Hebraisk (sprog)

Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk. Bibelsk hebraisk er hovedsproget i Tanákh, eller den hebraiske Bibel. Senere udviklingsstadier omfatter mishnaisk hebraisk og rabbinsk hebraisk.

I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog til brug i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig indtil Eliezer Ben-Yehuda satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke snakke andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt, af frygt for at de ville glemme det, de havde, de havde lært.

Lingvist Ghil’ad Zuckermann mener, at Israelsk (nyhebraisk, ivrit) “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række pervasive sproglige egenskaber, der stammer fra en ubevidst overlevelse revivalists modersmål, fx jiddisch."[1]

Han mener at israelsk ikke er et genoplivet biblhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog. "[2]

Hebraisk er ved siden af arabisk Israels officielle sprog. Hebraisk skrives fra højre mod venstre med det hebraiske alfabet, som ofte kaldes kvadratskrift på grund af tegnenes firkantede karakter.

I perioden fra 1944 til 1980 udkom den omfattende Encyclopaedia Hebraica (האנצקלופדיה העברית) i 32 bind suppleret med flere efterfølgende tillægsbind.

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Sefer-torah-vayehi-binsoa
Hebraisk skrift i Torahen.

Hebraiske bogstaver

Det hebraiske alfabet har 22 bogstaver, og anvendes til at skrive hebraisk, jiddisch og andre sprog beslægtet med hebraisk.

Alef א
Bet ב
Gimel ג
Dalet ד
He ה
Vav ו
Zayin ז
Het ח
Tet ט
Yod י
Kaf ך כ
Lamed ל
Mem ם מ
Nun ן נ
Samekh ס
Ayin ע
Pe ף פ
Tsadi ץ צ
Qof ק
Resh ר
Shin ש
Tav ת

Se også

Referencer

  1. ^ Jiddisch. Hentet 26 juni 2018.
  2. ^ Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog?. Hentet 26 juni 2018.

Eksterne henvisninger

Se også

Wikipedia-logo-v2.svgWikipedia på hebraisk
Der findes også en Wikipedia på hebraisk.
Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Akademiet for det hebraiske sprog

Akademiet for det hebraiske sprog (hebraisk: הָאָקָדֶמְיָה לַלָּשׁוֹן הָעִבְרִית, HaAkademya laLashon haIvrit) blev oprettet af den israelske regering i 1953 som "øverste institution for stipendium på det hebraiske sprog."

Det hebraiske alfabet

Det hebraiske alfabet har 22 bogstaver, og anvendes til at skrive hebraisk, jiddisch og andre sprog beslægtet med hebraisk.

Et særkende for det hebraiske alfabet er, at det skrives og læses fra højre mod venstre og ingen vokaler indeholder. Sproget fungerer således at man selv skal "gætte" hvilke vokaler der skal indsættes. Det hebraiske ord for "fred" er "shalom" – dette staves således: שלום – sh(a)lom. Eller "skole" – "Beit Sefer" (bogstaveligt talt "hus bøger" – "bøgernes hus") “בית ספר“ – b(e)it s(e)f(e)r.

Eliezer Ben-Yehuda

Eliezer Ben‑Yehuda (født 7. Januar 1858, død 16. december 1922) var en russisk-jødisk aktivist og en nøglefigur i genoplivelsen af det hebraiske sprog. Ben-Yehuda betragtede hebraisk og zionismen som symbiotiske: "Det hebraiske sprog kan kun leve, hvis vi genopliver nationen og returnerer den til fædrelandet".Ben‑Yehuda var gift to gange med to søstre. Første ægteskab var med Devora (pigenavn: Jonas), som døde i 1891 af tuberkulose. Hendes sidste ønske var, at han skulle gifte sig med hendes lillesøster Paula Beila. Devora efterlod ham med fem små børn, hvoraf tre døde af difteri kort tid efter indenfor en periode af ti dage. Seks måneder senere giftede han sig med Paula Beila, som tog det hebraiske navn Hemda.

