Folketingsvalget 2019

Folketingsvalget 2019 var det 69. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark, og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var grundlovsdag.[2][3] Der skulle vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 var fra Danmark, og to hver var fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019. Valgdeltagelsen endte på 84,6% i Danmark (eller 84,1% inklusiv Færøerne og Grønland), en lille tilbagegang i forhold til 85,9% ved det forudgående valg i 2015.

Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist og i stemmetal, men vandt 1 mandat. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største borgerlige parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af DF i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets laveste vælgertilslutning siden valget i 1998. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 opstillingskredse, men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter Anders Samuelsen trådte tilbage som politisk leder efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.[4] Radikale og SF blev begge fordoblet til henholdsvis 16 og 14 mandater. Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden valget i 2007, mens Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.

Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og ved antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, den længste siden 1975. Der var 13 opstillede partier (se nedenfor), det højeste antal siden valget i 1990.[5] Heraf var 3 nye partier. Nye Borgerlige kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken partiet Klaus Riskær Pedersen eller Stram Kurs nåede over spærregrænsen. Kristendemokraterne – under midlertidig formand Isabella Arendt – stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra 2%-grænsen.[6] De 3 partier under spærregrænsen førte til 153.923 spildte stemmer (stemmer der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.[7]

Det blev til stor fremgang for rød blok,[b] der fik 91 mandater.[9] Blå blok[c] kunne mønstre 75 mandater. Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet beskrev Folketinget efter 2019-valget som "det rødeste Folketing" siden efter valget i 1971, hvor Socialdemokratiet, Radikale, og SF tilsammen fik 114 mandater.[11] Det endte med, at partiformand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, den 26. juni 2019 blev udpeget som statsminister.[12]

Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
– Der skal bl.a. skrives om regeringsdannelse.
Clockimportant.svg
Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
Onsdag d. 5. juni 2019

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 84,1 % (hele Kongeriget)
Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokratiet Mette Frederiksen 25,9 48 +1
Venstre Lars Løkke Rasmussen 23,4 43 +9
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 8,7 16 -21
Radikale Venstre Morten Østergaard 8,6 16 +8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7,7 14 +7
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 6,9 13 -1
Konservative Søren Pape Poulsen 6,6 12 +6
Alternativet Uffe Elbæk 3,0 5 -4
Nye Borgerlige Pernille Vermund 2,4 4 Nyt
Liberal Alliance Anders Samuelsen 2,3 4 -9
Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 28,8 1 +1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 25,5 1 0
Grønland
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 33,4 1 0
Siumut Kim Kielsen 29,4 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Danish Parliament 2019
Siddende statsminister Ny statsminister
Lars Løkke Rasmussen - 2018 (MUS6631) (cropped).jpg Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Mette Frederiksen
Socialdemokratiet
Mette Frederiksen, 2017-06-16

Baggrund

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I foråret 2019 var der meget spekulation om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[13] Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte den 7. maj, at han dagen forinden havde meddelt dronningen at der ville blive udskrevet valg til afholdelse 5. juni 2019. Det gav 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[14]

Personer har stemmeret, hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget – Danmark, Færøerne og Grønland – og ikke er umyndiggjort.[15] Alle som har stemmeret har også valgbarhed, altså de kan stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal det nye folketing godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed, men det er kun sket fire gange under 1953-grundloven at et nyvalgt folketingsmedlem er erklæret uværdig.[16]

Opstillede partier

Danmark

Ni partier blev indvalgt i folketinget ved forrige folketingsvalg og var ved valgets udskrivelse fortsat repræsenteret. De var automatisk opstillingsberettigede:[17][18]

Fire partier uden for folketinget var blevet opstillingsberettigede ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[19][20][21]

Heraf havde Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre var nye partier dannet siden valget i 2015. Antallet af partier var det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang var de nye partier ved dette valg på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier var d. 21. maj. I opgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[22]

Opstillingsformer

Hvert parti kan indenfor hver enkelt storkreds vælge at stille op på forskellige måder:[23][24]

