Dolktid

Dolktid er den sidste arkæologiske periode i bondestenalderen, strækkende sig fra ca. 2.400 f.Kr.-1.800 f.Kr.[1] Dolktid er kendetegnet ved de karakteristiske stendolke, der findes i flere udgaver. Den mest kendte er den såkaldte "fiskehaledolk".

Hindsgavl dagger, Funen, Denmark (black backgr)
Fiskehaledolk fra Hindsgavl.

Klima

Dolktid falder klimatisk i subboreal tid.[2] Tidligere havde skoven været dominerende, men efterhånden ser det ud til, at skoven blev ryddet over store strækninger. Højskoven blev fældet, og der etableredes store græsningsarealer. I Jylland begyndte heder at brede sig.[3] Nedbøren i Midt- og Vestjylland bevirkede en delvis udvaskning af næringsstofferne i jorden (podsolering) således, at landbruget måtte tilpasses de nye vilkår med græsningsskov og marker på bakkeøerne.[4]

Menneskene

Menneskene var store og høje. Gennemsnitshøjden var vokset med 6-7 cm i forhold til jættestuetid[5] og var på omkring 176 cm for mænd og 163 cm for kvinder. Udviklingen må tilskrives bedre ernæring.[5][6]

Boliger

Et fund fra Limensgård på Bornholm har afdækket 11 langhuse fra dolktid. Nogle af husene har stået samtidig, men det er usikkert hvor mange.[7]

Boligen i dolktid var et såkaldte midtsulehus, kendetegnet ved en række midtstolper med en indbyrdes afstand på 6-7,5 m til at holde taget. Langs ydervæggene var vægstolper med 1,5-2 meters mellemrum.[7] Husene synes i almindelighed at være 5-7 m brede. Længden kunne variere meget, fra 20 m til op mod 45 m. Husene havde nedgravede stolper, ingen syldsten og kunne bestå i 20-30 år. I enkelte af husene ses tegn på rumopdeling, men der er ikke tegn på, at man holdt husdyr på stald.[7] Sådanne huse er i Danmark fundet fx i Hemmed plantage på Djursland, ved Øster Nibstrup i Vendsyssel, Nymarksgård ved Stege på Møn og fra Limensgård på Bornholm, desuden Fosie ved Malmø.[8]

Næringsliv

Landbrug var hovednæringsformen. Bønderne hold hornkvæg, svin, får og ged samt hund (kat og fjerkræ kendes derimod først fra jernalderen eller senere).[9]

Kornavl var udbredt. Kornet blev høstet med et lille fint fladetilhugget flintsegl.[10] Disse segl kunne have varierende form: asymmetrisk halvmåneform, symmetrisk bred halvbueform eller symmetrisk smal halvbueform.[11] Af afgrøder dyrkedes især hvede og i mindre udstrækning spelt og brødhvede, desuden emmer og enkorn.[12]

Klædedragten

På denne tid synes at være sket en ændring i klædedragten. Tidligere havde denne været lavet af skind og plantefibre, men nu synes man at være gået over til dragter af fåreuld. Dette er bevidnet ved vævevægte.[13] Klædedragten synes at have være forsynet med nåle af ben og med et ringformet, øskenformet eller skiveformet hoved og med en snor fra hoved til spids. Sandsynligvis har de været anvendte til at holde dragten sammen på på samme måde som i den efterfølgende bronzealder. Der kendes enkelte hængesmykker af skifer, de var kile- eller mejselformede.[14]

Redskaber

Flintredskaber

Flinttilhugningsteknikken var meget veludviklet, hvilket afspejles både af stendolke, flintsegl og fladehuggede pilespidser - sidstnævnte med deres fine greb til placering og fastgøring på pilen. Den fine stenhugningsteknik tilskrives til dels konkurrence fra bronzen, som da var på vej fra sydligere himmelstrøg men endnu ikke havde slået igennem i Danmark.[15] Andre redskaber var tynde, fladehuggede flintblade, kaldet madknive (anvendelsen er usikker).[16] Flinten synes til dels at være skaffet fra regulære flintminer. Sådanne blev anlagte i flintrige kridtaflejringer fx på Stevns, Møn og ved Skovbakken nær Aalborg.[17] Der synes at være foregået en regulær eksport af flintdolke, flintøkser, skrabere, segl mm. til nordligere egne: Västerbotten, Ångermanland og Jämtland i Sverige, Karmøen i Vestnorge, endog til Finland.[11]

