Det Ægæiske Hav

Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (græsk: Αιγαίον Πέλαγος, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien. Mod syd afgrænses havet af øen Kreta. Havet rummer talrige øer og øgrupper, bl.a. Sporaderne, Kykladerne og de Dodekanesiske Øer.

Ægæerhavet var fødested for to af oldtidens store civilisationer: den minoiskeKreta og den mykenskePeloponnes. Senere udviklede bystaterne Athen og Sparta sig, og sammen med mange andre bystater udgjorde de Antikkens Grækenland. Senere magter i området var Perserriget, Romerriget, det Byzantinske Rige, Venedig, seldsjukkerne og Det Osmanniske Rige.

Demokratiet blev udviklet i området omkring Ægæerhavet.

Ev9112 AegeanSea.A2001161.0915.1km-crop
Det Ægæiske hav

Kilder/henvisninger

Geografi/geologiStub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 38°30′N 25°18′Ø / 38.5°N 25.3°Ø

Asien

Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Kontinentet grænser mod nord, øst og syd til verdenshavet: Det Arktiske hav, Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Afgrænsningen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men angives typisk at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne (øst for Det Ægæiske Hav) og Det Røde Hav.

Man kan også sige det er superkontinentet Afrika-Eurasien uden Europa og Afrika.

Betegnelsen 'Asien' har været brugt siden oldtiden. Oprindelsen tilskrives det hittitiske assu (=solopgang, øst).

Delos

Delos er en græsk ø i Kykladerne i det Ægæiske hav.

Den lille ø (40 km²) var et vigtigt religiøst centrum i oldtiden. Apollo og Artemis siges at være født her, og der er mange kulturmonumenter. Hele øen er på UNESCOs verdensarvsliste.

Det var mødestedet for det Deliske Søforbund. Under romerne blev Delos et af Middelhavets vigtigste slavemarkeder.

Den italiensk-tyrkiske krig

Den italiensk-tyrkiske krig blev udkæmpet mellem Italien og Det Osmanniske Rige fra 29. september 1911 til 18. oktober 1912. Krigen endte med, at Italien fik kontrol over de osmanniske provinser "Tripolitanien" og "Cyrenaika" (som i dag er Libyen), såvel som Rhodos og de græsktalende øer i det Ægæiske Hav ved Anatolien. Selv om det var en mindre konflikt, havde den stor betydning i forspillet til den første verdenskrig. Balkanforbundets medlemmer så hvor let, Italien havde slået Det Osmanniske Rige og benyttede anledningen til at angribe imperiet.

Den italiensk-tyrkiske krig medførte flere militær-teknologiske fremskridt: det primære var brugen af fly. Den 23. oktober 1911 fløj en italiensk pilot rekognoscering over de tyrkiske linjer, og den 1. november blev det første luftangreb med fly gennemført mod tyrkiske styrker i Libyen.

Det var under den italiensk-tyrkiske krig, man hørte om den moderne propaganda.

Gallipoli (halvø)

For alternative betydninger, se Gallipoli. (Se også artikler, som begynder med Gallipoli)Gallipoli (tyrkisk: Gelibolu Yarımadası) er en ca. 80 km lang halvø beliggende mellem det Ægæiske hav og Dardanellerne i Tyrkiet. Halvøen er opkaldt efter den græske by Kallipolis (dansk: ~ den gode by).

Gallipolli var i 1915 skueplads for kampe under 1. Verdenskrig under Slaget ved Gallipoli.

Grækenland

Grækenland (græsk: Ελλάδα, tr. Elláda), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, tr. Ellinikí Dhimokratía) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Makedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.

Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, og dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede ulovligt demokratiet og monarkiet i 1973, efter at Kong Konstantin 2., der først støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet afskaffet i 1974. Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestlig standard, og landet blev medlem af EU i 1981.

Grækenlands økonomi er meget afhængig af turisme, landbrug og skibsfart. Handelsskibsflåden er en af de største i verden. Vigtige varer, der bliver eksporteret, er mad og drikkevarer, petroleum, stål, olivenolie og tobak. I 2001 indtrådte landet i eurozonen, og i 2002 blev de græske drakmer erstattet af euroen. Grækenland har været særdeles hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise. I 2009 fremgik det, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. Det har ført landet ind i historisk store økonomiske vanskeligheder og har bragt hele eurosamarbejdet på prøve. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, og det har åbnet op for en korruptionskultur. Landet har modtaget flere hjælpepakker fra EU og i oktober 2013 var landets arbejdsløshed på 27,8 procent.

