England

England (på engelsk udtalt /ˈɪŋglənd/) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Landets indbyggere udgør mere end 83% af den samlede befolkning i Storbritannien,[3] og Englands fastland udgør det meste af de sydlige to tredjedele af øen Storbritannien og deler landegrænser med Skotland i nord og Wales i vest. Englands kyster grænser til Nordsøen, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Bristolkanalen og Den Engelske Kanal.

England
MottoDieu et mon droit (fransk: "Gud og min ret")
NationalmelodiIngen officiel; i praksis bruges Storbritanniens God Save the Queen
Europe location ENG2
Hovedstad
og største by
London
51°30′N 0°7′V / 51.500°N 0.117°V
Officielle sprog Engelsk[1]
Regeringsform Del af et konstitutionelt monarki
Elizabeth II
Boris Johnson
Indgår i det Forenede Kongerige
1. januar 1801
Areal
- Total
130.395 km2  (nr. 98)
Vand (%)
2%
Indbyggertal
- Anslået 2015
54.786.300[2]
- Folketælling 2011
53.013.000
407/km2 
BNP (nominelt) Anslået 2006
- Total
$1,9 billioner USD (nr. 7)
- Pr. indbygger
38.000 USD (nr. 19)
Valuta Pound sterling (GBP)
Tidszone GMT (UTC+0)
- Sommer (DST)
British Summer Time (UTC+1)
Kendings-
bogstaver (bil)
GB
Luftfartøjs-
registreringskode
G
Internetdomæne .uk
Telefonkode +44

Historie

Oldtiden

I bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin.

Fra år 43 til ca. 400 var størstedelen af England den romerske provins Britannien

Middelalderen

Kongeriget England var en stat i Vesteuropa på den sydlige del af øen Storbritannien. Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire til den normanniske erobring i 1066. Vilhelm 1. af England (10661087) valgte London som ny hovedstad. London tjente som hovedstad for kongeriget til dets "fusionering" i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i England. Byen har også tjent som hovedstad i både Kongeriget Storbritannien (17071801) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (18011922). I dag er den hovedstad i Det forenede Kongerige ("United Kingdom").

Kongeriget England kan spore sin oprindelse til heptarkiet, der var syv små kongeriger: Øst Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.

Kongerne af Wessex begyndte at dominere de andre kongeriger i løbet af det 8. århundrede. Det fortsatte op gennem det 9. århundrede. Alfred den Store, som regerede 871899, var den første konge af Wessex, som betegnede sig selv "Konge af England".

Hans søn, Edvard den Ældre som regerede 899 – 924, overgik sin fars militære bedrifter ved at udvide sit herredømme til Danelagen. Hans søster Ethelfledas død i 918 resulterede i, at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919.

I 927 faldt Northumbria, det sidste af kongerigerne fra tidlig middelalder, til Wessex-kongen Adalstein, en søn af Edvard den Ældre. Han var den første, der regerede over et samlet England (ikke den første de jure, men afgjort den første de facto). England er forblevet en politisk enhed.

I løbet af det 10. århundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark. Som svar på vikingernes røvertogter gav Æthelred 2. af England i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det førte til, at kongen af Danmark og Norge, Svend 1. (Svend Tveskæg), rettede sin opmærksomhed og vrede mod England i resten af sin levetid.

Svend blev udråbt til konge af England i 1013 på trods af, at Æthelred 2. bar titlen som konge af England. Da Svend døde 3. februar 1014, fortsatte hans søn, Knud den Store, krigen. Æthelred 2. døde 23. april 1016. Hans søn, Edmund 2. af England, blev snart besejret af Knud. Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2., der døde 30. november 1016 og efterlod England under dansk styre.

Det danske herredømme fortsatte til Hardeknuds død 8. juni 1042. Hardeknud var søn af Knud og Emma af Normandiet, Æthelred 2.s enke. Hardeknud havde ingen arvinger og blev fulgt af sin halvbror, Edvard Bekenderen. Kongeriget England var igen uafhængigt.

Siward's cross 2
Siward's Cross, formentlig rejst af Jarl Siward omkring 1050. Korset står i nationalparken Dartmoor.

Freden varede kun til den barnløse Edvard døde 4. januar/5. januar 1066. Hans svoger blev kronet som Harold 2. af England. Hans fætter, Vilhelm 1. af England og hertug af Normandiet, gjorde øjeblikkeligt krav på tronen. Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28. september 1066. Harold 2. og hans hær var i York som følge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge (25. september 1066) og måtte marchere tværs over England for at nå deres nye fjender. Harolds og Vilhelms hære mødtes i Slaget ved Hastings (14. oktober 1066). Harold blev dræbt af en pil, og Vilhelm vandt slaget.

Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand. Han planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i det normanniske hertugdømme. Som hertug ville Vilhelm være forpligtet til at aflægge troskabsed til Filip 1. af Frankrig. Som uafhængig konge af England, kunne han herske uden de franske kongers indblanding. Vilhelm blev kronet som konge af England 25. december 1066.

Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire til den Normanniske invasion i 1066. Vilhelm Erobreren (1066-87) valgte London som hovedstad. London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophør i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien.

Kongeriget England var en personalunion til 1204, hvor kong John af England (kendt som Johan uden land), 4. generations efterkommer af Vilhelm, mistede den kontinentale del af hertugdømmet til Filip 2. af Frankrig. Resterne af hertugdømmet forblev under John og hans efterkommeres herredømme. De er i dag kendt som Kanaløerne.

