Havoverflade

Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet. Dens beliggenhed påvirkes af en række faktorer over kortere og længere tidsperioder.

Havets overfladeniveau er ikke helt konstant men er steget 16 cm mellem år 1900 og år 2000, med en gennemsnitlig stigning på 1,7 mm/år i tiden 1950-2010, og stiger nu med lidt mere end 3 mm om året.

Post-Glacial Sea Level
Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid.

Historiske globale havniveaustigninger

Baggrunden for de historiske havstigninger er, at isskjoldene under sidste istid i stor udstrækning er afsmeltet og derfor er endt som havvand. Under samme tid er imidlertid jordoverfladen hævet som følge af let forsvundne tryk fra den tidligere is (kaldet isostasi). Processen har været vekslende idet snart havstigning, snart landstigning har været den dominerende.

Disse forandringer har givet sig mange udslag gennem tiden. Da Skandinavien var dækket af is under sidste istid, lå havoverfladen omkring 120 meter lavere end nu, og Vesterhavet var et fast land kaldet Doggerland. Ligeledes var der en landfast forbindelse mellem Asien og Nordamerika kaldet Beringia der, hvor nu Beringshavet ligger. Ad denne vej kom blandt andet de første mennesker til Amerika. På lignende måde har Østersøens udviklingshistorie været præget af skiftende perioder, hvor det snart var en ferskvands- eller brakvandssø snart havde forbindelse med verdenshavene. Det var således under en periode, hvor Sjælland var landfast med Skåne, at folk fra Ahrensburgkulturen i tidlig stenalder vandrede nord på fra deres bopladser i Danmark, da rensdyrene, som de især levede af, begyndte at trække videre nord på og langs kysten op til Norge, hvor de udviklede Fosna-Hensbackakulturen og herfra bredte sig til Rogaland og Finnmark[1].

Den nuværende globale havniveaustigning

På nuværende tidspunkt stiger det globale havspejl med lidt mere end 3 mm om året. Fra 1993 til 2013 steg vandstanden over hele kloden med 6,5 cm, fra 1900 i gennemsnit 17 til 21 centimeter.[2] Det globale havniveau vil fortsætte med at stige i det 21 århundrede, sandsynligvis i et hurtigere tempo, end hvad der er observeret siden 1993.

Det er indlysende, at havstigninger vil få stor betydning for menneskelivet. Mange byer ligger ved havet og kun få meter over havoverfladen, hvorfor en havstigning vil indebære en oversvømmelse af disse byer og gøre dem ubeboelige medmindre, at de beskyttes med diger eller lignende. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger vil imidlertid blive særdeles dyre.

Noter

  1. ^ SR Norrbotten (2009-12-04)
  2. ^ Globalt havniveau. DMI 2014

Eksterne henvisninger

The Geographer
Albedo

Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Albedo er afhængig af lysets bølgelængde, men normalt bruger man synligt lys som udgangspunkt. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager.

I hverdagen opfattes en overflade som hvid, når den reflekterer mindst 80% af lyset fra en hvid lyskilde. Omvendt opfattes overflader som sorte, hvis de tilbagekaster mindre end 3% af det modtagne lys.

Forskellige overflader har vidt forskellig albedo:

Havoverflade (albedo = 3,5%)

Lava (albedo = 4%)

Sumpområder (albedo = 9-14%)

Løvfældende skov (albedo = ca. 13%)

Bar jord mellem (albedo = 5-40% (snit = 15%))

Græsområder (albedo = 20%)

Sand (albedo mellem 25 og 30%)

Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%)

Is (albedo = 30-50%)

Overfladen af Antarktis (albedo = 81 %)

Sne (albedo op til 80-85%)

Skyer (albedo op til 70-80%)Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har større risiko for at få hedeslag, end dem i hvidt tøj.

Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne.

Befolkningstæthed

Befolkningstætheden udtrykkes som antal personer pr. km². Normalt udtrykkes disse enten for administrative enheder (sogn, kommune, herred, amt, stat) eller for et vel afgrænset område (fx en ø).

