Galicien (Spanien)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Galicien. (Se også artikler, som begynder med Galicien)
Galicien
Galicia
Flag of Galicia Escudo de Galicia 2
Flag Våben
Officielle sprog Spansk og galicisk
Hovedstad: Santiago de Compostela
Areal: 29.575 km²
Befolkning:
Tæthed
2.796.089 (2009)
94,54 pr. km²
Geografisk placering:
Localización de Galicia

Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. På galicisk hedder regionen Galiza, og brugen af det spanske Galicia opfattes derfor af nationalistiske kræfter i regionen som en accept af den spanske indflydelse i regionen. I følge den spanske konstitution betegnes Galicien som "historisk nationalitet".

Galiciens historie

Navnet Galicien kommer fra det latinske navn Gallaecia, der er associeret med navnet på den oprindelige keltiske stamme, der boede over Douro-floden, Gallaeci eller Callaeci på latin og Kallaikoioldgræsk.

Før den romerske invasion af området boede der en række stammer i området, der (ifølge Herodot, Plinius den Ældre, Strabon og andre) havde beslægtede kulturer. Stammerne havde tilsyneladende en keltisk kultur, og der er bevis på, at den sidste galiciske person, der talte keltisk døde i 1400-tallet.

Regionen blev først indtaget af romerne under Decimus Junius Brutus Callaicus i 137-136 f.Kr., men provinsen var kun i stærkt begrænset omfang gjort romersk under Augustus.

Galicien faldt til Sveberne i 411 og var en del af det svebiske kongerige frem til 584, hvor den visigotiske Kong Leovigild besejrede det svebiske kongerige og lagde det under visigotisk kontrol. Under den mauriske invasion af Spanien var Galicien kortvarigt under maurernes kontrol, men blev drevet ud af Alfonso d. 1. af Asturien i 739.

Under det 9. og 10. århundrede overholdt de galiciske herremænd i varierende grad deres herskeres bud, og de galiciske byer blev med jævne mellemrum overfaldet af normannere og vikinger. Tårnene i Catoria blev bygget som et forsvarsværk mod vikingernes overfald på Santiago de Compostela.

I 1063 delte Ferdinand d. 1. af León sit kongerige mellem sine sønner, og Galicien gik til Garcia d. 2. af Galicien. I 1072 erobrede Garcias bror Alfonso d. 6. af Kastilien området, og fra da af var Galicien en del af det kastiliske og leónske kongerige under varierende grader af autonomi.

Det sidste tilfælde af galicisk selvstyre før i dag var konflikten mellem Isabella af Kastilien og Xoana. Dronning Isabella anklagede under sin tid som suveræn i Kastilien sin niece Xoana for at være et uægte barn af Beltrán og den tidligere konge (hvilket, hvis det var sandt, ville være ensbetydende med, at hun ikke kunne arve tronen). Dette resulterede i en politisk kamp, og Xoanas støtter (størstedelen af det galiciske aristokrati) tabte og gav Isabella en mulighed for at starte den proces, hun kaldte Doma y Castración del Reino de Galicia ("Tæmning og kastration af kongeriget Galicien").

Galiciske selvstændighedsgrupper opstod i det 19. århundrede, og under den 2. Spanske Republik opnåede man regional selvstændighed for Galicien, men under Francisco Francos diktatur fra 1936 til 1975 blev Galiciens planlagte selvstyre annulleret – ligesom Baskerlandets og Kataloniens selvstyre blev det. Francos styre standsede også enhver officiel anerkendelse af det galiciske sprog, om end den dagligdags brug af sproget ikke blev forbudt. Under det sidste årti af Francos styre genopstod de nationalistiske tendenser i Galicien med fornyet kraft.

Efter overgangen til demokrati efter Francos død i 1975 genvandt Galicien sin status som en selvstyrende region i Spanien. Der findes stadig grader af nationalistiske og separatistiske grupper i galicisk politik. Det eneste nationalistiske parti, der får større opbakning ved galiciske valg, Bloque Nacionalista Galego (eller BNG), er en blok bestående af venstreorienterede grupper og individer, der plæderer for fuldstændig løsrivelse fra Spanien. Nationalistiske partier har dog indtil videre fået en begrænset opbakning ved valg.