  • Sideordnet opstilling: Partiet har flere kandidater opstillet i en opstillingskreds i storkredsen. Stemmer afgivet på partiet (partistemmer) fordeles mellem kandidaterne opstillet i opstillingskredsen i forhold deres personlige stemmetal. På stemmesedlen for opstillingskredsen placeres først de kandidater som er opstillet i opstillingskredsen i alfabetisk rækkefølge med fed skrift, og dernæst øvrige kandidater også i alfabetisk rækkefølge.
  • Fuldstændig sideordnet opstilling: Sideordnet opstilling hvor alle et partis kandidater i en storkreds opstiller i samtlige opstillingskredse i storkredsen.
  • Prioriteret sideordnet opstilling: Som sideordnet opstilling, men partiet vælger selv rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Dog skal de kandidater som er opstillet i en opstillingskreds, stå først på opstillingskredsen stemmeseddel.
  • Valg på personlige stemmer: Variant af fuldstændig sideordnet opstilling, hvor partistemmer ikke fordeles på kandidaterne, men alene de personlige stemmer bruges til at afgøre hvilke af partiets kandidater der bliver valgt.
  • Kredsvis opstilling: Der opstilles kun en kandidat i en opstillingskreds. Kandidaten står øverst på opstillingskredsens stemmeseddel og tildeles alle partistemmer i kredsen. Øvrige kandidater i storkredsen står i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
  • Partiliste: Som kredsvis opstilling, men partiet bestemmer rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen for de kandidater som ikke opstillinger i en opstilligskreds. Der skal være kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i en storkreds for have partiliste.

De opstillede partier anvendte disse opstillingsformer:[25]

Færøerne

Syv partier i Løgtingið ved forrige Lagtingsvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var automatisk opstillingsberettigede:[26][27]

Miðflokkurin valgte ikke at stille op.[28][29]

Grønland

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige Inatsisartutvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[30][31]

Kandidater

Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, var 25. maj. Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger), hvilket i Danmark kræver underskrifter fra 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[32] Der var opstillet 13 kandidater uden for partierne, i Københavns Storkreds (5), Københavns Omegns Storkreds (2), Nordsjællands Storkreds (2), Sjællands Storkreds (1), Sydjyllands Storkreds (1), og Østjyllands Storkreds (2).[25] Hverken på Færøerne eller i Grønland kan nye partier stille op, men man kan stille op som løsgænger. Dette kræver mindst 150 stillere på Færøerne[33] og mindst 100 i Grønland.[34]

Valgmetode

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De er yderligere inddelt i 10 storkredse, hvor der vælges i alt 135 kredsmandater. Når kredsmandaterne er fordelt skal der i landsdelene tildeles i alt 40 tillægsmandater. Partier kan som regel kun få tillægsmandater, hvis det har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet (dette kaldes spærregrænsen), men visse undtagelser findes, blandt andet hvis et parti har fået mindst ét kredsmandat.[35][36]

Når alle de 175 danske mandater er fordelt mellem partierne, skal der udvælges hvilke kandidater får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer) vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds. Dette er forklaret i afsnittet Opstillingsformer ovenfor.[35][36]

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[37]