John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdømmet. Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1. af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282. Han skabte titlen Prins af Wales til sin ældste søn, Edvard 2., i 1301.

Edvard 2. var far til Edvard 3. af England, hvis krav på den franske trone resulterede i Hundredårskrigen (13371453). England tabte krigen og beholdt kun en enkelt by i Frankrig: Calais.

Nyere tid

Kongeriget havde ikke tid til at komme sig før Rosekrigene (14551487). "Krigene" var en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York. De var begge efterkommere af Edvard 3. Ved freden var det en efterkommer af huset Lancaster, gift med en efterkommer af huset York, som sad på tronen. Henrik 7. af England og hans dronningegemalinde Elizaberth af York blev grundlæggere af Tudor-dynastiet, som herskede fra 1485 to 1603.

I mellemtiden beholdt Wales det administrative system, der havde været aktivt siden før det 13. århundrede. Den anden Tudor-monark, Henrik 8. af England, ændrede dette ved Unionslovene 1536-1543. Wales var ikke længere et len, men blev annekteret af England. Den nye del af kongeriget skaffet også nye repræsentanter i det engelske parlament.

Maria 1. af England, Henrik 8.s ældste datter blev taget til fange af Francis, Hertug af Guise d.7. januar 1558. Engelsk herredømme skulle begrænses til det sydlige Storbritannien. Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart.

Huset Tudor endte med Elizabeth 1. af Englands død 24. marts 1603. Hendes nærmeste mandlige slægtning var James 6. af Skotland. De to kongeriger forblev samlet til 1707.

Borgerkrigen

England har været et monarki ra det blev skabt omkring 927 og til i dag bortset fra de elleve år (engelsk interregnum (16491660) efter den engelske borgerkrig.

Den henrettede konge Charles 1. af Englands styre blev afløst af en republik kendt som Commonwealth of England eller Det britiske Statssamfund (1649 – 1653). Det lykkedes for en af republikkens generaler Oliver Cromwell at udvide dens styre til Irland og Skotland.

Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som øverste protektor til hans død 3. september 1659. Han blev fulgt af sin søn, Richard Cromwell. Men der udviklede sig anarki, da Richard viste sig ude af stand til styre landet. Han fratrådte sin stilling og trak sig tilbage. Statssamfundet blev genoprettet, men viste sig ustabilt. Den landsforviste Charles 2. blev genindsat på tronen i 1660 under den den engelske resturation.

Nationalmelodi

England har imodsætning til Skotland og Nordirland ikke sin egen nationalmelodi. Til daglig bruges "God save the queen" som nationalsang, men der har de sidste mange år været diskuteret at vælge mellem salmen "Jerusalem" skrevet af William Blake i 1804 og den patriotiske sang "Land of hope and glory" skrevet af sir Edward William Elgar i 1902.

Det Forenede Kongerige

Unionsloven 1707 sluttede England og Skotland sammen til Kongeriget Storbritannien (1707 – 1801). Den sidste kvindelige regent var dronning Anne af England. De to parlamenter blev forenet til det britiske parlament, som holdt møder i Westminster i London. England var ikke længere en separat politisk enhed og havde ikke længere en engelsk regering.

Den nuværende monark over Storbritannien, Elizabeth 2., er efterfølger af de gamle konger og dronninger af England. Titlen dronning (og konge) af England er ikke blevet brugt siden 1707 og er egentlig ukorrekt. Elizabeth kan spore sine aner til kongerne af Wessex fra det 1. årtusinde.

Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800-tallet.

Den typiske oprindelige engelske øltype er ale, en overgæret øltype, som har rødder langt tilbage. Den findes både i lyse og mørke udgaver: pale ale og brown ale. England er kendt for sin pubkultur. Øllet er oftest serveret med et lavere kulsyreindhold end andre lande.

Geografi og demografi

England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, mens det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten.

Større byer

Religioner

Tallene er retningsvisende, og varierer lidt efter kilder.

Se også

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Referencer

  1. ^ Engelsk er de facto-sprog. Kornisk er officielt godkendt som regionalt sprog.
  2. ^ Population Estimates for UK, England and Wales, Scotland and Northern Ireland: mid-2015.
  3. ^ National Statistics Online – Population Estimates

Eksterne henvisninger

1. januar

1. januar er dag 1 i året i den gregorianske kalender. Der er 364 dage tilbage af året (365 i skudår).

Dagen har ikke noget navn i den officielle navnekalender. I folkemunde er dagen ofte blevet kaldt Jesudag, da Jesus blev omskåret denne dag (8 dage efter fødslen).

Dagens latinske navn er Novi anni Festum.

Det er en af de uheldige dage i Tycho Brahes kalender.

Det er officiel flagdag i Danmark, Norge og Sverige i anledning af nytårsdag, som er helligdag i alle de nordiske lande. Dronning Margrethe afholder nytårskur.

Dagen er nationaldag i Sudan og på Cuba.

=== Begivenheder ===

Født - Dødsfald

89 - Lucius Antonius Saturninus bliver romersk kejser.

404 - De sidste gladiatorkampe afholdes i Rom.

990 - Rusland indfører den julianske kalender.

1438 - Albrecht II af Habsburg bliver konge af Ungarn.

