Flint

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Flint i betydningen stenarten flint. Opslagsordet har også en anden betydning, se Flint (flertydig).
Kleine feuersteine
Små flintesten som har en diameter på flere centimeter.

Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende. De har mange gange kalk på ydersiden, i huller og flintesten findes normalt sammen med kridt og/eller gips. De hvide pletter på flints yderside kan også være opal, der ikke som kalk bruser op hvis man drypper syre på.

Flintesten findes hovedsageligt i lag fra juratiden og i øvre kridt i op til 10 cm uregelmæssige formede knolde. Flintesten består hovedsageligt af kryptokrystaller (kornstørrelser mindre end 1 mikrometer) Chalcedon (siliciumdioxid). Flint er derfor et amorft stof og udviser ingen brudlinjer eller symmetrier, som krystallinske stoffer gør.

Indeslutninger af vand og luft, med størrelser på mindre end hvad et mikroskop kan forstørre, giver nogle flintesten en lys farve og kulstof farver den sort. Krystallografisk er der udover Chalcedon forskellige SiO2-modifikationer som f.eks.: kvarts, jaspis opal, agat.

Dannelse

Flintestens dannelse er ikke fuldstændig afklaret. Formodenligt sørger kiselsyreholdige opløsninger ved diagenese for en fortrængelse af karbonater. Skaller og kisel fra havsvampe og kiselalger i flintesten dokumenterer den organiske oprindelse.

Herefter fulgte kiselsyredehydrering indefra og ud, hvilket giver flintesten sin løglignende struktur.

Feuersteinfelder wiki
Flintestensområde ved Rügen
Préforme de hache 223.1 (5)
Stenalderøkse af flint; længde 19.1 cm.
Feuerstein mit Loch-Huehnergott
Hühnergott, ildsten med hul.

Europæisk udbredelse

Flintestensforekomster findes i talrige jura- og kridttidsaflejringer overalt i Europa.

Anvendelse

I dag spiller flintesten en mindre rolle som råstof. I nogle typer af asfaltbelægningveje, anvendes flintesten til iblanding for at forbedre asfaltens reflekterende virkning. Fint malet flintesten anvendes som slibemiddel.

Fra det 16. århundrede til det 19. århundrede tjente ildsten (flintesten) i fyrtøj. Ildstenen slog mod et slagjern der herved gav en lille byge af gnister som tændte et let brændbart pulver.

Stenalderanvendelse

Fyrtøj fra stenalderen bestod af en ildsten, detonator/tændsats (let brændbart pulver) og pyrit (giver glødende gnister [?]) (se også Ötzi – 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnet Ismanden Ötzi).

Fra jernalderen langt op i tiden brugte man et ildstål til at slå imod en flintesten, for at trække gnister ned i trøsket træ eller et stykke Tøndersvamp, som var præpareret med urin (→ salpeter) for at øge antændeligheden.

Princippet med ildstål + flint blev brugt som tændanordning i de såkaldte "flintelåsbøsser" gennem mange generationer, og i princippet er det den samme mekanisme, som man bruger, når man drejer på lighterens tændhjul.

Ildstensknolde med et naturligt hul (aftryk af en koralarm eller slebet af sand og grus) blev også anvendt som talisman.

Redskaber

Man har brugt flint til redskaber i alle de dele af verden, også i områder hvor der ikke var flint, da man har handlet med det. Således har man eksporteret flint fra miner i Nordjylland til Nordnorge.

Langt senere, nemlig da man ikke længere brugte flint til værktøj, blev jordfundne flinteøkser omfattet med ærefrygt og forstået som "tordenkiler". Det forklarer associationen mellem torden og Thors "hammer".

Litteratur/reference

  • Rind, M.M. (Hrsg): Feuerstein: Rohstoff der Steinzeit ; Bergbau und Bearbeitungstechnik, Museumsheft/Archäologisches Museum der Stadt Kelheim; 3, Leidorf, 1987. ISBN 3-924734-60-7
  • Per Smed: Sten i det danske landskab, Geografforlaget 1995, ISBN 87-7702-165-7 kan også anbefales hvis man vil læse om sten/bjergarter.

