Georgia

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Georgia (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Georgia)
Georgia
Georgias delstatsflag Georgias delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Peach State eller
Empire State of the South
Kort over USA med Georgia markeret
Land USA USA
Hovedstad Atlanta
Største by Atlanta
Areal Nr. 24
 • Total 153.909 km2
 • Bredde 370 km
 • Længde 480 km
 • Landareal 149.976 km²
 • Vandareal 3.933 km²
 • Andel vand 2,6 %
 • Breddegrad 30°31'N til 35°N
 • Længdegrad 81°W til 85°53'W
Befolkning Nr. 9
 • Total 9.544.750 (2007)
 • Befolknings­tæthed 63,6 indb./km2
Topografi
 • Højeste punkt 1.458
 • Middelhøjde 180 meter
 • Laveste punkt 0
Historie
 • Indtrådt i unionen 2. januar 1788 (som nr. 4)
Guvernør Brian Kemp (R)
Tidszone Eastern: UTC -5/-4
ISO 3166-kode US-GA
Forkortelser GA

Georgia er en delstat i USA. Georgia blev den 4. stat i USA den 2. januar 1788. Delstatshovedstaden i Georgia er Atlanta.

Historie

Den spanske opdagelsesrejsende Hernando de Soto rejste i området i 1540 og undersøgte området inde i landet. Konflikten mellem Spanien og Kongeriget England om kontrollen over Georgia begyndte omkring 1670, da englænderne grundlagde kolonien Carolina i, hvad der i dag er South Carolina. Den britiske interesse i at etablere en koloni syd for South Carolina havde forskellige årsager; Spansk Florida var et fristed for flygtede slaver, og Frankrig byggede i 1720'erne et fort nær ved nutidens Montgomery i Alabama, og strategiske interesser gjorde den britiske regering interesseret i at etablere en ny koloni i grænselandet, der hidtil havde været åbent for spansk og fransk indtrængen. I 1733 ankom 113 bosættere fra England til, hvad der skulle blive til byen Savannah.

Provinsen Georgia var en af de 13 oprindelige kolonier, der gjorde oprør mod det britiske styre under USA's uafhængighedskrig og underskrev USA's uafhængighedserklæring i 1776 på trods af, at en stor andel af befolkningen var tro mod tronen. Under krigen flygtede en tredjedel af slaverne og opnåede frihed ved at knytte sig til de britiske styrker. Efter krigen blev Georgia USA's fjerde delstat.

I 1861 blev Georgia en del af Amerikas Konfødererede Stater, og området blev en krigsskueplads under den Amerikanske borgerkrig. I december 1864 blev store dele af staten fra Atlanta til Savannah ødelagt under general William Tecumseh Shermans march til havet. Denne begivenhed dannede den historiske baggrund for romanen Borte med blæsten fra 1936 og filmen fra 1939 af samme navn.

Den 15. juli 1870 blev Georgia den sidste konfødererede stat, der genindtrådte i Unionen.

Politik

Indtil for nylig havde Georgias delstatsregering rekorden i etparti-dominans i USA. I over 130 år – fra 1872 til 2003 – valgte Georgia kun guvernører fra det Demokratiske Parti, og Demokraterne havde flertal i parlamentet.

Gennem 1960'erne og 1970'erne gjorde Georgia betydelige fremskridt inden for borgerrettigheder og regeringsførelse, og økonomisk vækst fandt sted. Udviklingen blev gjort endnu mere solid ved valget af Georgias tidligere guvernør Jimmy Carter til USA's præsident i 1976.

Demokraternes politiske dominans sluttede i 2003, da den demokratiske guvernør tabte valget til Georgias nuværende guvernør, Republikaneren Sonny Perdue. Det Republikanske parti har flertal i begge parlamentets kamre. Ved præsidentvalgene i 2004, 2008 og 2012 vandt den republikanske kandidat staten.

Georgia har 13 pladser i Repræsentanternes Hus, af hvilke p.t. 7 er Republikanere og 6 Demokrater.

Geografi

OkefenokeeNWR1
Okefenokee National Wildlife Refuge

Georgia grænser til Florida mod syd, til Atlanterhavet og South Carolina mod øst, til Alabama mod vest samt til Tennessee og North Carolina mod nord. Den nordlige del af staten udgøres af en del af Blue Ridge Mountains, en del af bjergkæden Appalacherne. Den sydlige del af staten er kyststepper. Det højeste punkt i Georgia er 1.458 m.o.h., det laveste 0.

