David Ricardo

David Ricardo (født 19. april 1772 i London, død 11. september 1823 på sit landsted Gatcomb Park i Gloucestershire) var en engelsk økonom. Ricardo var en af 1800-tallets mest indflydelsesrige klassiske økonomer og kan ses som efterfølgeren til Adam Smith. Ricardos styrke var logisk konsekvens og præcision, men han havde ikke Smiths helt unikke evne til levende fremstilling af de økonomiske forhold.

David Ricardo

Portrait of David Ricardo by Thomas Phillips

Personlig information
Nationalitet England Engelsk
Uddannelse og virke

Liv og virke

Han tilhørte en jødisk familie fra Holland. I en alder af 14 år blev han forretningsmedhjælper for sin fader, som han skilte sig fra, da han ved myndighedsalder sluttede sig til den engelske statskirke og omtrent samtidig indgik ægteskab med en kristen kvinde. Han brugte nu sin tid på selvstændig fondsmæglervirksomhed, ved hvilken han havde en sådan fremgang, at han allerede i en alder af 25 år ansås som en rig mand. Han begyndte så at interessere sig for studier og udgav sit første nationaløkonomiske skrift, The high price of bullion, a proof of the depreciation of the bank notes i 1809, hvori han foreslog, at Englands bank skulle genindløse sine pengesedler og i forbindelse dermed mindske den i omløb værende seddelmængde. Hans tankegang fik delvist et gennembrud ved Peels banklov af 1844. Han trak sig nu mere og mere tilbage fra sin forretningsvirksomhed, beskæftigede sig i stigende grad med videnskabelige og senere også politiske hverv: i 1819 blev han indvalgt i underhuset.

I sin praktisk-parlamentariske politik indtog Ricardo en mindre udpræget individualistisk og frihandelsivrende holdning end i sine skrifter; han hørte i øvrigt til sin tids udprægede reformvenner.

Teorier

Ricardo - Opere, 1852 - 5181784
Works, 1852

Ricardo er blevet betegnet som "den sande grundlægger af den abstrakte nationaløkonomi" og "den deduktive metodes fader". Hans "Principles" må regnes som et af den klassiske nationaløkonomis grundlæggende arbejder og et af de vigtigste inden for denne videnskab, men har ingenlunde karakter af et systematisk værk. Fremstillingen lader meget tilbage at ønske i henseende til klarhed, omfang og logik, hvilket har været en grund til skiftende tydninger af hans udtalelser.

Jordrenteteorien

Ricardos analyse af importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet er centralt i hans arbejder. Dette forbud mente han var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Han betegner landadelen som parasitter i det økonomiske system fordi deres indtægter (det han kalder jordrente) efter hans syn går til at holde tjenestefolk og til andet luksusforbrug snarere end at blive kanaliseret ind i produktiv virksomhed.

Ricardos jordrenteteori er en videreudvikling af de tanker, som tidligere var blevet fremsat af James Anderson, E. West og Thomas Malthus om jordrenten - i den forbindelse berører Ricardos teori også jordrentens historiske opkomst: først tog man den bedste jord i brug, senere, med det voksende næringsbehov, jord af ringere kvalitet og med dårligere beliggenhed, og jordproduktivitetsloven: kornet er ikke dyrt fordi jordrente opstår; jordrenten opstår, fordi kornet er dyrt - med andre ord: jordrenten indgår ikke i produktets pris, som reguleres af omkostningerne ved den produktion, som sker under de mindst gunstige forhold. Således en frugt af jordens egen indeboende kraft er jordrenten for Ricardo en differentialindkomst: "forskellen mellem produktionsresultatet af samme mængder af arbejde og kapital, nedlagt på jord af ens eller uens kvalitet".

