Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark fandt sted 26. maj 2019 som del af Europa-Parlamentsvalget i hele EU. Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet,[1] samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.[2]

Europaparlamentsvalg 2019
Danmark
2014 ←
26. maj 2019


  Image of none Jeppe Kofod (cropped) Auken, Margrete-2393
Leder Morten Løkkegaard Jeppe Kofod Margrete Auken
Parti Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti
Alliance ALDE S&D G-EFA
Seneste valg 2 mandater,
16,7%
3 mandater,
19,1%
1 mandat,
10,9%
Mandater vundet 3 (+14. mandat) 3 2

  Image of none Morten Helveg Petersen Image of none
Leder Peter Kofod Morten Helveg Petersen Pernille Weiss
Parti Dansk Folkeparti Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti
Alliance ECR ALDE EPP
Seneste valg 4 mandater,
26,6%
1 mandat,
6,5%
1 mandat,
9,2%
Mandater vundet 1 2 1

  Nikolaj Villumsen 2013 Rina Ronja Kari Book Interview Rasmus Nordquist
Leder Nikolaj Villumsen Rina Ronja Kari Rasmus Nordqvist
Parti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Alternativet
Alliance GUE-NGL GUE-NGL Ingen
Seneste valg Ikke opstillet 1 mandat,
8,1%
Ikke opstillingsberettiget
Mandater vundet 1 0 0

  Mette Bock, Frihedsmuseet, 2017-05-04
Leder Mette Bock
Parti Liberal Alliance
Alliance Ingen
Seneste valg 0 mandater,
2,9%
Mandater vundet 0

Stemmeret

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år.[2] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[3] EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.[2]

Kandidater

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[2][4]

Opstillede partier

De opstillingsberettigede partier var:[5]

Alle 10 opstillingsberettigede partier havde valgt at stille op.[6]

Valgforbund

Følgende valgforbund blev indgået:[6]

  • Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Enhedslisten stillede op til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg havde partiet i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU som Enhedslisten deltager i som kollektivt medlem. En del medlemmer af Enhedslisten, herunder folketingsmedlem Christian Juhl, valgte dog ligesom tidligere at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Også Alternativet opstillede for første gang. De øvrige otte partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.[7]

Resultat

Liste Parti Valget i 2014[8] Valget i 2019[9][10] Ændring
Stemmer Pct. Mand. Stemmer Pct. Mand. Pct. Mand.
A Socialdemokratiet 435.245 19,1 % 3 592.645 21,5 % 3 Stigning +2,4 % Uændret 0
B Radikale Venstre 148.949 6,5 % 1 277.929 10,1 % 2 Stigning +3,6 % Stigning +1
C Det Konservative Folkeparti 208.262 9,1 % 1 170.544 6,2 % 1 Fald -2,9 % Uændret 0
F Socialistisk Folkeparti 249.305 11,0 % 1 364.895 13,2 % 2 Stigning +2,2 % Stigning +1
I Liberal Alliance 65.480 2,9 % 0 60.693 2,2 % 0 Fald -0,7 % Uændret 0
N Folkebevægelsen mod EU 183.724 8,1 % 1 102.101 3,7 % 0 Fald -4,4 % Fald -1
O Dansk Folkeparti 605.889 26,6 % 4 296.978 10,7 % 1 Fald -15,9 % Fald -3
V Venstre 379.840 16,7 % 2 648.203 23,5 % 3 (4) Stigning +6,8 % Stigning +1 (+2)
Ø Enhedslisten 151.903 5,5 % 1 Stigning +5,5 % Stigning +1
Å Alternativet 92.964 3,4 % 0 Stigning +3,4 % Uændret 0
I alt gyldige stemmer 2.276.694 100 % 13 2.758.855 100 % 13 (14)
Blanke stemmer 47.594 32.516
Andre ugyldige stemmer 7.929 8.658
I alt ugyldige stemmer 55.523 41.174
I alt afgivne stemmer 2.332.217 2.800.029

Valgdeltagelsen var 66,08 % ud af de 4.237.550 stemmeberettigede vælgere.[10] Det var den højeste stemmeprocent ved et europaparlamentsvalg i Danmark nogensinde. Den tidligere rekord var 59,5 % ved valget i 2009, hvor valgdeltagelsen blev fremmet af afholdelsen samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven.[11]

Valgforbundenes betydning

Radikale Venstre fik to mandater med 10,1 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 10,7 % af stemmerne fik ét mandat. Det skyldtes at de Radikale var i valgforbund med Alternativet, så valgforbundet samlet opnåede stemmer til to mandater. Dansk Folkeparti indgik som det eneste parti ikke i valgforbund.[12][13]