Med et areal på 153.951 km² er Georgia nr. 24. i størrelse blandt USA's 50 delstater, og den største øst for Mississippifloden.

Klima

Størstedelen af Georgia har et fugtigt, subtropisk klima. Somrene er typisk hede og fugtige, undtagen i højereliggende områder. Hele staten modtager en moderat til kraftig nedbørsmængde, fra 1.143 mm i det mellemste Georgia [1] til ca. 1.905 mm i den nordøstlige del.[2]. Det subtropiske klima er afhængigt af ikke bare breddegraden, men også af afstanden til Atlanterhavet og af højden.

Områderne nær grænsen til Florida har det mest subtropiske klima og minder om Floridas klima med hede og fugtige somre, ofte med tordenvejr om eftermiddagen, og om vinteren er der mildt og mere tørt. Det er også det område i Georgia, hvor man sjældnest oplever snefald. I bjergene mod nord er klimaet køligere, og det er dér, hvor der oftest falder sne om vinteren, dog ikke så ofte som i andre dele af Appalacherne.

Selv om Georgia har et moderat klima sammenlignet med andre af USA's delstater, er der en gang imellem ekstreme vejrforhold. Varmerekorden er 44,4 °C [3], og den temperatur -27.2 °C.[4] Georgia har et af de højeste antal af tornadoer i USA. Områderne tættest på Florida modtager færre tornadoer, men det er unormalt, at tornadoerne bliver alvorlige. Georgia er også sårbar over for orkaner, selv om det er sjældent, at orkaner rammer Georgia direkte – mere normalt er det, at orkanerne først rammer Florida og dernæst når Georgia i svækket form som tropiske storme.

Byer

Atl skyline
Downtown Atlanta

Georgia har haft fem officielle hovedstæder: Savannah, Augusta, Louisville, Milledgeville og siden 1868 Atlanta.

De fem største byer i delstaten er

Økonomi

I 2006 var Georgias bruttodelstatsprodukt 380 mia. USD [5], og den gennemsnitlige indkomst i 2005 40.155 USD, den 10. højeste blandt USA's delstater. Hvis Georgia var et selvstændigt land, ville dets økonomi være den 18. største i verden. Store virksomheder, der har deres hovedkvarterer i Georgia er bl.a. UPS, Coca-Cola, Delta Air Lines og CNN.

Georgias landbrugsproduktion omfatter bl.a. fjerkræ og æg, pecannødder, ferskner, jordnødder, rug, kvæg, svin, mælkeprodukter og grønsager. Der laves industriprodukter som tekstiler, transportudstyr, forarbejdede fødevarer, papirvarer, kemiske produkter, og elektrisk udstyr. Turisme er også en vigtig indtægtskilde.

Demografi

I 2006 havde Georgia et anslået befolkningstal på 9.363.941, hvilket var en stigning på 1.177.125 siden 2000. I 2006 var Georgia befolkningsmæssigt den niendestørste delstat i USA. Delstatens befolkningstal er vokset med 44,5 % siden 1990, hvilket gør Georgia til en af de hurtigstvoksende stater i USA. Georgia overhalede i begyndelsen af 1990'erne Florida og blev den hurtigstvoksende stat i syden. Mere end halvdelen af befolkningen bor i Atlantas metropolområde.

Etnisk tilhørsforhold

De fem største etniske tilhørsforhold i delstaten er afro-amerikansk, amerikansk, engelsk-amerikansk, tysk-amerikansk og irsk-amerikansk.

Oprindeligt var ca. halvdelen af Georgias befolkning afro-amerikanere, som før den Amerikanske borgerkrig næsten alle var slaver.

Flugten fra Sydstaterne, hvor hundredtusindvis af sorte flyttede fra det landlige syd til det industrielle nord i perioden 1914-1970, formindskede den afro-amerikanske andel af befolkningen. Andelen er siden forøget igen grundet tilbagevenden af visse afro-amerikanere. I dag er afro-amerikanere den største befolkningsgruppe i mange amter i det centrale, øst-centrale og sydvestlige Georgia så vel som i Atlanta. I følge befolkningsestimater er Georgia den delstat i USA, der har den fjerdestørste andel af befolkningen, der er af afro-amerikansk herkomst.