1443 - Christoffer 3. af Bayern krones i Ribe til dansk konge.

1583 - Tyskland og Schweiz indfører den gregorianske kalender.

1622 - De pavelige myndigheder tilslutter sig, at året begynder den 1. januar - hidtil har det været den 25. marts.

1651 - Karl 2. af England krones til konge af Skotland.

1660 - Englænderen Samuel Pepys begynder at skrive sin berømte dagbog.

1700 - Rusland udskifter den byzantinske kalender med den julianske kalender.

1700 - Den protestantiske del af Vesteuropa (med undtagelse af England) begynder at anvende den gregorianske kalender.

1764 - Mozart spiller for den kongelige familie i Versailles, i en alder af 8 år.

1772 - London Credit Exchange Company udsteder de første rejsechecks, som accepteres i 90 byer og giver garanti mod tyveri.

1781 - Den første jernbro nogensinde åbnes i Shropshire, England.

1785 - John Walter udgiver det første nummer af Daily Universal Register. I 1788 tager det navneforandring til The Times.

1787 - Klubben "Det militære selskab" påbegynder sin virksomhed. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det Kongelige Garnisonsbiblioteks samlinger.

1788 - Kvækerne i Pennsylvania frigiver deres slaver.

1801 - Giuseppe Piazzi, Palermo opdager den første asteroide, Ceres, mellem Mars og Jupiter.

1801 - Storbritannien (England & Skotland) og Irland danner unionen, United Kingdom.

1803 - Slaveriet ophæves i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske øer forbydes.

1818 - Chile udråbes til republik efter 7 års oprør mod det spanske herredømme.

1839 - Der oprettes et grænsegendarmerie corps af personel fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragroner og Holstenske Landsnerregiment. Korpset ophører 30. december 1848.

1841 - Det første kamera, fuldstændig af metal, sendes på markedet af Voigtländer, Wien.

1849 - Usserød Klædefabrik starter sin virksomhed under Krigsministeriet, selvom den i flere år før var drevet af civile.

1849 - Det militære brødbagningsetablissement i Kastellet overgår, efter at have været drevet af civile siden 1670, til Forplejningsvæsnet under navnet Hærens Brødfabrik. Den nedlægges 31. marts 1961, hvor den hed "Den militære Brødfabrik".

1851 - Østerport i København holdes åben om natten - byen er ikke længere aflåst.

1858 - Canada går over til decimalsystemet i sin valuta.

1858 - Van Diemen's Land omdøbes til Tasmanien.

1875 - Kronemønten indføres i Danmark.

1877 - Englands dronning Victoria udråbes til kejserinde af Indien.

1890 - For første gang bruges der målnet i en fodboldkamp. Det sker i Bolton.

1892 - Ellis Island begynder at behandle immigranter til USA.

1893 - Japan går over til den gregorianske kalender.

1894 - Danmark tilknyttes den midteuropæiske tidszone.

1901 - Efter mange svære forhandlinger og flere folkeafstemninger erklæres Australien en forbundsstat.

1905 - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.

1907 - Theodore Roosevelt sætter håndtryksrekord for statschefer ved at trykke 8.513 mennesker i hånden ved nytårsmodtagelsen i Det Hvide Hus.

1909 - Som det første land i verden indfører England folkepension.

1912 - Dr. Sun Yat Sen danner Republikken Kina.

1913 - Filmcensur indføres i England.

1914 - I Florida, USA, indledes verdens første planmæssige ruteflytrafik.

1915 - Den tyske U-24 sænker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth.

1917 - Sverige indfører kørekortspligt for bilister.

1918 - På grund af fødevaremangel i Danmark rationeres flæskekød.

1918 - Rusland overgår til den gregorianske kalender.

1920 - Postgirosystemet i Danmark træder i kraft.

1922 - I Vancouver begynder man at køre i højre side af vejen.

1923 - Grækenland overgår til den gregorianske kalender, som nu er indført "over hele verden".

1925 - Norges hovedstad Kristiania skifter navn til Oslo.

1925 - Som start på det nye års første dag bliver klokkespillet på Københavns Rådhus ved midnat transmitteret direkte over Danmarks Radio. Det bliver fremover en fast nytårstradition.

1932 - Ford og den russiske stat starter produktionen på bilfabrikken GAZ (Gorkovskij Avtomobilnij Zavod).

1935 - Præsident Mustapha Kemal Pasha benævner sig selv Atatürk - tyrkernes fader.

1941 - Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne. Det er star­ten på en tradition, hvor landets politiske overhovede på årets første dag taler til natio­nen.

1945 - De Forenede Nationer (FN) træder sammen for første gang.

1945 - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.

1946 - ENIAC, den første amerikanske computer bygges af Mauchly og Eckert.

1946 - Kejser Hirohito af Japan bekendtgør, at han ikke er Gud.

1948 - British Railways nationaliseres.

1956 - Som det første afrikanske land opnår Sudan selvstændighed.

1956 - Elvis Presley indspiller Heartbreak Hotel for RCA i Nashville.

1958 - Rom-traktaten træder i kraft, og danner de Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EF).

1959 - Diktatoren Fulgencio Batista på Cuba styrtes af Fidel Castro.

1960 - Den franske del af Cameroun opnår selvstændighed.

1961 - P-pillen kommer i handel i England.

1963 - Kl. 12.00 går Danmarks Radios Program 3 i luften for første gang.