Se også

Eksterne henvisninger

Ahrensburgkultur

Ahrensburgkulturen er en arkæologisk kultur, der i istidens sidste fase (ca. 10.500 f.Kr. – 9.000 f.Kr.) udøvedes i den sydlige, isfrie del af det skandinaviske område. Ahrensburgkulturen, der var en tundrajægerkultur, afløste i dette område Brommekulturen og blev afløst af Maglemosekulturen. Sammen med Hamburgkulturen, Federmesserkulturen og Brommekulturen hører Ahrensburgkulturen til gruppen af rensdyrjægerkulturer i modsætning til den efterfølgende Maglemosekultur, der udpræget er en skovjægerkultur. At en boplads fra Ahrensburgkulturen, Stellmoor, lå oven på en boplads fra den tidligere Hamburgkultur antyder, at Ahrensburgkulturen var en videreudvikling af Hamburgkulturen.

Ahrensburgkulturen har navn efter fundstedet, Ahrensburg-tunneldalen i det sydøstlige Holsten, udgravet af Alfred Rust i 1930'erne.

Andreas Flint

Andreas Flint (Flindt) (født 4. marts 1767 i København, død 19. september 1824 sammesteds) var en dansk kobberstikker, bror til Johannes, Niels og Ole Flint (den yngre).

Brommekultur

Brommekulturen er benævnelsen for en blandet skov- og tundrajægerlivsform, der blev udøvet i det sydskandinaviske område i istidens afsluttende faser (ca. 11.400 f.Kr. – ca. 10.500 f.Kr.). Brommekulturen afløste Federmesserkulturen og afløstes af Ahrensburgkulturen.

Brommekulturen har navn efter fundstedet Bromme i Midtsjælland, oprindelig opdaget af Erik Westerby og siden undersøgt af Therkel Mathiassen.

Bronzealder

Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Bronzealderen har sit navn efter bronze, der var det mest avancerede materiale til redskaber, våben og smykker. Bronze er en legering af ca. 90% kobber og 10% tin. Stenredskaber var forsat i brug frem til romersk jernalder.

Bronzealderen indtræffer på forskellige tidspunkter i forskellige områder: de tidligst kendte bronzegenstande stammer fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder bronzen sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr. og Skandinavien 1800 f.Kr. I Kina kendes bronze fra 2000 f.Kr..

I Fjernøsten bruges en anden teknik til støbning end i Mellemøsten og Europa.

I den første tid er bronze kun til ornamenter i sparsom mængde, da tin var svært tilgængeligt. Først omkring 2000 f.Kr. blomstrer den internationale samhandel, fordi tin udvindes i England, og det bliver nu muligt at lave våben og redskaber i større mængder.

Fra omkring år 1800 f.Kr. var der en selvstændig nordisk bronzealderkultur. Kobber og tin til bronzen blev byttet for rav og skind. Det blev byttet mod flint i Nordnorge.

Fra Danmark sejledes flint langs Norges kyst. Skindene blev sejlet op ad Elben, hvor de og ravet blev solgt for kobber, og kobber og skind blev solgt i England for tin. Rav har næppe været så stor en handelsvare, som tidligere antaget, hvorimod uld og især uldklæder angiveligt var en eftertragtet eksport og handelsvare, hvor et enkelt klædestykke kunne omsættes for bronze til adskillige sværd .

Støbningen krævede stor kunnen, og kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal.

Det nye og eksotiske materiales udbredelse til Sydskandinavien skyldes antagelig en organiseret handel styret af en magtfuld overklasse. Det var dyrt at udruste de lange handelsrejser.

Der findes ingen skriftlige kilder fra den nordiske bronzealder, hvorfor forståelsen af den periode er baseret på de mange prægtige våben, smykker og gravfund (fx Egtvedpigen), samt mere rituelle sager som lur-instrumenter og den unikke Solvogn.

