Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter. Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser (tuskhandel) eller med penge som mellemled.

Hvis mødet mellem sælger og køber finder sted i den analoge verden, er situationen ofte forbundet med en særlig stemning eller iscenesættelse ("handelsliv").

Handel finder sted, hvor der er et kundegrundlag, altså hvor et erkendt behov kan dækkes af et vareudbud. Det sker oftest i byer, ved hovedfærdselsårer samt via internettet. Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltrække handelsliv, f.eks. ved at etablere infrastruktur (veje, broer, landevejskroer), sikkerhed (landefred, fysisk beskyttelse, rettergang) eller egnede handelspladser (årlige markeder, særligt begunstigede byer eller områder, privilegier til købmænd) osv.

Wojciech Gerson - Gdańsk in the XVII century
Handel i Danzig

Teori

Accarias de Sérionne - Intérêts des nations de l'Europe, dévélopés relativement au commerce, 1766 - 5790093
Intérêts des nations de l'Europe, dévélopés relativement au commerce, 1766

I handelsteori (her forsimplet til to lande med én hver) siger man traditionelt, at et land har en absolut fordel i produktionen af en vare, hvis landet har højere produktivitet end det andet land. Nogle udbredte misforståelser om handel er, at dette fører til, at man producerer og handler de varer, hvor man er mere produktiv end andre, og de mest produktive derfor på bekostning af de mindre produktive vinder på handel (se Merkantilisme).

I starten af 1800-tallet udviklede David Ricardo teorien om komparative fordele, som forklarer handel på en helt anden måde. Med udgangspunkt i transformationskurvens hældning i produktionsmulighedsområdet ser man på alternativomkostningerne for vare x målt i antal vare y. Man har komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har lavere alternativomkostninger end det andet land.

Da alternativomkostningerne for vare x og vare y er reciprokke kan ét land ikke have komparativ fordel i produktionen af begge varer, og det kan vises, at alle lande må have mindst en komparativ fordel i produktionen af en eller anden vare (forudsat af alle landes alternativomkostninger ikke er præcis de samme). Handel kan altså altid betale sig, fordi landene kan specialisere sig i det de har en komparativ fordel i at producere.

Hvordan dette resultat generaliseres til at gælde for milliarder interagerende mennesker i den virkelige verden er omdiskuteret, men mange økonomer opfatter det som en god tilnærmelse.

Velfærdseffekterne anskues på en lidt anden måde i velfærdsteorien.

Gennem historien har handel spillet en enorm rolle for magtfordelingen.

Eksempler på handelssituationer

Eksempel 1 på komparative fordele

A har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

B har behov for 100 af produkt 1 (P1) og 100 produkt 2 (P2)

A: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 100 1000
P2 20 100 2000
Samlet - 200 3000

B: Uden handel

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 100 1500
P2 25 100 2500
Samlet - 200 4000

A med handel: 100 P1 for 56 P2

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 10 200 2000
P2 20 44 880
Samlet - 244 2880

B med handel: 56 P2 for 100 P1

Produkt Omkostninger Produceret Omkostninger
P1 15 0 0
P2 25 156 3900
Samlet - 156 3900

Så A sparede 120 i omkostninger eller 4,0 % og B sparede 100 i omkostninger eller 2,5 %. Selvom A har absolut fordel i begge varer, vinder begge parter altså på handlen.

Eksempel 2 på komparativ fordel

  • Land A kan producere 50 brød eller 5 fjernsyn på en time.
  • Land B kan producere 40 brød eller 2 fjernsyn på en time.

Land A har altså den absolutte fordel i at producere både brød og fjernsyn. Det afspejler sig også i transformationskurverne, hvis man antager af disse er lineære, hvor land B’s hele tiden ligger under land A’s.

Lands A’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 5/50 fjernsyn = 1/10 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land A må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land A’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 50/5 brød = 10 brød.

Lands B’s omkostninger i at producere brød kan udtrykkes som 2/40 fjernsyn = 1/20 fjernsyn, da dette er den mængde fjernsyn Land B må opgive at producere, hvis de skal producere ét brød mere. Omvendt kan Land B’s omkostninger i at producere fjernsyn udtrykkes som 40/2 brød = 20 brød.

