Frankrig

Frankrig (fransk: France), officielt Den Franske Republik (fransk: République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), til Surinam og til Sint Maarten.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Frankrig blev dannet på resterne af Romerriget, hvor det germanske folkeslag frankerne styrede landet. Derfor kom det til at hedde Frankrig afledt af frankernes rige.

Den Franske Republik
République française (fransk)[1]
Motto
Liberté, Égalité, Fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]
 France métropolitaines placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]

Den Franske Republiks territorier i verden (ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Den Franske Republiks territorier i verden
(ekskl. Antarktis, hvor suverænitet er suspenderet)
Hovedstad
og største by
Paris
48°51.24′N 2°21.3′Ø / 48.85400°N 2.3550°Ø
Officielle sprog Fransk
Regionale sprog
(både officielle
og ikke officielle)
Demonym franskmand
Regeringsform Unitær semi-præsidentiel republik
Emmanuel Macron (EM)
Édouard Philippe (LR)
Lovgivende forsamling Parlament
le Sénat
Assemblée Nationale
Dannelse
486 (Forenet under Klodevig)
843 (Traktaten i Verdun)
5. oktober 1958 (Femte republik)
Optaget i EU 25. marts 1957
Areal
- Total[3]
674.843 km2  (nr. 41)
- Kystlinjer
5.500 km
2.889 km
- Nabolande
- IGN[4]
551.695 km2 (nr. 47)
543.965 km2 (nr. 47)
Indbyggertal
 (2015 anslået)
- Total[3]
66.710.000[7] (nr. 20)
63.136.180[6] (nr. 22)
116/km2  (nr. 89)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,43 %[9] (2014)
BNP (KKP) Anslået 2010
- Total
2.145 mia. USD[10]
- Pr. indbygger
34.077 USD[10]
BNP (nominelt) Anslået 2018
- Total
$ 3.025 mia. USD[10]
- Pr. indbygger
41.018 USD[10]
Gini (2008) 32,7[11]
HDI (2010) Stigning 0,872[12] (meget høj) (nr. 14)
Valuta Euro,[13] CFP-franc[14]
  (EUR,    XPF)
Tidszone CET[8] (UTC+1)
- Sommer (DST)
CEST[8] (UTC+2)
Topografi
- Højeste punkt
Mont Blanc, 4.810 m.o.h.
- Største søer
Bourgetsøen (sommer), 44,5 km2
Lac de Grand-Lieu (vinter), 62,92 km2
- Længste flod
Loire, 1.012 km
- Største ø
Korsika, 8.680 km2
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
F
Luftfartøjs-
registreringskode
F
Internetdomæne .fr[15]
Telefonkode +331
ISO 3166-kode FR, FRA, 250
Foregående stat
til 1958
  1. De oversøiske regioner og kollektiviteter er en del af den franske telefonnummerplan, men har deres egne telefonkoder: Guadeloupe +590; Martinique +596; Fransk Guyana +594, Réunion og Mayotte +262; Saint-Pierre og Miquelon +508. De oversøiske territorier er ikke en del af den franske telefonnummerplan, deres telefonkoder er: Ny Kaledonien +687, Fransk Polynesien +689; Wallis og Futuna +681
  2. Tales hovedsageligt i oversøiske territorier.

Historie

Romerrige og germanske stammer

Det moderne Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget (Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser: Eksempelvis vedblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem via romerne og slog rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i 400-tallet blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der ikke blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i 400-tallet oprettet et germansk styret kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt af frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germanske invasorer konverterede den første kendte frankiske konge Klodevig i 498 til den romerske kristendom. De fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom. I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig i landet og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område, vi i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarch i Europa.

Efterhånden blev frankerriget udvidet betragteligt, så det også kom til at omfatte store dele af Nederlandene og Tyskland. Tilværelsen som en uafhængig enhed startede for Frankrigs vedkommende først med delingen i 843 af Karl den Stores frankiske kejserrige i en østlig, en central og en vestlig del. Den østlige del var begyndelsen på det, som blev til Tyskland; den vestlige del er nu Frankrig.