Hebraisk Wikipedia

Hebraisk Wikipedia (hebraisk: ויקיפדיה העברית, tr. Wikipedya: ha-entsiklopedya ha-ḥofshit ; dansk: den hebraisksprogede Wikipedia) er den hebraisksprogede version af det verdensomspændende encyklopædi-projekt Wikipedia. Hebraisk Wikipedia blev lanceret 11. maj 2001.Pr. mandag den 16. september 2019 har den hebraisksprogede Wikipedia 250.249 artikler, 2.810 aktive bidragydere og 38 administratorer.

Israels historie

Denne artikel omhandler den moderne stat Israel. Opslagsordet har også en anden betydning, se Oldtidens Israels og Judæas historie.Staten Israel (hebraisk מדינת ישראל, Medinat Yisrael) blev oprettet i 1948 efter, at jøderne havde været spredt i tusindvis af år. Zionistbevægelsen, som havde som mål at oprette en jødisk nation i Eretz Yisrael, blev startet af Theodor Herzl i 1897 på den første zionistkongres i Basel, Schweiz.

Staten Israel har igennem hele sin eksistens måttet forsvare sig mod sine naboer, hvis mål til stadighed har været, og er, rettet mod Israels eliminering.

Israelsk litteratur

Israelsk litteratur, generelt refereret til som hebraisk litteratur, er poesi og prosa skrevet på moderne hebraisk som en del af det hebraiske sprogs renæssance i moderne tid.

Klassisk hebraisk

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Klassisk hebraisk eller bibelsk hebraisk er det hebraiske sprog. Moderne hebraisk er et konstrueret sprog, inspireret af Klassisk Hebraisk, men Moderne Hebraisk har kun en del af ordforådet til fælles med Hebraisk. Betydningen af sprogenes ord overlapper til dels, men kan variere. Moderne Hebraisk har desuden tilføjet bl.a. arabiske og engelske fremmedord. Moderne Hebraisk bruger endvidere en anden grammatik som er inspireret af indoeuropæisk grammatik. Moderne hebraisk er det officielle hovedsprog i Israel. Klassisk Hebraisk derimod, er kendt fra den hebraiske bibel eller Tanakh, som er skrevet på dette sprog.

Klassisk Hebraisk tales ikke i dag og er på den måde et dødt sprog. Det studeres dog i forbindelse med religiøse studier inden for jødedommen, kristendommen og teologistudierne bl.a på Aarhus Universitet og Københavns Universitet og inden for semitisk lingvistik. Desuden læres sproget i næsten alle offentlige skoler i Israel.(kilde mangler)

Bibelsk hebraisk kan oplæses af alle, som har kendskab til moderne hebraisk, men ikke nødvendigvis forstås. Udtalen er også lidt forskellig. Moderne hebraisk har f.eks. ikke nogen "w"-lyd, og det er færre vokaler.

Forskellene mellem klassisk og moderne hebraisk er dels af grammatisk art, dels har nogle af ordene fået en ny betydning på moderne hebraisk.

I Danmark blev hebraisk udbudt som universitetsfag fra 1537, og på dansk er der blandt andet blevet udgivet en række grammatikker f.eks. Johannes Pedersens "Hebræisk Grammatik" fra 1926, og senest Bibelsk hebraisk grammatik fra 2004 af Dan Enok Sørensen, som underviser i syrisk, arabisk og hebraisk ved Aarhus Universitet.

Mazel tov

Mazel tov eller mazal tov (Hebraisk og Jiddisch: מזל טוב, for lykke til) er hebraisk udtryk brugt til at ønske tillykke i forbindelse med en glædelig hændelse eller fejring.

Qof (bogstav)

Qof (ק) er det 19. bogstav i det Hebraiske alfabet

I Unicode findes det som U+05E7 (Hebrew letter qof).

Tav (bogstav)

Ikke at forveksle med Tau (bogstav).Tav (ת) er det toogtyvende og sidste bogstav i det hebraiske alfabet.

ת har talværdien 400.

Tøddel

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Tøddel er det mindste tegn i det hebraiske skriftsprog. Det er en lille streg, der forbinder to ord.

Som oftest bliver udtrykket tøddel brugt i overført betydning, og betyder da en lille bitte smule eller det mindste.

Prikken over i'et kaldes også en tøddel.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.