Fra 1990 til 2005 var det regionale parlament (Xunta de Galicia) ledet af Partido Popular, Spaniens ledende konservative parti under Manuel Fraga, en tidligere minister under Franco-styret. I 2005-valgene mistede Partido Popular dog sit absolutte flertal, og en koalitionsregering mellem Partido dos Socialistas de Galicia (PSG) (den regionale udgave af det spanske socialistparti) og BNG blev dannet. Som det største parti i koalitionen udpegede PSG sin leder Emilio Perez Touriño som Galiciens nye præsident.

Sprog

MapaLinguisticoGalego
Kort over det galiciske sprogs udbredelse.

I Galicien er de to officielle sprog spansk og galicisk. Det galiciske sprog er stærkt beslægtet med portugisisk, og er ved afslutningen af det 20. århundrede blevet anerkendt som officielt sprog. Spansk var inden da det eneste officielle sprog i mere end 400 år. I dag undervises der både i spansk og galicisk i de galiciske skoler, og der er i regionen bred enighed om at bevare det galiciske sprog.

Det galiciske og det portugisiske sprog er begge variationer af det tidlige galicisk-portugisiske sprog, og af mange regnes sprogene som to dialekter af det samme sprog. I middelalderen begyndte de to sprog at afvige fra hinanden, hvilket styrkedes af den politiske adskillelse af de to regioner. De to sprog ligner dog stadig hinanden.

Geografi

Siden 1833 har Galicien været inddelt i fire administrative provinser:

Regionens hovedstad er Santiago de Compostela, der samtidig siges at være begravelsesstedet for apostlen Jakob. Santiago de Compostela var dermed hjemsted for middelalderens mest berømte pilgrimsfærd, Jakobsvejen.

Galiciacoast
Finisterre ved den galiciske atlanterhavskyst

Geografisk er regionen især kendt for sine mange fjordlignende kyststrækninger; æstuarier, der efterhånden blev overdækket ved havstigningerne efter istiden. Disse kaldes rías og er delt ind i Rías Altas, Rías Medias, og Rías Baixas. Størstedelen af befolkningen bor nær Rías Baixas, hvor flere storbyer som Vigo og Pontevedra er placeret. Ríaserne er vigtige for fiskeriet, hvorfor Galiciens kyst er et af verdens væsentligste fiskericentre. Det spektakulære landskab tiltrækker hvert år masser af turister. Klimaet er mildt året rundt. Santiago de Compostela har omkring 100 regnvejrsdage om året. Det indre Galicien, især de bjergrige dele omkring Ourense og Lugo har dog kulde og større snemængder i vintermånederne.

Galicien har bevaret en stor del af sine skove uberørte, og der kan ofte ses vilde dyr i skovområderne, og landskabet med grønne bakker, klipper og rías får landskabet til at adskille sig væsentligt fra, hvad man i øvrigt forbinder med Spanien.

Økonomi

Den galiciske økonomi er varierende i regionen. Langs vestkysten er der store, urbane områder med fiskeri og produktionsvirksomheder, der oplever en økonomisk vækst og befolkningstilgang, mens man inde i landet i Ourense- og Lugo-regionerne er afhængige af traditionelt landbrug. Den store fremgang i turismen og den traditionelle brug af økologiske dyrkningsmetoder i det indre af landet har dog givet også denne region økonomisk fremgang gennem de seneste år.

Køkken

Rapini
Råvaren til "grelo": agerkål

Det galiciske køkken bruger mange fisk og skaldyr. En af hovedretterne, Empanadas, er en kød- eller fisketærte, der er influeret af det keltiske køkken. Caldo Galego er en suppe, der primært består af kartofler og en lokal grøntsag, "grelo" (Brassica rapa subsp. campestris), altså agerkål[1].