Religion

GeorgiaCapitolBuilding
Georgias parlament i Atlanta

Som mange andre sydstater i USA er Georgia overvejende protestantisk. De religiøse tilhørsforhold blandt indbyggerne i Georgia er:

Georgia deler sin protestantiske arv med mange af de sydøstlige delstater i USA. Antallet af katolikker er dog voksende grundet tilflytning fra det nordøstlige USA og latinamerikansk indvandring.

Georgias jødiske samfund stammer oprindeligt fra 42 sefardiske, portugisiske jøders bosættelse i Savannah i 1733. Atlanta har også et stort og gammelt jødisk samfund.

Referencer

  1. ^ Monthly Averages for Macon, GA The Weather Channel.
  2. ^ Monthly Averages for Clayton, GA The Weather Channel.
  3. ^ Each state's high temperature record USA Today, opdateret august 2006.
  4. ^ Each state's low temperature record USA Today, opdateret august 2006
  5. ^ Gross Domestic Product (GDP) by State, 2005
  6. ^ Amazing America, Hentet 4. december 2007

Ekstern henvisning

Koordinater: 33°00′N 83°30′V / 33°N 83.5°V

Alabama

Alabama er en delstat i USA. Største by er Birmingham med 242.820 indbyggere i år 2000. Hovedstaden er Montgomery.

Staten grænser til Tennessee mod nord, Georgia mod øst, Florida og den Mexicanske Golf mod syd og Mississippi mod vest.

Alabama blev USA's 22. delstat den 14. december 1819. Alabamas motto er Audemus Jura Nostre Defendere (engelsk We Dare Defend our Rights, eller på dansk: Vi vover at forsvare vore rettigheder).

Amerikas Konfødererede Stater

Amerikas Konfødererede Stater (engelsk: Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere. Senere samme år trådte Virginia, Arkansas, Tennessee og North Carolina ind i forbundet. Alle disse stater var forinden udtrådt af Amerikas Forenede Stater. Missouri og Kentucky forblev i Unionen, men løsrivelsesregeringer fra disse stater tilsluttede sig Konføderationen.

Jefferson Davis blev valgt som Konføderationens præsident.

Som Konføderationens hovedstad blev i første omgang valgt Montgomery, Alabama, men da Virginia indtrådte i Konføderationen, flyttede hovedstaden til Richmond, Virginia.

Delstaternes udtræden af USA og dannelsen af Amerikas Konfødererede Stater førte til den amerikanske borgerkrig, der i 1865 endte med opløsning af Konføderationen.

Atlanta

Denne artikel omhandler hovedstaden i den amerikanske stat Georgia. Opslagsordet har også en anden betydning, se Atlanta (højttaler).

Atlanta er hovedstad og største by i den amerikanske delstat Georgia, og hovedby i det niendestørste storbyområde i USA (nr. 81 i verden). Den er hovedby i Fulton County, selv om en del af storbyen ligger i DeKalb County. Byen Atlanta har 486.290(2017) indbyggere. I juli 2006 blev indbyggertallet i storbyområdet anslået til 5.478.667 efter Combined Statistical Area-metoden.

Storbyområdets indbyggertal er i løbet af det seneste årti forøget med mere end 1.150.000 mennesker, hvilket er den fjerdestørste absolutte tilvækst blandt alle storbyområder i USA. Atlanta er en af drivkræfterne i USA's "nye syden" og har i de seneste år, sammen med Miami og Dallas, udviklet sig fra byer med regional handel til byer med international handel.

Mens den amerikanske borgerrettighedsbevægelse var aktiv, erklærede Atlanta sig i modsætning til andre sydstatsbyer, der gik ind for raceadskillelse, for "byen der har for travlt til at hade." Byens progressive borgerrettigheder gjorde den i stigende grad til et populært sted at flytte hen for afroamerikanere, hvorved flertallet af byens indbyggere i 1972 var sorte. Afroamerikanere blev snart den dominerede politiske kraft i byen; siden 1974 har alle borgmestre i Atlanta været afroamerikanere, desuden er flertallet af byens brandchefer, politichefer og andre vigtige stillinger i bystyret besat af afroamerikanere.

I 1970'erne og 1980'erne flyttede hvide indbyggere ud af byen: indbyggertallet faldt med mere end 100.000 fra 1970 til 1990. Den tendens vendte sig, og med et socialt løft, er antallet af sorte faldet fra 69 procent i 1980 til 54 procent i 2005.