Frankrig i middelalderen

Efter delingen blev Frankrig mere og mere præget af uro. Vikingerne hærgede landet, normannerne i nord kunne ikke altid styres, og den oldgermanske arveskik med at dele landet mellem arvingerne udskilte nye kongeriger. Landet var ekstremt decentraliseret på denne tid; hvis kongen bevægede sig ud fra sit magtcentrum, kunne han risikere at blive taget som gidsel af adelsmænd. Da engelske konger gennem normanniske forbindelser mente at have krav på den franske krone, var der garanteret strid mellem de to lande. Mest voldeligt blev sammenstødet i Hundredeårskrigen fra 1337 til 1453, som egentlig var en række forskellige krige. Krig og pest hærgede landet, og befolkningen blev kraftigt decimeret. Til sidst lykkedes det Frankrig at besejre sine fjender. Adelen havde måttet erkende, at det hidtidige decentraliserede feudale system ikke sikrede et ordentligt forsvar. Den blev derfor tvunget til at lade en samlende konge bestemme mere. Under Charles VII opstod således under Hundredeårskrigen den første samlede franske hær.

Enevælde

Overgangen fra udpræget feudalstyre til stadig stigende magt til kongen fortsatte i løbet af det 1500- og 1600-tallet. De franske konger gjorde efterhånden krav på at være "udvalgt af gud" for at legitimere deres status som herskere. Perioderne under de stærke franske konger blev præget af stigende religiøs uro. Den lutherske lære gav startskuddet til en række trosretninger, der udfordrede den enevældiges monarks gudgivne krav på tronen, og Frankrig indledte undertrykkelse af religiøse minoriteter. Under Bartholomæusnatten i 1572 blev flere tusinde huguenotter (protestanter) massakreret. Den efterfølgende udvandring af dygtige protestantiske håndværkere og handelsmænd betød visse økonomiske problemer for landet. Indadtil blev landet stabiliseret, da forskellige religiøse retninger nu ikke længere kunne forstyrre den enevældige orden.

Politik

Frankrig er en sekulær republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Grundloven er nedfæstet i den såkaldte Femte Republik fra 1958 med Charles de Gaulle som dens første præsident.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer, mens andetkammeret, Senatet, har 348 medlemmer.

Korruption

Korruption er i Frankrig et relativt stort problem i sammenligning med andre europæiske lande. Således ligger landet på en 12. plads internt i Europa og på en 22. plads globalt på en liste over lande med mindst korruption.[16] I en rapport[17] fra EU-kommissionen, baseret på en undersøgelse blandt EU's borgere, konkluderer, at 68 % af franskmændene mener, at korruption er et udbredt problem i deres land. Og hele 60 % af de franske firmaer mener, at korruption udgør en hindring for at drive forretning i landet. Rapporten peger på, at problemet er særligt stort på lokalepolitisk niveau og i forbindelse med offentlige indkøb. Derudover anbefaler rapporten en stramning af lovgivningen om bestikkelse i udlandet, samt at problemerne omkring finansiering af politiske partier adresseres, samt at de offentlige anklageres uafhængighed styrkes.

At korruptionen stikker dybt i det franske samfund, kan man se af de sager, der med jævne mellemrum dukker op om franske toppolitikeres belønning af venner for private tjenester med offentlige kontrakter.[18] Også partimidler bruges til at betale vennetjenester,[19] ligesom flere politikere er blevet afsløret i at have hemmelige konti i skattelylande[20].

I 2013 vedtog man i Frankrig en lov om under det nationale politi at oprette et kontor til bekæmpelse af korruption[21].

Geografi

Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Ud over moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop, det 4.810 meter høje Mont Blanc. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

Klima

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavsklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold. Sydfrankrig er et sub-tropisk klimabælte.

Floder

Frankrig gennemstrømmes af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten, mens Rhônen udmunder i Middelhavet.

De største franske floder er:

Den møder Dordogne ved "Bec d'Ambés" for at ende som den mægtige Gironde.

  • Meuse – udspringer i Frankrig og udmunder i Belgien og Holland.
  • Rhinen – udgør Frankrigs grænse mod Tyskland.

Større byer

France cities
Kort over større franske byer.

