Hovedgård

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hovedgård (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hovedgård)

En hovedgård er en større landbrugsejendom hvortil der var tilknyttet forskellige privilegier, hvoraf skattefriheden var vigtigst.

I løbet af Middelalderen blev ejerskab af en hovedgård knyttet til adel, hvoraf betegnelsen herregård opstod. I ældre dansk ret forskelsbehandlede de ejendomme, der bestod af bondejord, og de ejendomme, der bestod af fri jord. Blandt fri jord forskelsbehandlede dansk ret mellem hovedgårde, hovedgårdsparceller, købstadsjorder, præstegårdsjorder og andre embedsjorder. Til hovedgårde regnedes de jordbrug, under hvilke der endnu hørte eller i alt fald tidligere havde hørt bøndergods. De fleste af disse ejendomme er opståede før 1660, men der er dog i løbet af det 18. århundrede oprettet mange hovedgårde. Hovedgårde blev inddelt i sædegårde og avls- og ladegaarde.

Efter Enevældens indførelse blev det muligt for borgerlige at købe hovedgårde med privilegierne ved gården, uanset om den kom i borgerlig eje. De sidste privilegier blev ophævet ved lensafløsningen i 1919.

Brug af udtrykket "hovedgård"

I en mængde middelalderlige diplomer fra det 14. og 15. århundrede forekommer betegnelsen "hovedgårde" (lat.: curiae principales), men disse synes som oftest at have været meget forskellige fra de senere tiders hovedgårde. De sammenbragte jordbrug efter sammenlægning, når jorderne ligger i naturlig forbindelse med hinanden betegnes en hovedgård, således fx (Bol) at have haft deres jorder i fællesskab med bønderne, blot har de haft flere kvotadele end de øvrige.

Disse ældre hovedgårde var altså af en aldeles anden art end de senere proprietærgårde, som opstår på privat initiativ og fortrinsvis ved ejernes egen fortjeneste. Om hovedgårdenes oprindelse må det mærkes, at vel adskillige større hovedgårde, der omtrent svarede til de senere tiders, tidligere have været anlagte, især på forhenværende øde strækninger; men de senere store gårde skylder uden tvivl deres udvikling til en senere tid, da adelen ved mageskifter indbyrdes og med Kronen samlede sit strøgods på enkelte steder og derefter nedlagde bøndergårde og hele landsbyer for at indrette de store samlede herregårdsmarker, der blev drevne ved hoveri af de omliggende fæstebønder.

En del ældre, mindre gårde blev udviklet til sådanne herregårde, andre gik over til at blive simple bøndergårde. Ønsket om at sikre børnene et udkomme eller den efterlevende ægtefælle en værdig forsørgelse (enkesæder) ses ofte at have været motiverende for samlingen af jorder i alt fald før eller senest samtidig med udskiftningen, der i Danmark de fleste steder påbegyndes i slutningen af 1790’erne og gennemføres i begyndelsen af 1800-tallet som konsekvens af landboreformerne.

Se også

ArkitekturStub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
1767

Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808

Se også 1767 (tal)

Asmild Sogn

Asmild Sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred (Viborg Amt). I Asmild Sogn ligger Asmild Kirke, det tidligere kloster, (senere hovedgård), Asmild Kloster og Asmildkloster Landbrugsskole.

Ved sognegrænsen mod syd og øst løber Nørreå, der kommer fra Hald Sø; den optager Mølleå, som kommer fra Viborg Søndersø og fortsætter mod øst.

I Asmild Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Bruunshaab (bebyggelse)

Gammel Asmild (bebyggelse, ejerlav)

Lille Asmild (bebyggelse, ejerlav)

Overlund (bebyggelse)

Rindsholm (bebyggelse, ejerlav)

Søgårde (bebyggelse, ejerlav)

Ødal Huse (bebyggelse)

Dollerup Sogn

Dollerup Sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred (Viborg Amt). I Dollerup Sogn ligger Hald Ege Kirke og Dollerup Kirke.

I Dollerup Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Bækkelund (bebyggelse)

Dollerup (bebyggelse, ejerlav)

Egedal (areal, bebyggelse)

Falle (bebyggelse)

Fallesgårde (bebyggelse, ejerlav)

Guldborgland Plantage (areal)

Hald Ege (bebyggelse)

Hald Sø (vandareal)

Inderø Skov (areal)

Korsvej (bebyggelse)

Langskov (areal)

Nonbo (bebyggelse)

Skelhøje (bebyggelse)

Stanghede (bebyggelse)Hald Hovedgård er en sognets kendte lokaliteter. Et tidligere borganlæg i området var ejet af Niels Bugge til Hald. Niels Bugge var en af Valdemar Atterdags modstandere.