Keramik

Der var en udbredt brug af keramik, som var dekoreret på forskellig måde: med 9-12 parallelle linjer eller med 2 x 2 vandrette bånd med krydsmønstre adskilte af tilsvarende zig-zag-mønstre eller krydsmønstrede ruder på spids.[18] Keramikken bestod af små bægre med svajet profil eller større lerkar med buet form og udad buet ved randen.[19]

Gravskik

Gravskikken kaldes hellekiste (fra "helle" = flad sten).[20] Kisten bestod af sten, der skabte et begravelseskammer som på toppen var lukket med dæksten. En hellekiste kunne være ca. 3,5 m lang. Den kunne rumme flere begravede.[21] Hellekisten synes at have været dækket af en lav rund jordhøj, der ved højfoden blev markeret med en kreds af randsten, stenkraver, der dækkede de lavere dele af jordhøjen, samt en slags stolpehegn udenom.[22][23]

Noter

  1. ^ Tauber, s.27
  2. ^ Kristiansen, s. 30
  3. ^ Kristiansen, s. 79
  4. ^ Kristiansen, s. 83
  5. ^ a b Kristiansen, s. 98
  6. ^ Jensen, s. 525 angiver dog gennemsnittet til 171 cm og 161 cm.
  7. ^ a b c Kristiansen, s. 99
  8. ^ Jensen, s. 510f
  9. ^ Christensen, s. 63
  10. ^ Jensen, s. 512
  11. ^ a b Jensen, s. 523
  12. ^ Kristiansen, s. 92
  13. ^ Jensen, s. 525f
  14. ^ Jensen, s. 526
  15. ^ Jensen, s. 520, 538-546
  16. ^ Jensen, s. 522
  17. ^ Jensen, s. 514
  18. ^ Jensen, s. 513
  19. ^ Jensen, s. 513f
  20. ^ Schiellerup/Sørensen, s. 7
  21. ^ Schiellerup/Sørensen, s. 10
  22. ^ Jensen, s. 530
  23. ^ Schiellerup/Sørensen, s. 8

Litteratur

  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, København 1969 (2. udgave, 1977); ISBN 87-500-1732-2
  • Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr.; 1. udgave, 1. oplag; København 2001; ISBN 87-49038-5 (s. 505-546)
  • Kristian Kristiansen: "Oldtid o. 4000 f.Kr.-1.000 e.Kr." (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I. Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5)
  • Finn Ole Nielsen, Poul Otto Nielsen, Margrethe Watt: "Under tag" (Skalk 1985 Nr. 2; s. 9-14)
  • Palle Schiellerup/Søren A. Sørensen: "Hellekister" (Skalk 1988 Nr. 5; s. 6-10)
  • Henrik Tauber: "Det store hvornår? Om den svære kunst at datere fortiden" (kronik i Skalk 1972 Nr. 1; s. 22-29)
Acheuléenkulturen

Acheuléenkulturen er en tidlig paleolitisk kultur som er opkaldt efter fundpladsen Saint-Acheul ved Amiens i det nordvestlige Frankrig. Andre kendte pladser fra Acheuléenkulturen finder man bl.a. i Afrika og i Asien.

De fleste redskaber man har fundet er groft tilhuggede handkiler i forskellige udvikingsstadier, hvor de senere er karakteriseret ved en elegant behandling af ydersiden, som formentlig er opnået ved hjælp af en trykstok af ben eller træ. Indenfor acheuléenkulturen udvikledes levalloisteknikken som anses for at karakterisere den senere Moustérienkultur.

Fra slutningen af perioden, dukker der små skiveredskaber op, dvs redskaber, der stammer fra en afskåret skive. De bedst kendte fundpladser fra perioden er Olduvai i Afrika, hvor man har fundet genstande der er end 1 million år gamle. I Europa dateres acheuléenkulturen hovedsageling til at være mellem 400.000-180.000 f Kr.

Arkæologi

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.

Brommekultur

Brommekulturen er benævnelsen for en blandet skov- og tundrajægerlivsform, der blev udøvet i det sydskandinaviske område i istidens afsluttende faser (ca. 11.400 f.Kr. – ca. 10.500 f.Kr.). Brommekulturen afløste Federmesserkulturen og afløstes af Ahrensburgkulturen.

Brommekulturen har navn efter fundstedet Bromme i Midtsjælland, oprindelig opdaget af Erik Westerby og siden undersøgt af Therkel Mathiassen.