Jord som knap ressource

Ricardo mente, at den stigende befolkning og produktion ville gøre jord mere knap i forhold til andre resurser, og at jordejerne dermed efterhånden ville komme til at tjene en stigende andel af nationalindkomsten. Ricardo så dette som en trussel mod samfundets stabilitet og mente, at den burde imødegås ved en skat på jordrenter, der steg over tid. Han fik ret i, at jordpriser over tid vil stige mere andre varer på grund af den stigende knaphed, men forudså ikke, at landbrugets andel af nationalindkomsten alligevel endte med at falde kraftigt på grund af de store teknologiske fremskridt, der har drevet produktionsfremgangen i de sekundære og tertiære erhverv og dermed skabt den kraftige økonomiske vækst, der har fundet sted siden Ricardos tid.[1]

Ricardo kom ind i en heftig polemik med den samtidige Thomas Malthus om hvorvidt der kunne ske et generelt svigt i efterspørgslen i økonomien. Ricardo som byggede på Says lov, så dette som umuligt. Hans syn blev stående nærmest uimodsagt helt til John Maynard Keynes tog spørgsmålet op igen et stykke inde i 1900-tallet.

Teorien om varers værdi

I sin værdilære skelner Ricardo mellem:

  1. den absolutte eller reelle værdi, og
  2. den relative værdi eller bytteværdien hos tingen (under forudsætning af, at de er økonomisk nyttige).

Det absolutte værdi har sin grund i det arbejde af forskellig art, som, direkte eller indirekte - ved brug af værktøj, maskiner og så videre - er blevet nedlagt eller "virkeliggjort" i genstanden. Bytteværdien hos specielt sjældne varer beror på de efterspørgendes købetrang og købekraft. For den store mængde af markedsførte varer - sådanne, som uindskrænket kan frembringes, - afgøres bytteværdien af den grad, i hvilken de, sammenlignet med andre varer, rummer absolut værdi. Ricardo talte også om den relative mængde af nødvendigt arbejde som næsten alene afgørende for den relative værdi. En modificerende indflydelse udøves af kapitalens medvirken, denne kapitals egenskab af fast eller rørlig og i forbindelse dermed tiden for arbejdsresultatets frembringelse og markedsføring. Ricardos værdilære, som tydeligvis aldrig blev endegyldigt gennemarbejdet og formuleret, er ikke den eksklusive arbejdsteori, men snarere en almen produktionsomkostningsteori.

Teorien om arbejde som vare

Arbejdslønnen gøres af Ricardo til en prisforeteelse. Lige som varernes pris er af to slags, nemlig naturlig (normal-) pris og markedspris, skelner han mellem:

  1. arbejdets naturlige pris, beroende af prisen på de næringsmidler, nødvendigheds- og bekvemmelighedsartikler, som kræves for att underholde arbejderen og hans familie, samt
  2. dets markedspris, den faktisk udbetalte løn, i sine variationer bestemt af udbud og efterspørgsel, men vedvarende svingende omkring den naturlige pris.

Arbejdslønnen sattes i beroende af forholdet mellem kapitalens og befolkningens tilvækst: Ricardos tankegang peger såvel mod lønfondsteorien som - og især - mod den af Lassalle agitatorisk tilspidsede teori om "den jernhårde lønningslov":

"Arbejdet har sin naturlige pris ligesom alt andet, der købes og sælges, og hvoraf de udbudte mængder øges og mindskes. Arbejdets naturlige pris er den pris, som er nødvendig for at sætte den arbejdende befolkning i stand til at opretholde og videreføre sit antal uden, at det vokser eller aftager."[2]

Ricardos teori hvilede på Malthus, men han åbnede dog for en stigning i levestandarden, hvis højning syntes ham højst ønskelig. Han sluttede sin analyse med en bemærkning om, at:

"således er da de love, som bestemmer lønningerne og som er bestemmende for livslykken for langt den største del af ethvert samfunds medlemmer. Ligesom alle andre retshandeler bør lønfastsættelsen overlades til markedets rimelige og frie konkurrence og bør aldrig forsøges reguleret ved indgreb ad lovgivningens vej."[2]