Falkerslev

Falkerslev er en landsby på Falster, beliggende i Falkerslev Sogn ca. 6 kilometer sydvest for Stubbekøbing. Byen ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland. Falkerslev nævnes omkring år 1250 (Fulcarslef) og blev udskiftet i 1805. I landsbyen ligger Falkerslev Kirke og forsamlingshus. En skole blev nedlagt i 1973.

Tidligere lå her en hovedgård, der 1405-10 var ejet af væbner Jens Olufsen Lunge. Før dette var den ejet af biskop Niels Jakobsen Lunge og ridder Anders Jakobsen Lunge.

Folding Sogn

Folding Sogn er et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Sognet ligger i Vejen Kommune, indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brørup Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I Folding Sogn ligger Folding Kirke og egnsmuseet Sønderskov Hovedgård.

I Folding Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Brørup (bebyggelse)

Folding Gårde (bebyggelse)

Foldingbro (bebyggelse)

Harbjerg (bebyggelse)

Langeskov (areal)

Nørbølling (bebyggelse, ejerlav)

Nørre Folding (bebyggelse)

Staghøj (areal)

Sønderskov Mark (bebyggelse)

Vældingbjerg (areal)

Øster Folding (bebyggelse)

Ågesbøl (bebyggelse)

Fredede bygninger i Hedensted Kommune

Denne liste over fredede bygninger i Hedensted Kommune viser alle fredede bygninger i Hedensted Kommune, bortset fra kirker. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Godsted

Godsted er en landsby på den centrale del af Lolland. Landsbyen ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland.

Godsted omtales første gang i kilderne i 1415. Navnet kommer antagelig af mandsnavnet Goth + endelsen sted, altså "Goths sted". Navne med endelsen sted antages at være fra før år 800.

Godsted ligger i udkanten af Naturpark Maribosøerne. Den er i dag ellers en meget beskeden by, men har i Middelalderen haft større vigtighed med både kirke, en hovedgård (Ulriksdal) og resterne af en middelalderlig borg. Borgen Ålevad var det lokale holdepunkt for biskoppen af Odense, der havde mange ejendomme på Lolland. Lidt nord for byen ligger

Højene, der er en stor samling grave fra Bronzealderen.

På vejen mod Engestofte, den nuværende Røgbøllevej, blev skytte Ludvig Hansen i 1916 myrdet af krybskytten Vilhelm Been. På stedet er siden opsat en mindesten.

Herregård

En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods.

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.

En del danske større bondegårde, proprietærgårde og landsteder som Havreholm, Nivågård, Løndal, Rye Nørskov og Clasonsborg kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.

Højslev Sogn

Højslev Sogn er et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred (Viborg Amt). I Højslev Sogn ligger Højslev Kirke og hovedgården Stårup Hovedgård.

I Højslev Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Degnsgårde (bebyggelse, ejerlav)

Halskov (bebyggelse, ejerlav)

Halskov Gårde (bebyggelse)

Højslev (bebyggelse, ejerlav)

Højslev Stationsby (bebyggelse)

Langvad Å (vandareal)

Majgårde (bebyggelse, ejerlav)

Pøthuse (bebyggelse)

Ramsdal (bebyggelse)

Sejstrup (bebyggelse, ejerlav)

Skovgårde (bebyggelse, ejerlav)

Skovhuse (bebyggelse)

Stårup (bebyggelse, ejerlav)

Svenstrup (bebyggelse, ejerlav)

Tastum Sø (areal, ejerlav)

Vinkel (bebyggelse, ejerlav)

Vinkel Overmark (bebyggelse)

Vinkelplet (bebyggelse)

Østerris (bebyggelse, ejerlav)

Klovborg Sogn

Klovborg Sogn er et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Ikast-Brande Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I Klovborg Sogn ligger Klovborg Kirke.