Børnedødelighed

Børnedødelighed er udtryk for det antal levendefødte børn af tusind i en fødselsårgang, der dør før deres fyldte 5. år.

Der skelnes mellem

den perinatale dødelighed , der omfatter dødfødte og døde i løbet af første leveuge

neonatale dødelighed, der omfatter de børn, der dør i løbet af de første fire leveuger

Spædbørnsdødelighed er dødsfald i løbet af barnets første leveår.Den gennemsnitlige børnedødelighed i ulande er 106. Dvs. at 106 af 1000 børn dør. Danmarks børnedødelighed er 3.

Røde Kors anslår, at over 10 mio. børn over hele verden dør før de fylder fem år. Verdens højeste børnedødelighed er i Sierra Leone, der har en børnedødelighed på 166.

Den danske Atlas

Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark ... Lands-Beskrivelse, udgivet i syv bind med kobberstik i årene 1763 til 1781, er den første store samlede visuelle beskrivelse af Danmark. Værket indeholder mangfoldige – i adskillige tilfælde de tidligste – gengivelser af danske byer og steder samt 15 kort over danske områder. Udgiveren Erik Pontoppidan nåede selv kun at få udgivet de tre første bind, hvorfor arbejdet videreførtes derefter på grundlag af Pontoppidans forarbejder af Hans de Hofman, Jacob Langebek og Bertel Christian Sandvig.

Mange af stikkene blev stukket af Jonas Haas. Kvaliteten er, sammenlignet med samtidige europæiske kobberstikværker, ringe, men værket giver værdifuld information og topografi og arkitektur i Danmark i anden halvdel af 1700-tallet.

Erhvervsfrekvens

Erhvervsfrekvensen angiver hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-66 år i de fleste af Danmarks Statistiks tabeller), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige enten er i arbejde eller vil kunne arbejde (svarende til arbejdsstyrken).

I 2003 foretog Danmarks Statistik forandringer i afgrænsningen af de beskæftigede, idet modtagere af efterløn og overgangsydelse, der samtidig arbejder, nu regnes med til de, der er beskæftigede, mens de tidligere blev opgjort som værende uden for arbejdsstyrken. Dette indebar, at den opgjorte beskæftigelse er lidt større end tidligere. Desuden strammedes kravene til gruppen af selvstændige.

Halvagerbrug

Ved halvagerbrug forstås en livsform, der forener jagt med agerbrug. I sådanne blandede næringskulturer udgør jagten som regel mandens vigtigste erhverv, agerbruget kvindernes vigtigste erhverv.

Det er sandsynligt, at halvagerbruget er udviklet af samlererhvervet ved kvinderne. Sandsynligvis har man erkendt muligheden for med frø og frugter at kunne få planter til at gro lige ved bostedet. Ofte er hakke, gravestok og spade taget i brug, derimod ikke plov. Afsvidning af arealer til gavn for dyrkningen kendes ligeledes.

Halvagerbrug kendtes før industrialiseringen dels i Afrikas tropiske egne, dels i det østlige Nordamerika, dels i sydamerikanske regnskove. Det er muligt, at halvagerbruget er en overgang til helagerbrug i det mindste i egne, hvor jagten med tiden ikke giver et så fordelagtigt udbytte eller helt svigter.

Indbyggertal

Et områdes indbyggertal er det antal mennesker, der på et givet tidspunkt (dato) bor inden for et bestemt område.

Jægere og samlere

Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Kulturgeografi

Kulturgeografi er en del af geografien, som behandler menneskers forhold til jorden. Kulturgeografien er samfundvidenskabelig i sin vinkel på stoffet, mens den naturvidenskabelluge vinkel dækkes af naturgeografien. Kulturgeografien studerer systematisk samspillet imellem mennesker på jordoverfladen. Specielt fokuserer man på at undersøge årsagerne og konsekvenserne af menneskelige aktiviteter fra et socialt, kulturelt, politisk og økonomisk perspektiv. Kulturgeografien behandler ikke de rent fysiske aspekter ved jordens beskaffenhed, men det er umuligt at diskutere kulturgeografi uden at tage hensyn til det fysiske miljø, der skaber det rum, hvor de menneskelige aktiviteter udspiller sig.