Større franske byer:

Bjerge

  • Mont Blanc, Alpes, 4.810 meter.
  • Vignemale, Pyrenæerne, 3.298 meter.
  • Mont Ventoux, 1.912 meter.
  • Crêt de la neige, Jura 1.720 meter.
  • Grand Ballon eller ballon de Guebwiller, Vosges, 1.424 meter.
  • Puy de Sancy, Centralmassivet, 1.886 meter.

Regioner

Der er 13 regioner og 96 departementer i selve Frankrig (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Derudover ligger fem regioner og fem departementer med 129 kommuner uden for det europæiske Frankrig. Disse departementer og regioner kaldes Départements et régions d'outre-mer (DOM-TOM) eller siden 2003 DOM-ROM/COM, det vil sige oversøiske departementer, regioner og kollektiviteter.

Departementerne er nummererede, og disse numre blev frem til 2008 anvendt på bilers nummerplader. Siden har EU-nummerplader erstattet dette system. Departementerne ledes af en prefekt udpeget af regeringen og en folkevalgt forsamling.

De oversøiske departementer (les DOMs) er tidligere franske kolonier, der i dag har samme eller tilsvarende status som det egentlige Frankrig. De betragtes som dele af Frankrig (og dermed også EU) snarere end som afhængige territorier. De oversøiske territorier og lande (les ROMs og les COMs) udgør dele af den franske republik, men anses ikke som en del af Europa eller EU. På trods af dette anvendes euro som valuta også i disse områder. Frankrig kontrollerer også et antal øer i det Indiske ocean og Stillehavet: Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna og de Franske Sydlige og Antarktiske Territorier (de såkaldte TAAF), (Terre Adelie, 432.000 km², dog under den antarktiske traktats jurisdiktion).

Økonomi

Den franske økonomi er en af verdens højst udviklede, er orienteret mod højteknologi og regnes som verdens femtestørste efter USA, Japan, Tyskland og Storbritannien.

Ifølge WTO var Frankrig i 2003 verdens femtestørste vareeksportør efter USA, Tyskland, Japan og Kina og den fjerdestørste importør efter USA, Tyskland og Kina.

Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.

Frankrig er, efter USA, verdens næststørste producent af elektricitet produceret på atomkraftværker.

Retsvæsen

Retsvæsnet i Frankrig er opdelt i de administrative domstole og de ordinære domstole. I hver af de to dele består domstole af tre instanser. Øverste instans i de ordinære domstole er Cour de cassation og for de administrative Conseil d'Etat.

Demografi

Sprog

Langues de la France
Kort over dialekter og sprog i Frankrig.

Fransk er Frankrigs officielle sprog, og de fleste franskmænd har fransk som modersmål. Væsentlige regionale sprog er occitansk, korsikansk, bretonsk, catalansk, baskisk, nederlandsk og alsacisk. Det største indvandrersprog er arabisk.

Religion

Katolicismen er Frankrigs største religion: 50-55 % af den franske befolkning er katolikker, mens 25-30 % erklærer sig som ikke-troende. Frankrigs næststørste religion er islam. Den praktiseres af omkring 10 % af befolkningen. Cirka 6 % af befolkningen er protestanter, mens omkring 4 % er ortodokse.