Resultat af valget

Resultat i Danmark

Wahlkarte Folketing Dänemark 2019 da
Største parti i de 92 danske opstillingskredse. Rød for Socialdemokratiet, blå for Venstre, lyserød for Radikale, og orange for Enhedslisten.
Liste Parti Valget i 2015[38][39] Valget i 2019[40][41] Ændring
Stemmer Pct. Mandater Stemmer Pct. Mandater Pct. Mandater
A Socialdemokratiet 924.940 26,3 % 47 915.393 25,9 % 48 Fald 0,4 % Stigning 1
B Radikale Venstre 161.009 4,6 % 8 304.273 8,6 % 16 Stigning 4,0 % Stigning 8
C Det Konservative Folkeparti 118.003 3,4 % 6 233.349 6,6 % 12 Stigning 3,2 % Stigning 6
D Nye Borgerlige nyt parti 83.228 2,4 % 4 Stigning 2,4 % Stigning 4
E Klaus Riskær Pedersen nyt parti 29.617 0,8 % 0 Stigning 0,8 % Uændret 0
F SF - Socialistisk Folkeparti 147.578 4,2 % 7 272.093 7,7 % 14 Stigning 4,0 % Stigning 7
I Liberal Alliance 265.129 7,5 % 13 82.228 2,3 % 4 Fald 5,2 % Fald 9
K Kristendemokraterne 29.077 0,8 % 61.215 1,7 % 0 Stigning 0,9 % Uændret 0
O Dansk Folkeparti 741.746 21,1 % 37 308.219 8,7 % 16 Fald 12,4 % Fald 21
P Stram Kurs nyt parti 63.091 1,8 % 0 Stigning 1,8 % Uændret 0
V Venstre, Danmarks Liberale Parti 685.188 19,5 % 34 825.486 23,4 % 43 Stigning 3,9 % Stigning 9
Ø Enhedslisten - De Rød-Grønne 274.463 7,8 % 14 244.664 6,9 % 13 Fald 0,9 % Fald 1
Å Alternativet 168.788 4,8 % 9 104.148 3,0 % 5 Fald 1,8 % Fald 4
- Uden for partierne 3.066 0,1 % 0 2.755 0,1 % 0 Uændret Uændret
I alt gyldige stemmer 3.518.987 100 % 175 3.529.759 100 % 175
Blanke stemmer 29.920 28.126
Andre ugyldige stemmer 11.153 9.311
I alt ugyldige stemmer 41.073 37.437
I alt afgivne stemmer 3.560.060 3.567.196 (Valgdelt.
84,6 %)

Personlige stemmer

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[42]

  1. Mette Frederiksen (Soc.dem.), 43.489 stemmer
  2. Lars Løkke Rasmussen (V), 40.745 stemmer
  3. Pernille Skipper (EL), 33.024 stemmer
  4. Inger Støjberg (V), 28.420 stemmer
  5. Tommy Ahlers (V), 26.420 stemmer
  6. Nicolai Wammen (Soc.dem.), 23.427 stemmer
  7. Jacob Mark (SF), 23.213 stemmer
  8. Kristian Thulesen Dahl (DF), 23.119 stemmer
  9. Søren Pape Poulsen (Kons.), 22.223 stemmer
  10. Ida Auken (RV), 21.723 stemmer

Resultat på Færøerne

Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[43] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[44] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[43] og Sjúrður fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[44]

Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmer, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi kun fik 18,6 % og derved mister det mandat som Magni Arge havde før valget.[43]

Resultat i Grønland

I Grønland fik venstrefløjspartierne Inuit Ataqatigiit med 33,4 % og Siumut med 29,4 % af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige at 27,8 % af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtager Aleqa Hammonds mandat.[45][46][47] Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til Nunatta Qitornai.[48]

Regeringsdannelse

Den 6. juni 2019 gik statsminister Lars Løkke Rasmussen til dronningen og begærede sin afsked. Han anbefalede at Mette Frederiksen blev udpeget til kongelig undersøger, hvilket hun blev ved den efterfølgende dronningerunde.[49] Indtil en ny regering kunne dannes fortsatte Regeringen Lars Løkke Rasmussen III som forretningsministerium.

Mette Frederiksen indkaldte til regeringsforhandlinger med de fire partier der peger på hende som statsminister, dvs. hendes eget parti Socialdemokratiet, og også Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Enhedslisten. På grund af Folkemødet 2019 blev regeringsforhandlingerne officielt sat på pause, men uformelle forhandlinger fortsatte på Bornholm.[50] Forhandlingerne var stadig i gang per 20. juni.[51]

Kontroverser

Digital manipulation i valgkampen

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemningEkstra Bladets hjemmeside d. 9. maj 2019. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23% opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[52][53][54]

Se også

Noter

  1. ^ Statsministerkandidat var Pernille Skipper.
  2. ^ Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten;[8] Alternativets fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.[9]
  3. ^ Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance; Nye Borgerliges fire mandater og desuden en fra Færøerne er ikke talt med.[10]