Grækenlands geografi

Grækenland er en republik i Sydeuropa, der dels består af en fastlandsdel, beliggende på den sydligste del af Balkanhalvøen. Dels af et arkipelag med over 2.000 øer. Landet har et samlet areal på 131.957 km2, hvoraf de 130,647 km2 er land og de 1,310 km2 er vand.

Grækenland grænser til Albanien (282 km) i nordvest, Makedonien (246 km) i nord, Bulgarien (494 km) i nordøst og til Tyrkiet (206 km på land) i øst. Grækenland har en samlet kystlinje på 13.676 km og grænser mod syd og sydvest til Middelhavet og det Ioniske Hav. Mod øst og sydøst mod det Ægæiske Hav.

Grækenlands hovedstad er Athen. Af andre byer kan nævnes Thessaloniki i den nordlige del af Grækenland samt Piræus ved Athen.

Efter en kommunalreform i 1996 er landet inddelt i tretten regioner, 51 amter og 1033 kommuner.

Græsk-tyrkiske krig (1919-1922)

Den græsk-tyrkiske krig 1919–1922 (krigen i Lilleasien eller det græske felttog i den tyrkiske uafhængighedskrig) var en række militære sammenstød under opdelingen af det Osmanniske Rige efter 1. verdenskrig mellem maj 1919 og oktober 1922. Krigen blev udkæmpet mellem Grækenland og den tyrkiske nationalbevægelses styrker, som senere etablerede Republikken Tyrkiet.

Det græske felttog blev indledt, fordi de vestlige allierede og særligt den britiske premierminister David Lloyd George havde lovet Grækenland de områder ved det Ægæiske Hav, hvor der boede grækere. Felttoget endte med, at Grækenland måtte opgive landområderne de havde vundet under krigen, og at grænserne blev, som de var før krigen. Et resultat af krigen var også folkeudvekslingen mellem Tyrkiet og Grækenland som følge af Lausanne-traktaten, der indebar, at 500.000 muslimer forlod Grækenland, og at 1.500.000 kristne forlod Lilleasien.

Grækenlands mislykkede militære operationer og Ententemagternes tab i den tyrkisk-armenske og den fransk-tyrkiske krig mod de tyrkiske revolutionsstyrker tvang dem tilbage til forhandlingsbordet, hvor de både måtte opgive Sèvres-traktaten for den nye traktat i Lausanne og godkende Republikken Tyrkiets selvstændighed og republikkens suverænitet over Østthrakien og Anatolien.

Ikaros (Failaka)

Ikaros er en gammel græsk by på øen Failaka, i den Persiske Golf.Rester af bebyggelsen omfatter et stort hellenistisk fort og to græske templer. Der kan have været en handelsstation (Emporion) for kongeriget Characene.

I 2000 f.Kr. bosatte mesopotamere sig på Failaka mindst et århundrede før Dilmun-kulturen. Handelsmænd fra den sumeriske by Ur bosatte sig på Failaka og drev en handelsmæssig virksomhed. Failaka Havde mange bygninger i mesopotamisk stil typisk for dem, der findes i Irak stammende fra omkring 2000 f.Kr.Begyndende i det 3. årtusinde f.Kr. tilhørte Failaka Dilmun-kulturen. Under Dilmun-æraen (fra omkring 3000 f.Kr.), blev Failaka kendt som "Agarum," Enzaks land, en stor gud i Dilmun-kulturen ifølge sumeriske kileskrift-tekster fundet på øen. Som en del af Dilmun blev Failaka et knudepunkt for civilisationen fra slutningen af 3. til midten af det 1. årtusinde f.Kr. Failaka was settled following 2000 BC after a drop in sea level. Failaka blev afviklet fra 2000 f.Kr. efter et fald i havniveauet.Efter Dilmun civilisation blev Failaka beboet af kassiter fra Mesopotamien, og var formelt under kontrol af det kassitiske dynasti fra Babylon. [5] Undersøgelser tyder på, at de spor af menneskelig bosættelse, der findes på Failaka, går tilbage til så tidligt som slutningen af 3. årtusinde f.Kr., og vedvarer indtil det 20. århundrede e.Kr. Mange af de genstande, der findes i Falaika er knyttet til mesopotamiske kulturer og synes at vise, at Failaka gradvist blev trukket mod civilisationen baseret i Antiokia.På et tidspunkt efter Alexander den Stores første fremstød gennem regionen i 331 f.Kr., eller i perioden 324/3 f.Kr. da han vendte tilbage til Mesopotamien, koloniserede de gamle grækere øen, som de kaldte Ikaros efter den græske ø i Det Ægæiske Hav og den mytiske helt Ikaros, tilsyneladende i den tro, at øen havde en lignende form som sin ægæiske modpart. Visse elementer af den græske mytologi blev blandet med de lokale kulter. "Ikaros" var tillige navnet på en fremtrædende by beliggende på Failaka. Rester af bebyggelsen omfatter et stort hellenistisk fort og to græske templer.

