Ferrari

Ferrari S.p.A. er en multinational italiensk sportsbils-producent med hovedsæde i Maranello, Italien. Virksomheden er grundlagt af Enzo Ferrari i 1929, som Scuderia Ferrari, og virksomheden sponsorerede racerkørere og fremstillede racerbiler indtil produktionen af biler til gadebrug blev påbegyndt i 1947 under navnet Ferrari S.p.A. Gennem hele sin historie har Ferrari deltaget i racerløb, især i Formel 1, og bilerne ses generelt som et symbol på luksus og rigdom.

Ferraris logo er et gult skjold med en stejlende sort hingst. Deraf kommer Ferraris kælenavn Cavallino Rampante.

Ferrari SpA.
フェラーリ本社前 (36309429124)
Virksomhedsinformation
Selskabsform Privat Virksomhed
Branche Racerbiler
Grundlagt 13 september 1939; i Modena, Italien (as Auto Avio Costruzioni) [1]
Hovedsæde Maranello, Italien
Nøglepersoner Enzo Ferrari (Grundlægger)
Produkter Ferrari gadebiler, og Ferrari racerbiler. 7.044 biler (2011)[2]
Regnskab
Omsætning 2,2 mia. Euro (2011)[2]
Organisation
Antal ansatte
2.695 (2011)[2]
Eksterne henvisninger
Ferrari.com

Historie

Enzo Ferrari begyndte sin karriere som racerkører, men fandt efterhånden ud af, at hans evner var større indenfor ledelse. Han var teamchef for Alfa Romeo gennem 1920'erne og 1930'erne, men havde afbrudt disse bånd i 1938 for at udvikle sine egne biler. Hans fratrædelsesordning med Alfa Romeo stipulerede, at han ikke måtte benytte sit eget navn, så disse biler blev bygget under navnet Auto Avio Construzioni. Da krigen kom, blev hans fabrik i Modena lagt om til krigsproduktion. Efter krigen kunne Enzo ikke komme hurtigt nok i gang med at lave racerbiler igen og etablerede sig i Maranello (10 km syd for Modena), så allerede i 1946 fremstod den første "rigtige" Ferrari model 166. Enzo indså dog hurtigt, at præmiepenge ikke kunne finansiere hans racerteam, så han besluttede at fremstille gadebiler på grundlag af racermodellerne og sælge til eksorbitant høje priser. Denne strategi var vovet set med baggrund i tidens økonomi, men der var dog stadig nok rige til at holde Ferrari oppe. Og de priser, han tog, (og hans firma stadig gør), øgede blot "mystikken" om bilmærket.

I starten af 1960'erne forsøgte Ford at købe Ferrari, og man kom meget langt i realitetsforhandlinger, før Enzo alligevel sagde nej, da Enzo ikke ville give slip på Racerafdeling. Der er siden blevet spekuleret i, at Enzo nok var klar til at sælge, men kun til et andet italiensk firma, og hans forhandlinger med Ford kun var for at lokke disse ud af busken. Desværre for Enzo lykkedes den plan ikke. Og da Henry Ford II samtidig blev sur og påbegyndte en jagt på Ferrari på forskellige motorsportsbaner med Fords eget team, var midten og slutningen af 1960'erne ikke en god periode for Ferrari. Det hele endte med, at Ferrari solgte hele personbilsproduktionen og halvdelen af racerbilsproduktionen til Fiat i 1968. Dog beholdt Enzo den enevældige ledelse af racerteamet. Man kan spekulere på, hvor hårdt et slag det var for ham, da hans første kærlighed altid var racerbilerne, og personbilerne "kun" var en måde at tjene penge til racerteamet på.

Enzo døde 90 år gammel i 1988, hvorefter Fiat erhvervede 40 procent af de udestående aktier i racerteamet, mens Ferraris "uægte" søn Piero Lardi Ferrari arvede de sidste 10 procent. Efter Enzos død har Fiat formået at vedligeholde myterne og legenden om Ferrari som noget særligt. Det skyldes ikke mindst, at man siden 1993 har haft Luca di Montezemolo i direktørstolen. Han har i enestående grad formået at forvalte arven efter Enzo, måske endda med endnu større succes end Enzo selv. Han begyndte sin direktørtid med at udpege franske Jean Todt til teammanager for racerteamet, og denne har fået knyttet stort set alt, hvad der er bedst i formel 1 til Ferrari, hvilket har medført, at Ferrari i dag står som totalt dominerende i denne sport. Di Montezemolo har på personbilsområdet gennemtrumfet en uhørt kvalitetsforbedring af bilerne, samt haft en restriktiv produktionspolitik (maksimalt 5.000 biler pr. år), der har resulteret i, at efterspørgslen til stadighed overgår udbuddet.

