Have

En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål. Formålet kan være rekreation, nyttehave, havedyrkning og/eller køkkenhave. En meget stor have kaldes en park.

Wild garden3
En dansk naturhave.

Historisk

De to oldnordiske ord haghae og garth betyder begge oprindelig hegn, gærde eller vold, men gik siden over til at betegne selve den indhegnede plads, have eller gård. Tidligere blev det samme ord også brugt om

Ordet have er fra en tid, da landskabet ikke var indhegnet, som det er i dag. Kreaturerne var enten tøjrede eller under opsyn af en hyrde. Markerne var hegnede frem til høsten. Derefter "opgav man ævred" (hegningen) og brugte kæppene som pindebrænde.

Have
Have i Aalborg, hvor der er brugt flere af de nævnte elementer, forenet på en harmonisk måde.

I nutidens forstand er det altså afgrænsningen ("hegnet"), der gør haven til en have. Dette hegn kan tjene flere formål, f.eks. et hegn, der på én gang markerer territoriegrænserne og skærmer jordstykket mod vinden.

Havens elementer

Haver kan dyrkes og indrettes på mange måder. Skik og brug eller forskellige bestemmelser kan dog betyde at der er begrænsede muligheder for at gøre noget anderledes end naboerne. I haver kan man finde flere elementer, f.eks.:

Naturtyper

Faste strukturer

Mobile strukturer

Havedyrkning

Havedyrkning er en grænseadfærd: På den ene side beskæftiger man sig med naturen og skal have indsigt i dens virkemåder. På den anden side er havekunst "kultur" (dyrkning). Haver er simpelt hen dyrket natur.

Natur-kunstigt

Havekunstens historie viser mange løsninger på balancen mellem natur og kultur. Bevægelsen er først gået mod mere kultur med et klimaks i barokhaverne (fx Vaux-le-Vicomte). Senere har naturen vundet mere indpas i form af 'naturnær have' og permakultur (fx den projekterede have ved Ground zero-mindesmærket).


Ofte kan professionel hjælp være nødvendig i anlægsfasen eller i en renoveringsfase. Dette varetages f.eks. af en gartner eller anlægsgartner. Dels skal haven tilpasses kundens ønsker, dels skal den fungere under naturens vilkår, og endelig skal den vise det dyrkede præg.

"Som musikerne er nødvendige for komponisten, sådan er gartnerne nødvendige for havearkitekten". (Gartnertidende II, 1956)

Se også

Eksterne links

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:
2002

2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 2002 (tal)

Allmusic

Allmusic (tidligere All Music Guide eller AMG; ofte skrevet allmusic) er en musikdatabase, indeholdende anmeldelser af albummer, sange/kompositioner, musikere, lister over udgivelser, indhold på albummer mv. AMG blev grundlagt i 1991 af Michael Erlewine og Vladimir Bogdanov.

Websiden blev etableret i 1995, og hævder at have det største arkiv af coverart (albumomslag), med i alt over en halv million indskannede af slagsen.

AMG's database anvendes i nyere versioner af Windows Media Player, til at identificere albummer, således at man kan se sangtitler og coverart mens man afspiller musikken.

Areal

Areal er en kvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensionel overflade eller form – i et plan (fladt).

Areal kan forstås som mængden af materiale med en given tykkelse, som ville være nødvendig til at danne en model af formen, eller mængden af maling, der er nødvendig for at dække en (glat) overflade med et enkelt malingslag.

Areal er den to-dimensionelle analog til længden af en kurve (et én-dimensionelt begreb) – eller rumfanget af et faststof (et 3-dimensionelt begreb).

Arealet af en form kan måles ved at sammenligne formen med kvadrater med en kendt størrelse – f.eks. SI-enheden kvadratmeter (m2). Én kvadratmeter er arealet af et kvadrat med en sidelængde på én meter.

En form med et areal på 3 kvadratmeter vil have det samme areal som 3 af disse kvadrater. I matematik er enhedskvadratet defineret til at have arealet én, og arealet af enhver anden form eller overflade er et dimensionløst reelt tal.

