Endemisk

Endemisk stammer fra græsk: en = "i" + demos = "folk". Heraf kommer betydningen: "i landet" → "indenlandsk", dvs. en betegnelse for noget lokalt, stedbundet, af stedegen (art) eller en stedlig (art).

I biologi og økologi anvendes betegnelsen endemisk om arter, hvis forekomst og udbredelse er begrænset til et meget snævert, geografisk eller økologisk område. Dvs. de pågældende arter findes kun i det pågældende land eller den pågældende lokalitet, ø, el. lignende

Eksempler på endemiske dyrearter
Kiwi-fuglene findes kun i New Zealand
Amazondelfinen findes kun i Amazonas
Komodovaranen findes kun i og omkring øen Komodo i Indonesien
Axolotlen findes kun i nogle få søer i det central Mexico
Nerpaen findes kun i Bajkalsøen i Centralasien
Eksempler på endemiske plantearter
Pyrenæisk Lilje (Lilium pyrenaicum) findes kun i de østlige Pyrenæer
Husfred (Soleirolia soleirolii) findes kun på Korsika, Sardinien og Balearerne
Spansk Ædelgran (Abies pinsapo) findes kun i provinserne Cádiz og Málaga i Spanien samt på enkelte toppe i Rifbjergene, Marokko.
Ølandsk Soløje (Helianthemum oelandicum) findes kun på Øland
Tokoeka
Tokoeka (Apteryx australis), én af de endemiske Kiwi-arter.

Se også

Bajkalsæl

Bajkalsælen (Phoca sibirica) er en ægte sæl i rovdyrordenen. Den når en længde på 1,2-1,4 m og en vægt på 80-90 kg. Det er en af de mindste sælarter og samtidig den eneste, der udelukkende lever i ferskvand. Bajkalsælen kan blive 50-55 år gammel. Arten er endemisk til Bajkalsøen.

Det er stadig ikke klarlagt, hvordan sælerne har fundet vej til Bajkalsøen, da denne ligger flere hundrede kilometer fra nærmeste ocean.

Barbados

Barbados er en østat i øgruppen de Små Antiller i Caribien. Det er et af verdens mindste, men tættest befolkede lande. Østaten er med sine 430 km² mindre end Bornholm, men har med næsten 300.000 indbyggere en befolkningstæthed, der er mere end 7 gange så høj.

Blågrøn tornnød

Blågrøn Tornnød (Acaena buchananii) er en stedsegrøn (rettere: stedsegrå) staude hjemmehørende på New Zealand.

Channel Islands National Park

Channel Islands National Park er en nationalpark som består af fem af de otte kanaløer i delstaten Californien, USA. Parken blev etableret 5. marts 1980, og er på 2.493 km², hvoraf halvdelen ligger under havoverfladen. Selv om øerne er nær kysten af det tæt befolkede Sydcalifornien, er øerne alligevel så isoleret og forladt at de er forholdsvis uudviklet sammenlignet med fastlandet.

Øerne i parken strækker sig langs den sydlige kyst til Californien fra Point Conception i nærheden af Santa Barbara og helt til San Pedro som er i nabolaget til Los Angeles. Parkens hovedkvarter ligger i byen Ventura. Øerne har et unikt middelhavsagtigt økosystem. Oprindelig blev øerne bosat af chumashfolket.

Channel Islands National Park har en lang række betydelige naturlige og kulturelle resurser. Den blev udpeget som et US National Monument den 26. april 1938 og den blev et Biosfærereservat i 1976. Parken blev forfremmet til en nationalpark den 5. marts 1980.

Der er fundet mere end 2.000 arter af planter og dyr i parken. Tre af pattedyrene er endemisk til øerne, og i alt er 145 af arterne helt unikke for øerne og er ikke fundet andre steder på kloden. Det marine liv i havet omkring øerne varierer fra bittesmå mikroskopiske plankton til den udrydningstruede blåhval.

Dobbeltkokosnød

Dobbeltkokosnød eller maldivisk nød (Lodoicea maldivica) er en art i palme-familien, som forekommer endemisk på øerne Praslin (inkl. naturreservatet Valle de Mai) og Curieuse i østaten Seychellerne ud for Østafrika. Arten er den eneste i slægten Lodoicea.

