkeparti

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Ved Folketingsvalget 2019 blev partiet det næststørste parti i Oppositionen med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater, en voldsom tilbagegang fra forrige valg. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativt, socialkonservativt og højrepopulistisk. I det danske partipolitiske spektrum placeres det som et centrum-højre-parti. Undersøgelser viser, at mens vælgerne i de første mange år siden stiftelsen betragtede partiet som det mest højreorienterede i Folketinget, er denne holdning siden omkring 2010 blevet mindre udpræget. I 2015 blev det betragtet som mindre højreorienteret end Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partiet opfatter sig selv som et dansk midterparti.Partiets leder siden 2012 har været Kristian Thulesen Dahl. Partiet har tilknyttet ungdomsorganisationen Dansk Folkepartis Ungdom og indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

På stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Dansk Samling

Dansk Samling er et dansk nationalistisk parti med kristne rødder stiftet i 1936 af Arne Sørensen. Dansk Samling spillede en aktiv rolle i modstandskampen og deltog i både Frihedsrådet og befrielsesregeringen, men omdannedes i efterkrigstiden gradvis til en forening for nationalsindede. Siden midten af 1990'erne har Dansk Samling igen ageret partipolitisk.

Partiet ledes i dag af historikeren og bloggeren Morten Uhrskov Jensen og satser på at blive opstillingsberettiget til Folketinget. I januar 2017 havde partiet indsamlet 1.105 af de nødvendige 20.109 vælgererklæringer. Partiet stillede op til kommunalvalget 2017, dog uden at opnå repræsentation.

Pr. oktober 2018 havde partiet indsamlet 471 af de 20.109 påkrævede vælgererklæringer.

Fascisme

Fascisme (italiensk: fascismo) refererer oprindeligt til en autoritær, politisk bevægelse, som styrede Italien fra 1922 til 1943 under ledelse af Benito Mussolini. Siden 1960'erne er fascisme dog også blevet opfattet som navnet på en politisk ideologi. Dette bestrides dog af en række politologer.

Fascistpartiets symbol er en stavknippe kaldet en fasces, som i det gamle Rom var liktorernes symbol, hvis hovedopgave var at beskytte de romerske magistrater. Militariseringen var ikke kun gennem symboler, men også gennem paramilitære grupper, hvilket nåede sit højdepunkt i mellemkrigstiden. Økonomisk var særligt Italien organiseret omkring korporatisme, hvor staten agerede mægler mellem arbejdstager og -giver, men hvor staten primært skulle sikre at det fælles bedste blev udfaldet.

Rundt om i Europa opstod der flere fascistiske stater med Italien og senere Tyskland (1933) som de bedste eksempler. I flere sammenhænge inddrages Francos Spanien også i rækkerne af fascistiske lande. Også Portugal, Rumænien, Østrig, og Ungarn var aktive i forbindelse med dannelser af fascistvenlige regeringer ligesom Frankrig, Belgien og Finland omend kun i kortere perioder. Kun i Skandinavien, Holland og Storbritannien opnåede disse partier ringe tilslutning.

Fremskridtspartiet

Ikke at forveksle med Fremskrittspartiet.Fremskridtspartiet er et dansk liberalistisk politisk parti. Partiet opstod som en populistisk græsrodsbevægelse omkring stifteren Mogens Glistrup i 1972 og var repræsenteret i folketinget fra 1973 indtil en splittelse i 1999. Partiet deltog sidste gang i folketingsvalget 2001. Partiets ungdomsorganisation er Fremskridtspartiets Ungdom.

Georgisme

Georgisme (udtales som det engelske George + -isme), opkaldt efter amerikaneren Henry George (1839-1897), er en politisk filosofi. Hovedprincippet er, at alle bør eje det, de selv skaber, men at naturresurser, herunder især jord, bør tilhøre alle mennesker. Partiet Retsforbundet har georgismen som ideologi.

Georgisterne argumenterer for, at indtægter som ingen har arbejdet for helt eller delvis, skal tilfalde samfundet. Jordrenter som lejeindtægter fra jordarealer og resurserenter fra rettigheder til mineraludvinding skal gå til samfundet i stedet for ejeren, mens brug af fælles værdier som radio- og TV-frekvenser og fiskebestande skal beskattes ved salg af sendetilladelser og fiskekvoter. Indtægterne fra naturlige monopoler skal også beskattes hårdt, så en stor del af overskuddet går til fællesskabet. Til gengæld skal der ikke pålægges andre skatter eller økonomiske reguleringer. I praksis er hjørnestenen i denne omlægning af skattesystemet indførelsen af en høj jordværdiskat i form af såkaldt "fuld grundskyld".

