Dommerbogen

Dommerbogen (hebr. ספר שופטים Sefer Shoftim) er den syvende bog i Bibelen, oprindeligt skrevet på hebraisk. Bogen findes i jødernes tanakh, og de kristnes Gamle Testamente. Titlen refererer til bogens indhold om de historiske dommere i Israel, som var krigsherrer, lovgivere og den højestes retsindstans (ikke at forveksle med moderne dommere), som hjalp med at regere og guide Israel før kongetiden.

Blandt historierne i Dommerbogen er fortællingen om Samson.

BibelStub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion
1902 Liebermann Simson und Delia anagoria
Myten om Samson og Dalila, her skildret i maleri af Max Liebermann (1902), indgår i Dommerbogen
Abimelek

Abimelek (min fader er Melek – Melek er et gudenavn og betyder konge; Abimelek kunne altså betyde prins)

forekommer i formen Abimilki som fønikisk navn i

Amarna-brevene.

Der forekommer en Abimelek både i Første Mosebog og i Dommerbogen

Bibelen

Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen. Den hebraiske (jødiske) Bibel, også kaldet Tanakh, er ikke identisk med den kristne Bibel, som beskrives her. I kristendommen varierer antallet og indholdet af Bibelens bøger.

Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele.

Det Gamle Testamente er næsten identisk med den hebraiske Bibel, der var delt i tre: Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Bibelen indeholder i nogle kirkesamfund yderligere de Deuterokanoniske Bøger, som i den katolske og ortodokse kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som ikke regnes for kanoniske af alle jøder og protestanter. I de fleste protestantiske bibler udelades de helt. Den tidlige kristendom byggede på Septuaginta, den græske oversættelse af Tanakh, som har rødder i det 3. århundrede f.Kr.. Septuaginta indeholdt de deuterokanoniske skrifter.

Det Nye Testamente indeholder de særligt kristne skrifter, som blev skrevet på græsk i det første århundrede e. Kr. (Apokryferne findes således ikke i den hebraiske Bibel).Bibelen indeholder skrifter af vidt forskellige genrer som jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling er først kommet til, da det blev nødvendigt at henvise nøjagtigt til bibelstederne. Bibelen er almindeligt anset for at være den bedst sælgende bog nogen sinde. Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. I oktober 2016 er hele Bibelen oversat til 636 sprog, Det Nye Testamente til 1442 sprog og dele af biblen er oversat til 1145 sprog. Bibelen til dels eller helt er tilgængelig på 3223 sprog.

Bibelens bøger

Bibelens bøger bliver inddelt forskelligt af jøder, katolikker, protestanter, og ortodokse kristne, samtidig med at mange versioner overlapper hinanden. Her findes en skematisk opdeling af bøgerne, både i Det Gamle Testamente, og i Det Nye Testamente. For yderligere information om uenighederne, se: Den bibelske kanon.

Bibelsk arkæologi

Bibelsk arkæologi er arkæologisk gren som refererer til den hebraiske bibel og Det Nye Testamente, og specifikt behandler et geografisk afgrænset område i Mellemøsten, fra Egypten i vest til Irak i øst. Som videnskab havde bibelsk arkæologi sin blomstringstid i første halvdel af det 20'ende århundrede, med William F. Albright som ledende figur. Han havde stor indflydelse på studiet af Bibelen, og på evangelikal teologi, og slog fast at arkæologien kunne bidrage til fortåelsen af Det Gamle Testamente og underbygge historiciteten af dele af den biebelske beretning omkring patriakerne, udvandringen og besættelsen af Kana'an.

Siden har synet på den bibelske arkæologi ændret sig til nærmere at være en antropologisk disciplin i modsætning til en tidligere historisk orienteret forskning. Det har dog ikke forhindret at der stadig foregår udgravninger i regionen som influeres af Albrights paradigme, og som især finansieret af amerikanske menigheder.

Christian 3.s Bibel

Christian 3.s Bibel fra 1550 er den første helbibel på dansk. Den er i folioformat.

Efter Reformationen 1536 var der behov for en nyordning af rigets kirke- og skoleforhold.

Kirkeordinansen fra 1537/39 havde et afsnit om de 'særlige bøger som landsbypræsterne skal have, og som de ikke uden skade kan undvære': "De skal først og fremmest eje den hellige Bibel, som er en kilde til al retsindig gudsfrygt."Der fandtes dog ingen samlet bibel på dansk, men allerede før Reformationen havde flere personer arbejdet på at bringe danske oversættelser af dele af de bibelske tekster.

Der er kun sparsomme oplysninger om denne bibels oprindelse og tilrettelæggelse.