Note

  1. ^ Galicisk wikipedia: Grelo (galicisk)

Koordinater: 42°45′N 7°53′V / 42.75°N 7.88°V

A Coruña

A Coruña (spansk: La Coruña) er den næststørste by i Galicien og hovedstad i provinsen af samme navn. Byen er hovedcentrum for handel, kultur og sport. Byen er desuden hjemby for det spanske fodboldhold Deportivo La Coruña.

A Coruña (provins)

La Coruña (galicisk: A Coruña) er en provins i det nordvestlige Spanien ved kysten af Atlanterhavet. Den er en af fire provinser i den autonome region Galicien. Provinsen grænser til Atlanten i vest og i nord, og til Pontevedra i syd og Lugo i øst.

Provinsen har et areal på 7.950 km² og omkring 1,1 millioner indbyggere. Hovedstaden i provinsen er A Coruña, hvor der bor omkring 245.000 indbyggere. Der er 96 kommuner i provinsen.

Día das Letras Galegas

Día das Letras Galegas (dansk: Dagen for galicisk litteratur) er en dag, hvor det galiciske sprog og den galiciske litteratur fejres. Denne festlighed har fundet sted den 17. maj siden 1963. I 1991 blev den en offentlig fridag i hele Galicien.

Galicien

Galicien har flere betydninger:

Galicien, Spanien – et område i Spanien

Galicien, Centraleuropa – et område i Centraleuropa (i dag i Polen og Ukraine)

Galicisk (sprog)

For alternative betydninger, se Galicisk. (Se også artikler, som begynder med Galicisk)Galicisk (på galicisk: galego) er et ibero-romansk sprog, der tales i Galicien, der er en selvstyrende region i det nordvestlige Spanien. Galicierne er i den spanske forfatning klassificeret som en "historisk nationalitet", deres sprog har derfor status som officielt minoritetssprog.

Historisk opstod det portugisiske sprog i Galicien og det nordlige Portugal, og spredte sig derfra sydpå i det 14. århundrede under reconquista'en. Mange moderne lingvister betragter moderne galicisk og portugisisk som dialekter af det samme sprog. Flertallet af galicere og den galiciske regering anser dog ikke galicisk som en portugisisk dialekt, men derimod som et selvstændigt sprog. Efter århundreders adskillelse af Galicien og Portugal kan det være vanskeligt for galicere og portugisere at forstå hinandens sprog, omend forståelsen som regel er flydende.

Instituto da Lingua Galega ("instituttet for det galiciske sprog") hævder, at galicisk er et selvstændigt romansk sprog, der hører til den ibero-romanske sprogstamme. Det uofficielle Associaçom Galega da Língua ("foreningen for det galiciske sprog", AGL) mener dog ikke, at galicisk nogensinde har ophørt med at være en del af det portugisiske sprog, i lighed med andre portugisiske dialekter (ligesom eksempelvis brasilliansk portugisisk). AGL anvender derfor en stavemåde, der er nærmere beslægtet med den portugisiske end med den spanske.

Helleristning

En helleristning (af svensk häll = "flad sten", norsk helle, og rista = skære, ridse ) er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, skåret, slebet eller malet på bjergsider og stenflader, og iblandt på fritstående sten. Som regel findes helleristningene på godt synlige lokaliteter, men især de malede findes i huler. Helleristninger er kendt fra ulige perioder og i samtlige verdensdele. I Europa er den palæolitiske hulekunst i Frankrig, Spanien, til dels også Sibirien den mest farverige og varierede. Helleristninger af mere almindelig type forekommer mest i Skandinavien, Nordrusland og Sibirien.Motiverne kan have religiøs eller magisk betydning. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.