1965 - Den palæstinensiske al Fatah organisation dannes.

1965 - Som den første fodboldspiller nogensinde bliver engelske Stanley Matthews adlet.

1967 - Forsvarets pædagogiske Råd oprettes.

1969 - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.

1970 - Kildeskatten indføres.

1970 - Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bortfalder betegnelsen Hærkommandoen og får navn af Chefen for Hæren.

1973 - Danmark, Irland og Storbritannien træder ind i EF.

1974 - I etagebyggeri opført fra denne dato skal beboerne hente deres post i et centralt post­kas­se­anlæg i stueetagen.

1975 - Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.

1978 - 213 omkommer, da en Boeing 747 eksploderer kort efter start fra Bombay i Indien.

1981 - Grækenland bliver medlem nr. 10 af EF.

1986 - Spanien og Portugal bliver fuldgyldige medlemmer af EF.

1993 - Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet.

1994 - NAFTA træder i kraft, hvorved der indføres et toldfrit område bestående af USA, Canada og Mexico.

1994 - Hjemmeservice-ordningen træder i kraft, så private kan få tilskud på 65 kr/t til blandt andet rengøring.

1998 - Der indføres tvungne periodiske syn af person- og varebiler. Bilerne indkaldes første gang fire år efter første registreringsdato, og derefter hvert andet år.

2000 - Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet.

2002 - Statsminister Anders Fogh Rasmussen annoncerer i sin nytårstale det omdiskuterede opgør med smagsdommere.

2002 - 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt.

2003 - Bornholms nye storkommune afløser de hidtidige fem kommuner på øen.

2004 - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kom­pen­sa­tion for de man­ge aflysninger og forsinkelser sidste år.

2005 - Fremover skal betales et dankortgebyr på 50 øre pr. transaktion, men op til folketingsvalget måneden efter lover alle partier, at det vil blive fjernet, og dette sker kort tid efter valget.

2007 - Som følge af Strukturreformen nedlægges landets 14 amter og 271 kommuner og erstattes af 5 regioner og 98 kommuner.

2008 - Euroen afløser det cypriotiske pund og den maltesiske lira.

2009 - Slovakiet får indført Euro

2010 - Tegneren Kurt Westergaard der er kendt for en af de kontroversielle Muhammedtegninger, udsættes for et drabsforsøg af en 28-årig somalisk mand.

2011 - Euroen afløser den estiske kroon.

2015 - Litauen indfører euroen som valuta.

=== Født ===

1431 - Alexander 6., spanskfødt pave (død 1503).

1449 - Lorenzo de' Medici, florentinsk statsmand (død 1492).

1520 - Peder Oxe, dansk rigshofmester (død 1575).

1638 - Niels Steensen alias Nicolai Steno, dansk teolog, anatom og geolog (død 1686)

1655 - Mads Pedersen Rostock, dansk præst og digter (død 1713)

1690 - Christian Falster, dansk rektor og digter (død 1752)

1735 - Paul Revere, amerikansk sølvsmed og patriot (død 1818).

1805 - Fritz Petzholdt, dansk landskabsmaler (død 1838).

1843 - Julie Møller, dansk skuespiller (død 1907).

1847 - Rodolfo Amadeo Lanciani, italiensk arkæolog (død 1929).

1861 - Marcellin Boule, fransk geolog og antropolog (død 1942).

1862 - Pierre de Coubertin, fransk baron og ophavsmand til de moderne olympiske lege (død 1937).

1866 - Peter Elfelt, dansk filmfotograf (død 1931).

1878 - Agner Krarup Erlang, dansk matematiker og ingeniør (død 1929).

1879 - William Fox, amerikansk grundlægger af Fox Films (død 1952).

1879 - E.M. Forster, engelsk forfatter (død 1970).

1887 - Wilhelm Canaris, tysk admiral (død 1945).

1892 - Martin Niemöller, tysk præst og ubådskaptajn (død 1984).

1892 - Tamon Yamaguchi, japansk admiral (død 1942).

1894 - Satyendra Nath Bose, indisk matematiker (død 1974).

1895 - J. Edgar Hoover, chef for F.B.I. (død 1972).

1900 - Chiune Sugihara, japansk diplomat (død 1986).

1903 - Martin Hansen, dansk skuespiller (død 1988).

1906 - Aksel Møller, dansk politiker (død 1958).

1912 - Harold Philby, engelsk spion (død 1988).

1919 - J.D. Salinger, amerikansk forfatter (død 2010).

1919 - Lauge Dahlgaard, dansk politiker og minister (død 1996).

1927 - James Reeb, amerikansk Unitarpræst (død 1965).

1932 - Verner Dalskov, tidligere borgmester i Odense.

1936 - Kai Dige Bach, dansk erhvervsmand og politiker.

1942 - Alassane Ouattara, ivorianske økonom og politiker, præsident for Elfenbenskysten.

1942 - Country Joe McDonald, amerikansk rockmusiker.

1942 - Judy Stone, australsk popsanger.

1944 - Daimi Gentle, dansk sanger og skuespiller.

1944 - Omar al-Bashir, sudanesisk feltmarskal og politiker, Sudans 7. præsident.

1945 - Jacky Ickx, belgisk racerkører.

1945 - Peter Duncan, australsk politiker.

1945 - Max Julien, amerikansk skuespiller.