Teorien om kapitalgevinster

Kapitalgevinsten (kapitalrente og foretagergevinst) udgør det overskud, som også ved jordrentefri produktion opstår oven på den naturlige realløn - det er arbejdet for at frembringe arbejdernes nødvendige underholdsmidler; dette overskud er nødvendigt for at ægge til at opspare (respektive skabe kapital). Arbejdsløn og kapitalgevinst står i sine proportioner i intimt forbindelse med hinanden; de kunne samtidig stige, men kapitalvinsten kan ikke antage en større andel af hele nationalproduktet (minus jordrenten) uden på lønnens bekostning og vice verca. En vedvarende konflikt hersker således mellem de to indkomstformer. Prisstigning på livsmidler indvirker ikke på reallønnen, men medfører en stigning af pengelønnen. Lønstigningerne forandrer ikke i og for sig vareprisen, men sænker kapitalgevinsten. Den "naturlige" udvikling venter Ricardo sig således: stigende jordrente (med voksende befolkningsmængde), synkende kapitalgevinst og nærmest stationær (reel) arbejdsløn.

Beskatningsteorien

Beskatningen sættes i forbindelse med lovene for fordelingen. I undersøgelsen af hvilke indkomstgrupper skatten endelig falder på, anvendes stort plads til spørgsmålet om, i hvilken grad arbejderklassens levestandard medfører en overflytning af skatten fra denne til bærekraftigere samfundsklasser. Slutsatsen bliver, at skatterne yderst falder på modtagerne af jordrente (uden stigning af produkternes pris) og af kapitalgevinst (som også mindskes gennem skat på arbejdsløn) samt på konsumenter med højere levestandard.

Kvantitetsteorien

I sit debutarbejde og i andre skrifter fremsatte Ricardo på en logisk og grundlæggende måde kvantitetsteorien - at prisniveauet reguleres af udbud og efterspørgsel på penge. Hans fremstilling af forholdet mellem på den ene side pengesedler og metalmønter samt på den anden side prisniveauet udgør grundlaget for den så kaldte "currency-teori". Samtidig anses han at have formuleret reglerne for den udenlandske vekselkurs.

Læren om komparative fordele ved international handel

Han sammenbandt sin pengeteori med læren om den internationale handel. Prisniveauet stiger eller falder med indkommende eller udgående pengemængder som følge af eksport eller import. På dette område udformede han princippet om de komparative omkostninger: "under et system med fuldstændig fri handel vil ethvert land helt naturligt bruge sin kapital og sit arbejde på de næringsveje, som for dette land er de mest fordelagtige". Modellen om komparative fordele i international handel viste, at to lande (som handler med to varer), kunne tjene på at handle med hinanden, selv om det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede senere grundlaget for Heckscher-Ohlin-teoremet for international handel. Ideen bag dette er at lande handler med hinanden fordi de har forskellige ressourcetilgange.

Betydning

Ricardos teorier diskuteres også i dag, og der findes en gruppe økonomer som kalder sig nyricardianere. Ricardo videreudviklede Adam Smiths arbejdsværditeori og fik dermed stor indflydelse på Karl Marx' senere økonomiske analyser.

Forfatterskab

  • Principles of political economy and taxation (1817, 3. udgave 1821).
  • The influence of a low price of corn on the profits of stock (1815),
  • Proposal for an economical and secure currency (1816)
  • Protection to agriculture (1822).

Samleværket Collected works udkom 1846. Af hans breve er udgivet dem til Malthus (i 1887), till Mc Culloch (i 1897), till Trower m.fl. (i 1899).

På dansk

  • "Principper for den politiske økonomi og beskatningen" (Rhodos Teorihistoriske Skrifter, København 1978; ISBN 87-7496-644-8)

Noter

  1. ^ T. Piketty (2014): Capital in the Twenty-First Century, s. 5f. Belknap Press of Harvard University Press, USA.
  2. ^ a b Galbraith, s. 48

Litteratur

  • John Kenneth Galbraith: Det rige samfund; Gyldendals Uglebøger, 2. reviderede udgave, Haslev 1969

Eksterne henvisninger

19. april

19. april er dag 109 i året i den gregorianske kalender (dag 110 i skudår). Der er 256 dage tilbage af året.

