Højderyg

En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand. Højderygge bliver typisk kaldt bakker eller bjerge, afhængig af størrelsen.

En højderyg kan være en del af et vandskel.

Tsubakurodake from Otenshodake 2002-8-22
En bakkekam i Japan.
Bristol tenn ridgelines2
En stratigrafisk bakkekam i Appalacherne.
The Table1
Kanterne af visse typer af vulkaner (Tuya), kan have bakkekamme.

Se også

Geografi/geologiStub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Dannevirke (Slesvig)

For alternative betydninger, se Dannevirke (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dannevirke)Dannevirke (tysk: Danewerk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i Slesvig-Holsten. Byen ligger direkte ved forsvarsvolden Dannevirke (med Thyraborg og Valdemarsmuren) på den jyske højderyg midt i Sydslesvig. Øst for byen findes Slesvig by og vikingebyen Hedeby.

Ved Rødekro var Dannevirkes eneste åbning, Viglidsdør eller Karlegat, gennem hvilken Hærvejen gik. Her hævedes told af de stude, der blev drevet mod syd. Indtægterne var forebeholdt den danske krone. Rødekro selv var tidligere et gottorpsk jagthus, hvor hertug Frederik 3. i 1657 bevirtede kong Frederik 3., kort før bruddet imellem dem.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Haddeby kommunefælleskab (Amt Haddeby).

Byen lå i Haddeby Sogn (Arns Herred), da området tilhørte Danmark.

Dorsum

Denne artikel omhandler dorsum i planetarisk sammenhæng. Opslagsordet har også en anden betydning, se Dorsum (flertydig).

En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet. Betegnelsen benyttes i selenografi og generelt i geografisk beskrivelse af måners og planeters overflade. Dorsa er tektoniske dannelser, som skabtes ved, at flydende basaltisk lava afkøledes og trak sig sammen.

I nomenklaturen fra den Internationale Astronomiske Union benyttes navne på mennesker (primært kendte videnskabsmænd) til at identificere dorsa på Månen. Således er Dorsa Burnet opkaldt efter Thomas Burnet, og Dorsum Owen efter George Owen af Henllys.

På Månen findes disse landskabsformationer i overfladen af dens månehave og kan strække sig over adskillige hundrede kilometer. De viser ofte omridset af ringformede strukturer, som er begravet under maret, følger marets omrids i et cirkulært mønster eller krydser over opstikkende toppe. De kaldes sommetider årer på grund af deres lighed med de vener, som hvælver sig op under huden.

Der findes også dorsa på Mars, for eksempel i Chryse Planitia, og på flere af de asteroider, som er blevet besøgt af rumsonder. Desuden kendes de på Merkur og på et par af Jupiters og Saturns måner.

Dunkær

Dunkær er en landsby i Rise Sogn på Ærø. Den ligger på Ærøs højderyg øst/vest ca. 6 kilometer fra Ærøskøbing og 3 kilometer fra Østersøen. Landsbyen blev i 1800-tallet beboet af teglværksarbejdere og har derfor ikke mange gårde med jord. I Dunkær ligger Dunkær kro og Ærø Redningskorps. Landsbyen Dunkær ligger sammen med det øvrige Ærø i Region Syddanmark.

Holt (Sydslesvig)

For alternative betydninger, se Holt. (Se også artikler, som begynder med Holt)Holt (sønderjysk Holjt) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende på den jyske højderyg cirka 30 kilometer vest for Flensborg. Holt blev første gang nævnt 1451. Holt Kommune omfatter også landsbyer Horsbæk (Horsbek) und Åbro (Abro).

Stednavnet Holt (germansk *hulta, oldnodisk holt gammeldansk holti, nedertysk holt) beskriver en skovbevokset høj. Bynavnet Åbro hentyder til broen over Læk Å. Den sydslesvigske kommune er landbrugspræget med flere landbrugsbedrifter.