Izmir

İzmir (tidligere Smyrna; græsk: Σμύρνη, tr. Smýrnē) er en havneby i det vestlige Tyrkiet ved det Ægæiske hav i Middelhavet med 4.320.519(2018) indbyggere. De vigtigste arbejdspladser er havnen, som er en af landets vigtigste samt industrier og olieraffinaderi. I byen findes også en kommandocentral for NATO.

Byen blev grundlagt af æoliske grækere i antikken som Μύῥρα (Mýrrha). Byen tilhørte i middelalderen det Byzantinske rige, inden den blev Johanniterordenens base. Johanniterridderne blev fordrevet år 1402 af Timur Lenk, og år 1425 tog osmannerne kontrol over byen. Byen havde en stor græsk befolkning, og ifølge Sèvres-traktaten 1920, som fulgte efter første verdenskrig, skulle byen med omegn tilfalde Grækenland. Efter en ny krig mellem Grækenland og Tyrkiet tog tyrkerne byen, hvilket bekræftedes ved freden i Lausanne 1923 hvorefter samtlige græske indbyggere blev fordrevet.

Kendte personer, der er født i İzmir, er bl.a. Aristoteles Onassis og Sir Alec Issigonis. Danskeren Christen Kold boede i İzmir i 5 år.

Jordskælvet i Det Ægæiske Hav 2017

Jordskælvet i Det Ægæiske Hav 2017 var et jordskælv, der fandt sted ca. halv to om natten til 21. juli 2017 10 km syd for Bodrum i Tyrkiet og 16 km nordøst for den græske ø Kos. Skælvets hypocenter lå ti km under Det Ægæiske Hav.Skælvet, der havde en styrke på 6,7 på momentmagnitude-skalaen (med efterskælv på op til 4,6), kostede mindst to mennesker (en svensker og en tyrker) livet på den græske ø Kos (fordi de blev ramt af sten på en bar), mens 120 er såret. I Bodrum i Tyrkiet er 358 kommet til skade, hvoraf nogle måtte behandles i hospitalets have, fordi selve hospitalet var blevet beskadiget af jordskælvet. Udover Kos og Bodrum kunne skælvet mærkes på Rhodos og i Marmaris. Ifølge The European-Mediterranean Seismological Centre forårsagede skælvet en mindre tsunami, men Pacific Tsunami Warning Center har ikke udsendt noget varsel.

Korinthkanalen

Korinthkanalen er en kanal, der forbinder Korinthbugten med den Saroniske Bugt i Ægæerhavet. Kanalen gennemskærer den smalle Korinthtange og skiller halvøen Peloponnes fra det græske hovedland, så Peloponnes dermed reelt bliver en ø. Kanalen er 6,3 kilometer lang og blev bygget mellem 1881 og 1893.

Korintkanalen blev anset som et teknologisk gennembrud for sin tid. Den sparer den 400 kilometer lange rejse rundt om Peloponnes for mindre skibe, men da den kun er 21 meter bred, er den for smal for moderne fragtskibe. Kanalen bliver i dag hovedsagelig benyttet af turistskibe, og 11.000 skibe passerer gennem kanalen hvert år. Kanalen er otte meter dyb ved lavvande.

