Genre

Genre (fransk fra latin "genus" æt, art) bruges især inden for kunstarterne om grupperinger af omtrentligt ensartede udtrykformer. Man tilskriver et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk.

Undergenrer

Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under-/subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende: Rockmusik → undergenre: Heavy Metal → undergenre: Sortmetal (Black Metal) → undergenre: Viking Metal.

De litterære genrer

De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialicerede typer, for eksempel sonet eller blankvers.

De musikalske genrer

Tsjuder, Jan-Erik „Nag“ Romøren at Party.San Metal Open Air 2013
Eksempel på visuelt udtryk indenfor musikgenren black metal, forsangeren i det norske band Tsjuder.

De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. Jazz, barok, wienerklassisisme.

Genren i billedkunst

I billedkunsten bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med genremaleri, der betegner et maleri med folkescener. Blandt genrer i malerkunsten er landskabsmaleriet, portrætmaleriet, genrebilledet, det historiske maleri, det arkitektoniske maleri og stilleben.

  • Uddybende tekst og liste over de billedkunstneriske genrer

Filmgenrer

Filmgenrer er bl.a. film noir, western, drama

Andre områder hvor genrebegrebet bruges

Fjernsyn

Fjernsyn har efterhånden en del genrebetegnelser, ofte med engelske ord f.eks. soap og sitcom

Tegneserier

Tegneserier har også sine genrer, der skelnes groft mellem komikserier og spændingsserier.

Journalistik

I journalistik opereres der også med genrer som interview, leder etc.

Computerspil

Computerspil inddeles ofte også i genrer, f.eks. action, arcade,RPG, first person shooter, strategy, som næsten altid benævnes på engelsk, og er også som forkortelser.

Digitale genrer (med Web-genrer)

Anvendelse af begrebet genre til at begrebsliggøre og studere brug af digital kommunikation. Personlige hjemmesider er et eksempel på en ny genre, der ikke har sit modstykke i den tryke verden.

Genreteori

Miller (1984) definerer genre som en særlig konvention af såvel form som indhold, der defineres som fælles for typificerede retoriske handlinger baseret på tilbagevendende situationer. Der er således tale om et begreb og en teori, der går ud over kunstarterne og er forbundet med retorik og kommunikation.

Litteratur

Andersen, Jack (2005). Genre. IN: Epistemological lifeboat. Ed. by Birger Hjørland & Jeppe Nicolaisen.

Andersen, Jack (2008).The Concept of Genre in Information Studies. In: Annual Review of Information Science and Technology, Volume 42, pp. 339–367.

Holt, Fabian (2007). Genre in Popular Music. Chicago. University of Chicago Press.

Miller, Carolyn R. (1984). Genre as social action. Quarterly Journal of Speech, 70, pp. 151–167.

Nelson, C. K. (2004). Classifying Communibiology's Texts: Implications for Genre Theory. Communication Theory, 14(2), 142-166.

Swales J. (1990). Genre Analysis. English in academic and research settings. Cambridge. University Press, Cambridge.

Kunsthistoriske perioder og stilretninger i vestlig kunst
Oldtiden
Middelalderen
Renæssancen
1600-tallet
1700-tallet
1800-tallet
1900-tallet
2000-tallet
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.