Det palæstinensiske selvstyre

Det palæstinensiske selvstyre (Arabisk: الوطنية الفلسطينية As-Sulta Al-Wataniyya Al-Filastīniyya); (Engelsk: Palestinian National Authority (PNA eller PA)) er en administrativ organisation, etableret af palæstinensere for at regere dele af Vestbredden og Gaza-Striben.

Flag of Palestine
Flag

Grundlag

Det palæstinensiske selvstyre blev oprettet i 1994, følgende Oslo-aftalen mellem PLO (Palestinien Liberation Organisation (Palæstinensiske Befrielsesfront)) og Israels regering, som en 5-årig provisorisk størrelse, i løbet af hvilken tid endelige aftaler mellem de to parter skulle forhandles på plads. Ifølge aftalerne skulle det palæstinensiske selvstyre have kontrol over både sikkerhedsmæssige og civile anliggender i de palæstinesiske byområder (refereret til som "Område A"), og kun civil kontrol over palæstinensiske landlige områder ("Område B"). Resten af territoriet, inklusive israelske bosættelser, Jordan-dalen området og trafikveje mellem de palæstinesiske samfund skulle forblive under eksklusiv israelsk kontrol ("Område C"). Østjerusalem var ikke omfattet af aftalen.

Zones A and B in the occupied palestinian territories
Kort som viser guvernementer og områder under formel palæstinesisk kontrol, Område A og B under Oslo-aftalen (Mørkerødt)

Geografi

Areal: Gazastriben 360 km², Vestbredden 5.860 km². Samlet overfladeareal udgør 6.220 km², hvoraf 3,54% er vand.

Landskabet i Gaza er fladt og sandet, kysten er dækket af sanddyner. Omgivelserne ved Vestbredden er hovedsageligt bjergrige. Bjerget Jabel Jermac er det højeste punkt i området. Hovedfloderne er Jordan, Yarmuk, Naher, El-Muqatta og Naher el'Auja.

Klima

Gaza og Vestbredden har middelhavsklima med hede, tørre somre og en kort regnfuld og kold vinter. Middeltemperatur og nedbør varierar mellem de fire klimazoner kystsletten, bjergregionen, Jordan-dalen og Naqab-ørkenen.

Flora og fauna

Der findes ørkener med vilde tulipaner, iris og daddelpalmer.

Der drives jordbrug fortrinsvis med dyrkning af oliven, citrusfrugter og grøntsager.

Byer

Hovedstad: Ramallah (Palæstinenserne anser Østjerusalem som deres hovedstad, hvilket Israel bestemt modsætter sig. I virkeligheden fungerer i dag Ramallah som palæstinensisk hovedstad.)
Største by: Gaza

På Vestbredden

  • Beit Jala (بيت جالا/בית ג'אלה)
  • Betlehem (بيت لحم/בית לחם)
  • Hebron (الخليل/חברון)
  • Jenin (جنين/ג'נין)
  • Jeriko (أريحا/יריחו)
  • Nablus (نابلس/שׁכם)
  • Qalqilya (قلقيلية/קלקיליה)
  • Ramallah (رام الله/רמאללה)
  • Salfit (سلفيت/סלפית)
  • Tulkarm (طولكرم/טולכרם)

I Gazastriben

  • Beit Hanoun (بيت حانون)
  • Beit Lahia (بيت لاهية)
  • Deir el-Balah (دير البلح)
  • Gaza (غزة/עזה)
  • Jabalia (جباليا)
  • Khan Yunis (خان يونس)
  • Rafah (رفح/רפיח)

Administrativ inddeling

PNA deler de palæstinensiske territorier ind i Guvernementer under Det palæstinensiske selvstyre:

  • Jenin Guvernementet
  • Tubas Guvernementet
  • Nablus Guvernementet
  • Tulkarm Guvernementet
  • Qalqilya Guvernementet
  • Ramallah and al-Bireh Guvernementet
  • Jericho Guvernementet
  • Jerusalem Guvernementet
  • Bethlehem Guvernementet
  • Hebron Guvernementet
  • North Gaza Guvernementet
  • Gaza Governementet
  • Deir el-Balah Guvernementet
  • Khan Yunis Guvernementet
  • Rafah Guvernementet

Befolkningsforhold

Folketallet er i 2008 på 4,1 millioner.[1][2]

Politik og regering

I januar 1996 afholdt den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og Gaza sit første demokratiske valg i historien, da Yasser Arafat blev valgt til præsident for de palæstinensiske selvstyremyndigheder.