Palmen er 20-30 meter høj, med op til 0,5 meter lange og 10-25 kilo tunge, olivengrønne frugter med en dyb indskæring med navnet dobbeltkokosnød, hvis tykke skal med trævler omslutter ét eneste frø. Dette er verdens største træfrugt, der har en nærende kerne ligesom kokosnødder.

Plantens stamme anvendes til palisader, trug med mere. De vifteformede blade til hustage, fletværk med mere.

Den britiske regering beskyttede Lodoicea mod udryddelse ved at frede den.

Ladoga

Ladoga (russisk: Ладожское Озеро) er Europas største ferskvandssø. Den ligger i det nordvestlige Rusland ved den finske grænse. Ladoga har tilløb fra Onega gennem Svir og afløb gennem Neva til Finske Bugt.

Søens areal er ca. 17.700 kvadratkilometer.

Ved søens sydside lå handelsbyen Staraja Ladoga, som i 1703 blev flyttet til Novaja Ladoga.

Fra 1617 til 1721 gik grænsen mellem Sverige og Rusland igennem søen, og i 1812-1940 var søen grænse mellem Finland og Rusland.

Ladogasælen Phoca hispida ladogensis er en underart af ringsælen og er endemisk for Ladoga.

Langs søens sydkyst går Ladogakanalen, der forbinder Svir og Neva. Kanalen benyttes stort set ikke mere, men havde til formål at undgå sejlads på den åbne sø.

Laurisilva

Skovtypen laurisilva (af latin laurus = "laurbær" + silva = skov") er navnet på en type vegetation i tempererede og subtropiske områder, hvor den hovedsageligt består af træagtige planter af Laurbær-familien. Skovtypen er endemisk i Makaronesien, som er den region, der består af øgrupperne Madeira, Acorerne, De kanariske øer og Kap Verde samt et lille område ved Mauritaniens atlanterhavskyst. Endelig findes skovtypen ét eneste sted på det europæiske fastland, nemlig i naturparken Parque Natural de Los Alcornocales, der strækker sig fra Gibraltar og nordpå ind i Andalusien. Laurisilvaskoven findes bedst udviklet i de høje dele af Madeira, hvor man finder dens største og bedst bevarede område, som udgør 149,5 km² eller 16% af øens samlede areal. En del af denne skov blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1999, og den dækker et areal på ca. 15.000 ha i 300-1.300 m højde. Den er en af verdens mest forskelligartede habitater, hvad angår antallet af planter pr. km².

Mauritiustårnfalk

Mauritiustårnfalk (Falco punctatus) er en rovfugl, der er endemisk for øen Mauritius i det Indiske Ocean.

Mauritiustårnfalken har korte vinger og en bred hale. Begge dele er lidt ukarakteristiske for en falk, men gør det nemmere for arten at manøvrere i de skovområder, som er dens levested.

Nearktiske zone

Den nearktiske zone (af græsk neo = "ny" + arktos = "det arktiske") er en af de otte 8 økozoner, som Jordens overflade er inddelt i.

The nearktiske zone dækker det meste af Nordamerika, heri medregnet Grønland og højsletterne i Mexico. Det sydlige Mexico, det sydlige Florida, Centralamerika og de Caribiske øer tilhører derimod den neotropiske zone sammen med Sydamerika.

Pors-familien

Pors-familien (Myricaceae) består af arter, som er buske eller sjældnere: træer. De indeholder harpiksagtige stoffer. Bladene er spiralstillede, aromatiske og usammensatte. Bladranden er hel til tandet. Arterne har sædvanligvis knolde med kvælstofsamlende strålesvampe. Arterne indeholder ikke cyanider, alkaloider og iridoider. Derimod har de flavonoler, kaempferol, quercitin, myricetin og ellaginsyre. Hernævnes kun de slægter, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.