Daniels dag. Dagen har fået sit navn efter Det gamle Testamentes profet, Daniel.

Alfred Marshall

Alfred Marshall (født 26. juli 1842 i London, død 13. juli 1924) var en britisk økonom. Han regnes som en af pionérerne indenfor neoklassisk økonomisk teori). Han omtales ofte som den største økonomiske lærebogsforfatter i slutningen af 1800-tallet, og havde mange senere berømte økonomer som sine studenter, for eksempel John Maynard Keynes.

Han blev i 1868 forelæser i moralvidenskab ved Cambridge Universitet, 1877 rektor for "university college" i Bristol, virkede 1884-85 som forelæser i økonomi i Oxford og indehavde 1885-1908 professorat i nationaløkonomi ved Cambridges universitet. Han var leder af 1891 års arbejderkommitté.

Marshalls pædagogiske succes skyldes nok, at han lagde vægt på at fremstille de økonomiske teorier på en klar og enkel måde ved hjælp af diagrammer/figurer. Marshall, som selv havde en god matematisk skoling, henviste de matematiske beviser til fodnoter i sine lærebøger. Dermed var kundskaber i matematik ikke nogen betingelse for at forstå hans ræsonnementer.

Det er Marshall, der først tegnede det nu klassiske markedsdiagram med en stigende udbuds- og en faldende efterspørgselskurve, som krydser hinanden i et ligevægtspunkt for pris og mængde. Dette ligevægtspunkt viste, hvad prisen og den omsatte mængde ville blive. Prisen gav også udtryk for nytten eller værdien af produktet for forbrugerne og under visse betingelser for samfundet.

Efterpørgselskurven blev bestemt af forbrugernes subjektive nytter af at forbruge forskellige mængder af produktet. Udbudskurven blev bestemt af virksomhedernes omkostninger ved at fremstille forskellige mængder af produktet.

Ved at inddrage tidsperspektivet som bestemmende for, hvordan udbudskurven så ud, viste Marshall, at både klassikernes og neoklassikernes værditeorier kunne forsvares for industriproduktion. På lang sigt ville udbudskurven være vandret, på kort sigt lodret og på mellemlang sigt stigende mod højre i diagrammet, hævdede Marshall.

Ved at parallelforskyde efterspørgselskurven viste Marshall, at omkostningsforholdene (da på lang sigt) var afgørende for produktets pris/værdi i overensstemmelse med, hvad klassikerne Adam Smith og David Ricardo havde hævdet tidligere. På kort sigt ville derimod nytten spille en afgørende rolle således, som de første nyklassikere Jevons og Menger havde ment.

På mellemlang sigt ville pris/værdi være gensidigt afhængig af både forbrugernes nyttestrukturer og producenternes omkostningsforhold. Dette på samme måde som saksen for at kunne klippe var afhængig af begge sakseblade, sagde Marshall.

Carl Menger

Carl Menger (23. februar 1840 – 26. februar 1921) var en østrigsk økonom, der grundlagde den østrigske skole og blev kendt for sin bidrag til udvikling teorien om marginalnytte, som argumenterede mod arbejdsværditeorien, der var udviklet af de klassiske økonomer Adam Smith og David Ricardo.

Menger voksede op i Nowy Sącz, Polen (dengang Neu Sandec i østrigsk Galicien). Efter gymnasiet læste Menger jura ved universiteterne i Prag og Wien og modtog senere en doktorgrad i retsvidenskab fra Universitet Jagielloński i Kraków. Han fungerede i 1860'erne som journalist, hvor han dækkede og analysere finansstof, først ved Lemberger Zeitung i Lviv, Ukraine og senere ved Wiener Zeitung i Wien.