Landmåling

Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.

Landmåling anvendes i vid udstrækning til at udarbejde oversigtskort i et overskueligt format, ofte med det formål at fastlægge grænser for rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, for såvel private som offentlige formål.

For at opnå de nævnte formål anvendes metoder og elementer, der er hentet fra bl.a. ingeniørvidenskaberne, herunder geometri, trigonometri, matematik, fysik samt geografi og jura.

Landmåling har været et element af meget stor betydning i udviklingen af det menneskelige samfund, og vi kan finde indikationer på anvendelse af landmåling helt tilbage til de tidligste perioder, hvor der er foregået bydannelser, omkring 5.000 år før vor tidsregning. Dertil kommer at landmåling er et nødvendigt element i fysiske planlægningsprocesser samt ved stort set enhver form for konstruktionsproces.

Landmåling anvendes i dag inden for bygge- og anlægssektoren, konstruktion af veje og bygninger, anlæg af kommunikationslinjer, udarbejdelse af landkort i enhver form og størrelse samt definition og fastlæggelse af grænser for ejendomsrettigheder.

Miljøgeografi

Miljøgeografi er læren om stofkredsløb og energikredsløb i tilknytning til menneskenes levevis. Her opnås viden om de natur- og humanvidenskabelige aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel for en folkegruppe, regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnås igennem systemteoretiske og -analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, det være sig i såvel landbrug- som ikke-landbrugsmæssig produktion.

Behandling af centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, den globale fødevareproduktion (herunder agro-økologiske, teknologiske og økonomiske forhold), forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse (især landbrugs- og skovbrugsmæssig), bidrager alt sammen til, en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskaben.

Nomade

Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted. Ordet kommer af græsk nomas, afledt af nomos (=græsgang). Nomas betyder imidlertid ikke "omflakkende", men betegner dyr, der græsser, eller person, der lever af sådanne dyr.Der skelnes mellem nomader, som følger stammens husdyr, som skifter græsning, og nomader, der flytter fra sted til sted for at sælge varer. Traditionelle nomadefolk er albanere, beduiner, berbere, kasakher, tuareger, samer og romaer og tatere, Jenischefolket i Europa og de norske skøyere, som er efterkommere efter norske landstrygere og 1600-tallets tyske handelsrejsende.

Husdyrhold baseret på nomadisme er en levemåde, som var spået at uddø i det andet årtusinde. Nomadisme er imidlertid en livsform, der hviler på husdyrenes vandringer, som er betingede af de klimatiske fødemæssige betingelser for dyrene.Man skelner mellem:

Rensdyrnomadisme (tundranomadisme).

Steppenomadisme.

Bjergnomadisme.

Ørkennomadisme.

Rotationsellipsoid

En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser. Således er legemet, som er en lukket og krum andengradsflade, et specialtilfælde af en ellipsoide hvor to af de tre akser er lige lange. Ordet sfæroide er sat sammen af ordene sfære (kugle) og ellipsoide og antyder således at en sfæroide er et legeme mellem en kugle og en ellipsoide. Rotationsellipsoiden har form som en faldtrykt kugle, selv om en kugle i princippet også kan betragtes som en rotationsellipsoide. Formen og størrelsen af en rotationsellipsoide bestemmes af formen og størrelsen på dens tværsnit langs rotationsaksen, det vil sige af ellipsen som bruges til at frembringe den.