Fiat købte i 1999 Maserati af Alejandro de Tomaso, og slog dem sammen med Ferrari i én forretningsenhed under di Montezemolo ledelse. Hans første skridt var at lukke Maserati i et år for at renovere produktionen. Samtidig udvikledes en helt ny model, og det blev siden til yderligere to modeller. Grundet de interne problemer i FIAT udskilte man igen Maserati i 2005 og lagde dem ind under Alfa Romeo's ledelse.

I dag (oktober 2006) fremstiller Ferrari modellerne: F430, 599 GTB Fiorano, 612 Scaglietti og supermodellen "Enzo" – Dog produceres sidstnævnte ikke mere, da der kun er lavet 400 eksemplarer. I Danmark sælges billigste model (F430) for DKK 3.286.000 og dyreste (599 GTB Fiorano F1 (F1=manuel gearkasse med automatisk kobling betjent v.hj.a. vippetaster/skiftepaler bag rattet "som i Formel 1")) for DKK 4.819.000. Enzo modellen lagerføres ikke men vil på danske plader koste i omegenen af 15-20 millioner kroner.

Farver

Op imod 90 procent af Ferraris nyere biler sælges som røde (rosso corsa = Italiens officielle racer farve), men gul er også en fremtrædende farve hos bilmærket, jævnfør den sorte stejlende hingst på en gul baggrund, der har sin oprindelse i at gul symboliserer byen Modena hvor Ferrari startede sit motorsport team.[3]

Modeller til gade og løb

Ferrari-250-GT-Berlinetta-1
Ferrari 250 GT Berlinetta Comp.
Ferrari 330 gtc
Ferrari 330 GTC
1972 Ferrari Daytona convertible
Ferrari Daytona Spider (1972)
Ferrari308gtb
Ferrari 308 GTB
Scarsdale Concours Enzo 2
Ferrari Enzo
2001 Ferrari 550 engine
Motoren på en Ferrari 550
Enzoferrari
Ferrari Enzo Malet af Tamás Kádár

Designer for Ferrari California: Michael Buchholdt

6-8 cylindere

  • Dino 206/246/208/308
  • Ferrari Mondial 8/QV (Cabriolet)
  • Ferrari 308/208
  • Ferrari 328
  • Ferrari 348 TB/TB/GTB/GTS/Spider/Speziale/GT Competizione
  • Ferrari F355 Berlinetta/GTS/Spider/F1 Spider Serie Fiorano
  • Ferrari 360 Modena/Spider
  • Ferrari F430
  • Ferrari California
  • Ferrari 458 Italia

12-cylindere

  • Ferrari 125 S
  • Ferrari 159/166
  • Ferrari 195
  • Ferrari 212
  • Ferrari 250
  • Ferrari 275
  • Ferrari 330
  • Ferrari 365 GT/GT4 2+2/GT4/BB/GTB/GTS/GTC/California Cabriolet
  • Ferrari 512 BB/BBI
  • Ferrari Testarossa, 512TR, 512M
  • Ferrari 550/575 Maranello, Barchetta Pinifarina und Superamerica
  • Ferrari 365 GT 2+2, GT4 2+2
  • Ferrari 400i und 412i
  • Ferrari 456 GT/MGT
  • 612 Scaglietti
  • Ferrari 599 GTB
  • Ferrari Enzo
  • Ferrari LaFerrari
  • Ferrari F12 Berlinetta

Supersportsvogne

Løbsmodeller

Prototyper og testdesigns

  • BB Berlinetta Boxer
  • Modulo
  • 250 GT Zagato 3Z
  • 365 GTC4 Spider
  • Pinin
  • FX
  • Mythos
  • Rosso
  • 360 Barchetta
  • F50 GT
  • GG50
  • Ferrari FXX
  • Ferrari F90