Allerede kejser Nero havde et projekt med at få gravet tangen igennem, men projektet blev ikke fuldført.

I begge kanalens ender fører kystvejen over kanalen på en sænkebro.

Kos

Kos er en græsk ø i det Ægæiske Hav på ca. 295 km² med ca. 30.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i og omkring byen Kos. Øen er med i øgruppen Dodekaneserne.

Øen kendes fra den græske oldtid for at have huset Hippokrates. Midt i Kos by står det 12 m høje platantræ på Platía Platanou ("Platanens Plads"), der menes at have dannet ramme om Hippokrates' undervisning. Træet har naturligt nok fået navnet Hippokrates' Træ.

Platantræet er ved at gå ud og holdes oppe af stativer. Det er ikke det Hippokrates sad under.

Asklepieion er det berømte lægetempel, som Hippokrates oprettede, og ligger uden for Kos by.

Omtrent 27 km syd for Kos by ved byen Antimachia, ligger øens internationale lufthavn, Kos International Airport "Hippocrates".

Op gennem 1990'erne og 2000'erne var Kos kendt for at tiltrække mange unge, der blot kom til øen for at feste. Det er et ry, borgmesteren i Kos by og øens turistorganisation, har arbejdet på at ændre, for at tiltrække et mere kulturelt publikum. Der er stadig en udpræget feststemning i centrum, men særligt længere ude er der rig mulighed for at opleve øens natur i ro og fred.Kos ligger ikke langt fra Tyrkiet og de græske øer Kalymnos og Leros. Fra Kos by er der afgang til Bodrum i Tyrkiet med hydrofoilbåde bygget i Sovjetunionen.

Kykladerne

Kykladerne (på græsk Κυκλάδες) er en øgruppe og et præfektur i det Ægæiske hav med omkring 220 øer. De største er Ándros, Ios, Kéa, Kythnos, Mílos, Mykonos, Náxos, Páros, Serifos, Syros, Tínos og Santorini.

Kykladerne består af mange øer og de største er:

Amorgos

Anafi

Andros

Antimilos

Antiparos

Delos

Donoussa

Folegandros

Gyaros

Ios

Iraklia

Kéa

Keros

Kimolos

Koufonisia

Kythnos

Makronisos

Milos

Mykonos

Naxos

Paros

Polyaigos

Rinia

Santorini (Thira/Thera)

Schinoussa

Serifos

Sifnos

Sikinos

Syros

Thirasia

Tinos

Middelhavet

Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet. Det er stort set helt omsluttet af Middelhavslandene; mod nord Sydeuropa og Anatolien, mod syd Nordafrika og mod øst Levanten. I nogle sammenhænge betragtes Middelhavet som en del af Atlanterhavet. Som regel ses det dog som et selvstændigt hav.

Inden for oceanografi kaldes det nogle gange for det Eurafrikanske Middelhav (engelsk: Eurafrican Mediterranean Sea (eller Europæiske Middelhav (engelsk: European Mediterranean Sea) for at skelne det fra indhave andre steder (på engelsk mediterranean seas).Det engelske navn Mediterranean er afledt af det latinske ord mediterraneus, der betyder "lands indre" eller "i midten af land" (fra medius, "midten" og terra, "land").

Middelhavet dækker et 2,5 millioner km2 stort område og er forbundet til Atlanterhavet via det blot 14 kilometer brede Gibraltarstræde, som adskiller Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika.

I nord-sydretningen ligger havet mellem den 30. og 46. nordlige breddekreds og i øst-vestretningen er det imellem den 6. vestlige længdekreds og den 36. østlige længdekreds. I øst-vestlig længde fra Gibraltarstrædet til İskenderunbugten på sydvestkysten af Tyrkiet er der omkring 4.000 kilometer. Den gennemsnitlige nord-sydlige længde fra Kroatiens sydkyst til Libyen er omkring 800 kilometer. Middelhavet, inklusive Marmarahavet (forbundet via Dardanellerne til det Ægæiske Hav) har et overfladeareat på omkring 2.510.000 km2.Tilbage fra oldtiden har Middelhavet været en vigtig rute for handlende og rejsende. Det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur mellem områdets lande og civilisationer. Middelhavslandenes historie er vigtig for forståelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund.