Antag at følgende udgangsproduktion, som uden handel også må være lig med landets forbrug[kilde mangler]:

  • Land A: 3 fjernsyn og 20 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 20 brød

De to lande indgår aftale om, at Land A sælger 1 fjernsyn for 15 brød til Land B.

Derfor går Land A og Land B over til at producere som følger:

  • Land A: 4 fjernsyn og 10 brød
  • Land B: 0 fjernsyn og 40 brød

Handlen eksekveres hvorved følgende forbrug muliggøres:

  • Land A: 3 fjernsyn og 25 brød
  • Land B: 1 fjernsyn og 25 brød

Begge lande kan altså forbruge 5 brød mere end før, men det samme antal fjernsyn, og begge lande har derved vundet på handlen. Dette ses også ved, at forbruget nu ligger over transformationskurve hvilket ellers ikke er muligt.

Komparativfordel

Køb og salg juridisk set

Et køb er et gensidigt bebyrdende kontraktsforhold, hvorved forstås, at ydelsen fra både køberen og sælgeren forholder sig som vederlag for modydelsen.

Typer af handelsliv

Se også

26. juni

26. juni er dag 177 i året i den gregorianske kalender (dag 178 i skudår). Der er 188 dage tilbage af året.

Dagens navn er Pelagius.

FN's Internationale dag mod misbrug af og handel med narkotika.

FN's Internationale støttedag for torturofre.

=== Begivenheder ===

Født - Dødsfald

1621 - Danmarks eneste adelige troldkvinde, Christence Kruckow, henrettes med sværd.

1812 - Den polske landdag erklærer Polen uafhængigt, men kejser Napoleon nægter at acceptere beslutningen.

1847 - Første jernbanestrækning i kongeriget Danmark indvies. Det er strækningen mellem København og Roskilde (en ældre mellem Altona og Kiel i hertugdømmet Holsten var indviet i 1844).

1905 - Første telegram til Island sendes ved radio fra England, før der kom et søkabel 1906.

1906 - Første Grand Prix i Le Mans afholdes.

1906 - Victoria & Albert museet i London åbner.

1908 - Foreningen "Dansk Arbejde" oprettes med det formål at fremme beskæftigelsen samt virke for afsætning af danske varer i udlandet.

1917 - De første amerikanske tropper ankommer til Frankrig.

1944 - Efter et forgæves flugtforsøg bliver medlemmerne af Hvidstengruppen stillet for en krigsret. 8 af dem dømmes til døden. De dødsdømte overføres til eneceller. Ved midnatstid får de at vide, at de skal skydes klokken fire om morgenen den 29. juni.

1944 - Tyskerne indfører spærretid i København fra 20 til 5. De følgende dage reagerer københavnerne med generalstrejke.

1960 - Madagaskar bliver selvstændigt efter at have været fransk koloni siden 1896.

1963 - Voldsomt jordskælv ryster byen Skopje i Jugoslavien, hvor 1.100 mennesker omkommer.

1963 - Præsident John F. Kennedy slutter en tale i Berlin med:Ich bin ein Berliner.

1966 - Den schweiziske kanton Basel giver kvinderne stemmeret.

1970 - Alexander Dubcek, tidligere kommunistisk partileder i Tjekkoslovakiet, udstødes af partiet.

1975 - Indira Gandhi beskyldes for valgsvindel.

1977 - Elvis Presleys sidste sceneoptræden inden hans død var på Market Square Arena i Indianapolis.

1978 - En terroristbombe beskadiger Versailles.

1979 - Handelsministeriet anmoder om politiundersøgelse af aktietransaktionerne mellem B&W og Gredana.

1985 - Jugoslavisk hyrevognschauffør får livsvarigt fængsel for drab på to drenge på Femøren på Amager.

1992 - Danmark vinder EM i fodbold på Nya Ullevi stadion i Göteborg ved at slå Tyskland 2-0.

2011 - Fjordbank Mors erklæres konkurs, og overtages at det statslige selskab Finansiel Stabilitet.

2015 - Kuwait, Frankrig og Tunesien rammes af, hvad der formodes at være terrorangreb.