Germansk jernalder

Germansk jernalder betegner perioden fra ca. 375 AD–750/800 e.v.t. i Nordeuropa. Den foregående periode kaldes Romersk jernalder, men efterhånden som den romerske dominans svækkes i Europa ændres karakteren af de arkæologiske fund, og jernalderen går ind i en ny fase. Den tidlige del af perioden bliver indimellem betegnet som Folkevandringstiden, da den er præget af flere migrationsbølger og invasioner af bl.a. germanske stammer ind i Romerriget. En udvikling der kulminerer med det Vestromerske riges kollaps og etableringen af nye kongeriger i de tidligere romerske provinser i 5. århundrede. Jernalderen afsluttes med begyndelsen på historisk tid, dvs. Vikingetiden i Skandinavien og middelalderen i det øvrige Nordeuropa.

Germansk jernalder inddeles normalt i to faser: ældre germansk jernalder (375-550) og yngre germansk jernalder (550-750). Dateringen af afslutningen på den sidste fase er dog genstand for megen debat, da der i de materielle levn ikke kan spores nogen klar overgang mellem jernalder og vikingetid. Problemstillingen er fx blevet beskrevet således: ”Yngre germansk jernalder og vikingetid knytter forbindelsen mellem forhistorien og middelalderen, og vikingetiden indtager en særstilling som en periode, der studeres af såvel forhistorikere som middelalderarkæologer …”. I Sverige kaldes yngre germansk jernalder Vendeltiden og i Norge Merovingertiden.

Hallstattkulturen

Hallstattkulturen er en arkæologisk kultur i Centraleuropa ca. 800 - 450 f.Kr. i bronzealder og jernalder i det meste af Nord- og Nordøsteuropa. Kulturen er opkaldt efter sit typested, Hallstatt, en landsby ved en søbred i Salzkammergut i Østrig sydøst for Salzburg.

En østlig kulturzone med Kroatien, Slovenien, det vestlige Ungarn, de østlige og sydlige dele af Østrig, Mähren og Slovakiet kan skilles fra en vestlig kulturzone med det nordlige Italien, Schweiz, det østlige Frankrig, det sydlige Tyskland og Bøhmen. Den vestlige zone tilskrives ofte kelterne.

Den efterfølgende arkæologiske kultur i det meste af Centraleuropa var La Tène-kulturen.

Hulemaleri

Hulemalerier og hellemalerier er betegnelsen for en type af billeder og bjergkunst malet på hule eller klippe vægge i forhistorisk tid.

De ældste kendte malerier er de cirka 32.000 år gamle hulemalerier fra stenalderen i den franske Grotte Chauvet. Det betyder, at malerkunsten er omkring seks gange ældre end skrivekunsten.

Hulemalerier viser ofte vilde dyr som heste, næsehorn, mammuter og løver og udføres ved at udfylde udhugget i klippevæggen med rød okker og sort farvestof. Lignende arbejde på hulen og klippevægge findes over hele verden.

Mange civilisationer udviklet siden sin egen malerkunst.

Jættestue

En jættestue er et gravanlæg fra bondestenalderen bygget af meget store sten og dækket af en jordhøj. I lighed med dysserne kaldes jættestuer også for megalitgrav eller storstensgrave. En jættestue består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvortil der går en lang gang til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. Arkæologer vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3.500 til 3.000 f. Kr.

Kun ca. 500 af de store jættestuer er i dag bevaret.

Kultur

Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Semiotisk defineres kultur som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation. I sin enkleste form kommer den begrebslige modsætning til udtryk i forskellen mellem naturfolk og kulturfolk, hvor det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der lægges til grund. Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte. Ordets oprindelige betydning forekommer fx i begrebet bakteriekultur.

La Tène-kulturen

La Tène-kulturen (5.-1. århundrede f.Kr) er en kultur i La Tène-tiden fra den yngre førromerske jernalder udbredt over store dele af Mellem- og Østeuropa. Kulturen efterfulgte Hallstattkulturen og var præget af middelhavsindflydelse (græsk og etruskisk). Det er omfattende våbenfund fra søbreden ved byen Marin La Tène ved Lac Neuchâtel (Neuenburgersee) i Schweiz, der har givet den navn.

Minoisk kultur

Den minoiske kultur var en præ-hellensk bronzealder-kultur fra ca. 3100 f. Kr. til ca. 1450 f. Kr.. Den havde sit politiske centrum i Knossos på Kreta. Den er opdaget i nyere tid og opkaldt efter kong Minos, der kendes fra græsk mytologi.

Minoerne var som fønikerne primært handelsfolk, der sejlede vidt og bredt i Middelhavet.

Fra 1700 f. Kr. til 1450 f. Kr blev den minoiske kultur ramt af en række naturkatastrofer, herunder vulkanøen Theras eksplosion. De havde alvorlige negative konsekvenser for livet på Kreta. Omkring 1420 f. Kr. blev øen erobret af de mykenske grækere, hvorefter den minoiske kultur hurtigt forfaldt.