Illas Atlánticas de Galicia Nationalpark

Illas Atlánticas de Galicia Nationalpark (Galicisk:Parque Nacional das Illas Atlánticas de Galicia, spansk: Parque Nacional de las Islas Atlánticas de Galicia) er den eneste nationalpark i den spanske autonome region Galicien. Den består af arkipelaget Cíes, Ons, Sálvora og Cortegada. Parken dækker et landareal på 1.200 hektar og et havareal på 7.200 ha. Det er den tiende mest besøgte nationalpark i Spanien, og var den trettende nationalpark der blev etableret i landet.

Laura Alonso Padin

Laura Alonso Padin (2. januar 1976) er en spansk sanger (sopran).

Lugo

Lugo er hovedstad i provinsen af samme navn beliggende i Galicien, en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. I 2008 havde Lugo 95.416 indbyggere .

Den romerske mur der omgiver byen er en del af Unescos Verdenskulturarv . Muren blev opført af romerne mellem år 265 og 310 efter vor tidsregning. Den omkranser hele den gamle bydel og er således den eneste romerske bymur i verden der stadig er intakt. Den er godt 2 km. lang, varierer i bredde mellem 8 og 12 meter, og det højeste punkt er 12 meter . Det er muligt at spadsere på muren, og én gang om året afholdes der kapløb på den.

Miño-floden, der er Galiciens mest vandførende flod, og som længere mod syd danner grænse med Portugal, løber gennem byen.

Lugo (provins)

Lugo er en provins i det nordvestlige Spanien i den nordøstlige del af den den autonome region Galicien. Den grænser til provinserne Ourense, Pontevedra, A Coruña, León, Asturias og i nord til Biscayabugten.

Provinshovedstaden er Lugo hvor omtrent 1/4 af de i alt omkring 355.000 indbyggere bor.

Provinsen har 67 kommuner og dækker et område på 9.856 km².

Den vigtigste flod i provinsen Lugo er Miño, der har sit udspring her, og løber mod syd. På sin vej gennem området løber floden Sil ud i den. Derudover er der i nord flere kystfloder der løber ud i havet, blandt andre Navia, Eo og Landrove.

Pilgrimsruten Jakobsvejen når Galicien i passet Puerto de Piedrafita i 1.123 meters højde ved O Cebreiro i provinen , og går gennem den fra øst mod vest.

Luis Suárez Miramontes

Luis Suárez Miramontes (født 2 maj, 1935) er en tidligere spansk fodboldspiller og senere træner.

Han spillede venstre midtbane og venstre central midtbane, og startede sin karriere i Deportivo de La Coruña i året 1953.

Han var fast mand på det spanske landshold i tiden 1957-1972, hvor han spillede 32 kampe og nettede 14 gange.

Han nåede også at optræde for både spanske FC Barcelona i 7 år (1954-1961), samt italienske FC Internazionale Milano i 9 år (1961-1970).

Han var efter sit karrierestop træner for blandt andet det spanske landshold.

Mos (flertydig)

Mos har flere betydninger:

Mos – biologisk klasse af små planter.

Mos (grød) – F.eks. moset mad.

MOS – akronym for Metal-Oxide-Semiconductor.

Se f.eks. MOSFET.

Mos, Spanien – kommune i Galicien, Spanien.

Ourense (provins)

Ourense (spansk: Orense) er en provins i det nordvestlige Spanien som ligger i den sydøstlige del af den autonome region Galicien. Ourense grænser til provinserne Pontevedra i vest, Lugo i nord, León og Zamora i øst og til Portugal i syd. Arealet er på 7.273 km². Ourense er den eneste provins i Galicien som ikke har kystlinje.

Ourense er omgivet af bjerge på alle sider. Disse bjerge har historisk set været med til at isolere provinsen fra de mere befolkede områder langs Galiciens kyst. Indtil en motorvej som bandt Ourense sammen med Vigo i vest og Benavente i øst blev bygget for nylig, var den eneste måde folk kunne komme til og fra provinsen med tog.

Det vigtigste flodsystem er Miño-Sil og rundt det er der frugtbare dale hvor der dyrkes majs og vindruer. Floderne er ikke fremkommelige, men de er blevet brugt til vandkraft. Floden Sil løber gennem en dyb canyon og er blevet et kendt turistmål.