Der er adskillige velkendte formler for arealer af simple former såsom trekanter, rektangler og cirkler. Ved at anvende disse formler, kan arealet af enhver polygon beregnes ved hjælp af opdeling af polygonen i trekanter.

For former med kurvede grænser, kan infinitesimalregning anvendes til at beregne arealet. Faktisk var problemet med at bestemme arealet af flade figurer/former en af de store motivationer for den historiske udvikling af infinitesimalregning.

For en faststof form som f.eks. en kugle, kegle eller cylinder, kaldes deres grænseoverflade for dets overfladeareal. Formler af overfladearealer af simple former blev beregnet af antikkens grækere, men beregningen af overfladearealer af mere komplicerede former forudsætter normalt infinitesimalregning med flere variable.

Areal spiller en vigtig rolle i moderne matematik. Udover arealets indlysende vigtighed indenfor geometri og infinitesimalregning, er arealet relateret til definitionen af determinanter i linear algebra, og er en grundlæggende egenskab af overflader i differentialgeometri.

I analyse, defineres arealet som en delmængde af planet ved hjælp af Lebesgue-målet,

selvom ikke alle delmængder er målelige. Generelt, ses arealet indenfor højere matematik som et specielt tilfælde af rumfang for to-dimensionelle omegne.

Atlanterhavet

Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Det har navn efter guden Atlas.Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.

Havbundens alder varierer meget. For ca. 55 millioner år siden begynde den midtatlantiske ryg at åbne sig og presse lava op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber også i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og går midt gennem Island.Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.

Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks. Newfoundlandsbankerne og bankerne omkring De britiske øer og Norge på et par hundrede meters dyb.En lang række store havpattedyr lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved Ishavet findes hvalroser og søkøer, mens andre dyr som blåhvalen og spækhuggere findes i stort set hele havet. I de varmere områder findes grindehvaler, kaskelothvaler og forskellige arter af delfiner.

Biografi

En biografi (græsk for "levnedsbeskrivelse") er en beskrivelse af et menneskes liv og levned.

Hvis den er skrevet af andre er det en biografi.

Hvis den er skrevet af vedkommende, er det en selvbiografi eller autobiografi.

I selvskildringen fremstiller forfatteren sin egen livsførelse. Berømte eksempler er Augustins bekendelser og Rousseaus Les Confessions. Når den selvbiografiske skildring tillige behandler forfatterens samtidige, gøres overgangen fra autobiografi til erindringer eller memoirer, hvorpå navnlig Frankrigs og Englands litteratur er så rig. Til biografisk litteratur i videste forstand henregnes breve og dagbøger.

Den enkleste og korteste form er den annalistiske: en opregning i kronologisk rækkefølge af alle data. I området mellem biografi og selvbiografi findes en del "biografier" som ikke er skrevet af personen selv, men med hjælp af en ghostwriter, også tidligere kaldet en "neger", som kan have skrevet det hele selv uden at lægge navn til eller bare have hjulpet til med at forbedre teksten. Alice B. Toklas' selvbiografi er alene skrevet af Gertrude Stein.

Det mest omfattende danske værk om biografier er Dansk biografisk leksikon.

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante. Kanten kan have alle former for indskæringer fra slet ingen til fuldstændig opløsning af randen.

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia eller Metazoa. De fleste dyr er i stand til at bevæge sig selv, og alle dyr er heterotrofe, hvilket vil sige at de skal indtage andre organismer for at leve. Til forskel fra andre flercellede organismer som svampe og planter, har dyrenes celler ingen cellevægge, men kun cellemembraner.

De fleste kendte dyrerækker dukkede op som marine arter under den kambriske eksplosion for omkring 542 millioner år siden. Dyrene menes at have udviklet sig i prækambrium fra flagellater, en gruppe inden for protisterne. Jordens ældste dyr menes at være ribbegoplerne.Dyr kan groft inddeles i hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Hvirveldyr har en rygsøjle og de udgør mindre end fem procent af verdens beskrevne dyrearter. Det er fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. De øvrige dyr er hvirvelløse dyr, der mangler rygsøjle. Det er blandt andet bløddyr (f.eks. muslinger, blæksprutter, snegle), leddyr (f.eks. tusindben, insekter, edderkopper, skorpioner, krabber), ledorme, rundorme, fladorme, polypdyr (f.eks. brandmand, søanemoner, koraller), ribbegopler og havsvampe. Studiet af dyr kaldes zoologi.