Kun den tyske bogtrykker Ludwig Dietz og kongen nævnes. End ikke Martin Luther omtales, skønt det var kongens ønske at oversættelsen skulle ligge så tæt som muligt op ad Luthers tyske oversættelse.

Det synes at fremgå af Hans Thomissøn lig- eller mindetale over kongen at det var ham der havde taget initiativet til at det blev Christiern Pedersens oversættelse fra 1543 "paa ret forstandeligt Dansk" der skulle være udgangspunkt for oversættelsen.Der forelå forskellige forarbejder som kunne indgå i arbejdet:

1539 Peder Tidemands Dommerbogen

1535 Hans Tausens De Fem Mosebøger efter grundteksterne

1529 Christiern Pedersens Nye Testamente efter latinske kilder

1528 Frands Vormodsens Salmernes Bog

1524 Christian II's Bibel – første danske Bibel på tryk (kun Det Nye Testamente)

1480 Bibelens første 12 bøger (Håndskrift, sandsynligvis fra Birgittinerklosteret i Mariager, Det Kongelige (se oversigt)Hans Tausen havde 1543 fået privilegium til en oversættelse, men hans arbejde lå måske for langt fra Luthers oversættelse for kongens smag og er gået tabt. Det blev Christiern Pedersens oversættelse der kom til at danne grundlag for den kommission der blev nedsat til at redigere den endelige version.

Kommissionen bestod af Peder Palladius, Johannes Machabæus, Niels Hemmingsen, Hans Henriksen og Peder Tidemand.Der har dog ifølge Bertil Moldes undersøgelser i doktorafhandling fra 1949 været inddraget yderligere materiale end Christian Pedersens oversættelse, blandt andet Lutherbibelen fra 1545, den såkaldte 'Bugenhagen-' eller 'Lübeckerbibel' fra 1533/34, Vulgata, den svenske Gustav Wasa-bibel fra 1540-41, og tidligere oversættelser fra reformationstiden.Fortalen er formodentlig af Peder Paladius og drejede sig ikke så meget om indholdet som om den rette fortolkning og hvem der kunne fortolke Bibelen, nemlig fagfolk. Denne fortale kom dog kun til at indlede denne første danske bibel

Danske bibeloversættelser

Siden 1400-tallet kendes en lang række forskellige danske bibeloversættelser af forskellig herkomst. Den første komplette danske bibeloversættelse er Christian 3.s bibel fra 1550, som var oversat af Christiern Pedersen på grundlag af Martin Luthers oversættelse af Bibelen til tysk, men tidligere var der udkommet oversættelser af mindre dele af bibelen, fx Christian 2.s Nye Testamente fra 1524, som var den første trykte bibeludgivelse på dansk. Siden er der kommer mange reviderede udgaver og nyoversættelser fra grundsprogene, hebræisk og græsk, eller med andre oversættelser som reference. Flere nyere oversættelser findes også som lydbøger og e-bøger på internettet.

I dag anvendes i den danske Folkekirke Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992. I mange hjem findes Bibelselskabets tidligere udgave fra 1931/1948. Derudover findes der flere oversættelser af hele Bibelen eller dele af den, som bruges andre steder end i Folkekirken som Bibelen på hverdagsdansk (International Bible Society 1992), Ny Verden-Oversættelsen (Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab 1985/1993) og Den Nye Aftale (Bibelselskabet 2007).

Den Hebraiske Bibels kanon

Den Hebraiske Bibels kanon er den liste eller det katalog af skrifter, som blev set som autoritative i enten den jødiske bibel Tanakh eller i de kristnes Gamle Testamente. Disse skrifter blev opfattet som norm for forkyndelse og lære, og udgør 39 bøger i den jødiske og den protestantiske kanon, hvorimod Den katolske kirke og de ortodokse kirker har flere bøger i deres gammeltestamentlige kanon.

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT). Det gamle testamentes skrifter udgør tillige Tanakh, den hebræiske bibel, og betragtes af både kristne og jøder som kanonisk.

Det Gamle Testamente består af en lang række skrifter af vidt forskelligt indhold: myter, legender, historiske beretninger, poesi, filosofi, profetier m.m. Skrifterne er skrevet på hebræisk med enkelte passager, særligt i Daniels Bog, på aramæisk.

Den hebræiske bibel inddeles i tre: Loven (heb. Torah), Profeterne (heb. Nevi’im) og Skrifterne (heb. Kethuvim).

Torahen (og hele den hebræiske bibel) er i jødedommen den primære helligtekst og var det for Jesus og de første kristne, men i løbet af de første efterkristne århundreder fik en række af de tidligste kristne skrifter også status som hellige, hvorved en decideret nytestamentlig kanon opstod. Denne kan i kristendommen siges at gå forud for Det gamle Testamente.