=== Født ===

1730 - Charles Messier, fransk astronom (død 1817).

1792 - C.A. Jensen, dansk guldaldermaler (død 1870).

1824 - Lord Kelvin, skotsk fysiker, matematiker og ingeniør (død 1907).

1866 - George Herbert, Jarl af Carnarvon, engelsk ægyptolog (død 1923).

1869 - Martin Andersen Nexø, dansk forfatter (død 1954).

1892 - Pearl S. Buck, amerikansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur (død 1973).

1898 - Willy Messerschmitt, tysk flykonstruktør (død 1978).

1904 - Peter Lorre, ungarskfødt amerikansk skuespiller (død 1964).

1908 - Salvador Allende, chilensk præsident (død 1973).

1909 - "Oberst" Tom Parker, (død 1997), født som Andreas Cornelis van Kujik i Breda i Holland, manager for Elvis Presley.

1910 - Lau Lauritzen jun., dansk skuespiller og filminstruktør (død 1977).

1913 - Aimé Césaire, fransk forfatter og politiker fra Martinique (død 2008).

1913 - Maurice V. Wilkes, britisk datalog (død 2010).

1925 - Pavel Beljajev, russisk kosmonaut (død 1970).

1933 - Claudio Abbado, italiensk dirigent (død 2014).

1934 - Dave Grusin, amerikansk jazzpianist.

1937 - Per Kaalund, dansk folketingsmedlem.

1938 - Arne Hansen, dansk skuespiller (død 1992).

1942 - Gilberto Gil, brasiliansk musiker og komponist.

1943 - Georgie Fame, engelsk sanger og sangskriver.

1945 - Claus Ryskjær, dansk skuespiller (død 2016).

1947 - Lene Brøndum, dansk skuespillerinde.

1956 - Ulver Skuli Abildgaard, dansk skuespiller.

1961 - Greg LeMond, amerikansk cykelrytter.

1968 - Paolo Maldini, italiensk fodboldspiller.

1970 - Paul Thomas Anderson, amerikansk filminstruktør.

1976 - Torsten Schack Pedersen, dansk folketingsmedlem.

1993 - Ariana Grande, amerikansk skuespiller og sanger.

=== Dødsfald ===

363 - Julian den Frafaldne, romersk kejser (født 331) - dræbt i kamp.

1541 - Francisco Pizarro, spansk erobrer (født ca. 1475) - myrdet.

1650 - Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel, hertuginde af Pommern (født 1595).

1810 - Joseph Michel Montgolfier, fransk opfinder (født 1740).

1836 - Claude Joseph Rouget de Lisle, fransk komponist (født 1760).

1842 - P. O. Brøndsted, dansk arkæolog (født 1780).

1911 - Vilhelm Bergsøe, dansk zoolog og forfatter (født 1835).

1917 - Lorry Feilberg, dansk restauratør. (født 1859).

1957 - Alfred Döblin, tysk forfatter (født 1878).

1963 - Obe Postma, frisisk digter (født 1868).

1967 - Françoise Dorléac, fransk skuespiller (født 1942) - trafikulykke.

1977 - Olave Baden-Powell, engelsk spejderleder (født 1889).

1989 - Inger Stender, dansk skuespiller (født 1912).

1989 - Thorkil Kristensen, dansk nationaløkonom, politiker og finansminister (født 1899).

1996 - Veronica Guerin, irsk journalist (født 1958).

2011 - Jan van Beveren, hollandsk fodboldspiller (født 1948).

2012 - Nora Ephron, amerikansk filminstruktør (født 1941).

Albuen

Denne artikel omhandler Albuen på Lolland. Opslagsordet har også en anden betydning, se Albuen (Sild).Albuen er en halvø (der principielt set også kan betegnes som en ø) med form som en krum odde på Lollands vestkyst, som inddæmmer Nakskov Fjord og strækker sig ud i Langelandsbæltet.