1946 - Rivellino, brasiliansk fodboldspiller og manager.

1948 - Bernard Thévenet, fransk cykelrytter.

1950 - Anniqa, svensk slangepige og stærk kvinde.

1950 - Tony Currie, engelsk fodboldspiller.

1954 - Jan Gruwier Larsen, dansk jazzmusiker.

1954 - Richard Gibson, engelsk skuespiller.

1958 - Grandmaster Flash, Barbados-født hip-hop musiker.

1959 - Michael Hasselflug, dansk skuespiller.

1961 - Jeanne Boel, dansk sanger og skuespiller.

1969 - Kirsten Palmer, dansk journalist og studievært på TV2 News.

1969 - Paul Lawrie, engelsk golfspiller.

1972 - Lilian Thuram, fransk fodboldspiller.

1981 - Jonas Armstrong, irsk skuespiller.

1986 - Rannva Joensen, dansk sangerinde.

1986 - Colin Morgan, nordirsk skuespiller.

=== Dødsfald ===

1515 - Ludvig 12., fransk konge (født 1462).

1559 - Christian 3., dansk konge (født 1503).

1748 - Johann Bernoulli, schweizisk matematiker (født 1667).

1766 - James Stuart, engelsk tronprætendent (født 1688).

1787 - Johann Christian Bach, tysk komponist (født 1735).

1817 - Martin Heinrich Klaproth, tysk kemiker (født 1743).

1894 - Heinrich Rudolf Hertz, tysk fysiker (født 1857).

1895 - Niels Peder Christian Holsøe, dansk arkitekt (født 1826).

1901 - Sophus Schandorph, dansk forfatter (født 1836).

1953 - Hank Williams, sanger og guitarist (født 1923).

1966 - Vincent Auriol, fransk politiker og præsident (født 1884).

1972 - Maurice Chevalier, fransk entertainer og skuespiller (født 1888).

1972 - Lulu Gauguin, dansk forfatter (født 1937).

1976 - Elisabeth Hude, dansk litteraturhistoriker (født 1894).

1996 - Hans Rasmussen, dansk politiker og forbundsformand (født 1902).

2002 - Mohand Arab Bessaoud, berber aktivist og forfatter (født 1924).

2009 - Gert Petersen, tidl. dansk politiker (født 1927).

2011 - Flemming "Bamse" Jørgensen, dansk sanger (født 1947).

2012 - Anders Frandsen, dansk sanger og tv-vært (født 1960)

2018 - Teddy Edelmann, dansk sanger (født 1941).

1940

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1940 (tal)

2. verdenskrig

2. verdenskrig var en militær konflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien fra 1937 til 1945.

Krigen i Asien begyndte i 1937 med den japanske invasion af Kina og sluttede den 2. september 1945 med Japans overgivelse og fredsslutningen med Rusland i 1990'erne.

Krigen i Europa begyndte den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland invaderede Polen, og endte med Nazi-Tysklands betingelsesløse overgivelse den 8. maj 1945.

Inden krigen var der en noteudveksling mellem Tyskland og England om Tysklands territorium tæt på Østersøen.

Danmark var besat af Tyskland fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, undtagen Bornholm, (10. april 1940 til tyskerne overgav sig til Sovjetunionen 9. maj 1945). Sovjetunionen forlod Bornholm 11 måneder senere, den 5. april 1946.

Konflikten spredte sig til Afrika, Nord- og Sydamerika og medførte en række store søslag.

Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden og involverede flere lande end i nogen anden militær konflikt. Det anslås, at 100 millioner mennesker deltog i 2. verdenskrig.[kilde mangler] En lang række nye våben som atombomben blev anvendt. Enkelte lande var ikke involveret, da de enten erklærede sig neutrale (som Irland (der leverede vigtige efterretninger til de Allierede i forbindelse med D-dagen og om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde strategisk betydning (som Mexico).

Krigen havde større civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt, og en række af de krigsførende lande på begge sider gik direkte efter civile ofre. Det gælder Nazi-Tyskland og Japan, der gennemførte deciderede udryddelsesplaner for bestemte folkegrupper, folkedrab. Sovjetunionens deportationer af folkeslag til Sibirien og drab og voldtægter begået af sovjetiske soldater under krigen kan også betegnes som folkedrab.Massedrabene medregner Japans massakrer på millioner af kinesere og koreanere, Tysklands drab på seks millioner jøder og andre minoriteter, Sovjetunionens lejre og bombninger af civile mål i Storbritannien, Tyskland og Japan og drab på civile. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet omkring 62 millioner døde.

Boston

For alternative betydninger, se Boston (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Boston)Boston er hovedstad i den amerikanske delstat Massachusetts og den største by i hele New England-området. I 2012 havde byen 636,000 indbyggere. Storboston med forstæder omfatter 4,5 millioner indbyggere. Boston er administrativt centrum i det amerikanske county Suffolk County.

Boston bliver ofte omtalt som en universitetsby, eller som Amerikas Athen, fordi der er en stor mængde uddannelsessteder i Boston. Blandt nogle af de største og vigtigste er der Harvard University, Boston University, University of Massachusetts, MIT (Massachusetts Institute of Technology eller på dansk Massachusetts Teknologiske Institut), Northeastern University, Bentley University, Brandeis University, Suffolk University, Harvard Arboretum og Boston College, men der er også andre lidt mere specielle og smallere uddannelser end de store universiteter, fx New England Conservatory som er det ældste selvstændige konservatorium i hele USA og New England School of Law som oprindeligt var den første skole for kvindelige jurastuderende i USA, men som nu dog er til glæde for begge køn, og Emerson College som har specialiseret sig i journalistik, kunst og film. Udover alle universitetsuddannelserne har Boston også USAs ældste offentlige skolesystem, Boston Public Schools, som uddanner cirka 57.000 elever hvert år over 145 skoler.