Kommunen samarbejder på administrativ plan med andre kommuner i Skovlund kommunefælleskab (Amt Schafflund). Kommunevåbnets tre egeblade symboliserer kommunens tre landsbyer Holt, Horsbæk og Åbro.

Byen lå i Medelby Sogn (Kær Herred), da området tilhørte Danmark.

Hærvejen

Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre til fire gamle vejforløb på langs ad Jylland. Navnet stammer fra ca. 1930 og er af historikeren Hugo Matthiesen formentlig hentet fra et kort fra 1600-tallet, hvor den slesvigske del kaldes Hærvejen (Heerweeg). Vejen har i det hele taget mange navne, heriblandt Oksevejen, Sakservejen, Gammel Viborgvej, Studevejen, Adelvejen og Pilgrimvejen.

De fleste af navnene siger noget om vejens anvendelse. Hærvejen var således anvendelig til at transportere en hær, og i det 11. århundrede skal en vendisk hær have trængt langt op i Jylland ad vejen. Af samme grund opførte beboerne omkring vejen fæstningsværker og diger, af hvilke der stadig kan findes nogle i nærheden af Hærvejen. Navne som Oksevejen og Studevejen hentyder til den handel, der foregik mellem Jylland og landene mod syd, idet kød var en af de vigtige varer, som danskerne kunne bytte med mere eksotiske varer sydfra. Det var mest rationelt at vente med at slagte dyrene, til de nåede frem til bestemmelsesstedet, og da en studedrift fra Danmark kunne fylde en hel del på vejen, var det vigtigt at denne var i nogenlunde farbar tilstand. Handelslivet medførte også oprettelsen af bosættelser, der udviklede sig til vigtige knudepunkter og administrative enheder som Viborg og Jelling

Vejens alder skønnes for nogle forløbs vedkommende at kunne føres op mod 4000 år tilbage (højanlæg, bebyggelser m.v), men skriftlige kilder findes først fra begyndelsen af middelalderen. Vejforløbets høje alder skyldes formentlig at det følger vandskellet langs den Jyske højderyg. Det giver den fordel, at der er forholdsvis få vandløb og mosedrag, som skal passeres.

Der er ikke tale om en enkelt, veldefineret vej, men om flere nord-sydgående vejforløb, der for nogles vedkommende kan have været i anvendelse på samme tid, men som har flyttet sig gennem tiderne. På de normale veje var broerne en flaskehals, så det særlige ved hærvejen var, at man kunne brede sig i flere spor, hvilket var nødvendigt ved studedrift og transport af en hær.

Vejen har to til tre forløb fra Limfjorden

fra Aggersund / Aggersborg (Løgstør)

fra Farstrup

fra Lindholm (Aalborg til Viborg og derfra videre langs den Jyske højderyg over Nørre Snede, Randbøl (hvor den gamle vej til Ribe skiller sig fra), Vejen, Vojens, Rødekro og Flensborg.Med skibsfartens fremskridt fik Hærvejen efterhånden konkurrence som transportvej af havnene ved fjordene på den østjyske kyst, og med jernbanens indførelse i midten af det 19. århundrede forsvandt grundlaget fuldstændig for at bruge Hærvejen som handelsrute. Den blev efterhånden stort set glemt, indtil historikerne omkring 1930 blev opmærksomme på den. Siden da er den blevet restaureret på flere strækninger, herunder flere af de gamle broer. Vejen bruges nu om dage først og fremmest af turister, især cyklister og vandrere. En af de nationale cykelruter følger Hærvejen.

Jydbæk

Jydbæk (tysk: Jübek) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Byen ligger syd for Flensborg i Arns Herred ved en af de fem Angelboveje på den jyske højderyg. Jydbæk er stationsby. Sydvest for Jydbæk mod Sølvested ligger moseområdet Belligmose.

Byen omtales første gang i 1391 som judbu (jydernes bæk).

Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arensharde). Til kommunen hører Frederikså (Friedrichsau), som blev anlagt i 1700-tallet og er opkaldt efter kong Frederik 5. Frederikså er beliggende øst for kommunebyen Jydbæk.