Bregnepors (Comptonia)

Canacomyrica, som kun består af én enkelt, endemisk art, Canacomyrica monticola, der findes på Nykaledonien

Pors (Myrica)

Vokspors (Morella)

Pyrenæernes flora

Pyrenæernes flora har en sammensætning, som er bestemt af fem faktorer: de geologiske forhold, klimaforholdene, floraens historiske udvikling, dyrelivet og menneskernes brug af områderne. Pyrenæerne rummer ligesom andre af Europas bjergkæder en hel del polare relikter fra den seneste istid. I vidt omfang kan den pyrenæiske flora sammenlignes med Alpernes flora, men der er dog visse særtræk, bl.a. en hel del endemismer, som afviger fra alpefloraen.

Råbukantilope

Råbukantilopen (Pelea capreolus) er en antilope, der er endemisk for et lille område i det sydlige Afrika, hvor den lever på højtliggende sletter i Sydafrika, Swaziland og Lesotho. Råbukantilopen er den eneste art i slægten Pelea og i underfamilien Peleinae.

Det er en mellemstor antilope med en vægt på 19-30 kg med en lang hals, smalle ører og hos hannen lige, spidse horn, der er 15-25 cm lange. Den grålige pels er kort og tæt.

Det er denne antilope der er ophav til sportstøjmærket Reebok, det Afrikaanske navn for antilopen.

Seglfugle

Seglfugle (Drepanidini) er en gruppe spurvefugle, der er endemisk til Hawaii. Familien indeholder i dag 23 arter mens der kendes mindst 16 uddøde arter.

Skov-bjergrandøje

Skovbjergrandøjen (Erebia ligea) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er endemisk for Europa som mange andre arter i slægten Erebia, der omfatter over 70 arter. Skovbjergrandøje findes dog i lavlandet i Skandinavien og Mellemeuropa og ikke som de fleste andre bjergrandøjer i bjerge, ofte over trægrænsen. I Danmark er arten truffet enkelte gange. Sommerfuglen overvintrer første gang som æg og anden gang som larve, inden den forpupper sig og udvikler sig til den voksne sommerfugl. Larven lever i Mellemeuropa af fx hundegræs, mosebunke, rød svingel og blåtop.

Spidsmusmuldvarpe

Spidsmusmuldvarpe (Uropsilus) er en slægt af muldvarpefamilien, der lever endemisk i det skovrige, alpinlignende område, der findes i grænseegnene mellem Kina, Burma og Vietnam. De har lange snuder, lange slanke haler, udstående ører og små forpoter, der ikke er specielt udviklet til gravning. Selv om de ligner spidsmus en hel del hvad angår størrelse, udseende og tilsyneladende også levesteder, er de ikke desto mindre muldvarpe, da de har samme slags kindben som disse, mens kindbenet mangler fuldstændigt hos spidsmus.Uropsilus er den eneste slægt af underfamilien Uropsilinae, en af tre underfamilier af muldvarpe, hvor de to andre er Talpinae (muldvarpe fra den gamle verden m.fl.) og Scalopinae (muldvarpe fra den nye verden). Der findes fire arter af Uropsilus:

U. andersoni

U. gracilis

U. investigator

U. soricipes

São Tomé og Príncipe

São Tomé og Príncipe (portugisisk: São Tomé e Príncipe), officielt den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (portugisisk: República Democrática de São Tomé e Príncipe), er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon. Østaten var portugisisk koloni fra 1522-1975.

Øerne er af vulkansk oprindelse og har tropisk klima med forholdsvis mange endemiske plante- og dyrearter. I dag præges øerne af en blanding af den oprindelige skovbevoksning og den tidligere plantagedrift.

Øerne var oprindelig ubeboede. Indvandring skete først, da de blev en portugisisk koloni. Øerne fik en sammensat befolkning, og kreolisering blev et udpræget træk. Øerne spillede en vis rolle i slavehandelen, først lokalt og senere som inspiration for plantageøkonomien i Latinamerika. Mange slaver blev senere plantageejere. Øerne fik selvstændighed i 1975. Politisk har styret vekslet mellem en præsidentiel republik med udtalt autonomi for Príncipe og perioder med militærstyre.