Grøn ideologi

Grøn ideologi baseres på ideen om, at menneskeracen er for materialistisk fokuseret, og at vi producerer for at skabe arbejde, frem for at tilfredsstille behov.

Den grønne ideologi går ind for, at produktion omlægges til økologi.

Denne grønne ideologi (økologisme) er troen på at hverken socialismen eller kapitalismen er den rette vej. Begge samfundsformer er baseret på vækst, hvilket økologisterne ikke anerkender. De går i stedet ind for bæredygtig udvikling og økologi, og så melder de sig ud af den traditionelle politiske højre/venstre-akse. De tror på en lille stat men stærkt lokalsamfund (i forskellig grad), men mener at man skal bidrage til fællesskabet så alle kan realisere sig selv i balance med naturen. Ideologien går ind for et miljøvenligt og økologisk samfund, der er bæredygtigt men samtidig også produktivt.

Humanisme

For alternative betydninger, se Humanisme (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Humanisme)

Humanisme kan mindst have fem betydninger:

En medmenneskelig holdning, der viser respekt for hvert enkelt medmenneske.

En kulturel bevægelse i renæssancen, som var påvirket af antikken.[1] Bevægelsen har lagt navn til humaniora.[2]

En tidlig borgerlig kulturel/filosofisk opfattelse, der sætter mennesket i centrum. Ordet blev ytret først i 1809 af teologen Friedrich Immanuel Niethammer. Interessen for det antikke Grækenlands sprog, litteratur, kunst og kultur blev genoptaget.

Kan være en politisk ideologi. Minoritetspartiets og Det Humanistiske Parti (DHP)'s holdninger bygger på humanisme, i betydningen menneskelig omtanke.

Nogle anvender udtrykket som en modsætning til religion, og nogle ateister foretrækker at betegne sig selv som humanister.

Kommunisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, dansk: fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Kommunismen omfatter en række forskellige skoler, som blandt andet omfatter marxisme og anarkisme, og de politiske ideologier grupperet omkring disse. Alle disse ideologier bygger på den fælles analyse, at den nuværende samfundsorden stammer fra det økonomiske system, kapitalisme, at i dette system, er der to store sociale klasser: arbejderklassen, flertallet, der arbejder for at overleve - og kapitalistklassen, et mindretal, der gennem private ejendomsret til produktionsmidlerne (de fysiske og institutionelle midler med hvilke råvarer er produceret og distribueret) skaffer sig profit gennem ansættelse af arbejderklassen, og at den politiske, sociale og økonomiske konflikt mellem disse to klasser vil udløse en fundamental ændring i det økonomiske system og i forlængelse en omfattende omdannelse af samfundet. Det primære element, der vil aktivere denne transformation, ifølge denne analyse, er ejerskabet til produktionsmidlerne.

Konservatisme

Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og i den forbindelse opretholdelsen af status quo.

Reinhart Koselleck taler i sin begrebshistorie om konservatismens forsvar for erfaringen og modstander af forventningen. I gamle dage henviste alle begreber til erfaringer, mens begrebsverdenen i det moderne samfund peger mod forventningen – og det er i det lys, Kosellecks definition i sin groveste, skematiske form skal forstås.

Eugen Weber taler i bogen "The European Right" om de tre R'er på højrefløjen.

De reaktionære (reaction): Til det reaktionære hører tanken, at enhver forandring er til det værre. Dermed vil man fastholde de helt gamle strukturer.

Moderate (resistance): Det moderate vil have at udviklingen skal passe ind i den institutionaliserede virkelighed. I bund og grund er det et forsvar af det bestående.

Radikale (radicals): Ifølge Weber er de radikale højrefløjens revolutionære. De tyske radikale i mellemkrigstiden er et arkeeksempel, idet de repræsenterer en slags konservatisme der vil gøre op med det bestående ved at kigge ud i fremtiden.Dermed er billedet er konservatismen altså også mere komplekst end den indledende definition, men som generel tese holder førnævnte stadig.

Konservatismen ser det som mål at bevare fælles værdier som historie, stand, kultur, tradition, slægt og ære, værdier der eksisterer forud for individet. Det ligger faktisk lidt i ordet "konservere", det betyder at bevare. For de konservative har samfundet en pligt til at drage omsorg for dets svage, og samfundets behov for stabilitet og sammenhængskraft vægtes ofte over individets fri udfoldelse. Dette står i modsætning til f.eks. liberalisme, der ikke a priori tillægger individet ansvar for andre individer. Dermed bliver konservatismen, sammenlignet med liberalismen, en kollektivistisk ideologi.

"Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får", kunne være konservatismens slogan. Man er skeptisk over for forandringer, der går for hurtigt. Hvis der absolut skal ændres noget, er det bedst at gå langsomt frem og kun lave mindre forbedringer hen ad vejen - og samtidig holde fast i de positive elementer, som har man gennem generationer har opbygget.

Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det, erfaringen kan lære os.

Edmund Burke (1729-1797) regnes som konservatismens fader.

Konservatismen forbindes ofte med organismetanken. Den går ud på at, samfundet er en organisme, hvor alle har deres plads, og hvor det er naturligt, at der er forskel på mennesker.

Kristendemokraterne

"Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.Kristendemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970. Til 2003 hed det Kristeligt Folkeparti.

Partiet bygger på et kristent livs- og menneskesyn kombineret med et ordoliberalt økonomisk syn og arbejder ud fra værdierne næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering. Dets primære fokusområder er familiepolitik, social retfærdighed, den kristne kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt ift. "Udkantsdanmark"), små og mellemstore erhvervsdrivendes forhold og en styrkelse af civilsamfundet.

Kristendemokraterne samarbejder med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater).

Kristendemokrati

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Kristendemokrati er en politisk ideologi og en bevægelse, der i store træk tog sin begyndelse som en reaktion mod sekularismen i den franske revolution og kristendomskritiske elementer i marxismen på den ene side og socialdarwinisme og laissez-faire kapitalisme på den anden side.

Kristendemokrati adskiller sig fra kristendom som religion, og de fleste kristendemokratiske partier har i dag ikke nogen konfessionspligt for medlemmer eller tillidsfolk. For flere partier henviser "kristen" kun til et historisk og kulturelt ophav for de filosofiske/ideologiske begreber.

Kristendemokrati som ideologi er en form for kommunitarisme. Denne tilgang bliver ofte set som konservativ for så vidt angår etiske og kulturelle sager, og progressiv for så vidt angår social retfærdighed, arbejdskraft og socio-økonomiske sager.

Liberalerna

Liberalerna (tidligere Folkpartiet og Folkpartiet liberalerna) er et svensk politisk parti, stiftet i sin nuværende form i 1934, men partiet har sine rødder i Frisinnade landsföreningen som blev grundlagt i 1902. Partiet definerer liberalismen og særligt socialliberalismen som sin ideologi. Partiet deltog sidst i den borgerlige svenske flerpartiregering i 2006-14 under Moderaternes partiformand Fredrik Reinfeldt som statsminister. Her var den liberale partileder Jan Björklund undervisningsminister og fra 2010, da Liberalerna blev det næststørste parti i regeringen, vicestatsminister.

Nationalisme

Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat). Nationalismen er ofte knyttet til opfattelsen af et 'hjemland', hvor nationen med dennes særlige kendetegn (eksempelvis sprog, religion, en fælles historisk bevidsthed og andre fælles kulturelle træk) har sit tilhørsforhold.I dag benyttes udtrykket ofte med en negativ klang om en yderliggående nationalfølelse (chauvinisme), der kan være forbundet med fremmedhad, racisme eller aggressiv militarisme. Udtrykket kan imidlertid også bruges mere neutralt eller positivt om forskellige udtryk for nationalfølelser.Nationalismen har haft overordentlig stor betydning for identitetsfølelsen og den politiske udvikling i hele verden de sidste godt 200 år og i forskellige politiske sammenhænge haft en hovedrolle i dannelsen af de fleste nutidige stater i verden. Især i 1800-tallets Europa og Amerika og i 1900-tallets Asien og Afrika har nationalistiske bevægelser været betydende. Siden årtusindskiftet har en styrket nationalisme igen spillet en større rolle i mange lande, af mange betragtet som en modreaktion mod den stigende globalisering.

Nazisme

Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien. Nationalsocialismen deler som ideologi mange grundlæggende elementer med fascismen, men er dog alligevel væsensforskellig, da nazismen i modsætning til fascismen bygger meget på ideen om racelære, mens fascismen hellere fremhæver kulturel overlegenhed (via det gamle romerrige). Nationalsocialismen er i sidste ende knyttet meget tæt sammen med dens formgiver og fører, Adolf Hitler, selvom andre toneangivende personligheder også prægede ideologien. Historisk set kan man betegne nationalsocialismens fremkomst i 20´ernes Tyskland som en broget samlebevægelse for folkelige, racistiske, nationalistiske, anti-kapitalistiske og anti-marxistiske grupperinger.