Albuen udgør den yderste del af den 5 km lange og mellem 20 og 200 m brede sandtange Dragene. Fra 1400-1500-tallet og indtil et godt stykke op i 1900-tallet var Albuen Havn en betydningsfuld fiskerihavn, hvorfra der var en livlig handel i specielt perioder med sildefangst. Der findes fortsat et fyrtårn, men den tidligere lodsstation er nu nedlagt og bygningen anvendes af Naturvejledningen på Nakskov Fjord som et kombineret museum og naturcenter.

Vegetationen er sparsom på træer og buske, og der er ikke meget læ når blæsten trækker ind fra havet. Til gengæld er der et rigt fugleliv, og dele af området omkring Albuen er et beskyttet fuglereservat. Den regionale cykelrute Paradisruten, som følger Lollands sydkyst går fra Albuen til Nykøbing F. (Regional cykelrute nr. 38).

By

En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur". Byer har generelt komplekse systemer til sanitering, forsyning, arealanvendelse, boliger og transport. Den store koncentration af udvikling faciliterer interaktion mellem mennesker og forretninger, ofte til begge parters fordel, men giver også udfordringer i forbindelse med at håndtere den gradvise vækst.En stor by, eller metropol, har normalt associerede forstader og sovebyer. Disse typer byer har normalt byområder og storbyområder, hvor mange pendler til arbejde i byområderne. Når først en by vokser sig stor nok til at nå en anden by, kan denne region betegnes en konurbation eller megalopol. Damaskus er sandsynligvis verdens ældste by. Hvad angår befolkningsmængde er verdens største egentlige by sandsynligvis Shanghai, mens den hurtigst voksende er Dubai.

Caduceus

Caduceus (også merkurstav, heroldstav, hermesstav; caduceus lat. - gr. κηρύκειον, 'kērýkeion', af κῆρυξ, 'kēryx' herold) er en stav med to vinger der omslynges af to slanger. I oldtiden afbildedes gudernes sendebud Hermes / Merkur med en sådan stav. Senere blev den symbol på handel og anvendes også heraldisk.

For planeten Merkur bruges dette symbol

Danelagen

Danelagen (oldengelsk: Dena lagunema engelsk: Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878. Før fredsaftalen var han konge over størstedelen af England.

Grænsen blev trukket tværs over England fra London til Mersey. Syd for grænsen gjaldt angelsaksiske love og blev styret af kongen af Wessex. Områderne nord og øst for var under Gorms kontrol, og der gjaldt de lokale love. Mange af krigerne, der havde deltaget i slagene mod englænderne, slog sig ned i Danelagen. I stedet for at plyndre begyndte de at ernære sig ved handel og landbrug. Vikingerne fik så stor kontrol med Danelagen, at de navngav gårde, landsbyer og egne på det skandinaviske sprog. Navne, som eksisterer den dag i dag. Da vikingerne fandt sig tilrette, giftede de sig med kvinder fra lokalbefolkningen, der betragtede sig mere som vikinger end englændere.

I dag refererer nogle historikere til Danelagen som "det skandinaviske England".

Kong Alfred den Stores efterkommere så Danelagen som "vikingsk" og fortsatte anstrengelsene med at få området tilbage under engelsk kontrol. Da det omsider var gennemført, havde vikingerne sat deres præg på befolkning, sprog, handel og administration i Danelagen, som vi kan se i dag.

Det har haft meget stor betydning for Englands udvikling, at vikingerne efterlod en middelklasse af selvejerbønder, der udgjorde et bredere grundlag for at udvælge dygtige folk til betydningfulde poster end adelstanden.

Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet (forkortet EM) er et dansk ministerium, der varetager opgaver vedr. erhvervspolitisk fremme.

Firma

Firma. Fra italiensk firma, 'underskrift', afledt af latin firmus. Blev oprindelig brugt om en bindende underskrift af et handelshus.

Betegnelse for en mindre virksomhed inden for handel, service eller industri. Bruges også om en erhvervsvirksomheds navn eller mærke.

Frø (plantedel)

Frøet er den unge plante i fostertilstand. Som regel er plantefrøet (og det spirede frø; kimplanten) forsynet med oplagsnæring (frøhviden) og et eller flere beskyttende, ydre lag (frøskallen). Frø findes i mange størrelser og former, og tilmed i så små udgaver, at de helt mangler oplagsnæring (se Orkide).