Se også

Kilder

  1. ^ Historie på auto.ferrari.com
  2. ^ a b c "Annual Report 2011". fiatspa.com. Hentet 2012-06-08.
  3. ^ The Official Ferrari Magazine", March 2009

Eksterne henvisninger

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.
Autodromo Enzo e Dino Ferrari

Autodromo Enzo e Dino Ferrari, bedre kendt som Imola, er en racerbane i nærheden af den italienske by Imola. Banen har i mange år været vært for San Marinos Grand Prix i Formel 1-serien, selvom banen ikke er beliggende i San Marino. Banen er opkaldt efter Ferraris stifter Enzo Ferrari og hans søn Dino. Når der køres formel 1 på banen betragtes den som Ferrariteamets hjemmebane.

Autodromo Nazionale Monza

Autodromo Nazionale Monza er et motorsportsanlæg ved byen Monza, nord for Milano i Italien.

Første spadestik til banen blev taget 15. maj 1922, og 3. september samme år blev Monza officielt indviet. Siden Formel 1-seriens etablering i 1950, har Monza lagt asfalt til Italiens Grand Prix, med undtagelse af 1980, hvor Imola-banen var vært.

I begyndelsen af tiden som Formel 1-vært, omkom flere kører og publikum under løb på Monza. Blandt andet den svenske racerkører Ronnie Peterson der omkom i 1978, efter at han var forulykket under et Formel 1-løb på banen.

Fernando Alonso

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Fernando Alonso Díaz (født 29. juli 1981, Oviedo) er en spansk Formel 1-racerkører.

Formel 1

Formel 1 regnes af mange som den fornemste klasse i motorsport. Det officielle verdensmesterskab for kørere med et decideret Formel 1-reglement blev startet i 1950. I 1958 tilføjede man et verdensmesterskab for konstruktører.

Formel 1-reglementet ændres ofte. I 2006 skiftede man den 3000 ccm V10 Motor ud med en 2400 ccm V8 Motor. Igen i 2014 skiftede man motoren ud til 1600 ccm V6 hybridmotor (Også kaldt 'Power Unit').

I 2009 indførte man 'KERS' (Kinetic Energy Recovery System), som høster energi fra bremserne ind i et batteri, som så kan give 80 ekstra hestekræfter i 6,67 sekunder hver omgang.

Minimumsvægten er 707 kg. (inklusiv kører)

I år (2019) deltager 10 hold, hvert med to biler. De fleste hold er i større eller mindre grad støttet af forskellige bilfabrikker. Ferrari, Mercedes, Renault og Honda deltager, enten som motorleverandør eller med eget team.

Formel 1 2002

Formel 1 2002 var den 56. sæson af FIA's Formel 1-verdensmesterskab. Sæsonen startede 3. marts og blev afsluttet 13. oktober. 24 kørere og 12 konstruktører konkurrerede over 17 løb om verdensmesterskabstitlen i henholdsvis kørermesterskabet og konstruktørmesterskabet.

Sæsonen blev fuldstændig domineret af Ferrari-teamet og Michael Schumacher, der ret hurtigt i sæsonen gjorde det klart, at de øvrige kørere reelt højst kunne nå andenpladsen. Schumacher sluttede på første- eller andenpladsen, bortset fra i Malaysia, hvor han blev nummer tre. Med 11 sejre satte han rekord for flest sejre i en sæson indtil da; den hidtidige rekord var ni sejre til en kører. Han satte også rekord for at være hurtigst til definitivt at sikre sig sejren, da han ikke længere kunne indhentes, da der manglede seks løb. Mesterskabet blev vundet med et forspring på 67 point til nummer to, holdkammeraten Rubens Barrichello, også rekord på det tidspunkt. Ferrari var så dominerende i sæsonen, at de to kørere opnåede lige så mange point som samtlige de øvrige holds kørere tilsammen.

Formel 1 2003

Formel 1 2003 var den 57. sæson af FIA's Formel 1-verdensmesterskab. Sæsonen startede 9. marts og blev afsluttet 12. oktober. 26 kørere og 10 konstruktører konkurrerede over 16 løb om verdensmesterskabstitlen i henholdsvis kørermesterskabet og konstruktørmesterskabet.