Begrebet nazisme er historisk set uløseligt knyttet til partiet NSDAP, det såkaldte nationalsocialistiske tyske arbejderparti, og det diktatoriske "tredje rige" partiet skabte i Tyskland mellem 1933 og 1945, som blev opløst med afslutningen på anden verdenskrig. Nazismen betragtes ofte som en form for fascisme. Selv om nazismen inkorporerer elementer fra både venstre- og højreorienteret politik, dannede nazisterne de fleste af deres alliancer til højre. Nazisterne var én af flere historiske grupper, der brugte udtrykket National Socialisme til at beskrive sig selv, og i 1920'erne blev de den største gruppe. Nazi-partiet fremlagde sit program i deres National Socialistiske 25 Punkts Program i 1920. Blandt de centrale elementer i nazismen var anti-parlamentarisme, Pan-Germanisme, racisme, kollektivisme, racehygiejne, antisemitisme, anti-kommunisme, diktatur og modstand mod økonomisk og politisk liberalisme.I 1930'erne var nationalsocialismen ikke en monolitisk bevægelse, men snarere en (hovedsagelig tysk) kombination af forskellige ideologier og filosofier, centreret omkring nationalisme, anti-kommunisme, anti-liberalisme, traditionalisme, socialdarwinisme (ikke at forveksle med den videnskabelige neo-darwinisme) og betydningen af "race-renhed". Grupper såsom Strasserbrødrene(Otto Strasser og Gregor Strasser) og Die Schwarze Front, var en del af den tidlige nazistiske bevægelse. Deres bevæggrunde blev udløst på grund af vreden over Versaillestraktaten, og hvad de opfattede som en jødisk / kommunistisk sammensværgelse, med henblik på at ydmyge Tyskland i slutningen af Første Verdenskrig. Tysklands efterkrigsproblemer var afgørende for dannelsen af ideologien og dens kritik af efterkrigstidens Weimar Republik. NSDAP kom til magten i Tyskland i 1933.

Som en reaktion på ustabiliteten skabt af den store depression søgte nazisterne "en tredje vej" styret af en økonomi, der hverken var kapitalistisk eller kommunistisk. Det nazistiske styre udløb effektivt den 7. maj 1945, også kendt som VE-dag, den dag nazisterne ubetinget overgav sig til de allierede styrker, som overtog Tysklands administration indtil Tyskland kunne danne sin egen demokratiske regering.

I dag er nationalsocialismen som ideologi forbudt i Tyskland, selv om rester af tilhængere og opblomstringer af både pseudonazistiske, men også egentlig nationalsocialistiske foreninger fortsætter med at operere både i Tyskland og andre lande. Disse nazistiske strømninger kaldes også nynazisme, på tysk Neonazismus.

Offentlig økonomi

Offentlig økonomi (eller den offentlige sektors økonomi) omhandler studiet af den offentlige sektors forskellige former for indvirkning på samfundsøkonomien, set gennem samfundsøkonomiske briller med vægt på økonomisk efficiens og fordelingsaspekter.

Allermest grundlæggende udstikker offentlig økonomi en ramme for overvejelser om, hvornår det offentlige skal gribe ind i markedsøkonomien, og hvilken karakter og udstrækning disse indgreb bør have. Her anvendes mikroøkonomisk teori til at vurdere, hvorvidt de private markeder kan formodes at føre til et samfundsøkonomisk effektivt resultat i fravær af den offentlige indgriben. I sagens natur handler offentlig økonomi i høj grad om beskatning og offentlige udgifter. Emnet berører en lang række problemstillinger, herunder markedsfejl, eksternaliteter, og skabelsen og udførelsen af økonomisk politik. Offentlig økonomi bygger på velfærdsteori og bruges i sidste ende som et redskab til at forbedre samfundets velfærd.Underområder omfatter:

Offentlige finanser: Teori og anvendelse

Analyse og design af offentlige politiktiltag

Fordelingseffekter af beskatning og offentlige udgifter

Analyse af markedsfejl og regeringsfejlVægten ligger på analytiske og videnskabelige metoder og normativ-etisk analyse i modsætning til ideologi. Eksempler på dækkede områder er skatteincidens, optimal beskatning og teorien om offentlige goder.