Bronzealderen i Danmark inddeles i:

Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III

Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.

Inddelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev udtænkt af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.

Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr.

Familien Flintstone

Familien Flintstone (også kendt som The Flintstones eller Familien Flint) er en amerikansk tegnefilmserie, der foregår i et stenaldermiljø. Serien vistes første gang på amerikansk tv i 1960.

Familien Flint, som serien kom til at hedde på dansk, blev første gang vist på Danmarks Radio i 1961. I 1994 blev serien sendt på TV3.Serien sendes med dansk tale på Boomerang.

Der er også lavet et par biograffilm, hvor rollerne spilles af levende skuespillere såsom John Goodman som Fred Flintstone.

Givskud

Givskud er en lille by i Sydjylland med 593 indbyggere (2019), beliggende i Givskud Sogn. Byen ligger i Vejle Kommune og hører til Region Syddanmark.

Udover Givskud Kirke bestod den kun af nogle få gårde, en skole og en præstegård i 1800-tallet. Senere kom også en kro til. Det var dog først omkring 1969 at landsbyen for alvor fik opmærksomhed. Dette år startede Givskud Zoo under navnet Løveparken Givskud og var en nyskabelse indenfor zoologiske haver, idet de besøgende kunne køre rundt blandt løver i egne privatbiler. Senere kom der også giraffer, næsehorn, bisoner og elefanter til og haven rummer i dag mere end 70 forskellige dyrearter. Givskud Zoo er i dag en meget stor attraktion i Jylland.

Givskud ligger ca. 20,8 kilometer nordvest for regionshovedbyen Vejle og omtrent 8,4 kilometer sydøst for hedebyen Give.

Umiddelbart øst for Givskud ligger Bjerlev Hede, hvor en kærvspids af flint er fundet. Spidsen anses for Danmarks ældste jagtredskab og er udstillet på Nationalmuseet.

Hamburgkultur

Hamburgkulturen er benævnelsen for den tundrajægerkultur, der blev udøvet i det nordvesteuropæiske lavland, herunder det sydskandinaviske område, i istidens afsluttende faser (ca. 13.500 f.Kr. – ca. 12.000 f.Kr.), da den første varmeperiode satte ind. Hamburgkulturen var sammen med Creswellkulturen i England en videreudvikling af Madeleinekulturen og hører sammen med disse samt Federmesserkulturen, Brommekulturen og Ahrensburgkulturen til gruppen af tundrajægerkulturer (i modsætning til de efterfølgende skovjægerkulturer: Maglemosekultur og Kongemosekultur). Der skelnes mellem en ældre og en yngre fase.

Hamburgkulturen har navn efter Hamburg i nærheden af et fundsted (Meiendorf) i Holsten. Meiendorf blev udgravet 1933-1934 af Alfred Rust.

Hamburgkulturens udbredelsesområde strækker sig fra Frankrig i sydvest til egnene omkring Oder i øst.

Hellekiste

Gravkister eller hellekister fra den yngre stenalder i Danmark er en egen art af stenalderens større fællesgrave, bestemte for gentagne gravlægninger. De tilhører udelukkende stenalderens sidste afsnit og findes over de samme områder som de ældre, "megalitiske" grave, dysser og jættestuer, nemlig øerne (Skåne), de østlige og nordlige dele af Jylland, sjældent andetsteds. Bedst kendte er de på Sjælland. Det er her aflange stenkister, i reglen med længderetning øst-vest, sædvanlig 2½-3 m lange, ⅔-¾ m brede og af lignende højde. De er bygget af anselige sidesten, med flade stenheller til dække; mellemrum er ofte dækkede med klining af ler, og det hele skærmes af en jordhøj. De kan være anlagt på jordfladen eller lidt nedsænket i undergrunden, i reglen som centralanlæg, sjældnere i ældre høje. Sædvanlig ses det, at østenden har været den lettest tilgængelige adgang, hvorigennem ny gravlægninger foregik. Der er fundet dele af indtil 15-16 individer i én gravkiste, oftest færre eller helt få. Kun det sidst nedlagte individs skelet ligger i orden; de tidligere er mere eller mindre forstyrrede ved de følgende, ofte voldelig skudte tilbage mod vest. De ledsagende oldsager er oftest fåtallige; der forekommer dolke og pilespidser af flint, samt simple lerkar, sjælden smykker: af skifer, hunde- eller svinetænder, perlemorsperler.