Følgende lande har en kystlinje ud til Middelhavet: Albanien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Cypern (og Nordcypern), Frankrig, Grækenland, Israel, Kroatien, Italien, Libanon, Libyen, Malta, Marokko, Monaco, Montenegro, Slovenien, Spanien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Ægypten. Derudover kan nævnes Gazastriben, det britiske oversøiske territorium Gibraltar samt baseområdet Akrotiri og Dhekelia.

Saroniske Bugt

Saroniske Bugt eller Éginabugten (græsk: Σαρωνικός κόλπος, Saronikós Kólpos) er en bugt i det Ægæiske Hav, mellem østkysten af Peloponnes og Athen. Inderst i bugten danner Korinthkanalen en forbindelse til Korinthbugten og Ioniske Hav.

I den Saroniske Bugt ligger de Saroniske Øer, bl.a. Salamis, Égina og Poros. Udenfor bugten ligger øgruppen Kykladerne. Floden Kefissos udmunder i den Saroniske Bugt.

Theseus

Theseus er i græsk mytologi navnet på den helt, som dræbte tyren Minotauros. Fik hjælp af Ariadne, der gav ham en tråd, så han kunne finde vej ud af labyrinten, hvor Minotauros var spærret inde.

Søn af Aigeus, som har lagt navn til det ægæiske hav.

Thrakien

Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa og har kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav. Landet er opkaldt efter Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes), en gruppe indoeuropæiske (de) stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Disse folk bosatte sig på Balkan i de østlige, centrale og sydlige dele, samt i tilstødende dele af Europa. Samlenavnet thrakere var en benævnelse på mere end 50 kendte stammer med delt kultur og sprog i antikken.

Tyrkiets geografi

Tyrkiet ligger i Anatolien og Sydøsteuropa (Tyrkiet vest for Bosporus regnes geografisk som en del af Europa, og Anatolien som en del af det sydvestlige Asien). Landet grænser til Sortehavet, mellem Bulgarien og Georgien, og til det Ægæiske Hav og Middelhavet, mellem Grækenland og Syrien.

Tyrkiet strækker sig mere end 1600 kilometer fra vest til øst, men generelt mindre end 800 kilometer fra nord til syd. Det totale landområde er cirka 779.452 kvadratkilometer, hvoraf 755.688 kvadratkilometer er i Asien og 23.764 kvadratkilometer i Europa (Thrakien).

Anatolien er en stor, omtrent rektangulær halvø som ligger som en bro mellem Søydøsteuropa og Asien. Denne del af Tyrkiet består af 97% af landets areal. Det er også kendt som Lilleasien, asiatiske Tyrkiet eller Det anatolske plateau. Begrebet Anatolien er hyppigst brugt i konkrete referencer til de store, centrale plateau, som er omgivet af åser og bjerge som mange steder begrænser tilgangen til de frodige, tæt befolkede kystregioner.

Den europæiske del af Tyrkiet, kendt som Thrakien (tyrkisk: Trakya), omfatter 3% af det totale område, men er hjemsted for mere end 10% af den totale befolkning. Thrakien er adskilt fra den asiatiske del af Tyrkiet ved Bosporus (İstanbul Boğazı), Marmarahavet (Marmara Denizi) og Dardanellerne (Çanakkale Boğazı).

Øgruppe

Et arkipelag eller en øgruppe er en gruppe af øer, som i de fleste tilfælde findes i det åbne hav og i mindre grad i forbindelse med store landmasser.

Udtrykket arkipelag er tidligere kun brugt om øerne i det Ægæiske Hav, men efterhånden også om andre øgrupper.

Ofte er øgrupperne af vulkansk oprindelse, dannet langs med oceanernes højderygge og i forbindelse med undersøiske aktive vulkaner.

Mange andre processer er medvirkende til øgruppernes opbygning, blandt andet erosion og aflejringer.

Som nogle få eksempler på øgrupper kan nævnes Hirsholmene, Færøerne, de Kanariske Øer, den svenske skærgård og i USA staten Hawaii.

Udtrykket øhav benyttes også.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.