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (Magnoliophyta) er en række inden for planteriget. Det fylogenetiske klassifikationssystem (APG) er den nyeste, videnskabelige klassifikation af de dækfrøede planter. Den er skabt på baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen Angiosperm Phylogeny Group.

Den benytter et systematisk arbejde inden for de dækfrøede planter, der er udført for at bringe klassificeringen af alle levende væsner i bedre overensstemmelse med de slægtskabsforhold, der er mellem arterne, både nulevende og uddøde.

I afgrænsningen af ordener og familier har man af de naturlige grupper kun fastholdt dem som er klart beslægtede i op- og nedadstigende rækkefølge. Visse ordener er derfor meget små, i realiteten begrænset til én enkelt familie, mens andre rummer adskillige familier.

Denne klassifikation er for størstedelen baseret på analyser af grønkornenes gener, og selv på familieniveau indfører det store ændringer i forhold til den ældre klassifikation. Den gamle Lilje-familie ('Liliaceae') er f.eks. nu opsplittet i omtrent ti familier.

Som resultat af en enighed om de erkendelser, der er nået siden offentliggørelsen af systemet i 1998, er klassifikationen blevet revideret i 2003, og disse seneste ændringer er tilgængelige på APGs netsted (se nedenfor).

Følgende institutioner er med blandt de vigtigste bidragydere til 3. udgave (2009) af den fylogenetiske klassificering for de dækfrøede planter:

Det kongelige, svenske videnskabernes selskab

Den kongelige botaniske have i Kew

University of Maryland

University of Florida

Missouri botaniske have- men der kommer også bidrag ind fra andre institutioner over hele verden.

Fodboldspiller

En fodboldspiller er en person, der spiller fodbold. En fodboldspiller kan have forskellige roller på fodboldbanen. Som regel deler man spillerne op i:

Målmand (vogter målet, må tage bolden med hænder)og resten, der ofte kaldes markspillere:

Forsvarsspiller

Midtbanespiller

AngriberDet normale er 11-mands fodbold. Her må benyttes 1 målmand og 10 markspillere (forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere) på banen. Udenfor banen kan der stå reserver, som kan skiftes ind i løbet af kampen. Reglerne er lidt forskellige fra union til union.

En mindre version af det oprindelige fodbold er 7-mands fodbold, hvor der stadig er 1 målmand men kun 6 markspillere på en bane som er cirka halv så stor som en normal fodboldbane.

Efter hver kamp kan man udnævne kampens bedste spiller – somme tider benævnt med "fidusen" eller "Man of the match". Med æren følger normalt et behåret, kunstigt pelsdyr eller andet, som opbevares til næste kamp.

I nogle klubber har man også den omvendt pris, "kvajeprisen", der gives til den spiller, der siden sidst har gjort noget helt tåbeligt både uden for og på fodboldbanen.

Når året er gået hylder man ofte Årets Fodboldspiller – både på lokalt klubplan og på nationalt og internationalt plan. Der findes også andre priser – især på det lokale niveau, f.eks. er "trænerens søn" en flidspræmie til den fodboldspiller, der kommer mest til fodboldtræning – sommer og især vinter.

Fodboldspillere kan både spille som amatører og som professionelle, der får løn for at spille. Nogle få af de dygtigste og mest kendte professionelle spillere får tårnhøje lønninger, og kan tillige blive handlet til millionbeløb mellem klubberne.

Forsvarsspiller (fodbold)

En forsvarsspiller er en position i fodbold. Forsvarsspilleren befinder sig mellem målmanden og midtbanespillerne og den vigtigste opgave for forsvarsspilleren er at forhindre modstanderen i at angribe og score mål. Forsvarskæden er den bagerste af banens tre kæder (forsvar, midtbane, angreb).

Der findes fire typer forsvarsspillere: midterforsvarsspillere, backer, wing-backer, og sweepere. Dog ses oftest midterforsvarsspillere og backs. I bestemte formationer findes dog wing-backer og sjældent sweepere.