Kultur

Noter

  1. ^ Landets lange navn på dets regionale sprog:
  2. ^ Ministère de la culture et de la communication – Délégation générale à la langue française et aux langues de France. "(fransk) DGLF – Langues régionales et " trans-régionales " de France". Culture.gouv.fr. Hentet 27. januar 2010.
  3. ^ a b Hele den Franske Republiks territorier, herunder alle de oversøiske departementer og territorier, men eksklusive franske territorium af Terre Adélie i Antarktis, hvor suveræniteten er suspenderet siden underskrivelsen af Antarktistraktaten i 1959.
  4. ^ Data fra Institut Géographique National. (fransk)
  5. ^ Fransk land registerdata, som ekskludere søer, vandhuller og and gletsjere der er større end 1 km² (247 hektar), sammen med flodmundinger.
  6. ^ INSEE, Frankrigs regering. "Population totale par sexe et âge au 1er janvier 2011, France métropolitaine" (fransk). Hentet 20. januar 2011.
  7. ^ "Démographie - Population au début du mois - France". Insee.fr (Institut national de la statistique et des études économiques). Hentet 28. februar 2016.
  8. ^ a b c Kun France métropolitaine.
  9. ^ "Befolkningens vækstrate". Verdensbanken (Google). Hentet 29. december 2016.
  10. ^ a b c d "France" (engelsk). Internationale Valutafond. Hentet 26. april 2011.
  11. ^ "The World Factbook : France" (engelsk). Cia.gov. Hentet 23. januar 2011.
  12. ^ "Human Development Report 2010" (PDF) (engelsk). FN. 2010. Hentet 5. november 2010.
  13. ^ Hele den Franske Republik, bortset fra de oversøiske territorier i Stillehavet.
  14. ^ Kun i de franske oversøiske territorier i Stillehavet.
  15. ^ Udover .fr, bliver flere andre internetdomæner brugt i franske oversøiske départements og territorier: .re, .mq, .gp, .tf, .nc, .pf, .wf, .pm, .gf og .yt. Frankrig bruger også .eu, som er delt med andre medlemmer af EU. .cat-domænet er brugt i de catalansktalende områder.
  16. ^ Transparency International. Corruption Perceptions Index 2013 (engelsk). Hentet 2014-05-08.
  17. ^ EU-kommissionen. Summaries of the national chapters from the European Anti-Corruption Report (engelsk). Hentet 2014-05-08.
  18. ^ BBC. French ex-President Jacques Chirac guilty of corruption (engelsk). Hentet 2014-05-08.
  19. ^ The Independent. French opposition leader Jean-François Copé hits back at corruption allegations (engelsk). Hentet 2014-05-09.
  20. ^ tf1. Affaire Cahuzac - 7 questions pour tout comprendre (fransk). Hentet 2014-05-08.
  21. ^ Décret n° 2013-960 du 25 octobre 2013 (fransk). Hentet 2014-05-08.

Eksterne henvisninger

Se også

Koordinater: 47°N 2°Ø / 47°N 2°Ø

1. verdenskrig

1. verdenskrig eller første verdenskrig (oprindeligt Den store krig) var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.

Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste krig mellem i første omgang Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger Europa på denne tid var præget af, og af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.

Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Rusland, Serbien og Storbritannien på den anden side. Også styrker fra det britiske imperium, bl.a. Canada, deltog. Belgien blev på grund af et tysk angreb presset ind i alliancen mod Centralmagterne, en alliance som også USA (1917), Kongeriget Italien (1915), Rumænien (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af Versaillestraktaten i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed krigsskadeserstatninger til især Frankrig.

Konsekvenserne af 1. verdenskrig var enorme for det europæiske kontinent. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en mængde mindre østeuropæiske stater. Det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og mistede områderne Alsace og Lorraine til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.

Af mange europæiske historikere betegnes 1. verdenskrig som "urkatastrofen", fordi man med fredsslutningen ikke formåede at afslutte de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen, og hvis fjernelse var nødvendig for at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen. Krigen og fredsslutningen blev i stedet en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig.

2. verdenskrig

2. verdenskrig var en militær konflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien fra 1937 til 1945.

Krigen i Asien begyndte i 1937 med den japanske invasion af Kina og sluttede den 2. september 1945 med Japans overgivelse og fredsslutningen med Rusland i 1990'erne.

Krigen i Europa begyndte den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland invaderede Polen, og endte med Nazi-Tysklands betingelsesløse overgivelse den 8. maj 1945.

Inden krigen var der en noteudveksling mellem Tyskland og England om Tysklands territorium tæt på Østersøen.

Danmark var besat af Tyskland fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, undtagen Bornholm, (10. april 1940 til tyskerne overgav sig til Sovjetunionen 9. maj 1945). Sovjetunionen forlod Bornholm 11 måneder senere, den 5. april 1946.

Konflikten spredte sig til Afrika, Nord- og Sydamerika og medførte en række store søslag.

Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden og involverede flere lande end i nogen anden militær konflikt. Det anslås, at 100 millioner mennesker deltog i 2. verdenskrig.[kilde mangler] En lang række nye våben som atombomben blev anvendt. Enkelte lande var ikke involveret, da de enten erklærede sig neutrale (som Irland (der leverede vigtige efterretninger til de Allierede i forbindelse med D-dagen og om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde strategisk betydning (som Mexico).

Krigen havde større civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt, og en række af de krigsførende lande på begge sider gik direkte efter civile ofre. Det gælder Nazi-Tyskland og Japan, der gennemførte deciderede udryddelsesplaner for bestemte folkegrupper, folkedrab. Sovjetunionens deportationer af folkeslag til Sibirien og drab og voldtægter begået af sovjetiske soldater under krigen kan også betegnes som folkedrab.Massedrabene medregner Japans massakrer på millioner af kinesere og koreanere, Tysklands drab på seks millioner jøder og andre minoriteter, Sovjetunionens lejre og bombninger af civile mål i Storbritannien, Tyskland og Japan og drab på civile. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet omkring 62 millioner døde.

Ag2r-La Mondiale

Ag2r-La Mondiale er et fransk cykelhold.

Holdet fik ikke licens til den første ProTour i 2005, og var derfor afhængig af at blive inviteret til de store franske cykelløb som Paris-Nice, Paris-Roubaix og Tour de France. Efter at have fået kontrakt med stærke ryttere som Francisco Mancebo og Christophe Moreau, fik holdet tildelt ProTour-licensen fra det nedlagte Fassa Bortolo-hold. AG2R var det eneste reelle valg efter at Comunidad Valenciana trak sig og Fassa Bortolos gamle sportsdirektør Giancarlo Ferrettis nye hold ikke havde de nødvendige midler, som måtte til for at stille op i ProTouren.

AlloCiné

AlloCiné er et fransk firma, der leverer forskellige online serviceydelser med relation til film, herunder produktinformation om film. Firmaet vedligeholder en database, med data om film, som minder om IMDb's.

Firmaet har tidligere været ejet af Canal+ og Universal, men er siden 2007 ejet af den amerikanske kapitalfond Tiger Global.

Arrondissement

Et arrondissement er en administrativ geografisk inddeling der findes i flere lande, blandt andet Frankrig.

Frankrig er pr. 2006 inddelt i 101 départements, der er inddelt i 342 arrondissements – heraf 13 oversøiske og 20 i det centrale Paris.

Et arrondissement er yderligere inddelt i et antal cantoner. Endvidere er det sådan, at hovedbyen i et arrondissement enten er præfektur eller underpræfektur i departementet.

De tre folkerigeste communes, Paris, Lyon og Marseille, er dertil inddelt i 45 såkaldte arrondissements municipaux (kommunale arrondissementer):

Paris: 20

Marseille: 16

Lyon: 9

Bibliothèque nationale de France

Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek. Det blev grundlagt af Karl 5. og voksede fra 1537, da Frans 1. udstedte en pligtafleveringslov, som bestemte at et eksemplar af alle bøger trykt i Frankrig skulle leveres til hans bibliotek. Biblioteket fik sit nuværende navn under den Franske Revolution i 1795.

Biblioteket er spredt på flere steder med forskellige opgaver i Paris og Frankrig. En ny afdeling blev opført i François Mitterrands præsidentperiode med adresse Quai François-Mauriac i 13. arrondissement i Paris. Den består af en lav og nedsænket afdeling omgivet af fire bogformede højhuse og er opkaldt efter ham, (fransk: Site François Mitterrand).

Canton (Frankrig)

For alternative betydninger, se Kanton. (Se også artikler, som begynder med Kanton)En canton er en administrativ enhed i et fransk arrondissement. Cantoner er ligesom departementerne oprettet ved lov af 22. december 1789. Der er 2.015 cantoner i selve Frankrig, heraf 20 i Paris.

