Dansk Folkeparti

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)
Dansk Folkeparti  
 
Partileder Kristian Thulesen Dahl
Næstformand Søren Espersen
Politisk ordfører Kristian Thulesen Dahl
Gruppeformand i Folketinget Peter Skaarup
 
Grundlagt 1995[1]
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 15.911 (2016)[2]
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
16 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 14
Pladser i byrådene:
223 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
21 / 205
 
Politisk ideologi Nationalkonservatisme[3][4]
Socialkonservatisme[5]
Højrepopulisme[5]
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Europæiske Konservative og Reformister
Partifarve(r) Gul
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Ved Folketingsvalget 2019 blev partiet det næststørste parti i Oppositionen med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater, en voldsom tilbagegang fra forrige valg. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativt, socialkonservativt og højrepopulistisk.[5] I det danske partipolitiske spektrum placeres det som et centrum-højre-parti.[6] Undersøgelser viser, at mens vælgerne i de første mange år siden stiftelsen betragtede partiet som det mest højreorienterede i Folketinget, er denne holdning siden omkring 2010 blevet mindre udpræget. I 2015 blev det betragtet som mindre højreorienteret end Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partiet opfatter sig selv som et dansk midterparti.[7]

Partiets leder siden 2012 har været Kristian Thulesen Dahl. Partiet har tilknyttet ungdomsorganisationen Dansk Folkepartis Ungdom og indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Historie

Partiet blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da alle var medlemmer af Fremskridtspartiet. Efter at Pia Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet, brød de ud og stiftede det nye parti, der dermed allerede ved stiftelsen var repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand og politisk ordfører for partiet.

I det første folketingsvalg som DF deltog i den 11. marts 1998, opnåede det 252.228 stemmer (7,4 procent) og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.[8] Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 413.987 stemmer og vandt 22 mandater, svarende til 12,0 procent af stemmerne og blev det tredjestørste parti. Ved valget den 8. februar 2005 gik partiet yderligere lidt frem til 444.948 stemmer (13,3 procent af stemmerne) og opnåede 24 mandater, og fremgangen fortsatte ved valget den 13. november 2007, hvor partiet fik 479.532 stemmer og vandt endnu et mandat: det nåede op på 25 mandater og fik 13,8 procent af de afgivne stemmer. Ved valget i 2011 gik partiet for første gang tilbage og fik 22 mandater og 12,3% af stemmerne.

September 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1% af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget.

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet partiets kandidat Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.

Partiet har i sin hidtidige levetid hele tiden været et medlem af den "blå" blok. Fra 2001 til 2011 var partiet VK-regeringens parlamentariske grundlag og støtteparti, og det er en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet er imidlertid i de senere år begyndt at samarbejde mere med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og den økonomiske politik.[9][10]

Politisk profil

Dansk Folkeparti, telt og skærm, Folkemødet 2016
Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016.

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere danmark".[11] I værdipolitiske spørgsmål opfattes partiet normalt som ret højreorienteret, mens det i økonomiske spørgsmål og spørgsmål om den offentlige sektor ligger mer på midten.[7]

Holdning til muslimer

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med sine holdninger i udlændinge- og integrationsdebatten og partiets skepsis overfor ikke mindst muslimsk indvandring til Danmark. I 1997 sagde Pia Kjærsgaard, at "...selv om det lyder lidt firkantet, så mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt sted for muslimer."[12] I 2007 udtalte folketingsmedlem Morten Messerschmidt: "Jeg mener, at alle muslimske samfund pr. definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk ... Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker."[13] Kristian Thulesen Dahl beskrev i maj 2008 partiet som "antimuslimsk på visse strækninger", eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger, omskæring af kvinder og sharialov".[14] Næstformanden Søren Espersen sagde i 2014, at partiet ikke var antimuslimsk, og at "Vi har i vores parti intet problem med de muslimer, der så at sige kan vente med paradis, til de er døde. Men det er dem, der vil indføre islam nu og her og have islam som et politisk system, som skal styre vores hverdag, der giver problemer."[15] I 2016 blev folketingsmedlem Alex Ahrendtsen anmeldt til politiet for racisme, efter at han i en debat på TV 2 News blandt andet havde sagt. "Der er kun en ting, der er værre end rettroende muslimer, og det er konvertitter ... Rettroende muslimer er jo til skade for folkestyret og demokratiet, og derfor er vi nødt til at slå hårdt ned på dem. Og især konvertitter er ekstreme, de er faktisk de værste."[16]