Britiske pund

For alternative betydninger, se Pund.Britisk pund (officielt navn er pund sterling eller blot sterling) er møntenheden i Storbritannien. Et pund består af 100 pence. Pence hedder penny i ental.

I sammenligning med de færøske kroner bruges der ligeledes forskellige regionale pengesedler i Storbritannien og visse andre steder, som er i møntunion med Storbritannien. I England og Wales udstedes engelske pengesedler, disse er lovligt betalingsmiddel i hele Storbritannien og alle andre områder som er i møntunion med Storbritannien. I Skotland har 3 banker ret til at udstede pengesedler, disse pengesedler er gyldige som betalingsmiddel i Skotland, og de bør i udgangspunkt modtages i resten af Storbritannien, dog rådes man til at veksle, hvis man tager til England eller Wales, da det ikke er alle som er bekendte med de skotske pengesedler. Alle betalingsmaskiner i England og Wales modtager dog skotske pengesedler på lige fod med de engelske.

I Nordirland har 4 banker herunder Danske Bank ret til at udstede pengesedler. Disse pengesedler er gyldige som betalingsmiddel i Nordirland, og de bør i udgangspunkt modtages i resten af Storbritannien, dog rådes man til at veksle, hvis man tager til England eller Wales, da det ikke er alle som er bekendte med de nordirske pengesedler. Alle betalingsmaskiner i England og Wales modtager dog nordirske pengesedler på lige fod med de engelske.

Isle of Man, Jersey, Guernsey, Sankt Helena, Falklandsøerne og Gibraltar udsteder hver især deres egne pengesedler. Disse pengesedler er kun gyldige i de respektive områder, hvor de er udstedt. Flere forhandlere i Storbritannien tager dog imod sedlerne, selvom de ikke er forpligtet til at gøre det (1-pundsedler fra Isle of Man, Jersey og Guernsey bliver dog kun yderst sjældent modtaget i England, Wales og Nordirland, da disse områder ikke benytter 1-pundsedler). Sedlerne accepteres ikke i betalingsmaskiner i Storbritannien. Mønterne i hele Storbritannien er de samme, mens Isle of Man, Jersey, Guernsey, Sankt Helena, Falklandsøerne og Gibraltar hver især udsteder deres egne mønter med egne motiver. Disse består af samme materiale som de britiske mønter og har samme form og størrelse. De er ikke gyldige som betalingsmiddel i Storbritannien, men da det kun er motiverne som adskiller dem fra de britiske mønter, bliver de accepteret af diverse møntbetalingsautomater.

Indtil 15. februar 1971 opdeltes et pund i 20 shilling som igen opdeltes i 12 pence, altså 240 pence på et pund.

Pund forkortes £ for Libra, der er latin for pund. Navnet skyldes, at et pund oprindeligt var et pund sølv. Før 15. februar 1971 forkortedes shilling s for solidus og pence d for denarius, begge romerske møntenheder.

Navnet sterling var oprindelige navnet på mønten silver penny, altså 1/240 af et pund dengang et pund stadig var udmålt i sølv. En sovereign var en guldmønt med værdien et pund sterling. En guinea var et pund og en shilling.

County

County er en engelsk betegnelse for sub-regional administrativ inddeling i enheder med et nationalt defineret grad af selvstyre samt politisk, administrativt og økonomisk råderum. Kategorien er vidtspændende fra historiske grevskaber ("count" er engelsk for greve) i England og Wales til det engelske ord for de tidligere danske amter.

Betegnelsen stammer fra middelalderen, hvor et grevskab var et landområde, som var under jurisdiktion af en greve. Betydningen er siden gå hen til at være en geografisk administrationsenhed, en mellemting af en stor delstat eller provins, og en mindre byområde, kommune eller distrikt. Den administrative anvendelse og fastsættelse af et county og dets grænser afviger i mange tilfælde betydeligt fra de oprindelige grevskabers areal.

Et county er typisk ansvarlig for føring af registre, valgstyrelse og retslig administration samt lokale folkeskoler, sundhedsopgaver, social-, børne- og ældreforsorg, m.m.

Englands fodboldlandshold

Englands fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i England, og landsholdet bliver administreret af The Football Association. England blev medlem af FIFA i 1872 selv om det engelsk fodboldforbund først blev stiftet i 1919. Holdet har deltaget i 13 VM-slutspil, og nationalstadionet er Wembley Stadium i London.

Englands hidtil eneste titel blev vundet ved VM i 1966 på hjemmebane, hvor man i finalen besejrede Vesttyskland med 4-2. Ved EM i 1968, VM i 1990 og EM i 1996 nåede man semifinalerne.

John Stuart Mill

John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof. Han hører til de engelske utilitarister og var som ung meget inspireret af Jeremy Bentham. Han har skrevet om mange filosofiske og økonomiske emner; bl.a. logik og ligeberettigelse mellem kønnene. Han var liberalt medlem af det engelske underhus 1865-1868.