Mange himmellegemers form kan mere eller mindre nøjagtig anses at have formen af en rotationsellipsoide. Ofte har de form som flade sfæroider eller, hvis de roterer tilstrækkelig langsomt, kugler. For himmellegemer formuleres normalt den store halvakse og Fladtryktheden . Omdrejningslegemer bruges blandt andet som referenceflader i geodæsi. Målinger på den fysiske jordoverflade projiceres først til den valgte referenceellipsoide for derefter at blive overført til et kortplan ved en valgt kortprojektion. Jordens havoverflade kan betraktes som en tilnærmet rotationsellipsoide. Et eksempel på brug af dette er referencesystemet GRS80. Afstanden til en af polerne er ca. 21,4 km kortere en ækvatorradien på grund af jordens rotation. Nogle af måneerne i solsystemet ligner mere smalle og lange sfæroider: Saturns måner Mimas, Enceladus og Tethys samt Uranus' måne Miranda.

Topografi

Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos = "Sted" og graphein = "beskrive". Ordet betyder altså: stedbeskrivelse. Topografien beskæftiger sig med en beskrivelse og opmåling af områder og landskaber, som udføres af landmålere. Resultatet af deres arbejde udmøntes i landkort.

Topografi er et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form eller de fysiogeografiske kendetegn i landskabet, udtrykt ved højde over havet, hældning og placering i forhold til verdenshjørnerne. I bredere forstand betyder ordet placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer, landsbyer, veje osv. Et tilsvarende ord er terræn.

Topografiske kort er specielle kort, som viser topografien i form af terrænkurver, der angiver de relative højder (koter) over havet. Havhøjden angives som et normtal. I Danmark anvendes DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990).

Forståelsen af landskabets topografi er afgørende af en række årsager. Når man diskuterer miljøkvalitet, landbrug og vandindvinding, giver en indsigt i områdets topografi en forståelse for vandskel, afdræningsforhold, grundvandets strømning og forureningsrisici.

Topografisk forståelse har også betydning for beskyttelse af jordbunden, særligt i landbruget. Konturpløjning er en veletableret metode, som gør det muligt at dyrke skrånende jorder. Her udnytter man de topografiske højdekurver og følger dem med ploven.

Topografi var oprindeligt en militær videnskab, for det er landskabets form, som bestemmer hærstyrkers muligheder for at indtage og forsvare et bestemt område, og landskabet sætter også grænser for, hvordan man kan flytte styrker og materiel ind og ud af et område.

Topografien er vigtig, når man skal forklare vejrets udvikling. To tætliggende områder kan have helt forskelligt vejr, fordi det ene ligger i læ. Det gælder f.eks. Vendsyssel, der ligger i regnlæ af de norske fjelde, og det gælder Kattegatkysterne og –øerne, som ligger i regnlæ af Jyllands bakker.

Tektoniske processer og erosion er de kræfter, der bestemmer et områdes topografi. Landhævningen i den nordlige del af Danmark er f.eks. årsagen til, at kysterne dér har høje klinter, som ligger langt oven for den nuværende strandlinje. Tilsvarende er smeltevand under den seneste istid årsagen til, at Vestjylland er forholdsvist fladt og vasket frit for ler.

Tåge

Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør. I meteorologien skelner man mellem tåge når sigtbarheden er mindre end en kilometer, og dis hvis sigtbarheden er bedre.

Ligesom med nedbør skabes disse dråber ved, at vanddamp i atmosfæren tvinges til at kondensere til flydende vand når luften er mættet med damp. Denne mætning kan opstå hvis luften tilføres mere vanddamp end den kan "rumme", og dertil varierer mætningspunktet med temperaturen; jo varmere luften er, desto mere vanddamp kan den indeholde. Hvis man køler en næsten mættet luftmængde ned, ender luften også med at indeholde "for meget" vanddamp i forhold til temperaturen, og vandet tvinges til at kondenseres.