Præsidenter

Økonomi

Jordbrug er den vigtigste næringsvej med Israel som vigtigste marked for jordbrugsprodukter. Økonomien har lidt meget under konflikten med Israel, som under de senere år har gjort det næsten umuligt for palæstinensere at arbejde i Israel. Desuden indebærer Israels mange spærringer at alle transporter bliver sværere og dyrere, både mellem byerne på Vestbredden og mellem palæstinensiske områder og yderverdenen. Dette rammer indenlandsk handel såvel som import og eksport.

Selvstyrets vigtigste indkomstkilde angives at være de toldindtægter og vareskatter, som Israel, i henhold til Paris-protokollen 1994, har indsamlet hver måned for de palæstinensiske myndigheder. Efter Hamas valgsejr i januar 2006 advarede Israel om, at udbetalingerne ville blive tilbageholdte; de modsvarede da omkring 55 millioner dollar per måned.

Et stort antal (ca 50.000) palæstinensere rejser dagligt til Israel for at arbejde.

Ifølge et skøn er BNP/capita omkring 2.900 US$[3]

Økonomiske nøgletal Værdi % av BNP År, kilde
BNP 4,24 mrd US$ 2006, UN Statistics
BNP (vækst) 2005 4,90% 2005, UN Statistics
BNP (vækst) 2006 4,0% 2006, UN Statistics
Konsumpriser 3,0% 2003, UNDP Database
Handelsbalance -2,24 mrd US$ 2006, UN Statistics
Betalingsbalance
Udviklingshjælp 1,10 mrd US$ 2005, UNDP Database
Emigrantoverførsler 1,27 mrd US$ 30,0% 2006, IFAD / Inter-American Development Bank
BNP per indb 1.129 US$ 2005, UNDP Database

Uddannelse

Ministry of Education overtog efter Osloaftalen det overordnede ansvar for skolevæsenet i de palæstinske områder på Vestbredden og i Gaza. Men endnu drives mange skoler i privat regi eller af NGO:s (Non Governmental Organisations.) UNRWA, United Nations Relief and Work Agency ansvarer for uddannelsen i de palæstineske flygtningelejre og i resten af Mellemøsten, hvor der opholder sig palæstinenske flygtninge.

Der findes 2.267 folkeskoler med 1.078.488 elever og 48.674 lærere. Skolerne drives for 24% vedkommende af UNRWA, 70% af staten og 6% privat.

Universiteter

  • Al-Aqsa University [www.alaqsa.edu.ps]
  • Al-Azhar University [www.alazhar-gaza.edu]
  • An-Najah National University [www.najah.edu] Al-Quds Open University [www.qou.edu]
  • Al-Quds University [www.alquds.edu]
  • Bethlehem University [www.bethlehem.edu]
  • Birzeit University [www.birzeit.edu]
  • Hebron University [www.hebron.edu]
  • Islamic University in Gaza [www.iugaa.edu.ps] Palestine Polytechnic *University (PPU) www.ppu.edu * The Arab American University Jenin [www.aauj.edu]

138.139 studenter er indskrevne ved universiteterne.

Noter

  1. ^ "West Bank". CIA World Factbook. 2008. Hentet 2008-07-04.
  2. ^ "Gaza". CIA World Factbook. 2008. Hentet 2008-00-00. Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  3. ^ CIA - The World Factbook

Eksterne henvisninger

PALESTINA [West Bank and Gaza Strip: general data of the country]

Mellemøstens geografiStub
Denne artikel om Mellemøstens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 31°53′N 35°12′Ø / 31.88°N 35.2°Ø

1980'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede

Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne

År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

Det palæstinensiske folk

Det palæstinensiske folk (arabisk: الشعب الفلسطيني, ash-sha`b al-filasTīni), Palæstinensere (arabisk: الفلسطينيون, al-filasTīnīyyūn), eller Palæstinensiske arabere (arabisk: العرب الفلسطينيون, al-`arab al-filasTīnīyyūn) er betegnelser, som bruges til at referere til et arabisk-talende folk, hvis familie stammer fra Palæstina.