Referencer

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Hentet 6. juni 2019.
  2. ^ "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder (Danmarks Radio). 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  3. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  4. ^ Kasper Kildegaard; Martin Borre (6. juni 2019). "Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig«". Berlingske. Hentet 7. juni 2019.
  5. ^ Simon Festersen (6. maj 2019). "Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos?". Jyllands-Posten. Hentet 7. juni 2019.
  6. ^ Anton Lind (6. juni 2019). "Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer". DR Nyheder (DR). Hentet 7. juni 2019.
  7. ^ Hans-Henrik Busk Stie (6. juni 2019). Tre partier gav største stemmespild i årtier. TV 2 Nyheder. Hentet 7. juni 2019.
  8. ^ Martin Lyngbæk Olsen; Katrine Falk Lønstrup; Daniel Bue Lauritzen (6. juni 2019). "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019". Altinget. Hentet 7. juni 2019.
  9. ^ a b Ritzau (6. juni 2019). "Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative". Berlingske. Hentet 7. juni 2019.
  10. ^ "Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt" (debat). Finans. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  11. ^ Lars Lindevall (7. juni 2019). "Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år". DR Nyheder. Hentet 7. juni 2019.
  12. ^ Søren Domino. "En varm torsdag i juni fik nøglerne til landets højeste embede ny ejer: »Jeg tror, du bliver en fremragende statsminister«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. juni 2019. Hentet 28. juni 2019.
  13. ^ Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?. Altinget. Hentet 6. maj 2019.
  14. ^ Det bliver den længste valgkamp i 44 år. DR. 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  15. ^ Folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  16. ^ Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet, DR, 23. maj 2003
  17. ^ Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?. Folketinget. Hentet 30. april 2019.
  18. ^ Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015. Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 7. maj 2019.
  19. ^ Spørgsmål og svar. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  20. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  21. ^ Opstillingsberettigede partiers adresser m.v.. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 7. maj 2019.
  22. ^ Digitale vælgererklæringer. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019.
  23. ^ Opstillingsformer til folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  24. ^ Kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen. Folketinget. Hentet 29. maj 2019.
  25. ^ a b Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  26. ^ Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið. Kringvarp Føroya. Hentet 11. maj 2019.
  27. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne. Retsinformation. 05. januar 2018. Hentet 11. maj 2019.
  28. ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld" (på færøsk). dagur.fo. 25. maj 2019. Hentet 31. maj 2019. "Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið."
  29. ^ Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019) (på færøsk). Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019. Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019.
  30. ^ Landstingsvalg 2018. Qinersineq. Hentet 11. maj 2019.
  31. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland. Retsinformation. 23. maj 2018. Hentet 11. maj 2019.
  32. ^ Opstilling som kandidat til folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 1. maj 2019.
  33. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne § 25.
  34. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 26.
  35. ^ a b Det danske valgsystem. Valg til Folketinget.. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Hentet 5. junii 2019.
  36. ^ a b Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udg.). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322.
  37. ^ For Færøerne: For Grønland:
  38. ^ Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmarks Statistik. marts 2016. Hentet 6. juni 2019.
  39. ^ Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet
  40. ^ FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019. Danmarks Statistik. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  41. ^ Resultater. DR. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  42. ^ Inger Støjberg fik flest stemmer i det vestjyske – alligevel er hun trist. TV MidtVest. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  43. ^ a b c "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens.dk. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  44. ^ a b "Færøerne vælger en rød og blå kandidat". KNR. 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  45. ^ Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem. DR. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  46. ^ Mandater og stedfortraedere. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  47. ^ Folketingsvalg 2019. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  48. ^ Aleqa Hammond (NQ). Folketinget. 10. januar 2019. Hentet 6. juni 2019.
  49. ^ Mette Frederiksen skal forsøge at danne ny regering fra dr.dk
  50. ^ Folkemødet sætter officielle regeringsforhandlinger på pause fra tv2.dk
  51. ^ Socialdemokratiet forhandler fortsat om at danne regering fra dr.dk
  52. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering (P1). Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  53. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019.
  54. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder (DR). 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019.
Generelle kilder