Den situation kan opstå på flere forskellige måder, og man skelner således mellem forskellige typer tåge:

Advektionståge skabes når varm luft, som er næsten mættet med fugt, føres med vinden hen over en kold jord- eller havoverflade.Strålingståge forekommer, hvor jordoverfladen bliver kraftigt afkølet som følge af udstråling af varme, f.eks. i klare nætter.Blandingståge opstår når luftmasser med forskellig temperatur og vanddamp-indhold blandes, og blandingen ender med mere vanddamp end luften kan rumme ved den aktuelle temperatur. Den kan ses om vinteren, hvor meget kold luft kommer hen over en relativt varm vandoverflade, den såkaldte "sørøg" eller havgus.Orografisk tåge opstår når vinden presser en fugtig luftmasse op ad en stigning i terrænet; for eksempel en bjergside: Luften køles derved ned, og hvis mætningspunktet for vanddamp nåes, kondenseres dampen til tåge.Fronttåge skabes på samme måde som orografisk tåge; blot presses luften her op ad frontfladen på typisk en varmfront.

Udviklingsgeografi

Udviklingsgeografi er studiet af socialøkonomisk-geografisk udvikling i den tredje verden.

Udviklingsgeografi tager udgangspunkt i økonomiske- og socialgeografiske teorier og kombinerer disse med teorier om udviklingsprocessen i den tredje verden. Studierne gennemføres på forskellige geografiske niveauer, fra studier af lokalsamfund (f.eks. landsby-niveau) over studier af sektorudvikling på nationalt niveau til studier af ulandenes position i den internationale arbejdsdeling. Tematisk arbejdes der med urbaniseringsprocesser, kobling mellem industri og landbrug og Syd-Syd relationer indenfor den internationale arbejdsdeling. Der arbejdes også med kombinationer af økologiske og socioøkonomiske tilgange til studier af bæredygtig udvikling i ulandene. I Danmark kan udviklingsgeografi læses som et hovedmodul på kandidatuddannelsen ved Geografisk Institut, Københavns Universitet.

Vind

For alternative betydninger, se Vind (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vind)

En vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Der er vinde som fx kan få en gren til at bevæge sig, og andre lidt stærkere vinde, der kan skabe store bølger på havet.

Ytre Hvaler nationalpark

Ytre Hvaler nationalpark er en norsk nationalpark som ligger i kyst- og skærgårdslandskabet i Østfold. Parken blev oprettet 26. juni 2009, for at «bevare et egenartet, stort og relativt urørt naturområde ved kysten i sydøst-Norge, bevare et undersøisk landskab med varieret bundtopografi, og bevare økosystemer på land og i hav med naturlig forekommende arter og bestande, kystlandskab med havoverflade og havbund med koralrev, hård- og blødbund.» og den dækker et område på 354 km2, hvoraf 340 km2 er havareal.

Nationalparken ligger i kommunerne Fredrikstad og Hvaler; og den erstatter de fire tidligere havfuglereservater Akerøya, Heia, Møren og Søndre Søster. Parken grænser op til den svenske Kosterhavets nationalpark som blev oprettet samtidig.

Østersøens udviklingshistorie

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Østersøen er benævnelsen for det indhav, som strækker sig fra Bottenviken i nord til de indre danske farvande mod sydvest, og som omgrænses af den skandinaviske halvø, Finland, de baltiske lande og det mellemeuropæiske fastland, og Østersøens udviklingshistorie kendetegnes ved de forandringer, dette farvands havoverflade gennem tiden har gennemgået, betinget af skiftende længere kulde- og varmetider (istider og mellemistider) og i forbindelse hermed af de forhold i forbindelse med det tryk, som iskappen over den skandinaviske halvø udøvede, og omvendt lettelsen ved iskappens bortsmeltning på den ene side og den forandring i vandmængden, som kunne fylde og til tider fyldte dette bassin, og som på sin side var betinget af binding under istiderne, frigivelse under mellemistiderne på den anden.

Mellem det som i dag er Sverige og Finland findes en sænkning, Østersø-sænkningen som på skift har været fyldt med salt-, brak- eller ferskvand.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.