Siden Luthers første oversættelse til tysk, har der været tradition for teologisk at bearbejde oversættelsen af Det gamle Testamente, så mange steder i de hebraiske og aramæiske tekster fremstod som profetier om Kristus. Også i den nyeste danske bibeloversættelse fra 1992 er der mange ændringer fra en videnskabeligt forsvarlig oversættelse, der har tjent til at få skabt større overensstemmelse mellem Det Nye Testamente og den hebraiske bibel.

Det Gamle Testamente består i den protestantiske tradition af 39 skrifter ( Det Danske Bibelselskabs forkortelser står i parentes):

Første Mosebog (Genesis) (1 Mos)

Anden Mosebog (Exodus) (2 Mos)

Tredje Mosebog (Leviticus) (3 Mos)

Fjerde Mosebog (Numeri) (4 Mos)

Femte Mosebog (Deuteronomium) (5 Mos)

Josvabogen (Jos)

Dommerbogen (Dom)

Ruths bog (Ruth)

Første Samuelsbog(1 Sam)

Anden Samuelsbog (2 Sam)

Første Kongebog (1 Kong)

Anden Kongebog (2 Kong)

Første Krønikebog (1 Krøn)

Anden Krønikebog (2 Krøn)

Ezras Bog (Ez)

Nehemias' Bog (Neh)

Esters Bog (Est)

Jobs Bog (Job)

Salmernes Bog (Sl)

Ordsprogenes Bog (Ordsp)

Prædikerens Bog (Præd)

Højsangen (Højs)

Esajas' Bog (Es)

Jeremias' Bog (Jer)

Klagesangene (Klages)

Ezekiels Bog (Ez)

Daniels Bog (Dan)

Hoseas' Bog (Hos)

Joels Bog (Joel)

Amos' Bog (Am)

Obadias' Bog (Obad)

Jonas' Bog (Jon)

Mikas Bog (Mika)

Nahums Bog (Nah)

Habakkuks Bog (Hab)

Sefanias' Bog (Sef)

Haggajs Bog (Hagg)

Zakarias' Bog (Zak)

Malakias' Bog (Mal)

Eshtaol

Esjtaol (Hebrew: אשתאול) er en Moshav (en slags kollektiv / kibbutz) i det centrale Israel. Beliggende nord for Beit Shemesh, og hørende ind under Mateh Yehuda Regionale Råd. I 2006 havde Esjtaol en befolkning på 876.

Jan Matthijs

Jan Matthijs (ca. 1500-1534) var en karismatisk anabaptist-leder, der af sine tilhængere blev opfattet som en profet.

Matthijs var bager i Amsterdam og blev omvendt til anabaptismen af Melchior Hoffman i 1520'erne. Matthijs døbte tusinder af omvendte, og efter Hoffmans fængsling blev han en ledende skikkelse blandt anabaptisterne. Matthijs forkastede Hoffmans pacifistiske og ikke-voldelige teologi og havde den holdning, at undertrykkelse skulle mødes med modstand.

I 1534 overtog anabaptisterne kontrollen i den tyske by Münster. Jan Bockelson van Leiden, der var en af Matthijs' hollandske anabaptist-disciple, tilkaldte sammen med en gruppe lokale købmænd Matthijs til Münster. Matthijs udnævnte Münster til det "Ny Jerusalem", og den 5. januar 1534 drog et antal af hans disciple ind i byen og indførte voksendåb. Reformatoren Bernhard Rothmann blev tilsyneladende gendøbt den dag, og snart efter var over 1000 voksne blevet døbt.

De erklærede krig mod den udviste biskop Franz von Waldeck, som til gengæld belejrede den befæstede by. Matthijs havde forudsagt, at Guds dom over de syndige ville falde påskesøndag 1534, og den dag gjorde han sammen med nogle tilhængere et udfald mod biskoppens tropper, idet han mente, han var den genkomne Gideon fra Dommerbogen. Han blev dræbt, og hans hoved blev hugget af og sat på en stage, så hele byen kunne se det.

Denne artikel er en oversættelse af artiklen Jan Matthys på den engelske Wikipedia.