Eksterne henvisninger

Birgitte Vind

Birgitte Vind (født d. 13. august 1965 i Vejle) er en dansk politiker, som siden Folketingsvalget 2019 har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. I perioden 2010-2019 har hun været medlem af Vejle Byråd.Den 22 August 2018 blev Birgitte Vind valgt som Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vejle Sydkredsen. Birgitte Vind overtog kredsen fra Karen J. Klint der har siddet i Folketinget siden 1998.Om sit politiske engagement har Birgitte Vind til Vejle Amts Folkeblad udtalt, at interessen for det politiske opstod i forbindelse med hendes 12 år lange arbejdsliv på Søndermarsksskolen og Give Fritidscenter. "Der var så mange ting på det skolemæssige område, der ikke fungerede tilfredsstillende, og da jeg arbejdede som skolekonsulent i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 oplevede jeg så mange stærke kulturforskelle, der var med til at splitte skolevæsenet i stedet for at samle det, at jeg simpelthen måtte reagere på det - og det blev så politisk".

Camilla Fabricius

Camilla Fabricius (født 20. oktober 1971 i Aarhus) er en dansk politiker. Hun har siden Folketingsvalget 2019 været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Tidligere har hun været medlem af byrådet i Aarhus, hvor hun frem til juni 2019 bestred posten som 1. viceborgmester.

Dansk Folkeparti

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Ved Folketingsvalget 2019 blev partiet det næststørste parti i Oppositionen med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater, en voldsom tilbagegang fra forrige valg. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativt, socialkonservativt og højrepopulistisk. I det danske partipolitiske spektrum placeres det som et centrum-højre-parti. Undersøgelser viser, at mens vælgerne i de første mange år siden stiftelsen betragtede partiet som det mest højreorienterede i Folketinget, er denne holdning siden omkring 2010 blevet mindre udpræget. I 2015 blev det betragtet som mindre højreorienteret end Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partiet opfatter sig selv som et dansk midterparti.Partiets leder siden 2012 har været Kristian Thulesen Dahl. Partiet har tilknyttet ungdomsorganisationen Dansk Folkepartis Ungdom og indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

På stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Dronningerunde

Dronningerunde er en proces, der kan gå forud for dannelsen af en regering, typisk efter et valg. Efter opfordring fra partierne udpeger statsoverhovedet, dvs. dronningen, en forhandlingsleder, også kaldet undersøger, kongelig undersøger, regeringsforhandler, informateur eller formateur. Undersøgeren har til opgave at sondere hvilke partier der kan samarbejde om en ny regering. Oftest har undersøgeren også rollen som formateur, dvs. at danne den nye regering. Personen er derfor ofte den formodede kommende statsminister, som har vundet et valg.

En dronningerunde kan udløses af regeringens afgang, når en ny regering ikke umiddelbart er parat til at tage over. Det kan ske når en regering træder tilbage efter at have tabt et valg, efter at være kommet i mindretal eller efter et mistillidsvotum til statsministeren. Dronningen modtager forslag til forhandlingsleder fra partierne i folketinget, og hun udpeger derefter den person der har flest mandater bag sig. Det er i reglen den blok i folketinget der har fået flertal efter et valg. Partier som ikke har tillid til nogen af blokkenes ledere, eller som vil være uafhængige, vælger ofte at pege på deres egen partileder som forhandlingsleder, hvilket er en måde at markere sig på, ikke nødvendigvis en tro på at personen har chance for at blive udpeget.

Det er i dag almindeligt at partierne i forud for valget tilkendegiver hvem de vil støtte som statsminister. I de seneste år er det blevet almindeligt at partierne indgiver deres bud på en forhandlingsleder skriftligt til dronningen. Nogle partier skriver udførlige politiske krav i deres brev. Det har ikke nogen praktisk betydning, da dronningen blot udpeger den der har flest mandater.

I diskussionen om en reform af grundloven har det været foreslået at reglerne for en dronningerunde formelt skal være en del af grundloven. Der kan imidlertid også argumenteres for at det er unødvendigt, da enhver kan føre forhandlinger om en ny regering, men det har ingen officiel betydning, før man faktisk kan præstere et flertal bag sig, hvorefter dronningen har basis for at udpege den nye statsminister.