Kritik

Mange modstandere af Dansk Folkeparti mener, at partiet er diskriminerende eller "ikke stuerent", som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde under Folketingets åbningsdebat i 1999.[17] Det er især partiets kritiske syn på indvandring, der fører til debat. Venstrefløjen har kritiseret partiet for ikke at leve op til sin sociale profil i kommunalpolitik, hvor Enhedslisten har lavet en opgørelse over nedskæringer på ældreområdet, som DF har støttet.[18] En analyse fra 2014 viser også at DF i Folketinget er det parti der stemmer længst til højre i den økonomiske politik[19]

Omvendt har journalisten og forfatteren Erik Meier Carlsen kaldt Dansk Folkeparti en gave til demokratiet, fordi partiet i hans optik har givet en stor gruppe mennesker, ikke mindst blandt den dårligst uddannede del af befolkningen, en stemme i den offentlige debat.[20]

Organisation

Danish politicians. Kristian Thulesen Dahl. Peter Skaarup. 2014
Partileder Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup ved en pressekonference til Dansk Folkeparti's sommermøde 2014.

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.[21] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet flere medlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen. Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere. Ledelsen ønsker, at partiet skal være velstruktureret.[22]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

I folketingsgruppen er det normal praksis at stemme som samlet gruppe. Således har partiledelsen flere gange sat fagordførere på plads, især hvis de har lagt op til at gå sammen med oppositionen og danne flertal uden om regeringen.

Internationalt samarbejde

Partiet har kun få internationale bånd til andre partier, men plejer et samarbejde med bl.a. med Israel gennem organisationen European Friends of Israel[23] og bakkede i maj 2018 op om et forslag fra socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen om, at Israel bør optages i EU og NATO.[24] Der er også samarbejde med antikommunistiske Kuomintang i Taiwan[25], ligesom Pia Kjærsgaard i flere interviews har udtrykt anerkendelse af den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn. I Europa-Parlamentet sad Dansk Folkeparti i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet måtte partiet fra 2009, hvor partiet fik fordoblet sit mandattal, danne en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. Siden valget i 2014 sidder partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed.

Ungdomsorganisation

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom.

Kontroversielle sager

Ekstra Bladet og Dansk Front

I 2006 ringede journalist Kristian Jessen fra Ekstra Bladet til flere af partiets lokalformænd. Han udgav sig for at være en ung studerende, der var interesseret i at blive medlem af Dansk Folkeparti. Efter en samtale på nogle minutter spurgte han, om man kunne være medlem af to partier, eller hvis man samtidig var med i Dansk Front. Halvdelen af lokalformændene sagde nej; den anden halvdel sagde, at han var nødt til at holde sin tilknytning til Dansk Front som en privat sag. Disse lokalformænd blev straks ekskluderet, da sagen kom frem. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup udtalte: "Den slags har vi simpelthen ikke plads til i Dansk Folkeparti. Racistiske, ekstremistiske og udemokratiske synspunkter er i modstrid med alt, hvad der er dansk, og dermed også med Dansk Folkeparti."[26]