Mens han var journualist opdagede han en diskrepans mellem den klassiske økonomis teori om prisfastsættelse og hvad virkelighedens markedsaktører troede på. I 1867 begyndte Menger et studie af politisk økonomi, hvilket kulminerede i 1871 med udgivelsen af Grundsätze der Volkswirtschaftslehre. Det var i dette værk, han udfordrede den klassiske arbejdsværditeori med sin teori om marginalnytte – og dermed blev grundlægger af den retning indenfor økonomisk teori, der senere blev døbt den østrigske skole.

I 1872 blev Menger ansat ved det juridiske fakultet ved Wien Universitet og underviste i løbet af de næste år i finans og politisk økonomi. Han blev udnævnt til professor i økonomisk teori allerede som 33-årig. I løbet af hans professorat forfinede og forsvarede han de argumenter og metoder, han havde lanceret i Grundsätze der Volkswirtschaftslehre, hvilket i 1883 resulterede i bogen Untersuchungen über die Methode der Socialwissenschaften und der politischen Ökonomie insbesondere. Bogen resulterede i en ophedet debat, under hvilken medlemmer af den såkaldte historiske skole kritiserede Menger. Han besvarede kritikken med pamfletten The Errors of Historicism in German Economics.

Menger blev i de senere 1880'ere udpeget til at stå i spidsen for en kommission, der skulle reformere Østrigs monetære system. Han udgav en række artikler, der revolutionerede den monetære teori, bl.a. The Theory of Capital (1888) og Money (1892). Menger trak sig tilbage fra sit professorat i 1903. Der er blevet oprettet 45 skoler i minde om hans storhed.

Ejendomsskat

Ejendomsskat er en ad valorem afgift, som ejeren af en grund eller ejendom skal betale. Den skatteopkrævende myndighed kræver, at den skattepligtige grund eller ejendom vurderes, da skatten beregnes af grundværdien og/eller ejendomsværdien. Måden hvorpå ejendomsskat opkræves, er forskellig fra land til land og kan variere regioner imellem.

Frihandel

Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger. Lande, som ønsker at opbygge eller beskytte en industri eller sektor, vil ofte begrænse import eller støtte produktionen. Dette defineres ofte som protektionisme. Dertil kommer andre mere historiske handelsrestriktioner så som købstadsrettigheder og handelspriveliger, hvor alene dele af samfundet var tilladt at handle. Teorien er at hvis man har frihandel, vil markedet lade prisen afspejle udbud og efterspørgsel, og produktionen vil finde sted der hvor produktionsforholdene er bedst for den enkelte vare. Dette betegnes også den komparative fordel, som Adam Smith nævnte i sin bog The Wealth of Nations i 1776 og videreudviklet af David Ricardo i hans 1817 bog On the Principles of Political Economy and Taxation.

Begrebet frihandel blev primært udviklet i England, som en reaktion mod merkantilismen, der opstod, da landet var førende i industrialiseringen. Ricardos analyserede importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet, som han mente var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Årsagen var et behov for import af fødevarer kombineret med et ønske om at afsætte engelske varer i Europa.

Blandt nationaløkonomer har der siden har været konsensus om at hindringer for handel altid er dårligt for alle indblandede økonomier på et teoretisk og ideelt plan. Men så længe begrænsningerne på handel tjener ens egne interesser, eller skabet et monopol eller et duopol til fordel for ens selv er de fleste lande villige til at acceptere begrænsninger på frihandel. En forklaring kan også findes med public choice-teorien om at gevinsterne ved frihandel er små og spredt ud på mange aktører, mens de sektorer, der tjener på begrænsingerne er få, bedre organiserede og har mulighed for at påvirke den politiske proce til fordel for demselv

Den teoretiske fordel ved frihandel, som angivet af Ricardo er, at det enkelte lande kan producere de varer, det har lavest mulige omkostninger med at producere. Således øger frihandelen effektiviteten og skaber en arbejdsdeling mellem landene. Ulempen er, at konjunkturudsving let spreder sig fra land til land samt at de enkelte landes regeringer har begrænsede muligheder for at kontrollere landets økonomiske udvikling. Samtidig vil frihandel kunne accelerere den indkomstmæssige ulighed i de forskellige lande.