Jyske højderyg

Den jyske højderyg er en højderyg og vandskellet mellem Østersøen og Kattegat mod øst og Vesterhavet mod vest. Vandløb løber enten mod øst eller vest herfra og ud til havet.

Højderyggen og vandskellet har før haft stor betydning for samfærdsel og bebyggelse i Jylland. Langs vandskellet går bl.a. Hærvejen, som derved så vidt muligt undgår at krydse fjorde og åer. Af samme grund er de fleste østjyske købstæder opstået ved bunden af en fjord, de således ligger tæt ved vandskellet og samtidig har forbindelse til havet.

I Vendsyssel danner Jyske Ås en del af højderyggen.

Jørl

Jørl, Hjørdel (dansk) eller Jörl (tysk) er en kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Den sydslesvigske Kommune ligger kun få kilometer sydvest for Flensborg på den jyske højderyg (Midstsletten).

Lietzow

Lietzow er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Vorpommern-Rügen på øen Rügen. Landkreis Vorpommern-Rügen ligger i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Lietzow er beliggende ca. 11 km nordøst for Bergen auf Rügen. Den ligger på en skovbevokset højderyg på det smalleste sted mellem Großer Jasmunder Bodden og Kleiner Jasmunder Bodden, og i den nordøstlige del af kommunen finder man Großer Wostevitzer See.

Bundesstraße 96 og jernbanestrækningen Stralsund–Sassnitz løber gennem kommunen. Vejdæmningen blev bygget i 1868 og jernbanedæmningen i 1891. Området er en del af halvøen Jasmund.

Midtjylland

Midtjylland er et ikke nærmere afgrænset område i det indre af Jylland, omkring og vest for den jyske højderyg. Det varierer hvad man regner med til Midtjylland, men som regel omfatter det Herning, Ikast, Brande, Bjerringbro, Viborg, Skive og oftest Silkeborg i øst, somme tider også yderpunkter som Grindsted, Billund og Give i syd, og Holstebro i nordvest. Midtjylland overlapper i stort omfang med Vestjylland, en mindre del med Østjylland, og udkanterne evt. med Nordvestjylland og Sydjylland.

Begrebet er af nyere dato, da man for nogle få årtier siden hellere delte Jylland op i det traditionelle Øst- og Vestjylland (foruden Nordjylland og Sønderjylland). Størstedelen af det som i dag kaldes Midtjylland er egentlig det traditionelle vestjyske kultur- og dialektområde, hvor indbyggerne er vestjyder, således Herning, Skive, Ikast og Brande. Derimod indgår Silkeborg og de andre egne øst for det jyske vandskel, der omtrent følger hovedvej 13, traditionelt i det østjyske kulturområde.

En ny betydning af Midtjylland er hele området mellem Nordjylland og Sydjylland, svarende nogenlunde til Region Midtjylland.

Primærrute 15

Primærrute 15 er en hovedvej, der går fra Grenaa via Aarhus tværs gennem Jylland til Ringkøbing.

Primærrute 15 går fra Grenaa Havn nord om Aarhus via Herningmotorvejen forbi Silkeborg, Herning, Ringkøbing, hvor den slutter ved mødet med Sekundærrute 181 i Søndervig vest for Ringkøbing.

På strækningen er der motorvej nord om Aarhus (Djurslandsmotorvejen), vest om Aarhus (E45, Østjyske Motorvej), fra Motorvejskryds Århus Vest til Motorvejskryds Herning (Herningmotorvejen), Øst om Herning (Midtjyske Motorvej) og Syd om Herning (Messemotorvejen).

Ved Hørbylunde Bakke, som er en del af Den Jyske Højderyg, er Herningmotorvejen ført over en 700 meter lang bro. der er bygget på en utraditionel måde. Den er støbt på den ene side af bakkerne og derefter skubbet på plads ud over Funder Ådal for ikke at "betræde" den fredede natur.