Louise Frevert

Den 30. september 2005 kom det frem at Louise Frevert havde flere tekster med nedsættende udtalelser om muslimer i Danmark på sin hjemmeside. Der stod blandt andet at vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode. Samt at muslimer er som kræftceller, de kan behandles med strålebehandling eller bortoperation. Hun forsvarede samme dag udtalelserne overfor bl.a. Radioavisen.[27] Dagen efter, den 1. oktober 2005, benægtede hun selv at have skrevet indlæggene. Derimod tog hendes webmaster, Ebbe Talleruphuus, nu ansvaret for at have skrevet indlæggene. Louise Frevert sagde at hun kun forsvarede teksterne for at det ikke skulle virke som om hun unddrog sig ansvar.[28] Louise Frevert gik senere fri for tiltale, da politiet ikke mente de kan sandsynliggøre at hun havde været vidende om at indlæggene blev lagt på hjemmesiden, mens hendes tidligere webmaster blev anmeldt for at overtræde diskriminationsparagraffen. Politiet rejste dog aldrig tiltale i sagen.[29] Louise Frevert selv forlod i samme ombæring partiet og blev senere politisk leder af Centrum-Demokraterne.

Mogens Camre

Ved partiets landsmøde i 2001 fem dage efter angrebet på World Trade Center udtalte Mogens Camre fra talerstolen: "Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet," og fortsatte "Fjenden er midt i blandt os," og "De er 5. kolonne, og de skal ikke være her."[30]

Injuriesag mod Karen Sunds

Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU udtalte i 1999, at hun nødig ville "identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter". Efter at være blevet dømt for injurier i by- og landsretten, blev Karen Sunds frikendt i Højesteret. Til grund for dommen lagde retten en udtalelse fra Dansk Sprognævn, hvis definition af ordet racisme omfattede betydningen "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv."[31]

Cheanne Nielsen

På Dansk Folkepartis landsmøde i 2016 udtalte medlemmet Cheanne Nielsen følgende fra talerstolen:

"Hvorfor skulle udlændinge klare sig selv, nu hvor de har krav på husly og lommepenge fra staten, så snart de kommer hertil? De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen."

Dette resulterede i udbredt forargelse grundet den generaliserende facon i denne del af hendes tale samt en politianmeldelse[32] fra det tidligere medlem af Enhedslisten Mille Stockner. Cheanne Nielsen valgte efterfølgende delvist at trække en smule i land ved at omformulere antydningen af "alle" til "mange", hvilket dog ikke fik Mille Stockner til at frafalde politianmeldelsen. Flere partiledere fordømte ligeledes Cheanne Nielsens udtalelser, heriblandt Anders Samuelsen, der påpegede, at man ville være blevet smidt ud af Liberal Alliance, hvis et medlem derfra kom med lignende udtalelser.[33]

Valgresultater

Folketingsvalg

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1998 252.429 7,4 %
13 / 179
+13
2001 413.987 12,0 %
22 / 179
+9
2005 444,947 13,3 %
24 / 179
+2
2007 479.532 13,9 %
25 / 179
+1
2011 436.726 12,3 %
22 / 179
-3
2015 742.094 21,1 %
37 / 179
+15
2019 308.253 8,7 %
16 / 179
-21

Europa-Parlamentsvalg

Europa-Parlamentsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1999 114.865 5,8 %
1 / 14
+1
2004 128.789 6,8 %
1 / 14
±0
2009 357.942 15,3 %
2 / 13
+1
2014 605.766 26,6 %
4 / 13
+2
2019 296.978 10.7 %
1 / 14
-3

Økonomi

Frivillige bidrag

Dansk Folkeparti har i sit 2015-regnskab[34] opgivet at have modtaget private særbidrag på 1,9 mio. kr. Heraf har partiet modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra i alt syv virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, heriblandt:

Netmedie

August 2018 lancerede Dansk Folkeparti netmediet Dit Overblik. Hensigten med mediet er at dække emner, som partiet mener får for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.[35]