Særligt i tiden op mod 1. verdenskrig vandt frihandlen frem, mens selve krigen afstedkom et sammenbrud for systemet. Der blev dog gjort forsøg på at genetablere det i 1920'erne, men som følge af den økonomiske krise fra 1929, blev der indført hindringer for den frie handel i from af reguleringer af udenrigshandlen. Også efter 2. verdenskrig var der i de fleste lande reguleringer af udenrigshandlen, men i efterkrigsårene blev der gennemført flere tiltag for at genetablere frihandlen. Den internationale økonomiske organisation OECD forpligtede sine medlemslande til at fjerne handelsbarriererne.

Visse områder med ens vilkår har undertiden etableret toldunioner, hvor told og andre reguleringer ikke eksisterer indenfor unionen, men hvor der opkræves en fælles toldsats over for landene udenfor unionen. I Europa har der inden EF og EU været EFTA, som Danmark deltog i fremtil indtræden i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1973. EF etablerede et indre marked uden restriktioner eller forskelsbehandling på handle med varer i dette tilfælde mellem medlemslandene. Da der er stærke interesser for at bevare beskyttelse af nationale sektorer, derfor er det et kontinuerligt arbejde på at sikre at der ikke der disproportionale restriktioner på handlen mellem EU's medlemslande for at beskytte andre formål. Frihandelsområder og toldunioner kritiseres ofte af frihandelstilhængerne, fordi de bremser handlen mellem området og omverdenen. Frihandel kritiseres på den anden side af modstanderne for at drive løn og arbejdsvilkår ned og ikke at lægge tilstrækkelig vægt på f.eks. beskyttelse af miljø.

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter. Det sker enten ved direkte udveksling af produkter og serviceydelser (tuskhandel) eller med penge som mellemled.

Hvis mødet mellem sælger og køber finder sted i den analoge verden, er situationen ofte forbundet med en særlig stemning eller iscenesættelse ("handelsliv").

Handel finder sted, hvor der er et kundegrundlag, altså hvor et erkendt behov kan dækkes af et vareudbud. Det sker oftest i byer, ved hovedfærdselsårer samt via internettet. Allerede i Middelalderen gjorde konger og fyrster deres bedste for at tiltrække handelsliv, f.eks. ved at etablere infrastruktur (veje, broer, landevejskroer), sikkerhed (landefred, fysisk beskyttelse, rettergang) eller egnede handelspladser (årlige markeder, særligt begunstigede byer eller områder, privilegier til købmænd) osv.

Heckscher-Ohlin-teoremet

Heckscher-Ohlin-teoremet er et resultat inden for handelsteori, som er en underdisciplin under international økonomi.

To svenske nationaløkonomer, Eli F. Heckscher og Bertil Ohlin, videreudviklede Ricardomodellen (opkaldt efter David Ricardo i 1900-tallet. Deres teori blev kaldt Heckscher-Ohlin-teorien. I denne teori er det ikke kun uligheder i landenes arbejdsproduktivitet, men også uligheder i landenes beholdninger af produktionsfaktorer, som giver komparative fordele.

Teorien går i sin enkleste form ud på en situation, hvor to lande producerer to varer og har to produktionsfaktorer (2*2*2). Dette er en forskel i forhold til den ricardianske model. Her er det ene land relativt rigt på arbejdskraft, og det andet er relativt kapitalrigt. Fraset disse forskelle er landene ret ens, de har homogene varer, samme priser på de to varer ved handel og endda samme teknologi. Sammenligningen mellem disse landes ”rigdomme” sker i relative termer, det vil sige det ene land er rigt på arbejdskraft (relativt til kapital) og det andet land er rigt på kapital (relativt til arbejdskraft), så intet af de to lande kan være både arbejds- og kapitalrigt. Da et land producerer og eksporterer de varer, som kræver en stor andel af den produktionsfaktor, kapital eller arbejde, som landet er rigt på, har det en komparativ fordel. Dette indebærer, at eksport af arbejdsintensive varer vil ske fra lande med relativt stor arbejdskraft, mens lande med relativt stor kapital vil eksportere kapitalintensive varer ifølge Heckscher-Ohlin-teorien.