Hans mest kendte værker er A System of Logic (1843), Principles of Political Economy (1848), On Liberty (1859) og Utilitarianism (1861).

Land

For alternative betydninger, se Land (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Land)Et land eller landet (fra norrønt land) har flere betydninger:

Et afgrænset geografisk område, der udgør, eller har udgjort, en selvstændig politisk enhed.

De områder, der ligger uden for byområderne, hvor der drives landbrug.

De dele af jordkloden, der ikke er dækket af vand.

Jordområde opfattet som territorium.

London

For alternative betydninger, se London (flertydig). (Se også artikler, som begynder med London)London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Byens kerne City of London har omtrent sine middelalderlige grænser; men sent i 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den hovedstad, der har udviklet sig om selve byen. I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region og Greater London, med sin egen valgte borgmester og byråd.Londons historie går tilbage til romerne. Siden grundlæggelsen for 2.000 år siden har London været centrum for mange vigtige bevægelser og fænomener som den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. Derfor er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden og tiltrækker stadigt flere på grund af sin økonomiske vækst. London har tre verdensarvssteder: Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er et af verdens førende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby.London har en officiel befolkning på 8.787.892(2016) indbyggere, og inden for grænserne af Londons byområde er indbyggertallet 9.787.426 (2011), og byen er en af de største byer i EU målt på befolkning. Metropolregionen har en befolkning på 10.470.000 (2016). London har en varieret befolkning målt på både folkeslag, kulturer og religioner, og over 300 forskellige sprog tales inde for byens grænser. Byen er desuden et internationalt transportknudepunkt med sine fem større lufthavne samt en stor havn. Byen er det største luftfartscentrum i verden, og Heathrow Lufthavn har flere passagerer end nogen anden lufthavn i verden.

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste del (med 32 % af arealet og 8 % af befolkningen) efter England, fulgt af Wales og Nordirland. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen Storbritannien samt øgrupperne Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne. Skotland grænser i syd mod England og er omgivet af Nordsøen i øst, Atlanterhavet i nord og vest og Irske Hav i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer. Hovedstaden Edinburgh er et af Europas største finansielle centre, men den største by er Glasgow. Øvrige store byer er Aberdeen og Dundee.

Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil 1. maj 1707, da unionsloven forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra London i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, der bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også selvstændigt uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. Desuden har Skotland også egen statskirke.

Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke har bidraget til at opretholde den skotske identitet og nationalitet til trods for unionen. Efter en folkeafstemning blev det skotske parlament genoprettet i 1999. I efteråret 2014 blev der afholdt skotsk folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien, hvor 55,3% stemte mod skotsk uafhængighed.

Storbritannien

For alternative betydninger, se Det Forenede Kongerige.Storbritannien (engelsk: United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (engelsk: United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med en andet stat, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine 65,1 millioner indbyggere det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er dronning Elizabeth 2., som har regeret siden 6. februar 1952. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.De interne forhold mellem de fire britiske lande har ændret sig voldsomt gennem tiderne. Wales blev annekteret af Kongeriget England med de såkaldte Laws in Wales Acts i 1535 og 1542. En traktat mellem England og Skotland resulterede i 1701 i et forenet Kongeriget Storbritannien, der i 1801 også indlemmede Kongeriget Irland. Således opstod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Fem sjettedele af Irland rev sig i 1922 løs fra Storbritannien, hvilket gav anledning til et navneskifte til det nuværende Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Storbritannien har fjorten oversøiske territorier. De er de sidste rester af Det Britiske Imperium, der på sit højdepunkt i 1920’erne omfattede en fjerdedel af verdens lande, og dermed var verdenshistoriestens største rige. Britisk indflydelse kan i dag spores i sprog såvel som kultur over hele verden.

Storbritannien er et iland. Det har verdens 5. største økonomi målt på BNP samt den 9. højeste købekraftsparitet. Storbritannien er et højindkomstland med en meget høj levestandard (16. på HDI). Det var verdens første industrialiserede land og desuden verdens vigtigste stormagt i hele det 19. og tidlige 20. århundrede. Storbritannien er fortsat en stormagt med betydelig international indflydelse på områder såsom økonomi, kultur, militær, videnskab og politik. Det er også en anerkendt atommagt. Storbritanniens forsvarsbudget er verdens 7. højeste. Storbritannien har været permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd siden rådets grundlæggelse i 1946. Landet har også været et førende medlem af EU og dens forløber, EØF, siden 1973. Den 23. juni 2016 valgte det britiske folk ved en folkeafstemning imidlertid at forlade EU, hvilket i øjeblikket forhandles på plads i EU-regi. Storbritannien er også medlem af Commonwealth of Nations, Europarådet, G7, G20, NATO, OECD og WTO.

Tidszone

En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt). Begrebet blev indført ved internationale konventioner.

Det hyppigst benyttede tidszonesystem er UTC (næsten det samme som Greenwich Mean Time), hvor nulpunktet er nulmeridianen, der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da Danmark ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den Danmark en time før den når England.

På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.

Tottenham Hotspur F.C.