Michael Schumacher og Ferrari-teamet genvandt de to titler, men ikke nær så suverænt som året forinden. Der var spænding om kørermesterskabet til sidste løb, og Schumachers forspring til finske Kimi Räikkönen blev på blot to point.

Pointgivningen var blevet ændret fra de tidligere sæsoner, så de otte første i hvert løb nu fik point mod seks tidligere. De tildelte point var tidligere 10-6-4-3-2-1, hvilket blev ændret til 10-8-6-5-4-3-2-1. Hensigten var at give større spænding om mesterskabet, hvilket lykkedes.

Formel 1 2004

Formel 1 2004 var den 58. sæson af FIA's Formel 1-verdensmesterskab. Sæsonen startede 9. marts og blev afsluttet 24. oktober. 27 kørere og 10 konstruktører konkurrerede over 18 løb om verdensmesterskabstitlen i henholdsvis kørermesterskabet og konstruktørmesterskabet.

Michael Schumacher og Scuderia Ferrari Marlboro-teamet genvandt de to titler. Det var Schumachers femte mesterskab i træk (syvende i alt) og Ferraris sjette i træk. Spændingen forsvandt hurtigt, da Schumacher vandt 12 af de første 13 løb, og da hans holdkammerat Rubens Barrichello blev samlet toer, var Ferraris dominans markant; teamet sluttede med mere end dobbelt så mange point som nærmeste FOrfølger.

Formel 1 2011

Formel 1-VM 2011 var det 62. Formel 1 verdensmesterskab og blev arrangeret af FIA. Det startede 27. marts og sluttede 27. november, og totalt skulle der køres 19 formel 1-løb.

Vigtigste ændringer i forhold til 2011:

Ny dækleverndør: Pirelli

Diffuseren er bragt tilbage fra 175mm til 125mm, så at der opnås mindre downforce og dermed også at bandløse den dobbelte diffuser.

KERS vender tilbage igen. Man behøver ikke at bruge den.

Minimum vægten af bilerne forhøjes fra 620 kg til 640 kg. Dette pga. KERS

Et nyt system er indført. Drag Reduction System (DRS) giver muligheden for at reducere luftmodstanden for at tilskynde overhaling. (Se billedet)

FOTA har aftalt at den såkaldte F-duct bliver bandløst.

I 2011 blev den 107%-regel igen indført. Ved kvalifikationen i første runde (Q1) skal hver kører holde sig inden for 107% af den hurtigste runde. Hvis en kører ikke opnår det må denne kører ikke deltage i løbet på søndagen (med mindre, at hvis han er under 107% tiden i træningerne, så kan det være muligt).

Formel 1 2017

Formel 1 2017 var 2017-sæsonen af verdensmesterskabet i Formel 1. Det var 68. gang mesterskaberne blev afholdt. Der var 10 deltagende konstruktører, og 20 kørere, som begyndte sæsonen 26. marts på Albert Park i Melbourne, og sluttede 26. november på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi.

Serien administreres af Formula One Group, og har Fédération Internationale de l'Automobile som øverste myndighed, Det er den største løbsserie for formelbiler.

Frankrigs Grand Prix

Frankrigs Grand Prix (Grand Prix de France) var et Formel 1-løb som, med undtagelse af i 1955, blev arrangeret hvert år fra 1950 til 2008. De sidste 18 år blev løbet kørt på Magny Cours-banen i det centrale Frankrig.

Giovanni Ferrari

Giovanni Vincenzo Ferrari (født 6. december 1907, død 2. december 1982) var en italiensk fodboldspiller (midtbane/angriber) og senere -træner.

Ferrari blev verdensmester med Italiens landshold ved både VM 1934 på hjemmebane, og ved VM 1938 i Frankrig. Ved begge turneringer spillede han alle italienernes kampe. I alt nåede han at spille 45 kampe og score 14 mål for landsholdet.På klubplan repræsenterede Ferrari blandt andet Juventus og Inter, og vandt flere italienske mesterskaber med begge klubber.Efter at have indstillet sin aktive karriere var Ferrari i en årrække træner, blandt andet for sin gamle klub som aktiv, Inter, samt for det italienske landshold. Han stod i spidsen for italienerne ved VM 1962 i Chile.