Politiske ideologier

Dette er en liste over politiske ideologier. Mange politiske partier baserer deres politiske handlinger og program på en ideologi. Indenfor samfundsfaget er en politisk ideologi et bestemt etisk sæt idealer, principper, doktriner, myter eller symboler på en social bevægelse, institution, klasse eller større gruppe, som forklarer hvordan samfundet bør hænge sammen og tilbyder en form for politisk og kulturel plan for en bestemt social orden. En politisk ideologi bekymrer sig hovedsageligt om, hvordan den tildeler magt og hvordan denne skal bruges. Nogle partier følger en bestemt ideologi meget tæt, mens andre kan lade sig inspirere af en bred vifte af beslægtede ideologier uden specifikt at vælge en af dem.

Politiske ideologier har to dimensioner:

Mål: Hvordan samfundet bør fungere (eller arrangeres).

Metoder: De mest passende måder at opnå ovenstående.En ideologi er en samling idéer. Hver ideologi indeholder typisk bestemte idéer om, hvad der betragtes som den bedste statsform (f.eks. demokrati, teokrati osv.) og det bedste økonomiske system (f.eks. kapitalisme, socialisme, etc). Nogle gange bruges det samme ord til både at identificere en ideologi og en af dens centrale idéer. For eksempel kan "socialisme" henvise til et økonomisk system eller en ideologi som støtte det økonomiske system.

Ideologier identificerer også sig selv efter deres placering på det politiske spektrum (såsom venstre, midten eller højre), selvom disse betegnelser kan være omstridte. Endeligt kan ideologier adskilles fra politiske strategier (f.eks. populisme) og fra enkelte problemer som et parti kan bygges op omkring (f.eks. modstand mod europæisk integration eller lovliggørelse af fildeling).

Populisme

Populisme er afledt af det latinske ord populus som betyder "folk". Begrebet bruges om politiske enkeltpersoner og bevægelser, der fremhæver sig selv som talsmænd for det jævne folk, som regel i modsætning til en elite, herunder en politisk, økonomisk eller kulturel elite. Det er derfor også kendetegnende for mange populistiske partier, at de er opstået som protestpartier. Populisme karakteriseres først og fremmest som en særlig måde at optræde på politisk og er i dén forstand ikke nogen egentlig ideologi i sig selv. Indimellem betegnes populisme dog som en "tynd" ideologi, som frit kan kombineres med andre mere traditionelle ideologier. Populisme kan dermed placere sig hvorsomhelst i det politiske spektrum. Såvel højre- som venstrepopulistiske strømninger har haft medvind i forskellige lande i de seneste år, og der er også eksempler på populistiske centrumspartier.

Repræsentanter for og tilhængere af populismen kaldes populister. I dag bruges ordet "populisme" oftest nedsættende, men enkelte partier, der opfattes som populistiske, har taget begrebet til sig og anvender det selv i en positiv betydning.

Socialdemokratisme

Socialdemokratisme (også reformisme) er en politisk ideologi, hvor staten spiller en central rolle for lige udviklingsmuligheder og lige rettigheder for den enkelte borger i et samfund. Ideologien skal sikre en mere lige indkomstfordeling i samfundet via reformer inden for rammerne af den private ejendomsret og en reguleret form for kapitalistisk økonomi.

Den danske version af ideologien forbindes traditionelt med Socialdemokraterne, men bevægelsen dækker i dag bredt i dansk politik. Den europæiske socialdemokratisme voksede især frem i 1800-tallets Tyskland anført af Ferdinand Lassalle, Eduard Bernstein og Karl Kautsky. I Danmark forløb samme udvikling samtidigt i Socialdemokratiet og Arbejderbevægelsen.

Socialdemokraterne kom i 1924 til magten i Danmark under Thorvald Stauning og har præget samfundsudviklingen i efterkrigstidens Danmark markant med socialdemokratisk ledede regeringer i 35 ud af 55 år i perioden mellem befrielsen og årtusindskiftet. Udviklingen af velfærdsstaten efter krigen er i vid udstrækning et produkt af socialdemokratismens politiske ideologi og arkitektur.

I det seneste årti har den socialdemokratiske ideologi udviklet sig i en mere amerikansk-britisk retning, med øget fokus på det private erhvervsliv og civilsamfundet i den forståelse som den britiske sociolog sir Anthony Giddens, den britiske premierminister Tony Blair, og den tyske kansler Gerhard Schröder blev fortalere for med tredje vej. Den tredje vej indeholder accept af de frie markedskræfter og har bl.a. medført en omfattende deregulering af den finansielle sektor i England i 90'erne og 00'erne.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.