Modellen tager tillige udgangspunkt i antagelsen om, at landene har universel produktionsteknologi, og at der ikke findes nogen handelsrestriktioner. Man forudsætter også, at der råder fuldkommen konkurrence på alle markeder, og at efterspørgslen er den samme.

International økonomi

International økonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med transaktioner mellem personer og institutioner i forskellige lande. Disciplinen beskæftiger sig med virkningerne på den økonomiske aktivitet af internationale forskelle i ressourcer, produktionsteknologi og forbrugerpræferencer. Den forsøger at forklare mønstrene og konsekvenserne af interaktioner mellem indbyggerne i forskellige lande inklusive international handel, investering og migration.

John Stuart Mill

John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof. Han hører til de engelske utilitarister og var som ung meget inspireret af Jeremy Bentham. Han har skrevet om mange filosofiske og økonomiske emner; bl.a. logik og ligeberettigelse mellem kønnene. Han var liberalt medlem af det engelske underhus 1865-1868.

Hans mest kendte værker er A System of Logic (1843), Principles of Political Economy (1848), On Liberty (1859) og Utilitarianism (1861).

Jordrente

Jordrente er den særlige løbende indkomst eller afkast, som ejeren af et jordstykke kan indtjene som følge af ejerskabet af jorden. Man kan enten tænke på afkastet som den leje, ejeren kan tjene ved at bortforpagte eller udleje jordstykket, eller den merindtægt, han kan få ved at udnytte jordstykket i sin egen virksomhed, f.eks. som landmand.

Klassisk økonomi

Klassisk økonomi betragtes normalt som den første moderne tankeretning inden for økonomisk teori. Blandt de førende klassiske økonomer regnes Adam Smith, David Ricardo, Thomas Malthus og John Stuart Mill. Også Karl Marx regnes ofte med blandt de klassiske økonomer.

Udgivelsen af Adam Smiths The Wealth of Nations i 1776 betragtes ofte som begyndelsen på klassisk økonomi. Selve betegnelsen ”klassisk økonomi” stammer fra Karl Marx, der bl.a. brugte den om Ricardo. De klassiske økonomer dominerede økonomisk tænkning indtil ca. 1870, hvor de blev afløst af de neoklassiske økonomer. Mange af de klassiske ideer anses stadig i dag for at være fundamentale inden for økonomi, mens andre ideer enten forsvandt fra neoklassikernes tankegang eller blev erstattet af keynesiansk tankegods via den neoklassiske syntese. Nogle klassiske ideer repræsenteres i dag af forskellige retninger af heterodoks økonomi, ikke mindst marxistisk og østrigsk økonomi.

Kriseteori (økonomi)

Kriseteori i faget økonomi omhandler årsagerne til og konsekvenserne af økonomisk recession, som fører til lavkonjunktur. Kriseteorier er generelt associeret til marxistisk økonomi, især til tesen om profitraten og dennes tendens til fald.

Tidligere analyser blev leveret af Jean Charles Léonard de Sismondi, der fremsatte det første forslag af til krisens systematik. John Stuart Mill benytter i sit værk Principles of Political Economy begrebet tendensen til at overskuddet nærmer sig minimum i kapitel IV i Bog IV, og i Kapitel V analyserer han konsekvenserne af denne tendens. Her gennemgår han en række af de centrale elementer hos David Ricardo, men uden at have benyttet Karl Marx' teoretiske arbejde.

En undersøgelse af de konkurrerende teorier om krise i de forskellige grene af den politiske økonomi og økonomi blev foretaget af Anwar Shaikh i 1978.