Frederiksberg

For alternative betydninger, se Frederiksberg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederiksberg)

Denne artikel handler om bydelen Frederiksberg. Ordet Frederiksberg bruges ofte også som en kort betegnelse for Frederiksberg Kommune.Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.

Efter nabokommunernes indlemmelse i København (1901) blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af København og er nu kun uafhængig af Københavns Kommune på det administrative plan. Oprindeligt var bydelen en selvstændig by adskilt fra hovedstaden. Bydelen har 103.960 indbyggere (2019) og er med et areal på 8,7 km² den tættest befolkede kommune i Danmark.Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj. I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen. Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting. På angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul".Der står i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents- og Stabel-Stad Kiøbenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at "Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae" – afsnittet viser til forholdene i 1443. På det tidspunkt har navnet Tulehøj været opfattet som Tulleshøy.

Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevarden. I den vestlige del ligger også Peter Bangs Vej. Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst afgrænses Frederiksberg af Skt. Jørgens Sø. Frederiksberg har store grønne områder som Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoologisk Have.

Frontmotor

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Frontmotor er en bilkonstruktion, hvor motoren er placeret i bilens forreste del. Dette er den mest normale motorplacering på almindelige personbiler.

Biler med forhjulstræk kan enten have motoren monteret på tværs eller på langs, med gearkassen placeret under eller bagved motoren. Motor, gearkasse og differentiale er sammenbygget til én enhed med drivknuder som trækker direkte på forhjulene.

Biler med baghjulstræk har derimod altid motoren monteret på langs, med gearkassen rettet bagud mod bagakslen, som via en kardanaksel trækker på baghjulene. Visse baghjulstrukne biler kan også have gearkassen placeret bag bagakslen, denne konstruktion kaldes en transaksel.

Generalmajor

Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant. Generalmajoren i Hæren bærer 2 A-stjerner på hver skulder. Graden svarer til en kontreadmiral i Søværnet.

Chefen for en division eller stabschefen ved et armekorps er typisk generalmajor. Chefen for en del-stab i en kommando, som fx Hærstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, kan også have graden. Den militære chef for Hjemmeværnet er en generalmajor.

Graden svarer til Air Vice Marshal i RAF.

Musiker

En musiker er en person der udøver eller fremfører musik ved hjælp af et musikinstrument. Der er mange måder at kategorisere musikere på. Først og fremmes kan man skelne mellem hvilket instrument musikeren mest bruger. Det er dog ikke altid nok. Man skelner også mellem musikgenrer. Der spilles eksempelvis på guitar i mange musikgenrer, men teknik og udtryksformer er meget forskellige i de forskellige genrer.

Nogle få musikere er multiinstrumentalister og mestrer flere instrumenter, men de fleste holder sig til en bestemt type instrumenter.

Nogle musikere har deres musikudøvelse som arbejde. Det er meget forskelligt, hvad en musiker kan tjene på sit fag. Enkelte kendte musikere er blevet meget velhavende som følge at deres optræden eller musikproduktion, men endnu flere kan ikke leve udelukkende som musikere og må have andet arbejde ved siden af. De såkaldte studiemusikere arbejder i orkester for solister, der vil indspille musik, men ikke har et fast orkester bag sig. Sessionmusikere bliver hyret til enkelte job eller arrangementer, f.eks. husbands på Tv-shows.

Månehav

Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud. Månehavene fik denne betegnelse af tidligere astronomer, som fejlagtigt antog dem for at være have af vand. Som følge af en meget jernholdig sammensætning er de mindre reflekterende end "højlandet", hvilket får dem til at se mørke ud. Månehavenes placering på Månens forside kan omkring fuldmåne give indtryk af, at den er et ansigt på himmelen, hvoraf udtrykket manden i Månen er opstået.

Månehavene dækker omkring 16 procent af Månens overflade og befinder sig overvejende på Månens forside. De få mareområder på Månens bagside er meget mindre og ligger for det meste i meget store kratere, hvoraf kun et mindre område er "oversvømmet" af lava.

Skønt basalten de fleste steder ligger inde i – eller er flydt ind i – lavtliggende nedslagsbassiner, findes langt det største område med plateaubasalter i Oceanus Procellarum, som ikke svarer til noget kendt nedslagsbassin.