Valgte medlemmer

Følgende kandidater blev valgt til EU-parlamentet med antal personlige stemmer i parentes:[14][10][15]

Venstre
Socialdemokratiet
SF
Radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten

Personlige stemmer på andre kandidater

Følgende kandidater fik mindst 10.000 personlige stemmer uden at blive valgt:[18]

Se også

Noter

  1. ^ Hun træder ind i parlamentet, når Brexit er trådt i kraft
  2. ^ Ved regeringsdannelsen d. 27. juni 2019 blev Jeppe Kofod udnævnt til udenrigsminister, hvorfor Socialdemokratiets første stedfortræder Marianne Vind, som fik 27.396 personlige stemmer samme dag overtog posten som medlem af Europa-parlamentet.[16]
  3. ^ Efter valget meddelte Karsten Hønge at han ikke ville indtræde i Europa-Parlamentet, da han søgte genvalg ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Hans mandat gik videre til SF's første stedfortræder Kira Marie Peter-Hansen, som fik 15.765 personlige stemmer.[17]

Referencer

  1. ^ Valg til Europa-Parlamentet. Folketingets EU-Oplysning. Hentet 18. maj 2019.
  2. ^ a b c d Du skal stemme søndag den 26. maj. Folketingets EU-Oplysning. Hentet 18. maj 2019.
  3. ^ 28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet. DR. 10. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  4. ^ Digitale vælgererklæringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  5. ^ Opstillingsberettigede partier til Europa-Parlamentsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 20.maj 2019.
  6. ^ a b Fortegnelse over opstillede kandidatlister (partier) og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 29. april 2019. Hentet 20. maj 2019.
  7. ^ OVERBLIK Her er partiernes EU-spidskandidater: Der er kun uvished om DF. DR. 27. oktober 2018. Hentet 20. maj 2019.
  8. ^ Europa-Parlamentsvalg søndag 25. maj 2014. Resultater - hele landet. Danmarks Statistik. 12. juni 2014. Hentet 26. maj 2019.
  9. ^ Resultater EP-valg. Danmark. DR. 27. maj 00.56. Hentet 27. maj 2019.
  10. ^ a b c "Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  11. ^ Danskerne stemmer som aldrig før - valgdeltagelse slår alle rekorder. TV 2. 26. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  12. ^ Forstå valgforbundene: Derfor kan din stemme hjælpe et andet parti. DR. 26. maj. Hentet 29. maj 2019.
  13. ^ "Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale". Jyllands-Posten. 26. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  14. ^ Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer. Jydske Vestkysten. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  15. ^ Boier, Peter (27 May 2019). "Alle stemmer talt op: Her er de 14, der skal repræsentere Danmark i EU" (på Danish). DR.
  16. ^ Jensen, Thomas Klose (27. juni 2019). "Overrasket Kofod-afløser: Jeg havde ikke forestillet mig andet, end han skulle fortsætte det vigtige arbejde i EU". Danmarks Radio.
  17. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (27. maj 2019). "Karsten Hønge stemt ind, men takker nej til Europa-Parlamentet". TV2.
  18. ^ Valgte kandidater og stedfortrædere - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019. Danmarks Statistik. 28. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
Europa-Parlamentsvalget 2019

Europa-Parlamentsvalget 2019 var et politisk valg til Europa-Parlamentet der blev afholdt i EU mellem torsdag den 23. maj og søndag den 26. maj 2019. Det var det niende direkte valg til parlamentet (det første var i 1979). Den danske etape af valget blev afholdt den 26. maj.Valgdeltagelsen var rekordhøj i mange dele af EU, blandt andet på grund af debatten om Brexit. I unionen som helhed var stemmeprocenten på 50,95%, en fremgang på 8,34 procentpoint i forhold til forrige valg. Den danske stemmeprocent var 66,08%, det højeste ved et EU-valg nogensinde og 6,54 procentpoint højere end den hidtidige rekord i 2009.

I Danmark var Enhedslisten og Alternativet på stemmesedlen til Europa-Parlamentet for første gang. Enhedslisten har været opstillingsberettiget siden Europa-Parlamentsvalget 1999, men har ved tidligere valg undladt at benytte muligheden for at stille op. De har hidtil rådet deres vælgere til at stemme på Folkebevægelsen mod EU, på hvis liste adskillige Enhedslisten-medlemmer har været opstillet igennem tiden.

Sæsoner af Hammerslag

Sæsoner af Hammerslag er en oversigt over sæsonerne i det danske boligprogram Hammerslag, vist på DR1

1979
1984
1989
1994
1999
2004
2009
2014
2019

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.