Neoklassisk økonomi

Begrebet neoklassisk anvendt inden for økonomi bruges i flere forskellige sammenhænge. De to hovedbetydninger er 1) betegnelsen for den dominerende teoriretning fra 1870 til ca. 1930, som efterfulgte de tidligere klassikere, og 2) betegnelsen for den dominerende tankegang inden for økonomisk videnskab i dag; i den sidste betydning bruges neoklassisk økonomi omtrent som synonym for mainstream-økonomi og som modsætning til heterodoks økonomi. Derudover anvendes begrebet af fagfolk i mere specialiserede sammenhænge; man taler således til tider om en neoklassisk produktionsfunktion og om neoklassisk vækstteori.

Skal man give begrebet neoklassisk økonomi en fælles indholdsmæssig betydning, der dækker de forskellige anvendelser, kan man sige, at tankegangen omhandler bestemmelsen af priser, output og indkomstfordeling i markeder via udbud og efterspørgsel, ofte fremkommet som resultat af rationelle beslutninger hos nyttemaksimerende husholdninger og profitmaksimerende virksomheder, som anvender den tilgængelige information til at træffe deres beslutninger.

Politik

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Der skelnes således mellem de politiske handlinger (en:politics), de politiske institutioner (en:polity) og det politiske indhold (en:policy)På trods af, at betegnelsen sædvanligvis anvendes inden for statens ramme, kan politik observeres i alle menneskelige gruppeinteraktioner, inklusive virksomheder samt akademiske og religiøse institutioner. Det politiske system anskues ofte ved hjælp af modeller, hvor der skelnes mellem systemperspektivet og aktørperspektivet.

Fagene Statskundskab og politologi, (dvs. politiske studier) har studiet af politiske processer som fokusområde og undersøger anvendelsen af politisk magt. I bredeste forstand inddrager begrebet politik såvel landenes organisatoriske opbygning fra statsoverhovedet over parlamentet ned til borgeren som politiske fænomener internationalt.[kilde mangler]

Politisk økonomi

Politisk økonomi er studiet af samspillet mellem politik og økonomi nationalt og internationalt. Modeller og metoder stammer fra både økonomi og statskundskab.

Tidligere anvendtes begrebet politisk økonomi (political economy) af de klassiske økonomer til at betegne det, man i dag kalder nationaløkonomi, men denne betegnelse gik af brug sidst i 1800-tallet.

Begrebet bør ikke forveksles med økonomisk politik. Mens det sidstnævnte omhandler alle former for konkrete tiltag, som offentlige myndigheder foretager for at påvirke samfundsøkonomien, eksempelvis finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, omhandler politisk økonomi studiet af de mere grundlæggende spilleregler for den proces, der fører til udformningen af den økonomiske politik.

Ricardo

Ricardo er en spansk og portugisisk variant af navnet Ricard.

Richard Cantillon

Richard Cantillon (født i 1680'erne – maj 1734) var en irsk finansmand, som virkede i Paris. Sammen med François Quesnay, David Hume med flere regnes han som fortaler for den førklassiske nationaløkonomiske skole, hvis højdepunkt lå efter merkantilismens højdepunkt men inden nationaløkonomiens klassikere (Adam Smith, John Stuart Mill, David Ricardo med flere) gjorde deres entre. 1755, det vil sige henved 20 år efter hans død, publiceredes Cantillons værk Essai sur la nature du commerce en général, hvilket henfører ham til fysiokraterne.

Udbud og efterspørgsel

I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence. Teorien om udbud og efterspørgsel er vigtig for markedsøkonomiens funktion, da den forklarer hvordan beslutninger om ressourceallokering tages.

Økonomi

Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser. Et vigtigt fokus er, hvordan og hvorfor forskellige aktører som forbrugere og virksomheder handler i forskellige situationer, og hvordan nationers og andre større sammenslutningers økonomiske sammenhænge fungerer.

Siden 1969 har den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en nobelpris i økonomi til banebrydende forskere inden for de forskellige økonomiske underdiscipliner.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.