Atlanta her flere øgenavne, blandt andre A-Town (A-byen), A-T-L (efter den internationale luftshavns IATA-lufthavnskode), The Big Peach (den store fersken), The 4-0-4 (efter telefonområdekoden) og Hotlanta. I 1996 var byen vært for de olympiske sommerlege.

I byen ligger såvel CNN's hovedkvarter som Coca-Colas. Den har desuden en zoologisk have, Zoo Atlanta, og et af verdens største akvarier, Georgia Aquarium, der ligger centralt i "downtown" (centrum).

Den nærliggende internationale lufthavn er Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, og byen har et slags s-tog, MARTA, der løber fra lufthavnen i syd, gennem downtown til den nordlige del af byen, og en anden linje der løber fra øst til vest.

Byen er også kendt inde i hip-hop-verdenen, med rappere som Lil Jon, Jermaine Dupri, Young Jeezy, T.I. og Young Joc, som er stolte over at komme fra Atlanta. De fleste af de nævnte hip-hoppere er fra det afroamerikanske kvarter "college-park", der har godt 20.000 indbyggere.

Atlanta-kampagnen

Atlanta-kampagnen er den samlede betegnelse for en række slag, som blev udkæmpet i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. Slagene foregik nordvest for og omkring Atlanta i delstaten Georgia under sommeren 1864, og afsluttedes med Atlantas fald, som igen var et vigtigt skridt på vejen til borgerkrigens afslutning det følgende år.

Chuck Leavell

Charles ”Chuck” Alfred Leavell (f. 28. april 1952) er en amerikansk pianist og keyboard spiller, der var medlem af The Allman Brothers Band, da de var på toppen af deres succes. Derudover spiller han også sammen med The Rolling Stones.

Leavell er født i Birmingham, Alabama, hvor han lærte sig selv at spille på forskellige instrumenter. Efter at have set en koncert med Ray Charles (sammen med Billy Preston i koret) besluttede han sig for at forfølge en karriere i musikken, og droppede derfor ud af high school. Leavell fik kontakt med Capricorn Records, der ligger i Macon, Georgia, hvor han også mødte sin fremtidige kone og flyttede til Georgia.

Leavell kom med i Allmans Brothers i september 1972. Leavells arbejde er mest beundringsværdigt på bandets populære album Brothers and Sisters fra 1972, og specielt på sangen Jessica. Imidlertid fulgte kun et studiealbum efter dette. Win, Lose or Draw fra 1975 hvor Leavell spillede klaver og keyboard på, men allerede der var bandet begyndt at gå i opløsning.

Leavell stod for første gang i sin karriere som frontfigur, da han åbnede shows for Allman Brothers Band sammen med bassisten Lamar Williams og trommeslageren Jaimo.

Efter at Allman var blevet opløst i maj 1976 tilføjede trioen, Leavel, Williams og Jaimo, guitaristen Jimmy Nalls og forsatte under navnet Sea Level, som stammede fra Chuck Leavells initialer og efternavn. Gruppen holdt i fem år, og udgav ligeså mange albums.

Efter bandets opløsning begyndte Leavell at arbejde som studiemusiker, og få måneder efter kom han med i The Rolling Stones som deres anden keyboardspiller efter Ian Stewart til bandets europæiske tour i 1982. Efter Stewarts død i 1985 blev Leavell første pianist, og spillede også på studieindspilningerne. Han forsatte med på tour og fungerede som deres ”dirigent”, og hver nat udvalgte han sammen med Mick Jagger set-listen. ”Det er en fornøjelse at gøre Mick, Keith, Charlie og Ronnie glade” fortæller Leavell på sin hjemmeside.

Udover sit arbejde med The Rolling Stones har han også arbejdet sammen med George Harrison, Eric Clapton og mange andre.

Leavell blev medlem af Georgia Music Hall of Fame i 2006. Han er også medlem af Alabama Music Hall of Fame.

Privat lever Leavell i Mason, Georgia sammen med sin hustru, Rose Lane.

David Perdue

David Alfred Perdue, Jr. (født 10. december 1949 i Macon) er en amerikansk republikansk politiker. Han er medlem af USA's senat valgt i Georgia siden 2015.

Dianna Agron

Dianna Elise Agron (født 30. april 1986) er en amerikansk skuespiller- og sangerinde, der bl.a. kendes for sin rolle som Quinn Fabray i tv-serien Glee.