Rute 15 har en længde på ca. 203 km.

Sellin

Sellin er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Vorpommern-Rügen på øen Rügen. Landkreis Vorpommern-Rügen ligger i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Østersøbadebyen Sellin er beliggende øst for den skovbevoksede højderyg Granitz ved forbindelsen til halvøen Mönchgut på den sydøstlige del af Rügen. Sellin udgør sammen med Binz og Göhren, de vigtigste badesteder på øen.

Skovlund (Slesvig)

For alternative betydninger, se Skovlund. (Se også artikler, som begynder med Skovlund)Skovlund (dansk) eller Schafflund (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende cirka 16 kilometer vest for Flensborg ved hovedvejen B199 mellem Flensborg og Nibøl på den jyske højderyg. Skovlund blev første gang nævnt i 1477. Udgravninger viser at byen allerede var beboet i ældre stenalder, bronzealder og jernalder. På nordfrisisk skrives stednavnet Schaflün og på sønderjysk Skovlunj.

Byen har i dag omkring 2400 indbyggere[kilde mangler] og er centrum for forvaltningen. I byen befinder sig både en tysk og en dansk skole, en tysk og en dansk børnehave, et lægehus og diverse butikker. Blandt byens seværdigheder er en gammel vandmølle fra 1300-tallet.

Skovlund lå i Medelby Sogn (Kær Herred), da området tilhørte Danmark.

I området omkring byen planlægges et større underjordisk CO2-Lager

.

Kommunen samarbejder på administrativ plan med andre kommuner i Skovlund kommunefælleskab (Amt Schafflund).

Slesvigsk Gest

Slesvigsk Gest, Midtslesvig, Midtsletten (dansk) eller Schleswigsche Geest (tysk) i det nordlige Tyskland, er et gestområde i det indre Sydslesvig. Området afgrænses af marskerne i vest og bakkelandskaberne i Angel og Svans i øst. Mod Angel findes med Lusangel et overgangsområde mellem gesten og det angelske bakkelandskab. Gesten såvel som bakkelandskaberne ved Østersøen opstod som endemoræner under den sidste istid. Området består i første række af sandet jord med et lille humusindhold. Jorden er derfor mindre frugtbar end for eksempel jorden i marskområderne. Den sydslesvigske gest er en del af den jyske højderyg.

Gesten er siden cirka 500-tallet beboet af danskerne, mens marskerne blev senere koloniseret af friserne. I 1700-tallet opstod en række kolonistbyer i gesten som led i kongens gestkolonisation. Det var for det meste kartoffeltyskerne, som bosatte sig her for at opdyrke den jyske hede. Frem til 1800- og 1900-tallet var sønderjysk i dens mellemslesvigske variant udbredt på Midtsletten. Med Sprogskiftet blev sønderjysk dog afløst af neder- og standardtysk. De danske sydslesvigere taler rigsdansk i en sydslesvigdansk variant. Gesten i Sydslesvig omfatter følgende herreder: Kær Herred, Vis Herred, Ugle Herred, Nørre og Sønder Gøs Herred samt store dele af Arns Herred.

Den nord-syd-gående Hærvej forløber gennem området.

Stolk

Stolk (tidligere også Stollik) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger på det jyske højderyg ved Hærvejen mellem Flensborg og Slesvig by vest for Isted Hede i det sydvestlige Angel i Sydslesvig. Byen er landbrugspræget.

Stolk Kommune omfatter byerne og bebyggelserne Basland, Helligbæk (Helligbek), Nedre Stolk (Niederstolk), Nørremark (Norderfeld), Øvre Stolk (Oberstolk), Smøl (Schmöhl), Svenshøj (Schwenshöh), Stolkhede, Stolkmark (Stolkerfeld) og Søndermark (Süderfeld) og samarbejder på administrativ plan med andre kommuner i Sydangels kommunefælleskab (Amt Südangeln).