Fatma Øktem

Fatma Yeliz Øktem (født 18. december 1973 i Aarhus) er en dansk politiker.

Hun er medlem af Folketinget for partiet Venstre. Ved folketingsvalget 2019 fik hun 5130 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds. Hun var medlem af Folketinget for Venstre mellem 2011 og 2015.

Ved Folketingsvalget 2015 blev hun ikke direkte valgt men kom i efteråret 2015 kortvarigt ind i Folketinget som stedfortræder for Michael Aastrup Jensen.

Siden 2009 har hun desuden været medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.

Fatma Øktem har arbejdet som kulturformidler i Ikast Kommune fra 2001 til 2004 og som jobkonsulent ved virksomheden Wekan i Aarhus frem til 2007. Fra 2005 har hun desuden været konsulent for Kvinderådet i Aarhus.

Fatma Øktem arbejder i dag som studievært hos tv-kanalen dk4, hvor hun er vært på programmerne Kvinderne fra Borgen og Bag Facaden med Fatma. Derudover skiftede Fatma Øktem fra Horsenskredsen til Skanderborgkredsen i år 2016.Øktem var gift med Bünyamin Simsek, der er medlem af Aarhus Byråd. Parret blev skilt i 2015.

Folketingsvalget 2019 i Grønland

Folketingsvalget 2019 i Grønland er en del af folketingsvalget 2019. Ved valget vælges i Grønland 2 af de 179 medlemmer i det danske Folketing. Valget afholdes 5. juni 2019.

Folketingsvalget 2019 på Færøerne

Folketingsvalget 2019 på Færøerne var en del af folketingsvalget 2019. Ved valget valgtes på Færøerne 2 af de 179 medlemmer i det danske Folketing. Valget afholdes 5. juni 2019.

Himmerlandkredsen

Himmerlandskredsen er en opstillingskreds i Nordjyllands Storkreds.

Kredsen blev oprettet i 2007. Den består af Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune.

Kredsen er dannet af de tidligere kommuner Løgstør, Farsø, Års, Støvring og Nørager fra den tidligere Aarskredsen samt Skørping Kommune fra Hobrokredsen. Disse to kredse lå i Nordjyllands Amtskreds. Desuden er det meste af den tidligere Aalestrup Kommune fra Viborgkredsen i Viborg Amtskreds blevet en del af Himmerlandskredsen.

Kredsen er efter folketingsvalget 2019 repræsenteret i Folketinget af Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) og Marie Bjerre (Venstre).

Isabella Arendt

Isabella Arendt Vlasman (tidligere Isabella Arendt Laursen; født 7. maj 1993 i Fredericia) er fungerende formand for Kristendemokraterne, partiets familieordfører og spidskandidat i Østjyllands Storkreds til Folketingsvalget 2019.

Som følge af ønske om en måneds stressrelateret sygeorlov fra Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, midt i valgkampen forud for folketingsvalget 2019 er Isabella Arendt pr. 13. maj 2019 konstitueret som fungerende formand for partiet.

Kasper Sand Kjær

Kasper Sand Kjær (født 4. maj 1989 i Randers) er siden folketingsvalget 2019 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Kathrine Olldag

Kathrine Olldag er medlem af Folketinget for Radikale Venstre, valgt som en af to radikale i Sjællands Storkreds ved Folketingsvalget 2019. Hun blev udnævnt som folketingsgruppens skatte- og kommunalordfører.

Klaus Riskær Pedersen (parti)

Ikke at forveksle med personen af samme navn.Klaus Riskær Pedersen eller Partiet Klaus Riskær Pedersen er en forening stiftet i 2018. Den 27. februar 2019 godkendte Økonomi- og Indenrigsministeriet partiet som et opstillingsberettiget politisk parti til folketingsvalget 2019 under partibogstavet E. Partiet er stiftet af Klaus Riskær Pedersen.