Planteformering

Mange planter formeres ved hjælp af de frø som dannes af planterne efter de har blomstret. Det gælder specielt for grønsagsplanterne, hvor langt de fleste formeres igennem frø. Frø til grønsager kan man dyrke selv, men eftersom de let bliver krydsbestøvet, er det svært at være sikker på hvordan næste års afgrøde bliver. Det er også muligt at købe frø både i online handel og i almindelige butikker.

Georg Friedrich Händel

Georg Friedrich Händel (født 23. februar 1685 i Halle i Tyskland, død 14. april 1759 i London i England) var en tysk-engelsk komponist i barokken. Han er kendt for sine operaer, oratorier og koncerter. Händel blev født samme år som Johann Sebastian Bach og Domenico Scarlatti. Han studerede musik i Italien, før han slog sig ned i London og fik britisk statsborgerskab. Hans værker omfatter bl.a. Messias, Water Music og Music for the Royal Fireworks. Han var påvirket af de store italienske barokkomponister og af den engelske komponist Henry Purcell. Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Händels musik: Haydn, Mozart og Beethoven.

Hillerød

Denne artikel handler om selve byen Hillerød. Ordet Hillerød bruges ofte også som en kort betegnelse for Hillerød Kommune.

Hillerød er en by med 33.079 indbyggere (2019), beliggende centralt i Nordsjælland. Den er administrativt hovedsæde for Region Hovedstaden og tredjestørste by i denne del af Sjælland efter København, og Helsingør.

Højkultur

En højkultur er i historievidenskaben et tidligt samfundssystem, som gjorde fremskridt før end andre kulturer, men det er i høj grad omstridt, hvilke kulturer, der skal betragtes som "højkulturer". Mest bekendt er vel Arnold J. Toynbees definition og analyse af begrebet i bogen A study of history, og det er sjældent, at den nuværende verdenshistorie regner med flere end en snes højkulturer. Under alle omstændigheder udmærker de sig i forhold til forgængere og efterfølgere bl.a. ved følgende kendetegn:

reguleret landbrug (kunstvanding, opbevaring af forråd, handel)

eksistensen af byer (frugtbart område, handelsknudepunkt, militærisk sikkerhed, organiseret samfund)

institutionaliseret forvaltning (planlægning, hierarki, organiserede regerings-, rets- og administrationssystemer og/eller et slagkraftigt militærvæsen)

arbejdsdeling, samfundsklasser med specialisering, professionelle soldater

skrift (handel, planlægning)

struktureret religion (f.eks. med en funktionsopdelt gudeverden monoteisme)

Hørsholm

Denne artikel handler om selve byen Hørsholm. Ordet Hørsholm bruges ofte også som en kort betegnelse for Hørsholm Kommune.

Hørsholm er et byområde i Nordsjælland med 47.487 indbyggere (2019) beliggende mellem Helsingørmotorvejen og Øresund 25 kilometer nord for Københavns centrum. Byområdet ligger i tre kommuner og strækker sig hermed udover Hørsholm Kommunes 25.007 indbyggere (2019).

Internet

Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen. Ofte taler man om internettet, der så betegner et globalt netværk af datanet-værter (computere...). Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder, men på grund af de store konsekvenser det allerede har for vores måde at leve vores liv på, selv om det kun har nået større udbredelse inden for de seneste 16 år.

Internettet har stor samfundsmæssig betydning, blandt andet på områder som international vidensdeling, kommunikation, handel, mediebranchen og sociale netværk.Hjemmesider har gjort det muligt at hente information fra hele verden. E-mail, Voice over IP (VoIP) og chat har allerede delvist erstattet breve og den traditionelle telefon. Internetmedier har trukket læsere og annoncer væk fra aviser og magasiner, og Video on demand er begyndt at være et alternativ til fjernsynet. Brancher som banker, rejsebranchen, forlag og boghandlere samt pladebranchen har fået vendt op og ned på den måde kunderne betjener sig selv på eller måden de køber varer. Samtidigt benytter millioner sociale netværk til at holde forbindelse og kommunikere med familie, venner og kollegaer.

Kilogram

Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Kilo er et præfiks, som betyder 1.000. Et kilogram er altså 1.000 gram.