São Tomé og Príncipe er et fattigt land med en stor udlandsgæld. Landet er afhængigt af import af de fleste forbrugsvarer, brændstoffer og fødevarer. Eksporten gælder især kaffe, kopra og palmeolie. De fleste arbejder inden for jordbruget. Landet har også naturressourcer som fisk og vandkraft og er i færd med at udforske olieforekomster i sine territorialfarvande. Turisme regnes som et økonomisk potentiale.

Tinetto

Tinetto er en italiensk ø i det liguriske hav i den østligste del af Ligurien syd for øen Tino, som den kun er adskilt fra ved et smalt stræde. I 1997 blev øen sammen med Cinque Terre, Portovenere og de to naboøer, Palmaria og Tino optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Øen er ubeboet og er ikke meget mere end et klippeskær. Til trods for dette findes der flere rester af bygninger, bl.a. et kloster fra 6. århundrede og en kirke fra 11. århundrede. På øen lever et firben, pordacis muralis tinettoi, der er endemisk for øen.

Træleoparder

Træleoparder (Neofelis) er en slægt i kattefamilien fra Sydøstasien: Træleopard (Neofelis nebulosa) Asiens fastland, og Sunda-træleopard (Neofelis diardi) på Sumatra og Borneo.Neofelis er endemisk for Sydøstasien og trives i tæt, tropisk regnskov, i højder på op til 2500 m .

Wrangeløen

Wrangeløen (russisk: Остров Врангеля, tr. Ostrov Vrangelja) er en ø i Ishavet mellem Tjuktjerhavet og Østsibiriske hav ud for det sibiriske fastlands nordøstlige kyst i Tjukotkas autonome okrug i Rusland. 180°-meridianen går tværs over øen. Datolinjen er forskudt mod øst for at undgå at krydse Wrangeløen og Tjuktjerhalvøen på fastlandet. Øen er 7.300 km² stor og 125 km lang på det bredeste. Højeste punkt hedder Sovjetskaja-bjerget, 1.096 m.o.h.. På grund af det rige dyreliv og et endemisk plantesamfund blev øen optaget på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder år 2000.

Øen har to eskimo-bosætninger, Usjakovskoje og Starry, og en meteorologisk station, alle placeret på sydkysten.

Under sidste istid levede en mammutart på øen, som var mindre end den almindeligste. Det er bevist at disse overlevede så sent som 1700 f.Kr., 6000 år senere end nogen anden kendt mammutpopulation. Dette sammenfalder i tid med sporene efter den tidligste bosætning, men der er ikke bevist jagt på mammut.

Under Sovjet-tiden blev øen tildels benyttet som gulag.

Øen er opkaldt efter Ferdinand von Wrangel, som ledte efter den i 1820'erne efter at han havde fået høre om dem fra tjukterne. Han fandt den ikke, men blev alligevel krediteret af den amerikanske hvalfangstkaptajn Thomas Long som gav navnet i 1867.

Den første moderne landstigning skete 12. august 1881 af en amerikansk ekspedition, som erklærede USA's overherredømme. Naturhistorikeren John Muir som var deltager i ekspeditionen, udgav den første naturbeskrivelse.

Første russiske landstigning fulgte i 1911, og i 1914 strandede de overlevende efter en canadisk arktisk ekspedition under ledelse af Vilhjálmur Stefánsson der, med et ufrivillig ophold på ni måneder. Stefansson ledede en ny ekspedition i 1921, og efterlod fem nybyggere i et forsøg på at forberede canadisk overhøjhed. Den sidste overlevende af nybyggerne, inuitten Ada Blackjack, blev reddet to år senere, og blev erstattet af en gruppe på tretten nybyggere. Sovjetiske myndigheder fjernede amerikanerne i 1924, og oprettede den nuværende bosætning med 55 indbyggere. Nuværende befolkning er antaget omkring 100 mennesker.

Wrangeløen er præget af permafrost. Dyrelivet består af isbjørne, moskusokser, rensdyr, hvalrosser, sæler og lemminger. Om sommeren udgør Wrangeløen et vigtigt yngleområde for mange fuglearter.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.