I Klovborg sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Donnerup (ejerlav, hovedgård)

Donnerup Plantage (areal)

Flåris (bebyggelse, ejerlav)

Gribstrup (bebyggelse, ejerlav)

Halle Sø (vandareal)

Klovborg (bebyggelse, ejerlav)

Malund (hovedgård)

Mattrup Ladegård (bebyggelse, ejerlav)

Nørskov (Klovborg Sogn) (bebyggelse, ejerlav)

Peterslyst (bebyggelse)

Skade (bebyggelse, ejerlav)

Skeldal (Klovborg Sogn) (bebyggelse)

Stigsholm Sø (vandareal)

Storhøj (Klovborg Sogn) (areal)

Tranholm (Klovborg Sogn) (bebyggelse, ejerlav)

Tærskeland (bebyggelse)

Velgårde (bebyggelse, ejerlav)

Knuthenborg

Knuthenborg er en gammel hovedgård, som ligger på Lolland lige nord for Maribo (Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt). Gården blev tidligere kaldt Aarsmarke og nævnes første gang i 1372. Grevskabet Knuthenborg blev oprettet 2. marts 1714 og varede til 1919.Hovedbygningen er opført mellem 1865 og 1866 ved H.S. Sibbern og udvidet i 1885. Bygningerne er beliggende i Nordeuropas største parkanlæg i engelsk stil og huser i dag Knuthenborg Safaripark, der er en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark.

Knuthenborg Gods er på 2338 hektar med Skovgård, Bøgagergård og Toftegård.

Landsted

Et landsted eller en lystgård er en større herskabelig ejendom eller villa på landet. Oftest blev de opført af rige borgere i købstæderne eller hovedstaden, som ønskede en sommer- og feriebolig i landlige omgivelser. Nord for København byggedes der fra 1700-tallet en lang række landsteder for de rige købmænd i byen. Eksempler er Øregård, Sophienholm og Marienborg.

En del landsteder kaldes fejlagtigt herregårde, men betegnelsen herregård forudsætter, at ejendommen skal have nydt særlige privilegier som skattefrihed og have været en sæde- eller hovedgård.

Sekundærrute 433

Sekundærrute 433 er en rutenummereret hovedlandevej i Østjylland.

Ruten går fra Jyllands Allé i Aarhus gennem Tranbjerg, Solbjerg, Hovedgård og slutter ved hovedlandevej 170 ved Hansted nord for Horsens.

Hovedlandevej 433 har en længde på 39 km.

Skovlænge

Skovlænge er en lille landsby i Skovlænge Sogn (Lollands Sønder Herred), nogle kilometer nord for Søllested. Den befinder sig i Lolland Kommune og tilhører Region Sjælland. I landsbyen ligger Skovlænge Kirke.

Skovlænge nævnes i år 1388. I Middelalderen lå der en hovedgård. En væbner, Niels Brun, skrev sig til gården 1466-81. Landsbyen blev udskiftet i 1803.

Ved en bro mellem Skovlænge og Gurreby fandt man for en del år siden en runesten, Skovlængestenen, som siden blev flyttet til Maribo. Dens inskription lyder:

"Astrad rejste denne sten efter sin fader Jyde, en meget velbyrdig thegn".

Sædegård

En sædegård var før enevældens indførelse i 1660 betegnelsen for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning. En hovedgård (herregård) var en stor, adeligt ejet gård, med tilhørende fæstegårde. Som afgift for fæstegårdene ydede fæstebønderne arbejde, det såkaldte hoveri, på hovedgården – deraf betegnelsen. Denne praksis vedblev indtil midten af 1800-tallet.

Til hovedgårde, og navnlig sædegårde, var der endvidere knyttet visse privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden.

En sædegård skulle være komplet, hvilket indebar, at den havde mindst 200 tønder hartkorn gods indenfor en afstand af to mil.

Efter 1660 kunne hovedgårde, og dermed også sædegårde, erhverves af ikke-adelige.

Tårnborg

Taarnborg Hovedgård var kronjord fra 1231 til 1669 og fik navnet Korsør Ladegård men blev kaldt Dyrehovedgaard fra 1671 til 1846. Gården ligger i Tårnborg Sogn, Slagelse Kommune. Hovedbygningen er opført i 1803

Taarnborg Hovedgård Gods er på 334 hektar

Vemmetofte

Vemmetofte er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320. Vemmetofte ligger i Vemmetofte Sogn i Faxe Kommune.

Ørholm Mølle

Ørholm Mølle var en vandmølle og tidligere krudtværk ved Mølleåen.

Ørridslev Sogn

Ørridslev Sogn er et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Horsens Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I Ørridslev Sogn ligger Ørridslev Kirke.

I Ørridslev Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

Dyrkær (areal)

Hovedgård (by) (bebyggelse, ejerlav)

Snarskov (bebyggelse)

Tremhøj (areal)

Tvingstrup (bebyggelse, ejerlav)

Ørridslev (bebyggelse, ejerlav)

Ørskov (bebyggelse, ejerlav)

Ørskov Bæk (vandareal)

Gårdtyper

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.