Referencer

  1. ^ df.dk
  2. ^ Hvor mange medlemmer har de politiske partier? Folketingets hjemmeside, besøgt 23. maj 2018.
  3. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276.
  4. ^ Moreau, Patrick (2011). "The Victorious Parties - Unity in Diversity?". I: Uwe Backes, Patrick Moreau. The Extreme Right in Europe: Current Trends and Perspectives. Vandenhoeck & Ruprecht. s. 101. ISBN 9783647369228.
  5. ^ a b c Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  6. ^ Dansk Folkeparti. Clio Onlines oversigt over de politiske partier. Besøgt 23. maj 2018.
  7. ^ a b Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016.
  8. ^ IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed
  9. ^ Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.
  10. ^ Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
  11. ^ Mærkesager. Fra Dansk Folkepartis hjemmeside, besøgt 23. maj 2018.
  12. ^ Sagt af Pia K. gennem tiderne. Artikel på dr.dk 8. august 2012.
  13. ^ Dansk Folkeparti til angreb på Islam. Artikel på dr.dk 20. april 2007.
  14. ^ DF: Vi er ikke totalt antimuslimske, Politiken.dk, 15. maj 2008
  15. ^ Næstformand afviser DF som antimuslimsk. Artikel på bt.dk 26. januar 2014.
  16. ^ DF-politiker anmeldes for racisme efter udtalelser om muslimer. Artikel på tv2.dk 11. juni 2016.
  17. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  18. ^ Enhedslistens opgørelse over DF'eres medvirken til serviceforringelser i kommunerne
  19. ^ Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
  20. ^ Dansk Folkeparti er en gave til demokratiet, selvom jeg ikke stemmer på dem. Artikel på politiken.dk 12. december 2015.
  21. ^ DF-top: Topstyring fortsætter de næste 40 år. Artikel på Berlingskes hjemmeside 16. januar 2015.
  22. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer – dr.dk/Regioner/Nordjylland/Nyheder/Politik
  23. ^ israel-info.dk Folketingsmedlem møder Olmert og Livni. Dateret 10. juli 2007.
  24. ^ DF'er roser Sass-forslag om Israel: Jeg er 100 procent enig med ham. Artikel på dr.dk 18. maj 2018.
  25. ^ (Flemming Leer, Vejle mod racisme, om Dansk Folkeparti)
  26. ^ DF fyrer ni lokale tillidsmænd, DR, 21. august 2006
  27. ^ "DR | Frevert meldt til politiet"
  28. ^ "Frevert: Artikler var skrevet af webmaster"
  29. ^ Racismesag samler støv hos politiet, DR
  30. ^ "Camre: Vi er i krig mod islam"
  31. ^ Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske (Afgørelse)
  32. ^ tv2.dk: DF'er politianmeldt efter udlændinge-tale, hentet 14. oktober 2016
  33. ^ ekstrabladet.dk: Samuelsen fortsætter DF-krigen: Sviner fremmedfjendsk tale, hentet 14. oktober 2016
  34. ^ Årsregnskab 2015. Dansk Folkepartis Landsorganisation. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 5. november 2017.
  35. ^ DF søsætter borgerligt og EU-kritisk netmedie, BT den 8. august 2018.

Eksterne henvisninger

Bent Bøgsted

Bent Gunnar Bøgsted (født 4. januar 1956) er en dansk politiker, som har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget siden 2001 samt Frederikshavn Kommunes byråd.

Christian H. Hansen

Christian Hellemann Hansen (født 12. august 1963 i Odense) er en dansk politiker og tidligere medlem af Folketinget, først for Dansk Folkeparti (1998 til 2010) og fra 2010 til 2011 som løsgænger. Han er stifter af og var formand for Miljøpartiet Fokus fra 2010 indtil det nedlæggelse i 2015.

Han meldte sig den 19. januar 2010 ud af Dansk Folkeparti med begrundelsen:

Han var DFs kandidat i Herningkredsen og Skjernkredsen og var folketingsmedlem for partiet fra 1998 til 2010.