Stolk udgjorde i middelalderen et eget sogn, bestående af Klapholt (senere Havetoft Sogn) og Isted (senere Skt. Mikaelis landsogn). 1434 nævnes Parochia Stoldicke. Stolk Kirke lå nord for Ovre Stolk og dens sted hedder endnu Kirketoft. I dag hører byen til Farensted Sogn. Dele af den nedrevne kirke i Stolk blev senere genanvendt i Farensted Kirke.

Generalmajor Friderich Adolph Schleppegrell blev hårdt såret under Treårskrigens kamphandlinger (Slaget på Isted Hede) ved Øvre Stolk den 25. juli 1850 og døde næste morgen i Flensborg af sine sår.

Tørrild Herred

Tørrild Herred er herred i Vejle Amt. I Kong Valdemars Jordebog hed det Jalynghæreth, i middelalderen hed det Jelling Herred, og hørte under Jelling Syssel. Senere kom det under Koldinghus Len, og fra 1660 Koldinghus Amt, indtil det i 1793 kom under det da dannede Vejle Amt.

Tørrild Herred grænser mod nord og nordøst til Nørvang Herred, mod sydøst til Holmans Herred, mod syd til Jerlev Herred, fra hvilket det til dels skilles ved Vejle Å; mod vest ligger Ribe Amt (Slavs Herred).

Området er højtliggende, idet Jyske højderyg og hovedvandskellet går midt gennem det; det er temmelig bakket, især mod syd langs Vejle Ådal; paa

hovedvandskellet er det højeste punkt

119 moh. mod vest ligger Møllebjerg på 137 moh. mod vest ligger også Randbøl Hede.

I herredet er der følgende sogne:

Bredsten Sogn

Gadbjerg Sogn

Hover Sogn

Jelling Sogn

Kollerup Sogn

Lindeballe Sogn

Nørup Sogn

Randbøl Sogn

Skibet Sogn

Vestjylland

Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt. Den nordligste del kaldes også Nordvestjylland, den sydlige Sydvestjylland, og den mellemste del er identisk med Hardsyssel. En stor del af Vestjylland falder sammen med det historiske Ribe Stift.

Det vestlige Sønderjylland (Vestslesvig) regnes som regel ikke med til Vestjylland.

Østerby (ved Flensborg)

For alternative betydninger, se Østerby. (Se også artikler, som begynder med Østerby)Østerby (dansk) eller Osterby (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger cirka 12 kilometer vest for købstaden Flensborg på den jyske højderyg (Slesvigsk Gest) i Sydslesvig. Østerby er præget af landbrugserhvervet. Højeste punkt i kommunen er den skovklædte Lundtop.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Skovlunds kommunefællesskab (Amt Schafflund).

I den danske periode hørte landsbyen under Medelby Sogn i Kær Herred.

Østjylland

Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.

Østjylland har aldrig været en administrativ region. Området afgrænses traditionelt mod nord af Mariager Fjord og mod syd af Kolding Fjord eller grænsen til Sønderjylland. Andre grænser er mere uklare. Grænsen mod Vestjylland går traditionelt ned gennem Jylland langs hovedvej 13, tidligere hærvejen, og den jyske højderyg, hvor den omtrent følger grænsen mellem dialekterne østjysk og vestjysk.

Østjylland overlapper delvis med de nyere begreber Midtjylland og Sydjylland. Nogle opfatter således Silkeborg (og især Viborg) som Midtjylland, andre som Østjylland eller som begge dele. Mod syd vil langt de fleste medregne Horsens til Østjylland, mens Vejle og Kolding kan regnes til Øst- og/eller Sydjylland.

Endelig kan man i geografisk forstand tale om en østjysk landskabsform og købstadstype, som strækker sig fra Hobro til Egernførde og Kiel.

Det tidligere Århus Amt, omtrent svarende til Århus Stift, var identisk med dækningsområdet for TV 2/Østjylland og DR's Østjyllands Radio.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.