Kilogram er en meget brugt måleenhed for masse indenfor videnskab, ingeniørarbejde og handel verden over. Kilogram er ofte kun kaldet kilo. 1 kilogram svarer ca. til 1 liter vand.

1 kg i avoirdupois systemet svarer til 2,205 pund.

Købmand

Købmand er betegnelsen for en person som lever af handel, ofte som selvstændig erhvervsdrivende. En købmand producerer således ikke selv varer, men opkøber og videresælger varer, og lever af differencen mellem indkøbspris og salgspris.

Der findes flere forskellige typer af købmænd:

Købmænd indenfor engroshandlen – også kaldet handelsmænd eller grossister – som typisk opkøber hos producenten og videresælger.

Købmænd indenfor detailhandlen – som typiske opkøber hos en grossist og videresælger til slutbruger.Betegnelsen "købmand" bruges oftes indenfor detailhandlen, om en selvstændig erhvervsdrivende i en dagligvarehandel/kolonialhandel

På tysk bruges ordet Kaufmann (købmand) i meget bredere betydning. En speditør er en Speditionskaufmann (eller Kauffrau v./hunkøn), en bankmand er en Bankkaufmann mv.

En urtekræmmer er en person eller forretning der handler med kolonialvarer.

Købstad

En købstad er en bebyggelse med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Disse privilegier indbefattede ofte

eneret til håndværk og handel inden for et område, læbælte,

ret til egen administration (altså adskilt fra oplandets),

ret til egen domstol,

fritagelse for visse skatter og endelig

fritagelse for militærtjeneste/værnepligt.Derudover kunne eksempelvis religionsfrihed (kendes bl.a. fra Fredericia) være en del af privilegiet.Siden kommunalreformen i 1970 har de danske købstæder ingen særlig status.

Marked

Et marked er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.

En del markeder er blevet særligt kendte. I middelalderen foregik det store sildemarked ved Skanør og hestemarkedet ved Hjallerup har fortsat stor betydning.

Nu om dage er begrebet marked en langt bredere og mere kompleks, og ikke (nødvendigvis) geografisk bestemt, betegnelse for områder eller situationer centreret omkring potentiale, køb og salg.

I overført betydning betegner marked for varer det afsætningssted – det afsætningsområde og den kundekreds – hvor disse varer sædvanligvis kan finde afsætning. Når man taler om, at der det pågældende sted (land) er marked for de og de varer, menes derfor hermed, at dér er afsætningsmulighed for dem.

Olie

For alternative betydninger, se Olie (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Olie)

Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags. Da man fandt oliekilder i jorden, kom produkterne derfra til at hedde "jordolie" eller "stenolie" (egentlig blot en oversættelse fra latin petra oleum) for at kunne adskilles fra de gammelkendte planteprodukter (sml. "terpentin" med "mineralsk terpentin"). Massefylden på olie er mellem 0,65 og 1,02, oftest mellem 0,82 og 0,94.

Produkt (erhverv)

For alternative betydninger, se Produkt. (Se også artikler, som begynder med Produkt)Et produkt er defineret som en "ting fremstillet af arbejdskraft eller arbejde" eller som "resultat af en handling eller en proces". Ordet stammer fra udsagnsordet (at) producere, fra latinsk prōdūce(re) '(at) føre eller frembringe'. Siden 1575 har ordet "produkt" refereret til alt produceret. Siden 1695 har ordet refereret til "ting produceret".I økonomi og handel tilhører produkter en bredere kategori af goder. Den økonomiske betydning af produkt blev første gang benyttet af den politiske økonom Adam Smith.

I markedsføring er et produkt alt, der udbydes på et marked, som kan tilfredsstille et ønske eller et behov. Indenfor detailhandel kaldes produkter for handelsvarer. Inden for fabrikation købes produkter som råvarer og sælges som slutprodukter. Råvarer er normalt råstoffer såsom metaller og jordbrugsvarer. Indenfor projektledelse er produkter formelt defineret som de projektleverancer, der bidrager til det færdige projekt. Inden for forsikring er produkterne de forsikringspolicer som forsikringsselskaberne sælger.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.