Mississippikultur

Mississippikulturen var en oprindeligt amerikansk civilisation, der praktiserede byggeri af høje. Arkæologer daterer civilisationen fra ca. 800 AD til 1600 AD, med regional variation.Den var sammensat af en række urbane bopladser og satellitbyer (forstæder) knyttet sammen af et løst handelsnetværk. Den største by, kaldet Cahokia, menes at have været et stort religiøst centrum. Civilisationen blomstrede i et område, der gik fra de Store Søers sydlige kyststrækninger i det vestlige New York og det vestlige Pennsylvania, i hvad der nu er det østlige Midtvesten; området strakte sig videre til syd-sydvest ind i Missisippidalens lavere del og omsluttede østligt omkring den sydlige fod i Appalachernes "barrier range" ind, i hvad der nu er det sydøstlige USA.Den mississippiske livsstil begyndte at udvikle sig i Mississippifloddalen (hvilken den er navngivet efter). Kulturer i bifloden Tennesseeflodens dal kan på dette tidspunkt være begyndt at udvikle mississippiske egenskaber. Næsten alle daterede mississippiske arkæologiske områder er fra før 1539-1540 (da Hernando de Soto udforskede området). En bemærkelsesværdig undtagelser er Natchez samfundene, der opretholdt mississippiske kulturelle skikke ind i det 18. århundrede.

Romersk jernalder

Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene. Navnet er udtryk for at Romerrigets indflydelse i området bliver markant større i denne periode. Den foregående kaldes normalt før-romersk jernalder, og den efterfølgende, hvor den romerske dominans svandt ind, kaldes ofte germansk jernalder. Traditionelt er perioden blev inddelt i en ældre (1 – 160 e.v.t.) og en yngre romersk jernalder (160-375 e.v.t.), men for nylig er de blevet yderlige opdelt: B1 (1-70) og B2 (70-150), samt C1 (150-250), C2 (250-310) og C3 (310-375).

Stenalder i Danmark

Stenalderen i Danmark er en forhistorisk tidsperiode der varede fra ca. 12.800 f.Kr. – 1.800 f.Kr. Periodens start regnes sædvanligvis fra isens tilbagetrækning fra dansk område efter den sidste istid, Weichsel-istiden, til trods for at der kendes enkelte spor af mennesker fra før Weichsel, nemlig fra Eem-mellemistiden (130.000 – 117.000 år siden), ved Hollerup i Gudenåens brinker, og Holsten-mellemistiden (418.000 – 386.000 år siden), i Sønderjylland nær Christiansfeld. Begge fund antages at stamme fra neandertalere, der dog var uddøde da Weichsel-istiden sluttede.

I Danmark er udviklingen af og gennem stenalderen betinget af to primære forhold

Forskellige stenalderkulturer var allerede udviklet i Europa syd for Danmark, f.eks. madeleinekulturen

Temperaturstigningen efter istidens afslutning og indvandringen af dyr og planter som beskrevet ved de såkaldte kronozoner.Overordnet inddeles stenalderen i Danmark i to underperioder:

Jægerstenalderen (12.800 f.Kr. – 3.900 f.Kr.) hvor menneskene ikke eller kun i kortere perioder var bofaste, og hvor man skaffede føden ved jagt og indsamling, såkaldt jæger-samler-kultur

Bondestenalder (3.900 f.Kr. - 1.800 f.Kr.) hvor menneskene overvejende var bofaste i længere perioder og hvor man skaffede store dele af føden ved husdyrhold og dyrkning af afgrøder

Hertil kommer dog forskellige andre kulturelle og teknologiske udviklinger der skete løbende og samlet giver et ganske komplekst billede af forløbet af denne ældste periode i Danmarks (for)historie. Herunder er forsøgt givet en oversigt over sammenhængen mellem perioder, kronozoner og kulturer. Perioderne kaldet ældste, ældre og yngre dryas var kortere kuldeperioder hvor Danmark ikke var isdækket, men hvor det var for koldt for træer og Danmark derfor var dækket af tundra. Perioderne er opkaldt efter planten Rypelyng, der på latin hedder Dryas - en plante der både dengang og nu var meget udbredt på tundraen.

Kronozone: Ældste dryas ca. 17.000 – 12.800 f.Kr.

Jægerstenalder 12.800 f.Kr. – 3.900 f.Kr.

Ældste stenalder 12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr. - også kaldet palæolitikum

Kronozone: Bøllingtid og Ældre dryas 12.800 – 11.800 f.Kr.

Hamburgkultur 12.800-12.000 f.Kr.

Federmesserkultur 12.000-11.400 f.Kr.