Den samlede palæstinensiske befolkning i verden anslås at være mellem 10 og 11 millioner, over halvdelen af hvilke er statsløse, dvs. mangler statsborgerskab i noget land. Palæstinenserne er fortrinsvis sunnitter, endskønt der findes et betydeligt kristent mindretal, såvel som mindre trosretninger.

Den første gang betegnelsen palæstinenser anvendtes i større udstrækning, som et endonym for at referere til et nationalt koncept, var før udbruddet af 1.verdenskrig og det første krav om national uafhængighed blev fremsat af den syrisk-Palæstinensiske Kongres den 21. september 1921. Efter den palæstinensiske exodus i 1948, og i endnu højere grad efter palæstinensiske exodus i 1967, kom termen til at betyde ikke bare oprindelsesstedet, men en følelse af fælles fortid og fremtid, i form af en palæstinensisk nationalstat.Omkring halvdelen af alle palæstinensere lever fortsat i Israel, Vestbredden,Gaza-striben og Østjerusalem.[i] Den anden halvdel, en stor del af hvilke er flygtninge, bor andre steder, i forskellige egne af verden (Se Den palæstinensiske diaspora)

Det palæstinensiske folk under eet, er repræsenteret i det internationale samfund af Den Palæstinensiske Frihedsorganisation(PLO). Det palæstinensiske selvstyre, officielt etableret som resultat af Oslo-aftalen, er en midlertidig administrativ enhed, som er nominelt ansvarlig for regeringsudøvelsen i de palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden og i Gaza-striben.

Folkefronten til Palæstinas befrielse

The Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) (dansk: Folkefronten til Palæstinas Befrielse) er et politisk parti, der kæmper for et frit Palæstina. Målet er en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred og fordragelighed.

PFLP er af USA Canada, Australien, og EU anses som en terrororganisation.

PFLP er den stærkeste kraft på den palæstinensiske venstrefløj og udgør den næststørste organisation i PLO. PFLP fører i dag ikke kun væbnet kamp, men arbejder også socialt, politisk og kulturelt. I flygtningelejrene i de besatte områder og i de arabiske nabolande driver PFLP skoler, kulturcentre, kvindeprojekter og meget andet. Mens PFLP tidligere boykottede valg til det palæstinensiske selvstyre, med henvisning til dens modstand mod Oslo-aftalen, stiller PFLP i dag op til både kommunalvalg og parlamentsvalg og får ca. 5% af stemmerne.

Gazastriben

For alternative betydninger, se Gaza (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gaza)Gazastriben (arabisk: قطاع غزة transliteration: Qitˁɑ' Ġazzah/Qita' Ghazzah, hebraisk: רצועת עזה Retzu'at 'Azza) er en smal landstribe nordøst for Sinai-halvøen ud til Middelhavet. Det grænser op til Israel mod nord, og Egypten mod syd. Området er blot 41 km langt og mellem 6 og 12 km bredt. Gazastriben har omkring 1,82 mio. indbyggere (2014-skøn). Gazastriben er et af verdens tættest befolkede områder, blandt andet på grund af den store gruppe palæstinensiske flygtninge. Hovedbyen er Gaza by med 400.000 indbyggere. I forbindelse med den israelske tilbagetrækning skal alle de israelske bosættere forlade områdets 25 bosættelser.

Sammen med Vestbredden danner Gazastriben det palæstinensiske selvstyreområde. Store dele af Gazastriben er dog kontrolleret af Israel. I februar 2005 besluttede den israelske regering at trække sig ud af området i løbet af sommeren 2005, dog er lufthavns- og havnefaciliteter stadig kontrolleret af Israel. Selv om Israel har trukket sig ud, opfattes området stadig som israelsk-besat område. Fx har Israel nægtet Mogens Lykketoft adgang til at mødes med det palæstinensiske selvstyre i Gaza.