I Jylland (og Skåne) synes gravkister at spænde over en længere periode. En ældre type er bredere, vender mest i nord-syd og har en gang eller et forrum af nær samme bredde som kamret, fra hvilket det skilles ved tærskel, lodrette sten eller lignende. En senere type ligner de sjællandske. Skønt skeletdelene næsten altid er helt opløste, tyder nogle af de jyske fund på lige så stærk benyttelse som de sjællandske. Samtidig med, at der byggedes gravkister, er man i mange tilfælde vedblevet med at benytte de ældre gravformer.

Hårbølle

Hårbølle er en landsby på det vestlige Møn mellem Fanefjord og Fanefjord Skov, lidt syd for Store Damme i Fanefjord Sogn, Vordingborg Kommune.

Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33, dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle.

Hårbølle fik 1727 en rytterskole, og landsbyen blev udskiftet i 1771Der findes i området meget flint, som har givet grundlag for Hårbølle Stenminer med mange arbejdspladser. Da der ikke længere kunne graves på land, begyndte man at hente råvarerne fra

havbunden ved hjælp af sandsugere. Mange arbejdere fik stenlunger af arbejdet i minerne.

I Hårbølle er der fundet 16 flintdolke fra slutningen af stenalderen. I Hårbølle Hestehave er der udgravet en gravplads fra yngre bronzealder.

Ved Hårbølle Bro blev der opført en havn og en foderstofforretning. En dampskibsforbindelse anløb Hårbølle, Bogø, Stubbekøbing og Masnedsund med togforbindelse til København.

I området findes en af Danmarks største langdysser Grønsalen eller Grønjægers Høj. Den ligger ved Fanefjord Kirke og er ca. 100 meter lang og 10 meter bred.

Kreml

Kreml (russisk: кремль, tr. kreml, dansk: ~ fæstning; samme rod som i Kremen (russisk: кремень, tr. kremen, dansk: ~ flint) er et stort befæstet centralt kompleks i historiske russiske byer. Ordet bruges ofte for at henvise til det mest berømte, Kreml i Moskva, byens ældste del med monumentalbygninger fra 1400-tallet og frem, eller som synonym for den russiske regering, der har til huse der.

Maglemosekultur

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Maglemosekultur er benævnelsen på den skovjægerkultur, der i jægerstenalderens ældre del (ca. 9.000 f.Kr. – ca. 6.400 f.Kr.), udøvedes i det nordvestlige europæiske lavland, da afsmeltningen af indlandsisen i det sydlige Skandinavien var afsluttet og afsmeltningen i de nordlige dele af den skandinaviske halvø blev fuldendt. Maglemosetiden underinddeles i tidlig Maglemosetid (ca. 9.000 f.Kr. – ca. 7.800 f.Kr.), mellemste Maglemosetid (ca. 7.800 f.Kr. – ca. 7.000 f.Kr.) og sen Maglemosetid (ca. 7.000 f.Kr. – ca. 6.400 f.Kr.) efter formen på de mikrolitter, der indgik i fangstredskaberne: i tidlig Maglemosetid var lancetformede mikrolitter enerådende, i mellemste Maglemosetid blev de suppleret med ligebenede trekantmikrolitter, i sen Maglemosetid var brede trekanter med svajede kortsider fremherskende, mens lancetmikrolitterne forsvandt. Den periode, hvor maglemosekulturen rådede, kendetegnedes af store forandringer såvel i klimatisk henseende som til levevilkår for planter, dyr og mennesker. Det er en periode kendetegnet ved, at klima- og plantebælter løbende forskubbedes nordover. I klimatisk henseende rækker maglemosetiden fra den præboreale tid over den boreale periode til begyndelsen af atlantisk tid.