Ved folketingsvalget 2019 opnåede partiet 0,8% af stemmerne og opnåede således ikke repræsentation i Folketinget.

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard (født 18. januar 1991) er en dansk jurist og politiker. Han er medlem af Folketinget for Radikale Venstre, valgt som en af to radikale i Nordsjællands Storkreds ved Folketingsvalget 2019. Han blev udnævnt som folketingsgruppens retsordfører, etikordfører samt ordfører vdr. § 71-tilsynet.Hegaard har siddet i Fredensborg Kommunes byråd i 3 perioder, valgt for første gang som kun 18-årig ved kommunalvalget 2009, igen i 2013 og 2017. Hegaard vikarierede desuden for Martin Lidegaard som suppleant for det nordsjællandske radikale mandat i Folketinget, i løbet af Lidegaards barsel i 2017.

Næste folketingsvalg

Næste folketingsvalg skal afholdes senest 4. juni 2023 (seneste valg var folketingsvalget 2019).

Orla Østerby

Orla Østerby (født 29. februar 1952) er dansk politiker og medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Han har tidligere været midlertidig medlem af Folketinget for partiet:

Den 15. december 2016 indtrådte Østerby i Folketinget, hvor han er suppleant for partiformand Søren Pape Poulsen, der var blevet justitsminister i den nye regering den 28. november 2016.

Østerby blev ved Folketingsvalget 2019 valgt i Vestjyllands Storkreds med 1.098 personlige stemmer.

Rasmus Stoklund

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen (født 17. marts 1984) er en dansk politiker, som blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet ved Folketingsvalget 2019. Frem til sit valg til Folketinget arbejdede han som Erhvervspolitisk chef for Dansk Metal.

Stemmespild

I et valgsystem er der stemmespild, når en stemme ikke bliver brugt til at få en kandidat eller et parti valgt ind. Blandt andet er en stemme spildt, hvis den gives til et parti der falder under en spærregrænse. En af hovedprincipperne indenfor gerrymandering er at maksimere stemmespild hos partier man vil skade, for eksempel ved at sprede en gruppe vælgere mellem mange valgkredse hvor de er i mindretal.

Under proportionale valgmetoder som i Danmark er stemmespildet minimalt, men især spærregrænsen på 2% gør at mange stemmer spildes. Ved folketingsvalget 2019 var der tre partier under 2%, hvilket betød 153.923 spildte stemmer, det højeste antal siden 1990. Før 1918 havde man det system ved valg til Folketinget, at hver valgkreds valgte ét medlem til Folketinget, hvorfor de stemmer, der blev afgivet i de enkelte kredse på andre kandidater end den valgte i praksis var spildt. Dette gav en meget høj spildprocent af stemmer, som f.eks. ved folketingsvalget 1903, hvor stemmespildet blev vurderet til ca. 42 procent af stemmerne ifølge folketingsmedlem Ellinger fra HøjreI lande som Storbritannien og USA, der begge bruger flertalsvalg i enkeltmandskredse, er der forholdsvis meget stemmespild, fordi kun den mest populære kandidat i hver kreds vælges ind, og stemmer på alle andre kandidater dermed er spildt.

Stram Kurs

Stram Kurs er et dansk højreradikalt politisk parti stiftet i 2017 af advokat Rasmus Paludan. Det vil modarbejde og forbyde islam i Danmark, og dets politik beskrives af eksperter og medier som (yderligtgående) islamkritisk, islamfjendsk eller antimuslimsk. Den 6. maj 2019 blev det opstillingsberettiget til Folketingsvalget 2019, hvor partiet fik tildelt partibogstavet P, men kom ikke ind i Folketinget med 1,8% af stemmerne.

Susanne Zimmer

Susanne Zimmer er en dansk politiker der sidder i Folketinget for Alternativet.

Hun blev valgt ind ved Folketingsvalget 2019 i Nordjyllands Storkreds.

Folketingsvalg efter 1849-grundloven
Folketingsvalg efter 1866-grundloven
Folketingsvalg efter 1915-grundloven
Folketingsvalg efter 1953-grundloven

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.