Jødernes historie

Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer. Oprindelig var denne betinget af skiftende besættelse fra fremmede magters side af jødernes historiske hjemsted i Palæstina, siden fulgte den jødiske diaspora, hvor jøder spredtes ud over Mellemøsten og Europa. Efter Amerikas opdagelse kom jøder også til dette kontinent. Fra midten af 1800-tallet skete en omfattende udvandring fra Europa til Amerika (såvel Nordamerika som Sydamerika) og til Palæstina. Efter 2. verdenskrig har vandringerne fortrinsvis været rettet mod Palæstina og den jødiske stat Israel, men der findes fortsat jøder over det meste af jorden, og vandringerne fortsætter endnu i det 21. århundredes begyndelse.

Kain og Abel

Kain var ifølge Første Mosebog Adams og Evas ældste søn. Kain dræbte sin broder Abel i misundelse over, at Gud modtog Abels offergave, men afviste Kains.

Efter drabet sagde Gud til Kain, at han for denne udåd skulle være fredløs og flygtning, men sagde samtidig, at ingen måtte slå Kain ihjel. Hvis nogen gjorde det, skulle det hævnes 7 gange. 1. Mosebog kap. 4 siger: "Og han (Gud) satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel." (se Kainsmærke)

Fortællingen om Kain og Abel findes også i den jødiske Tanakh, og i Koranen. Kain var far til Enok, født efter at Kain var draget i eksil med sin kone. Videre byggede Kain en by og opkaldte den efter sin søn.

Menneskeofring

Menneskeofring er en religiøs praksis som har forekommet i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredstille guddommelige væsner. Denne type af ofringer er i lighed med de øvrige former for ofring blevet benyttet i en række forskellige ritualsammenhænge, men ofringen af et menneske er normalt blevet opfattet som det største offer man kunne give, og i mange tilfælde knyttet til kongemagten.De fleste kilder til menneskeofringer er skrevet af udenforstående, og har derfor et tendentiøst præg, enten fordi beretningen bruges som propaganda vendt i mod den beskrevne kultur eller som et spejl for forfatterens egen kultur. Det gælder fx for romerske beretninger om menneskeofringer blandt kelterne og kristne om skandinaverne i vikingetiden. Det betyder ikke at menneskeofringer ikke har fundet sted; denne praksis er fx forholdsvis veldokumenteret blandt aztekerne og chimufolket

i Latinamerika, og moselig fra det germanske område i jernalderen er blevet tolket i samme retning.

Menneskeofring skal forstås i sammenhæng med de øvrige former form ofring, den norske religionshistoriker Torkel Brekke beskriver baggrunden for ofring af mennesker i en oplevelse af føle sig udsat i en farlig natur:

Denne følelse får oss fort til å forestille oss at vi står i gjeld til gudeverdenen, som lar oss leve. Og guderne krever betaling. Gennom offerhandlingen kan vi komme oss unna å betale med oss selv,... I vore dage dukker der stadig beretninger op om menneskeofringer, hvor af mange ikke kan verificeres. Et eksempel er dog det indiske ritual sati (enkebrænding), hvor en række tilfælde er blevet dokumenteret siden 1947.

Mormons Bogs profeter

I Mormons Bog, er der nævnt mange profeter. Her vises profeterne, som arvede Nefis plader, og dem som ellers kaldes profeter i Mormons Bog. Dertil er også højpræster og missionærer nævnt. Navnene er, som de optræder i den seneste danske oversættelse af Mormons Bog fra 2005.

Münster-oprøret

Münster-oprøret var de radikale anabatisters forsøg på at oprette et teokrati i den tyske by Münster. Byen var 1534-1535 et centrum for anabaptisterne, der regerede byen i 18 måneder – fra februar 1534, da anabaptisterne fik majoritet i byrådet og Bernhard Knipperdolling blev indsat som borgester, til juni 1535, hvor byen faldt. Det var Melchior Hoffman, der begyndte med voksendåb i Strasbourg i 1530, og hans eskatologiske form for anabaptisme, som var med til at danne grundlag for hændelserne i Münster 1534-1535.

Peder Tidemand

Peder Tidemand (født på Sjælland, flor. 1550) var en dansk præst og folkeskribent.

Tidemand blev 1529 immatrikuleret ved

Universitetet i Wittenberg. Det er uklart, hvor længe han

studerede der, men 10 år efter begyndte han sin

skribentvirksomhed med Jerusalems jammerlige og ynkelige Forstyrrelse (1539),

et meget læst skrift, især efter

at det var blevet skik at optrykke det sammen med salmebogen.

Samtidig og senere oversatte han af stykker

af Bibelen blandt andet Domernes Bog (Dommerbogen 1539), Salomonis Wijshed (Salomonis Vished)

begge 1541.

Omtrent ved denne

tid eller måske endog lidt tidligere er han vistnok blevet præst

i nærheden af København. Som sådan omtales han dog

formentlig første gang udtrykkelig i et kongebrev af 1549, hvorved

der tillægges "'Hr. Peder Tidemand, Sognepræst i Herstedvester, kongelig Majestæts Part af Tienden af Sengeløse Sogn".