Som regel omfatter en canton flere kommuner, dette er dog ikke altid tilfældet, idet meget befolkningsrige kommuner, godt kan indeholde flere cantoner. Derimod tilhører en canton kun ét arrondissement. I forlængelse heraf er det naturligt, at antallet af cantoner kan variere imellem forskellige departementer. Pr 1. januar 2006 var der 4.039 cantoner i Frankrig, heraf 3883 - hvoraf 20 arrondissementer i Paris - i selve Frankrig og 156 i de oversøiske besiddelser DOM-TOM. 2014 var antallet det samme, bortset fra i besiddelserne, som havde 172 cantoner. Efter marts 2015 blev antallet af cantoner i Frankrig mindsket til 2015 - hvoraf 20 arrondissementer i Paris - og 59 cantoner i de oversøiske besiddelser, altså 2074 cantoner i alt.

Det primære formål for en canton, er at være valgkreds for et medlem af departementsrådet. En undtagelse er Paris, hvor byens 20 arrondissementer fungerer som cantoner.

Hovedbyen i en canton, vil ofte være den største by i området og specielt på landet, vil brandstation og gendarmerie ofte være placeret her.

Cofidis, Solutions Crédits

For alternative betydninger, se Cofidis. (Se også artikler, som begynder med Cofidis)Cofidis, Solutions Crédits er et fransk UCI professionelt kontinentalhold. Holdet har eksisteret siden 1996, og har alle årene været sponseret af det franske forsikringsselskab Cofidis. Fra Pro Tourens start og frem til 2010 rangerede holdet som Pro Tour-hold og har siden været et professionelt kontinentalhold.

Departement (Frankrig)

For alternative betydninger, se Departement. (Se også artikler, som begynder med Departement)Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.

Frankrig er opdelt i 101 departementer, hvoraf de 96 ligger i Europa, og de resterende 5 ligger andre steder i verden; de sidstnævnte kaldes régions et départements d'outre-mer (DOM-ROM).

Departementerne blev skabt under den franske revolution i 1790, hvor man brugte departementsinddelingen til at ligestille og integrere alle egne i republikken Frankrig, sådan at provinsernes særlige privilegier blev ophævet.

Hvert departement ledes af et generalråd, der vælges for en periode på 6 år.

Den franske regering udnævner en præfekt som sin repræsentant på departementsniveau.

Hvert departement indgår i en region.

Departementerne er nummereret stort set alfabetisk, så Ain er nummer 01, Paris nummer 75 og Yonne er nummer 89. Nogle departementer har skiftet navn, men har beholdt deres nummer, mens nyoprettede departementer som regel har fået høje numre. En undtagelse er Korsika, der tidligere havde nummer 20 – nu har Corse-du-Sud nummer 2A og Haute-Corse 2B. Numrene benyttes på nummerplader, i postnumre og andre steder.

Frankrigs fodboldlandshold

Frankrigs fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Frankrig, og landsholdet bliver administreret af Frankrigs fodboldforbund. Frankrig blev medlem af FIFA i 1904 selv om det franske fodboldforbund først blev stiftet i 1919. Holdet har deltaget i 15 VM- og ni EM-slutspil, og nationalstadionet er Stade de France i Paris.

Holdet har vundet EM 3 gange og VM 2 gange.

Frankrigs kommuner

En kommune er den mindste administrative enhed i Frankrig. Den består af et klart defineret areal, der i store træk svarer til en mindre by eller en større landsby med de nærliggende landsbyer og bebyggelser. Kommunen er en del af et departement, hvor også cantoner og arrondissementer er underenheder. I modsætning til kommune og departement er de dog kun administrative inddelinger, hvad der ses af, at mens de største bykommuner (Paris, Lyon og Marseilles) er opdelt i arrondissementer, kan et enkelt arrondissement på landet let rumme mange kommuner.

Der er ofte lokale reformer i de franske byer[kilde mangler], hvor kommuner sammenlægges eller deles op. Derfor er antallet af kommuner ikke konstant[kilde mangler]. Pr. 1. januar 2017 var der 35.287 kommuner i Frankrig, og dertil kommer 129 på de oversøiske territorier.

Fransk (sprog)

Denne artikel omhandler fransk som sprog. Opslagsordet har også en anden betydning, se Fransk.

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika). Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union. Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Fransk er også det internationale postsprog. Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10. mest talte sprog i verden..