Tottenham Hotspur Football Club er en engelsk fodboldklub som spiller i den øverste række, Premier League. Klubben refereres ofte som Spurs. Klubbens hjemmebane er Tottenham Hotspur Stadium som er beliggende i Tottenham i det nordlige London. Klubben blev stiftet i 1882 og var det første hold i det 20. århundrede i England, der både vandt det engelske mesterskab og pokalturneringen (FA Cup), The double (1960/61). På verdensplan menes det at klubben har omkring 20 millioner fans.

Klubben var det første hold fra England, der vandt en europæisk cupturnering. Det skete i sæsonen 1962-63, da man slog Atletico Madrid med 5-1 i finalen i den nu hedengangne Europa Cup for pokalvindere.

Klubbens motto lyder på engelsk, "To Dare Is To Do" og på latin lyder det "Audere est Facere" . På dansk kan dette motto bedst oversættes til "At Turde Er At Gøre". Klubben oplevede sin første (og største) storhedstid i 60'erne, hvor holdet med den såkaldte "Push and Run" (flydende pasningsspil) spillestil bragte den kontinentale fodboldstil til England, hvor det ellers var kutymen at spille såkaldt "Kick and Rush" (høje lange bolde). Den seneste storhedstid var i begyndelsen og midten af 1980´erne, hvor klubben vandt UEFA Cuppen og to gange FA Cuppen indenfor 3 år.

Tottenham var også en af de første engelske klubber, der hentede udenlandske stjerner til landet. Således blev de to argentinske verdensmestre fra 1978, Osvaldo Ardiles og Ricardo Villa, hentet til klubben. Dette var en tidlig smagsprøve på mange af de udenlandske stjerner, som senere skulle ændre og dominere det britiske spil.

VM i fodbold 1966

VM i fodbold 1966 blev afviklet i England og var den ottende VM-slutrunde. Mesterskabet blev vundet af værtslandet England efter finalesejr på 4-2 (efter forlænget spilletid) over Vesttyskland. Geoff Hurst' mål til 3-2 i overtiden er et af de mest kontroversielle mål nogensinde og her flere årtier senere bliver der stadig diskuteret kraftigt om bolden var over målstregen.

VM i fodbold 2010

VM i fodbold 2010 eller FIFA World Cup 2010 var den 19. udgave af verdensmesterskabet i fodbold. Den fandt sted i Sydafrika i perioden 11. juni – 11. juli 2010 og blev vundet af Spanien, der vandt over Holland i finalen. Turneringen var kulminationen på en kvalifikationsproces, som startede i august 2007 og involverede 204 af FIFAs medlemslande.

Denne VM-slutrunde var den første nogensinde, der fandt sted på det afrikanske kontinent. Lodtrækningen til turneringens indledende gruppespil blev foretaget 4. december 2009 i Cape Town. Italien var de forsvarende mestre efter sejren over Frankrig i 2006.

VM i fodbold 2018

VM i fodbold 2018 var den 21. udgave af VM i fodbold. Turneringen blev organiseret af FIFA, der den 2. december 2010 udpegede Rusland som arrangør af slutrunden. Turneringen startede den 14. juni 2018 med en kamp mellem Rusland og Saudi-Arabien og sluttede med finalen 15. juli 2018.

Verdensmestre blev Frankrig, der i finalen besejrede Kroatien med 4-2, mens bronzemedaljerne gik til Belgien med sejr på 2-0 over England. Som turneringens bedste spiller blev udpeget kroaten Luka Modrić, bedste unge spiller blev franske Kylian Mbappé, mens engelske Harry Kane blev topscorer med 6 mål.

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Den efterfulgte germansk jernalder. Det var en tid, hvor nordboere udforskede Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre. Nordboerne bosatte sig på Grønland og Newfoundland samt på Færøerne og på Island, i Skotland, England, Irland, Holland, Tyskland, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Selv om vikingerne på mange punkter bliver betragtet som brutale plyndringsmænd, viser mange kilder, at deres invasioner var gengældelse for kristne missionærer og muligvis de saksiske krige med Karl den Store, eller at de blev motiveret af overbefolkning, ubalanceret handel og mangel på landbrugsjord. Kilderne til vikingerne er hovedsageligt deres fjenders, primærkilder som arkæologi og sekundære kilder som de islandske sagaer.

Nordboerne bosatte sig særligt i de nære områder. Der, hvor de var mest massivt til stede, har vikingerne sat varigt præg på kulturen. Det kan ses i mange stednavne, afledninger af norrøne ord i moderne sprog og kunsten.

Blandt vikingernes største teknologiske vindinger var deres skibe, der med sejl kunne tilbagelægge store afstande over åbent hav. Det mest kendte er langskibet, der med sin manøvredygtighed og lave køl kunne gå ind på lavt vand. Det blev brugt på deres plyndringstogter. Knarr og snekke også var typiske for tiden. Deres rustninger og våben bestod af sværd, spyd, hjelme, skjolde og buer.

Wales

Wales (walisisk: Cymru) er en halvø i det sydvestlige Storbritannien og er en af Det Forenede Kongeriges hoveddele (constituent countries), sammen med England, Skotland og Nordirland.

Wales har et areal på ca. 20.768 km² og havde i 2011 et befolkningstal på 3.063.456. Hovedstaden er Cardiff.

Nationen har været afhængig af England siden det 12. århundrede. Den keltiske egenart er dog bibeholdt og har fra det 19. århundrede dannet grundlag for en national bevægelse, Plaid Cymru - Party of Wales, der i 1966 fik en repræsentant i Parlamentet.

Counties i England

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.