Maglemosekulturen er opkaldt efter fundstedet Maglemose ved Mullerup i Vestsjælland. Dette fundsted blev udgravet af Georg Sarauw i 1900.

Maglemosekulturen afløstes af Kongemosekulturen.

Mammoth Cave National Park

Mammoth Cave National Park er en nationalpark, biosfærereservat og et verdensarvområde i delstaten Kentucky i USA. Parken blev etableret 1. juli 1941, og er på 213 km². Den vigtigste attraktion i nationalparken er Mammoth Cave, som er verdens længste grottesystem med 630 km kendte gange. Det fuldstændige navn på systemet er Mammoth-Flint Ridge Cave System.

Bjerggrunden i området er kalksten med et lag sandsten på toppen.

Der har været menneskelig aktivitet i området i mere end 6.000 år. Arkæologiske udgravninger, kombineret med kulstof 14-datering af godt bevaret menneskeligt affald viser at hulerne har været beboet/brugt både under den tidlige jæger/samler-kulturtrin og senere jorddyrkende tid.

Under krigen i 1812 var gruberne interessant på grund af forekomsterne af salpeter og kalciumnitrat. Interessen for grotterne som turistmål begyndte i 1830'erne. Jenny Lind besøgte grotterne i 1851, og Ole Bull skal have givet en koncert her. Der blev anlagt jernbane i 1886 og flodhavn 1906.

Det meste af parkens areal ligger i Edmonson County, men parken har også mindre områder som strækker sig østover ind Hart og Barren County.

De første initiativer for fredning startede i 1926. Nationalparken blev oprettet i 1941; den blev verdensarvsområde i 1981 – som landets fjerde, og biosfærereservat i 1990.

Blandt dyrelivet i hulerne er der otte forskellige flagermusarter, Kentucky-hulerejer, fiskearten amblyopsis spelaea og halepadder. Over jordoverfladen ligger floden Green River, 110 kilometer vandrestier, jordfaldshuller og kilder. Der er aldrig fundet fossiler eller rester af mammuter i grotterne, og navnet refererer til grotternes størrelse.

Minedrift

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre. Udvundne materialer kan være bauxit, kul, kobber, guld, sølv, diamanter, jern, bly, kalksten, magnesiumcarbonat, nikkel, fosfat, olieskifer, stensalt, tin, uran og molybdæn. Alle materialer, der ikke kan blive til ved hjælp af landbrugsmæssige metoder eller fremstilles kunstigt i et laboratorium, brydes normalt i miner. Minedrift i en bredere forstand er udvinding af ikke-vedvarende ressourcer (fx råolie, naturgas eller endda vand).

Den ældste kendte mine er "Lion Cave" i Swaziland, som kulstof 14-datering viser at være omkring 43.000 år gammel. I minen udgravede menesker under den ældste stenalder hæmatit til udvinding af det røde pigment okker. Miner af tilsvarende alder i Ungarn, menes at være steder, hvor neandertalerne kan have udvundet flint til våben og redskaber.

Spider-Man 3

Spider-Man 3 er en superheltefilm fra 2007. Det er den tredje film i Spider-Man filmserien, baseret på tegneserien af samme navn. Filmen er instrueret af Sam Raimi, der også har instrueret de to første Spider-Man film.

Medvirkende er blandt andet Tobey Maguire, Kirsten Dunst, James Franco, Rosemary Harris og J. K. Simmons, der alle har medvirket i de to første film. Af nye medvirkende er blandt andet Topher Grace, Bryce Dallas Howard og Thomas Haden Church.

Spider-Man 3 premierede kommercielt i adskillige lande den 1. maj 2007, og havde premiere i Danmark den 3. maj, en dag før premieredagen i USA.