Kronozone: Allerødtiden 11.800-10.600 f.Kr.

Brommekultur 11.400-11.000 f.Kr.

Kronozone: Yngre dryas 10.750-9.550 f.Kr. Sidste (korte) kuldeperiode.

Ahrensburgkultur 10.500-9.000 f.Kr.

Ældre stenalder 8.900 f.Kr. - 3.900 f.Kr. - også kaldet mesolitikum

Kronozone: Præboreal tid 9.300-7.900 f.Kr.Kronozone: Boreal tid 7.900-7.000 f.Kr.

Maglemosekultur 9.000 – 6.400 f.Kr.

Kronozone: Atlantisk tid 7.000-3.900 f.Kr

Kongemosekultur 6.400 – 5.400 f.Kr.

Ertebøllekultur 5.400 – 3.900 f.Kr.

Kronozone: Subboreal tid 3.900-500 f.Kr.

Bondestenalder 3.900 f.Kr. - 1.800 f.Kr. - også kaldet neolitikum

Tragtbægerkultur 3.900 – 2.800 f.Kr.

Dyssetid 3.900 – 3.300 f.Kr.

Jættestuetid 3.300 – 2.800 f.Kr.

Grubekeramisk kultur 3.100 – 2.900 f.Kr.

Enkeltgravskultur, Snorekeramisk kultur 2.800 – 2.350 f.Kr.

Dolktid, Hellekistetid 2.350 – 1.800 f.Kr.

Bronzealder 1.800 - 500 f.Kr.Bronzealderen er medtaget her på listen fordi den ligesom bondestenalderen ligger i Subboreal tid - og fordi forskellen mellem bondestenalderen og bronzealderen måske ikke var så stor endda.I modsætning til jern i Jernalderen afløste bronzen ikke sten, tak, ben osv. for almindelige redskaber, men sås især hos en vordende overklasse og til fremstilling af våben. Bronze var kostbart og havde ikke samme styrke som jern og sten.

I artiklen Det danske kulturlandskabs udvikling kan ses en skematisk præsentation af sammenhængen mellem kronozoner, stenalderens perioder og de forskellige stenalderkulturer.

Subboreal tid

Subboreal tid fra ca. 3.900-500 f.Kr. startede med temperaturmaksimum for Danmark efter istiden og derefter faldt temperaturen støt gennem hele perioden indtil den nåede nogenlunde det niveau vi kender i dag. Vandstanden faldt igen, så også landet begyndte at ligne det land vi kender i dag. Og på et helt tredje punkt skete der markante ændringer – jægerne blev bofaste og begyndte at dyrke jorden og holde dyr.

Fra perioden kendes flere forskellige bondestenalder-kulturer samt kulturerne fra bronzealderen.

Urnemarkskulturen

Urnemarkskulturen er perioden mellem ca. 1300 f.Kr. og 750 f.Kr. i Centraleuropas bronzealder.

Kulturen har fået navn efter gravskikken med at brænde de døde i området, der når fra det nuværende Ungarn via en bue over Østrig, Tjekkiet og Sydtyskland til Østfrankrig. Det blev almindeligt at oprette store gravpladser med urnegrave både på flad mark og under lave høje. I Nordeuropa kaldes perioden Yngre bronzealder.

Urnemarkskulturen er også karakteriseret ved fremkomsten af de tidligste europæiske former for et talsystem. Fra omkring 1200 f.Kr. er der specielt i Centraleuropa fundet en række bronzesegl med mærker, der tolkes som et talsystem, og som betegnes urnemarkskulturens talsystem

Venusfigurine

Venusfiguriner er samlebegreb for omkring 200 kvindefiguriner, der er fundet i store dele af Europa og fra den mellemste ældre stenalder til den sene ældre stenalder. De fleste figuriner stammer fra gravettien-perioden i Vesteuropa, mens andre også fra Vesteuropa stammer fra den tidligere aurignacienkultur-periode som Venus af Hohle Fels fundet i 2008 og kulstofdateret til for 35.000 år siden, og senere eksempler fra madeleinekulturen som Venus af Monruz omkring 11.000 år gammel.

Fingurinerne var udskåret af bløde stenarter som fedtsten, kalk eller kalksten), knogler eller elfenben eller formet af ler. De sidste er blandt de ældste kendte former for keramik.

Yngre stenalder

Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.

Urhistorie og forhistorie
Ældre palæolitikum
Mellem palæolitikum
Yngre palæolitikum
(Ældre stenalder, Jægerstenalder)
Mesolitikum
Neolitikum
(Yngre stenalder, Bondestenalder)
Kobberalder og Bronzealder
Jernalder og vikingetid

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.