Haas F1 Team

Haas F1 Team, tidigere kendt som Haas Formula, er et amerikansk Formel 1-team, grundlagt i 2014 af ingeniør Gene Haas.

Italiens Grand Prix

Italiens Grand Prix (Gran Premio d'Italia) er et Formel 1-løb som siden serien blev oprettet, har været et fast indslag i Formel 1-kalenderen. Det har været afholdt på Monza bortset fra 1980, da løbet blev kørt på Imola.

Kimi Räikkönen

Kimi Matias Räikkönen (født 17. oktober 1979 i Espoo) er en finsk racerkører. Han anses af fagfolk for at være en af de senere års bedste i Formel 1 og er den tredje finske verdensmester efter Keke Rosberg og Mika Häkkinen.

Lego Racers

Lego Racer var en produktlinje produceret af den danske legetøjskoncern LEGO, der indbefattede racerbiler og racerløb.

Det første sæt udkom i 1975 med en Formel 1-model. Temaet startede dog først rigtigt i 2001 med en serie mini racerbilier, der blev fremstillet af få større legoklodser. Sættene inkluderede også en affyringsmekanisme, der kunne bruges til at køre bilerne afsted.

Over tid har temaet udviklet sig og er blevet bragt mere på linje med andre lego-temaer, mens det stadig opfordrer til racerløb. Det har også inkluderet en række modeller af virkelige sportsvogne og racerbiler som bl.a. Lamborghini Gallardo og Ferrari FXX.

I 2012 blev temaet indstillet, og blev i 2015 erstattet med den nye serie Lego Speed Champions, der har et lignende logo.

Sauber

Alfa Romeo Sauber F1 Team er et schweizisk Formel 1-team, grundlagt i 1970'erne af Peter Sauber. Indtil 1993 deltog teamet i forskellige sportsvognklasser, inden de fra 1993-sæsonen debuterede i Formel 1.

Teamet har som uafhængig aldrig vundet et Formel 1-løb, indtil det i 2005 blev solgt til BMW, og fra 2006 til 2009 kørte under navnet BMW-Sauber. I den periode blev det til én sejr, inden BMW fra udgangen af 2009 trak sig ud af Formel 1, og solgte teamet tilbage til Peter Sauber. Fra 2011 var BMW-navnet fjernet fra teamets navn. Teamet har siden da benyttet motorer fra Ferrari typisk med ældre specifikationer, dette medførte at Sauber i juni 2017 skrev kontrakt med Honda om levering af motorer til 2018-sæsonen. Denne kontrakt blev dog annulleret og der blev lavet en ny kontrakt med Ferrari som indebar at teamet også skiftede navn til Alfa Romeo Sauber F1 Team.

Scuderia Ferrari

Scuderia Ferrari er en Formel 1-konstruktør, og er den ældste konstruktør i Formel 1. Teamet er styret af den italienske bilproducent Ferrari og opnåede stor succes med kørere som Alberto Ascari, Juan Manuel Fangio, Niki Lauda, Jody Scheckter, Michael Schumacher og Kimi Räikkönen.

De nuværende kørere er Sebastian Vettel og Charles Leclerc.

Sebastian Vettel

Sebastian Vettel (født 3. juli 1987 i Heppenheim, Vesttyskland) er en tysk racerkører, der pt. kører i Formel 1 for Scuderia Ferrari. Han fik sin Formel 1-debut i det amerikanske grandprix i 2007 og har siden kørt 201 Grand Prix'er. Han står noteret for 49 grand-prix-sejre og blev verdensmester i 2010, 2011, 2012 og 2013.

Tysklands Grand Prix

Tysklands Grand Prix (Großer Preis von Deutschland) er et Formel 1-løb som har lange traditioner i sporten. Det blev første gang afholdt på Nürburgring i 1951, et løb som blev vundet af Alberto Ascari. Siden 2007 er løbet blevet arrangeret hvert andet år på Hockenheimring-banen i det nordvestlige Baden-Württemberg og hvert andet år på Nürburgring i Rheinland-Pfalz.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.