Hebron

For alternative betydninger, se Hebron (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hebron)

Hebron (arabisk: الخليل, El-Khalil ( hør), Hebræisk: חֶבְרוֹן ( hør)) er en palæstinensisk by på Vestbredden, som er besat af Israel, beliggende 35 km syd for Jerusalem i en højde af 1000 m over havet.

Der bor 450 jødiske bosættere – fra ca. 50 familier – i byen. Hebron er jødernes anden helligste by [kilde mangler]. Hebrons jøder hører til blandt de højreorienterede jøder som ser byen som en del af et kommende israelsk område[kilde mangler]. På grund af voldsomme overfald fra den arabiske befolkning og med fare for udslættelse, primært på grund af terrorbevægelsen Hamas tilstedeværelse, lever de under kraftig militær beskyttelse i en by med 120.000 palæstinensere. Jødernes tilstedeværelse er en af årsagerne til, at Hebron er blevet et af knudepunkterne for Hamas.

Historisk er Hebron den ældste by i Palæstina og den udgør sammen med Jerusalem hjemstedet for de vigtigste begivenheder i det gamle testamente (Torahen). Således er Abraham og Rachel begravet i Hebron, og gravstedet er en vigtig del af det jødiske troskompleks.

Med muslimernes minitære erobringer i 600-tallet hvor de militært dominerede de tidligere kristne områder i Mellemøsten og Nordafrika, blev der i de følgende år skabt splid om gravstedet og Hebron, der ændrede karakter. Muslimernes krav på gravstedet som en del af deres religion blev opfattet som en provokation af den tilbageværende jødiske befolkning,[kilde mangler] og de religiøse stridigheder udløste en række voldshandlinger.[kilde mangler]I 1948 forbød den jordanske hær jøderne adgang til byen og til deres ejendomme.[kilde mangler] Dette forbud hævdedes ind tilSeksdageskrigen i juni 1967, hvor Israel erobrede vestbredden af Jordanfloden.

Israels separationszone

Israels separationszone (Engelsk: Seam Zone) er en betegnelse brugt til at referere til det område på Vestbredden, som befinder sig øst for den Grønne Linje og vest for Israels separationsbarriere.Ifølge israelske regerings-embedsmænd, blev zone-området skitseret første gang i september 2000, i den tid hvor der var mange selvmordsbomber, med henblik på at reducere muligheden for at terrorister skulle trænge ind i Israel fra områder administreret af det det palæstinensiske selvstyre. En del af ruten blev også planlagt med det mål for øje, at yde beskyttelse for de samme trusler overfor de israelske indbyggere som bor i "Judæa og Samaria".

I 2006 , blev det anslået at omkring 57.000 palæstinensere boede i landsbyer, som befandt sig i enklaver i separationszonen, adskilt fra resten af Vestbredden af separations-barrieren. De Forenede Nationer anslog, at hvis den serie af mure, hegn, pigtråd og grøfter bliver færdige langs den planlagte rute, så vil omkring en tredjedel af palæstinenserne blive påvirket – 274.000 vil befinde sig i enklaver i barriere-zonen og omkring 400.000 være adskilt fra deres marker, arbejde, skoler og hospitaler.

I juli 2006, forudså Btselem, at 8,5 % af Vestbredden (inklusive Østjerusalem), ville befinde sig i separationszonen. Dette område rummer også 99 israelske bosættelser (inklusive 12 i Østjerusalem) i adskillige tæt befolkede områder nær den Grønne Linje – et område som i henhold til Geneve planen skal sluttes til Israel i forbindelse med en fredsaftale, og hvor 381.000 israelere bor.(192.000 i Østjerusalem).

Jeriko

Jeriko er en by, der ligger på Vestbredden i de af Israel besatte områder, efter Seksdagskrigen. Den betegnes som en af verdens ældste byer, da der har været bebyggelser på stedet i omkring 11.000 år.

Byen er omtalt i Bibelen under israelitternes folkevandring, hvor de støder på Jeriko. Israelitterne vil have lov til at passere, men byen afslår, hvilket får Josva til at sende hornblæsere til at gå rundt om byen, og blæse i deres horn, til bymuren falder sammen.