Franske regioner

En région i Frankrig er en sammensætning af flere departementer. Antallet af regioner blev pr. 1. januar 2016 reduceret fra 22 i selve Frankrig til 13. Herudover er der 5 oversøiske regioner.

Groupama-FDJ

Groupama-FDJ er et professionelt, fransk cykelhold stiftet i 1997 under navnet FDJeux.com, i 2004 ændret til "La Française des Jeux". Fra 2018 hedder holdet Groupama-FDJ. Holdleder er Marc Madiot, en tidligere professionel cykelrytter og vinder af Paris-Roubaix. Holdet er domineret af franske ryttere. Holdets hovedsponsor er det overvejende statsejede lotteriselskab "La Française des Jeux".

Interkommunal enhed (Frankrig)

En interkommunal enhed (fransk: intercommunalité) er i Frankrig en struktur for samarbejde mellem kommuner, med visse beføjelser overdraget til dette organ.

Kommune

Kommune (latin: forvaltningsenhed) er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed. Kommunen udøver et nærmere bestemt selvstyre over visse anliggender, som er fælles for kommunens borgere.

Historisk har det været meget skiftende, hvilke områder der har været henlagt til kommunerne og hvilke, der er blevet varetaget af andre dele af den offentlige forvaltning.

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og de franskes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815. Han erobrede, og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa.

Nordamerika

Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent. Areal ca. 24.200.000 km².

På selve kontinentet findes tre store lande:

Canada

USA

MexicoUd for Canadas østkyst findes

Grønland, der indgår i det danske rigsfællesskab

Saint Pierre og Miquelon, der er et fransk oversøisk territorium.Ud for USA østkyst findes

Bermuda (britisk)Ud for Mexico vest findes

Clipperton, der er et fransk oversøisk territorium.På kontinentets sydlige del findes på et relativt lille område kaldet Mellemamerika (Centralamerika) staterne:

Belize

Costa Rica

El Salvador

Guatemala

Honduras

Nicaragua

PanamaI det Caribiske Hav findes en række stater og territorier:

Anguilla (britisk)

Antigua og Barbuda

Aruba (del af Nederlandene)

Bahamas

Barbados

Britiske Jomfruøer (Virgin Islands; britisk)

Cayman Islands (britisk)

Cuba

Curaçao (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Dominica

Dominikanske Republik

Grenada

Guadeloupe (Frankrig)

Haiti

Jamaica

Martinique (Frankrig)

Montserrat (britisk)

Puerto Rico (amerikansk fristat)

Saba, Sint Eustatius og Bonaire (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Saint-Barthélemy (Frankrig)

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint-Martin (Frankrig)

Sint Maarten (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Saint Vincent og Grenadinerne

Trinidad og Tobago

Turks- og Caicosøerne (britisk)

U.S. Virgin Islands (amerikansk territorium)

Système universitaire de documentation

Système universitaire de documentation (SUDOC) gør det muligt for franske universitetsbiblioteker og biblioteker på andre højere uddannelsesinstitutioner at skabe en oversigt over dokumenter i deres varetægt.

Det er Agence bibliographique de l'enseignement supérieur (ABES) som står i spidsen for at oprette, vedligeholde og udvikle kataloget og andre nationale applikationer (STAR, Calames).

I september 2011 indeholdt kataloget mere end 10 millioner referencer til monografier, afhandlinger, tidsskrifter og andre typer dokumenter inklusive deres fysiske placering.

SUDOCs kartotek gør det muligt at udføre bibliografiske søgninger i biblioteker på franske universiteter og andre højere læreanstalter.

 
Baskisk
Bretonsk
Bushi (Mayotte)2
Catalansk
Elsassisk
Frankoprovençalsk
Kreol2
Korsikansk
Oïl
Lorrain
Ny Kaledoniske sprog2
Occitansk
Shimaore (Mayotte)2
Tahitisk2
Vestflamsk[2]
Liste
Belgien, Luxembourg, Tyskland, Schweiz, Italien, Monaco, Spanien, Andorra, Brasilien, Surinam
Lande i Europa
Territorier m.v.
Lande i Frankofonien
Medlemslande og -regioner
Associerede medlemmer
Observatører

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.