Limia er en vigtig flod som begynder nord for Xinzo da Limia og løber mod syd mod Portugal. Tâmegafloden, en vigtig portugisisk flod, har sit udspring nord for Verín.

Det bjergrige terren med den følgende isolati onen har gjort at provinsens økonomi er ustabil og har medført udvandring til andre dele af Spanien og til den nye verden. Der er vinproduktion langs Miñodalen og nær Verín. Der er også griseopdræt og kartoffeldyrkning, specielt i områdene ved Xinzo da Limia, i det afvandede søområde Antela, som indtil 1960'erne var den største sø i Spanien.

Af industrivirksomhed er der kemiske fabrikker, mælkeproduktion, vandtapning nær Verín og klædefabrikker nær hovedstaden Ourense. Et af de største firmaer med forædling af fjerkrækød ligger også i industriområderne omkring byen.

Selv om provinsen ikke er et af de større turistområder, bidrager turisme til provinsens økonomi.

Provinsens hovedstad, Ourense, er den eneste by i provinsen, og befolkningen ellers er hovedsakelig landlig.

Ud af provinsens 336.099 (2008) indbyggere bor tre tiendedeler i hovedstaden Ourense. Der er Ud 92 kommuner i Ourense. Ud over Ourense er de vigtigste Verín, Ribadavia, Allariz, A Rua, Carballiño, Viana do Bolo og Xinzo de Limia

Peter Eisenman

Peter Eisenman (født 11. august 1932 i Newark, New Jersey) er en amerikansk arkitekt og grundlægger af Eisenman Architects og Institute of Architecture and Urban Studies. Han tidligere professor i arkitektur ved Yale School of Architecture og har undervist ved Cambridge University, Princeton University, Harvard University og Ohio State University. Han tilhører dekonstruktivisterne og har bidraget med omfattende teoretiske tekster.

Pontevedra (provins)

Pontevedra er en provins på kysten af Atlanterhavet i det nordvestlige Spanien, i den sydvestlige del af den autonome region Galicien. Den grænser til provinserne A Coruña, Lugo og Ourense og til Portugal.

Provinsen har tæt ved en million indbyggere. Omkring 8 % af disse bor i provinshovedstaden Pontevedra, som dog ikke er den største by, – det er Vigo med omkring 300.000 indbyggere. Provinsen har 62 kommuner og dækker et område på 4.495 km².

Santiago de Compostela

Santiago de Compostela er hovedstaden i den selvstyrende enhed Galicien i det nordvestlige Spanien. Byen ligger i regionen A Coruña og har 95.000 indbyggere (2009).

Byen har navn efter apostelen Sankt Jakob den Ældre (spansk: Sant Iago) hvis grav findes i byens katedral. Graven har været valfartssted for pilgrimme siden middelalderen. Når man har besøgt Sankt Jakobs grav, sætter man en ibskal på sit tøj eller vandrestav. Vejen, som pilgrimmene rejser ad til Santiago de Compostela, bliver kaldt Jakobsvejen.

Den gamle bymidte i Santiago de Compostela har siden 1985 været på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har eget universitet og var i 2000 europæisk kulturhovedstad.

Victoria Francés

Victoria Francés (født 25. oktober 1982) er en spansk illustrator, som er særlig kendt for en række bogillustrationer og plakater.

Hendes illustrationerne er goth-inspirerede med romantiske motiver fra fantasy-genren, og hendes motiver er ofte kvinder i lange kjoler. Victoria har været under indflydelse fra Edgar Allan Poe, Anne Rice og H.P. Lovecraft. Hun er også inspireret af Brian Frouds og Arthur Rackhams kunst. Hendes første bog var Favole, udgivet af Norma Editorial; den kom i salg den 23. april på Spaniens bogdag.

Vigo

Vigo er en by beliggende i provinsen Pontevedra i Galicien i det nordvestlige Spanien.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.