Jerusalem

For alternative betydninger, se Jerusalem (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jerusalem)Jerusalem (hebraisk: יְרוּשָׁלַיִם, tr. Yerushalayim; arabisk: القُدس, tr. al-Quds) er en by i Mellemøsten, der ligger på et plateau mellem Middelhavet og Det Døde Hav. Både israelere og palæstinensere anser Jerusalem som deres hovedstad i henholdsvis Israel og Det palæstinensiske selvstyre, men kun få lande anerkender byen som hovedstad. Siden 1860 er Jerusalem vokset langt ud over den gamle bys grænser og har i dag 865.721(2015) indbyggere, der omfatter ca. 200.000 sekulære jødiske israelere, 350.000 Harediske-jøder og 300.000 palæstinensere.

Khasavjurt

Khasavjurt (russisk: Хасавю́рт, tr. Khasavjúrt; kumykisk: Хасав-юрт; tjetjensk: Хаси-Эвл) er en by i den sydrussiske republik Dagestan med 141.259 (2018) indbyggere beliggende ved floden Jaryk-Su (russisk: Ярык-су) tæt på grænsen til den russiske republik Tjetjenien. Byen var tidligere kendt som Khasav-Jurt (russisk: Хасав-Юрт).

Mahmoud Abbas

Mahmoud Abbas (arabisk: مَحْمُود عَبَّاس, Maḥmūd ʿAbbās; født den 15. november 1935), også kendt som Abu Mazen (arabisk: أَبُو مَازِن, 'Abū Māzin), blev valgt som præsident for Det palæstinensiske selvstyre ved præsidentvalget i 2005 og blev indsat i embedet 15. januar 2005.

Mein Kampf

Mein Kampf (på dansk: Min Kamp) er en bog, som Adolf Hitler dikterede til sin kampfælle og sekretær Rudolf Hess, mens de sad i fæstningsarrest i Landsberg am Lech i 1924 efter kupforsøget i München. Formålet var at fastlægge udviklingen og målsætningen for den nationalsocialistiske bevægelse.

Før rigsdagsvalget i 1928 solgtes under 4.000 eksemplarer, men den nåede i 1943 et samlet oplag på 10 millioner.

National olympisk komité

En national olympisk komité (eller NOK, engelsk: National Olympic Committee eller NOC) er en af de nationale bestanddele af den verdensomspændende olympiske bevægelse. De nationale olympiske komiteer er underlagt kontrol af Den Internationale Olympiske Komité og de er ansvarlige for at organisere sine folks deltagelse ved de olympiske lege. Komiteerne kan nominere byer indenfor deres respektive områder som kandidater til afholdelsessteder for fremtidige olympiske lege. NOK fremmer også udviklingen af idrætsudøvere og oplæring af trænere og tjenestemænd på nationalt niveau indenfor sine geografiske områder.

PLO

For alternative betydninger, se PLO (flertydig). (Se også artikler, som begynder med PLO)

PLO, Palestine Liberation Organization (Dansk: Den palæstinensiske Befrielsesfront) er en palæstinensisk organisation, der ønsker at oprette en selvstændig palæstinensisk stat. PLO har haft observatørstatus i FN siden 1974 og er anerkendt af mere end 100 lande som "den eneste legitime repræsentant for det palæstinensiske folk".

Palæstina

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Palæstina (arabisk: فلسطين, hebraisk: פלשתינה (tr. Palestina)) er et af flere navne, der er blevet brugt som betegnelse for et område ved østkysten af Middelhavet). Geografisk og apolitisk bruges Palæstina om "Oldtidens Palæstina", der omfatter nutidens Israel, de besatte områder og dele af Jordan samt dele af Libanon og Syrien, det vil sige Britiske Mandatområde Palæstina (1920-48) med Transjordanien indtil etableringen af Det jordanske Kongedømme i 1921.Området hed oprindeligt Kana'an. Det blev af romerne døbt Palæstina efter filisterne, som sandsynligvis var et europæisk folk med forbindelse til den mykenske kultur.