Foruden mare omfatter den traditionelle nomenklatur for Månen også et oceanus (verdenshav), foruden landskabstræk med navne som lacus (sø), palus (sump) og sinus (bugt). De tre sidstnævnte er mindre end mareområderne, men er af samme type og har samme karakteristika.

Navne på Månens have

Dette er en liste over mareområderne (ental mare, flertal maria, latin for hav) på Månen. Listen omfatter også det ene oceanus (verdenshav) og de landskabstræk, som har betegnelserne lacus (sø), palus (sump) og sinus (bugt). Områderne har intet med vand at gøre men er plateaubasalter.

Mange af de latinske navne på Månens mareområder skyldes den italienske astronom og geograf Giambattista Riccioli, der i 1651 udgav værket Almagestum novum astronomiam veterem novamque complectens sammen med Francesco Maria Grimaldi. Mere end 200 navne på landskabstræk på Månen skyldes ham..

Professor

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet. Professoren er højest placeret i det akademiske hierarki på universitetet; under professoren findes fx docenter, lektorer og adjunkter. En professor kan fungere som leder for en forskergruppe eller en afdeling på et universitetsinstitut og have ansvar for dets drift.

En ansøger til et professorat bedømmes normalt af et bedømmelsesudvalg på baggrund af de kvalifikationer, der stilles krav om i det pågældende stillingsopslag. Dog skal der under alle omstændigheder dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau.[kilde mangler] Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren til professoratet har været med til at udvikle fagområdet.

På visse uddannelsesinstitutioner, fx Kunstakademiet, er professorstillingerne tidsbegrænsede.

Professorerne blev fra 1679 tildelt en række privilegier i forlængelse af dem, Christian V havde givet til "borgerligt fødte betjente". En virkelig professor i rangfølgen fik plads i rangen fra 1746, placeret i 4. klasse. Fra 1800-tallet blev professorer indplaceret i rangfølgens 3. klasse og opnåede dermed i forlængelse af forordningen om rang fra 1808 personlig rangadel , og de blev som følge heraf tiltalt "Høj- og velbårne", mens en professorinde blev tiltalt "Deres Nåde". (Titulaturerne for de forskellige rangklasser er bortset fra "Excellence" for medlemmerne af 1. rangklasse gået af brug men aldrig formelt afskaffet.) Ved den seneste forordning om rang (1953) blev professorerne fortsat indplaceret i 3. klasse.På engelsk kaldes en universitetslektor associate professor og en universitetsadjunkt assistent professor.

Sønderjylland

Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864. Det tyske mindretal i Sønderjylland kalder landsdelen Nordslesvig (tysk: Nordschleswig). Sønderjylland har godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal.Før 1920 blev betegnelsen Sønderjylland brugt om hele området Slesvig.

Tv-serie

En tv-serie er en række sammenhængende tv-programmer. En tv-serie består af en eller flere sæsoner, der igen består af et antal afsnit. Afsnit og sæsoner kan have en sammenkædet handling, såvel som de alle kan være handlingsmæssigt separeret. Tv-serier optager sammen med nyhedsudsendelser og film en betydelig del af mange tv-stationers sendeflade. På mange kanaler er serier suppleret med reklamer før, under og efter udsendelsen, og derfor er seertallet afgørende for en series overlevelse.

Websted

Et websted (netsted, website, site eller hjemmeside) indeholder en eller flere websider med dokumenter/filer, der er tilgængelige på WWW via dataprotokollerne http og https.

Websiderne på webstedet vil typisk være tilgængelige gennem hovedsiden og er normalt samlet på samme server og kædet sammen i strukturer af hypertekst ved hjælp af hyperlink.

Det enkleste websted er sammensat af websider, der er skrevet i HTML (Hyper Text Mark Up Language), der normalt læses i en browser. Helt grundlæggende kan html-siden indeholde tekst og billeder. Dertil kan der være indlejret forskellige andre medieformater (lyd, video, småprogrammer, animationer mv.), som browseren via plugins kan afspille som en del af den enkelte sides indhold.

Et websted er ofte styret af en enkelt person eller en organisation. Webstedet kan have et eller flere formål.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.