Ganske vist er fortalen til et af hans skrifter fra 1543 dateret fra København;

men det samme er tilfældet med fortalen til hans oversættelse af Luthers Huspostil 1564.

Det var ret almindeligt at præster, der boede i nærheden af købstæder, tog bolig dér.

I løbet af en lang række år udfoldede Peder Tidemand en for den tid

ualmindelig stor virksomhed som oversætter af tyske religiøse

skrifter, især dem der passede for den brede læsekreds. De

gentagne oplag af de fleste af disse bøger viser, at de har

slået godt an. Tillige tog man hans litterære evner i

brug ved gennemsynet af Christiern Pedersens oversættelse af

Luthers tyske bibel, der – efter med stor flid at være gennemgået

af en kreds af lærde mænd under biskop Peder Palladius’

forsæde – udkom 1550 som den første danske kirkebibel, Christian III's Bibel.

Af Tidemands mange skrifter kan fremhæves hans fordanskning af Luthers Huspostil (1564,

på ny oplagt 1577 og igen udgivet 1868 med noget moderniseret

retskrivning af T.S. Rørdam). Desuden har Tidemand oversat skrifter

af Caspar Huberinus (†1553), Veit Dieterich (†1549), Johann Spangenberg (†1550), Philipp Melanchthon (†1560) og flere andre.

Når et skrift med titel Herbarium Sælandicum paa Dansk (1552) tillægges ham,

er det formodentlig en forveksling med den Hortulus animae, Sjælens Urtegaard,

som fordansket af ham udkom i det samme år.Man kender ikke Tidemands dødsår, men det anslås til mellem 1564 og 1577,

formodentlig nærmest det førstnævnte år. En søn af ham var

antagelig Hans Pedersen Tidemand, præst i Tikøb, der også var forfatter.

Samson og Dalila

Samson og Dalila (fransk: Samson et Dalila) er en opera i tre akter af Saint-Saëns, komponeret 1877, med libretto af Ferdinand Lemaire.

Operaen er baseret på fortællingen fra det Gamle Testamente i Bibelen om den jødiske helt Samson og filisterkvinden Dalila. Dalila var Samsons kæreste og blev af filistrene, der havde en langvarig konflikt med jøderne, overtalt til at lokke hemmeligheden bag Samsons styrke ud af ham. Samsons styrke sad i hans hår ifølge et løfte til Gud, og da filistrene fik dette at vide, fik de en tjener til at klippe håret af ham. Dette skaffede for en tid filistrene et overtag i konflikten.

Synd

Synd er en handling eller tankegang, som er i strid med Guds vilje, eller en handling der opfattes som umoralsk eller forkert. At synde på hebraisk betød at "fejle på et mål". I Dommerbogen 20:16 står om slyngekasterne, at de ikke fejlede; og udtrykket i den hebraiske tekst er det samme som ordet for "at synde": "De kunne alle slynge med sten og ramme på et hår uden at fejle."

Tanakh

Denne artikel omhandler den hebræiske bibel fra et primært jødisk perspektiv. For artiklen om den hebræiske bibel fra et kristent perspektiv, se Det Gamle Testamente.

Tanakh (også: TaNaK) er den jødiske betegnelse for den samling skrifter, der i kristen tradition kaldes Det Gamle Testamente.

Navnet betegner opbygningen, der i øvrigt er anderledes end den kristne, da den afspejler de tre tempi, Tanakh er samlet i. TaNaKH er et akronym for Torah, Nevi'im og Kethuvim.

Torah (heb. "lov") er navnet for de fem Mosebøger, der starter med verdens skabelse i 1. Mosebog og slutter med Moses' død. Torah indeholder også Moseloven.

Nevi'im (heb. "profeter") opdeles i "tidligere profeter", Josvabogen, Dommerbogen, Første og Anden Kongebog, Første og Anden Samuelsbog, og "senere profeter", Ezekiels Bog, Jeremias' Bog, Esajas' Bog og de 12 mindre profeter.

Kethuvim (heb. "skrifter") indeholder senere bøger, fx Ezras Bog, Første og Anden Krønikebog, Ordsprogenes Bog og Højsangen.

Loven eller Mosebøgerne
Pentateuken (gr.-lat.)
Torah (hebr.)
De historiske skrifter
Nevi'im Rishonim (hebr.)
De poetiske skrifter eller
Ketuvim (hebr.)
De profetiske skrifter
Nevi'im Aharonim (hebr.)

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.