Filmen begynder med at Peter Parker vælter sig i sin succes som Spider-Man, imens Mary Jane Watson gør sin karriere på Broadway. Harry Osborn leder stadig efter hævn for sin fars død, og en flygtet fange, ved navn Flint Marko, falder ned i en partikelaccelerator, og bliver lavet om til en formskiftende sand-manipulator. En alien symbiot styrter ned på Jorden, og bliver forbundet med Peter, som påvirker Peter's opførsel til det værste. Da symbioten forsvinder igen, tager den plads inden i Eddie Brock Jr., en fotograf-rival til Peter, og dette gør at Peter må kæmpe mod hans største udfordrer – ham selv.

Spider-Man 3 havde premiere i de fleste internationale lande, den 3. maj 2007, og havde premiere i USA den 4. maj 2007, i både normale, men også i IMAX biografer. Selvom filmen modtog forskellige slags kritik, hvis man sammenligner med de 2 foregående film, så sprang filmen alle rammer de første par uger, den blev vist, i både USA og IMAX biografer. Den indtjente $891 millioner worldwide, og blev dermed den 3. bedst indtjente film i 2007, og den bedst indtjente film i Spider-Man trilogien. Trods filmens store biografsucces, var DVD-udgivelsen ikke helt hvad filmindustrien havde regnet med.

Stenaldercenter Ertebølle

Stenaldercenter Ertebølle er et museum og oplevelsescenter, som beskæftiger sig med Ertebøllekulturen.

Centeret ligger ved Limfjorden og har som idegrundlag at skildre naturen og menneskers livsbetingelser omkring Ertebølle for 6.000-7.000 år siden. Udstillingen rummer en række arkæologiske fund, f.eks. redskaber udført i flint eller i ben.

Et udsnit af en rekonstrueret køkkenmødding fortæller om datidens føde. Her afsløres det, at man fra havet hentede fisk og østers, og at man i de store skove kunne jage vildsvin, kronhjort, rådyr, elg og urokse.

En rekonstrueret boplads giver eksempler på, hvordan datidens hytter kan have set ud. Man kan her opleve, hvordan flint forarbejdes til økser og andre redskaber.

I 2013 blev centeret overdraget til Vesthimmerlands Museum. Den 15. juni 2019 åbnede Stenaldercenter Ertebølle et nyt udendørs oplevelseslandskab med hytter, værksteder og mulighed for at sejle i stammebåd.

Stevns Klint

Stevns Kilnt er den 17 km lange og op til 41 m høje klint der afgrænser Stevns mod øst. Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvslisten i 2014. På Stevns Klint markerer et lag af fiskeler tydeligst i hele verden som et gyldent søm en af de største naturkatastrofer og masseudryddelser i Jordens historie. Fiskeleret indeholder unormalt meget af platinmetallet iridium.

Klinten består øverst af bryozokalk (limsten), der fra middelalderen blev brugt til bygningssten. Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i København. Brydningen ophørte i 1940'erne.

University of Michigan

University of Michigan (UM, U-M, U of M eller UMich) er et offentligt (delstatsejet) universitet i Michigan i USA. UM er et anerkendt forskningsuniversitet og er flagskibet indenfor højere uddannelse i Michigan. Det tilhører de kvalitetsmæssigt højt rangerede Public Ivy-universiteter.

Universitetet indtog i 2008 18. pladsen globalt på Time's liste over verdens bedste universiteter.Fordelingen af studerende mellem de tre campuser ved UM er:

UM Ann Arbor – 40 025 studenter (2006)

UM Dearborn – 8 556 studenter (2006)

UM Flint – 6 527 studenter (2006)

Volkswagen New Beetle

Volkswagen New Beetle var en bilmodel fra Volkswagen, som blev bygget mellem januar 1998 og juli 2010 og hvis retrodesign var rettet mod Volkswagen Type 1.

I efteråret 2011 kom efterfølgeren Volkswagen Beetle på markedet.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.