Ernest Shackleton

Ernest Henry Shackleton (15. februar 1874 i Kilkea, County Kildare, Irland – 5. januar 1922 i Grytviken, South Georgia) var en britisk polarforsker med irsk baggrund.

Han blev mest kendt for Endurance-ekspeditionen i Antarktis fra 1914 til 1916 som var under hans lederskab. Ekspeditionsskibet "Endurance" (bygget i Sandefjord i 1912) blev knust af isen. Shackleton tog til South Georgia med en lille båd, hvor han fik hentet hjælp. Han fik hjerteanfald og døde i Grytviken på sin fjerde ekspedition til Antarktis.

Flytypen Avro Shackleton er opkaldt efter ham. Et månekrater, Shackletonkrateret på Månens sydpol, er ligeledes opkaldt efter ham.

Georgien ved OL

Georgien deltog som selvstændig nation første gang i olympiske lege under Vinter-OL 1994 i Lillehammer. Tidligere deltog udøvere fra Georgien som en del af Rusland (fra 1900 til 1912), Sovjetunionen (fra 1952 til 1988) og SNG (1992).

James B. McPherson

James Birdseye McPherson (14. november 1828 – 22. juli 1864) var en karriereofficer i den amerikanske hær, som gjorde tjeneste som general i den amerikanske borgerkrig. Han blev dræbt i Slaget ved Atlanta og var en af de højest rangerende officerer i unionshæren, som blev dræbt under krigen.

Jimmy Carter

James Earl Carter, Jr. (kaldet Jimmy Carter, født 1. oktober 1924) er en amerikansk politiker fra Demokraterne og nobelprismodtager. Han var USA's præsident fra 1977 til 1981, og inden det guvernør i Georgia 1971 til 1975. Han modtog Nobels fredspris i 2002.

Jimmy Carter tjente i den amerikanske flåde som løjtnant i mange år. Hans faders død bevirkede dog, at han og hustruen måtte vende hjem til Plains, Georgia, for at passe familiens jordnøddefarm.

John C. Frémont

John Charles Frémont (21. januar 1813 – 13. juli 1890) var en amerikanske officer, opdagelsesrejsende, den første Republikanske præsidentkandidat, og den første præsidentkandidat, som kandiderede på at slaveriet skulle afskaffes. I 1840'erne kaldte aviserne ham for The Pathfinder, og det tilnavn bruges stadig, sommetider "The Great Pathfinder".

Johnny Isakson

John Hardy "Johnny" Isakson (født 28. december 1944 i Atlanta) er en amerikansk republikansk politiker. Han er medlem af USA's senat valgt i Georgia siden 2005 Han var medlem af Repræsentanternes Hus i perioden 1999–2005.

SNG ved OL

SNG (Fællesskabet af Uafhængige Stater) deltog i olympiske lege efter Sovjetunionens opløsning. Egentlig var det SNG og Georgia som deltog sammen, og den officielle betegnelse var Det forente hold (engelsk: Unified team og fransk: Equipe unifée), med landskoden EUN. Holdet blev til for at muliggøre at udøvere fra det tidligere Sovjetunionen kunne deltage under Vinter-OL 1992 i Albertville og Sommer-OL 1992 i Barcelona. Holdet erstattet også Sovjetunionen under Europamesterskabet i fodbold 1992 og VM i ishockey 1992. Holdet konkurrerede under OL-flaget.

Savannah

Savannah er en by i den østlige del af den amerikanske delstat Georgia. Byen har 146.444(2017) indbyggere.

Byen er administrativt centrum i det amerikanske county Chatham County og blev grundlagt i 1733 af britiske kolonister. Det var den første by i staten Georgia, og samtidig var Savannah den første hovedstad i staten. Savannah har siden sin grundlæggelse været en vigtig havneby. Byen er beliggende ved Savannahfloden, tæt ved denne flods udmunding i Atlanterhavet.

Navnet på byen stammer fra det lokale indianske sprog.

Flyproducenten Gulfstream Aerospace har hovedsæde i byen.

Slaget ved Chickamauga

Slaget ved Chickamauga blev udkæmpet i september 1863 under Den Amerikanske Borgerkrig. Slaget markerede afslutningen på en unionsoffensiv, som flyttede fronten fra det centrale Tennessee til det nordlige Georgia. Slaget var den mest klare sejr til Sydstaterne i det vestlige operationsområde under hele krigen.