Palæstina er opdelt i staten Israel, der dels omfatter de områder, som var tillagt den jødiske stat i henhold til FNs delingsplan fra 1947, dels omfatter de af staten Israel som følge af krige indlemmede og internationalt ikke anerkendte stadig udvidede israelske bosættelser, og de tilbageværende palæstinensiske selvstyreområder, der nu udgør mindre end 10% af det britiske mandatområde før 1948. Alt efter politisk opfattelse kan Palæstina derfor omfatte:

Det palæstinensiske selvstyreområde

Hele Vestbredden og Gazastriben (både det palæstinensiske selvstyreområde og de af Israel administrerede områder)

Vestbredden, Gazastriben og Israel.Det internationale fodboldforbund FIFA anerkender Palæstina som et selvstændigt land og har det palæstinensiske fodboldforbund som fuldgyldigt medlem.

Politik i verdens lande

Politik i verdens lande er henvisninger til artikler om politik i bestemte lande samt en note om regeringslederen og statsoverhovedet i landet samt disse titler.

Ramallah

Ramallah er en vigtig palæstinensisk by med ca. 57.000 indbyggere på Vestbredden og fungerer som hovedstad for administration og regeringen af det Palæstinensiske Selvstyre. Byen ligger 15 km nordvest for Jerusalem. Byen er kendt siden korstogene for at være bosat af kristne arabere, og der et stort kristent mindretal på stedet den dag i dag, især koptiske kristne, hvorfor byen har også mange kirker samt kristne gravsteder blandt de muslimske grave og moskeer.

Palæstinas Bank og andre palæstinensiske virksomheder og erhverv har også hovedsæde her og Yasser Arafat hviler begravet her i et stort mausoleum, som kan besøges af turister. Typisk er de besøgende dog politiske aktivister, der kommer her for at hjælpe flygtningerne og

Ramallah var under jordansk styre fra Uafhængighedskrigen i 1948 til Seksdageskrigen i 1967. Efter denne krig blev byen erobret af israelske tropper, og Israel havde absolut styre over byen i 27 år. I 1994 blev byen overdraget til det palæstinensiske selvstyre som følge af Oslofredsprocessen. Byen blev erklæret "Territory A", hvilket vil sige området er under palæstinensisk kontrol. Byen blev midlertidig hjemsted og hovedstad for det palæstinensiske selvstyre, da Israel forbød styret at have hovedkvarter i Østjerusalem. Israel ser selvstyret som en del af en større terrororganisation, der ikke anerkender Israel som stat og opfordrer til had og terror mod Israel. I øjeblikket fungerer hovedkvarteret ikke normalt efter krigens hærgen.

UNESCO

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FN-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Ligeledes vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO.

Organisationen er finansieret af de enkelte medlemslande. Budgettet for 2004 og 2005 var på 610 mio. USD. Derudover har de 360 mio. USD ekstra til at støtte til forskellige projekter. Endelig arbejder man sammen med ca. 350 forskellige ikkestatslige organisationer der blandt andet fungerer som rådgivere eller opererer i et direkte samarbejde på specifikke projekter inden for deres ekspertise.

Waleed Al-Husseini

Waleed Al-Husseini (arabisk: وليد الحسيني; født 25. juni 1989) er en palæstinensisk essayist, forfatter og blogger.

I oktober 2010 arresterede Det palæstinensiske selvstyre ham for angiveligt at foragte islam på Facebook og i blogindlæg; hans anholdelse vakte international opmærksomhed. Han flygtede senere til Frankrig, hvor fik asyl.

I 2013 grundlagde han Rådet for Eksmuslimer i Frankrig (fransk: Conseil des ex-musulmans de France, CEMF), og i 2015 skrev han sin første bog, Blasphémateur ! Les prisons d’Allah (dansk: Allahs fængsel. Min rejse fra muslim til ateist og følgerne af det).

Yasser Arafat

Mohammed Yasser Abdel Rahman Abdel Raouf Arafat al-Qudwa al-Husseini, også kendt som Abu Amar (ابو عمار), men nok bedst kendt som Yasser Arafat (24. august 1929 – 11. november 2004). Han var fra 1994 leder af Det palæstinensiske selvstyre. Han var formand for PLO (Palestine Liberation Organization) fra 1969 og leder af al-Fatah, den største fraktion inden for PLO.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.