Slaget stod mellem Unionens Cumberland-hær under generalmajor William Rosecrans og Sydstaternes Tennessee-hær under general Braxton Bragg og blev opkaldt efter et nærliggende vandløb, som flyder ind i Tennessee floden 5-6 km fra Chattanooga. Chickamauga er et indiansk ord, som betyder stillestående vand, eller knap så præcist, "Dødens flod," en udlægning som måske stammer fra efter slaget.

Sommer-OL 1996

Sommer-OL 1996 blev afholdt i Atlanta, med sejlsportskonkurrencerne i Savannah - begge byer i delstaten Georgia. Egentlig havde Grækenland håbet på, at OL ville vende 'hjem' til Athen 100 år efter de første moderne olympiske lege, men der var tvivl om Grækenlands bud. Atlanta gav modstanderne af kommercialisme meget mere at råbe op om.

Under OL blev sprang en bombe i centrum af Centennial Park og tog livet af to mennesker og sårede over 100 andre.

Muhammad Ali tændte den olympiske flamme og amerikaneren Michael Johnson satte verdensrekord i 200 m – 19,32 sekunder – og vandt også guld i 400 m.

Storbritanniens rokonge Steve Redgrave vandt sin fjerde guldmedalje og Donovan Bailey fra Canada tog guldet i 100 m i verdensrekordtiden af 9,84 sekunder. Den forsvarende OL mester, Linford Christie fra Storbritannien blev diskvalificeret efter to gange tyvstart.

Danskerne husker nok især legene for kvindelandsholdet i håndbold. Det vandt i finalen over Sydkorea i en sand gyser med forlænget spilletid. Anja Andersen brændte et straffekast i den ordinære kamps sidste sekunder.

De danske sportsudøvere vandt seks medaljer. Udover guldet i håndbold blev det også til guld i badminton, roning og sejlsport samt sølv i cykelsport og bronze i roning.

De danskere, som var i USA og så OL åbningen på amerikansk tv, så ikke danskerne gå ind på stadion, for da bogstavet D kom, startede der reklamer, og reklamerne var først tilbage midt inde i lande startene med F.

Danske deltagere57 mænd

69 kvinder

South Georgia og South Sandwich Islands

South Georgia og South Sandwich Islands spansk: Georgias del Sur y Sandwich del Sur) er to britiske oversøiske territorier, som Argentina gør krav på. Øerne administreres fra Falklandsøerne.

William Tecumseh Sherman

William Tecumseh Sherman (8. februar 1820 – 14. februar 1891) var en amerikansk general, forretningsmand, underviser og forfatter. Under Den Amerikanske Borgerkrig var han general i Nordstaternes hær.

Sherman gjorde tjeneste under general Ulysses S. Grant i 1862 og 1863 under kampagnen, som førte til erobringen af Sydstaternes fæstning Vicksburg ved Mississippifloden. Herefter deltog han i slaget ved Chattanooga, som fjernede Sydstaternes sidste fodfæste i Tennessee. I foråret 1864 efterfulgte Sherman Grant som øverstkommanderende for de vestlige hære. Herefter fulgte kampagnen, som han nok mest huskes for: Shermans march til havet. Efter at være stødt frem fra Chattanooga i Tennessee til Atlanta i Georgia, have belejret og erobret byen, fortsatte hans hær til Atlanterhavskysten, hvilket skar Sydstaterne midt over. Undervejs ødelagde hæren alt, hvad der kunne bruges ved krigsproduktion, og her er således et tidligt eksempel på total krig. Militærhistorikeren Basil Liddell Hart betegnede Sherman som ”den første moderne general” .I slutningen af krigen førte han sine hære nordpå igennem South og North Carolina samt Virginia og var på den måde stærkt involveret i Sydstaternes endelige nederlag i april 1865.

Efter Den Amerikanske Borgerkrig blev Sherman udnævnt til øverstbefalende for den amerikanske hær. I denne egenskab var han én af hjernerne bag den endelige nedkæmpelse af de oprindelige amerikanere, hvor han fulgte den samme hensynsløse taktik som mod Sydstaterne.

Sherman fastholdt stædigt, at han ikke ville gå ind i politik, og i stedet skrev han sine erindringer, som blev udgivet i 1875. De er én af de bedste førstehåndsberetninger om Den Amerikanske Borgerkrig.

Stater og andre enheder i USA
Stater
Beboede besiddelser
og føderale distrikter
Ubeboede besiddelser

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.