1. februar 2010 vendte han tilbage til Folketinget som løsgænger. efter at have været langtidssygemeldt fra Folketinget på grund af Hortons hovedpine.

10. marts samme år offentliggjorde Hansen sit nystiftede parti, Fokus som har miljø, social balance, forebyggelse samt dyrevelfærd blandt sine mærkesager.

Partiet var ikke opstillingsberettiget til Folketingsvalget 2011, da det ikke havde indsamlet nok vælgererklæringer, men Christian H. Hansen stillede op som løsgænger. Det lykkedes ham dog ikke at opnå valg.

Dansk Folkeparti (1941-1943)

For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)Dansk Folkeparti var et dansk politisk parti, der eksisterede under 2. verdenskrig. Det blev grundlagt 1. marts 1941 af udbrydere fra Det Konservative Folkeparti, Danmarks Retsforbund, Socialdemokratiet samt et medlem af Folketinget for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Partiet gik ind for en korporativ stat og var antikommunistisk.

Den første leder af partiet var Victor Pürschel, tidligere folketingsmedlem for de Konservative, som han også havde været næstformand for. Nazisten Wilfred Petersen, der var tidligere leder af Dansk Socialistisk Parti, blev kort efter organisatorisk leder af Dansk Folkeparti og trak det i retning af nazisme og antisemitisme. Det fik Victor Pürschel og hovedparten af de andre ledende medlemmer til at forlade Dansk Folkeparti i løbet af 1941. Det tidligere folketingsmedlem for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti var den sidste til at forlade partiet i marts 1943, bortset fra Wilfred Petersens proselytter, der blev. Partiet var nu ikke længere opstillingsberettiget til folketingetsvalget i april 1943 og besluttede i stedet at føre kampagne for at boykotte valget. Derefter gik partiet i opløsning. Efter krigen blev flere af grundlæggerne dømt i retsopgøret.

Dansk Folkeparti opfattede sig selv som et nationalt dansk nazistparti i modsætning til Frits Clausens DNSAP, hvis tyskorienterede linje de anså for landsforræderisk. Konflikten mellem de to nazistiske partier var derfor præget af åbent fjendskab.

Folketingsvalget 2001

Folketingsvalget 2001 var det 65. valg til Folketinget og blev afholdt den 20. november 2001. Valget blev udskrevet den 31. oktober samme år af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Valget endte i et regeringsskifte, hvor Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, kunne danne en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og måtte efter 77 år aflevere titlen som Folketingets største parti.

Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer.

På samme dag holdtes kommunalvalg, hvor Venstre også for første og eneste gang fik valgt en borgmester i Århus.

Det var en markant fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, som sikrede partiet den valgsejr, der gjorde partiet til Folketingets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti fik sin største stemmeandel i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor det tidligere medlem af Fremskridtspartiet, Kirsten Jacobsen, ikke stillede op denne gang.

Valget blev en katastrofe for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur. Partiet mistede sine fire mandater i Folketinget.

SF slap relativt godt fra valget og mistede kun ét mandat. Partiet var gået jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke havde tabt tilslutning fra vælgerne.

Centrum-Demokraterne fik det værste valg og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele.

Folketingsvalget 2005

Folketingsvalget 8. februar 2005 blev udskrevet fra Folketingets talerstol af statsminister Anders Fogh Rasmussen tirsdag den 18. januar 2005.

Valget bød ikke på de store ændringer i den parlamentariske situation, idet VK-regeringen stadig havde flertal med Dansk Folkeparti alene. Trods stor vælgerfremgang opnåede De Radikale ikke mandater nok til at udgøre et alternativt flertal med regeringen. For Socialdemokraterne under ledelse af Mogens Lykketoft blev valget en ny nedtur med en historisk lav vælgertilslutning på niveau med jordskredsvalget i 1973. Efter valget dannedes regeringen Anders Fogh Rasmussen II.

Folketingsvalget 2005 er desuden historisk, idet det for første gang i næsten hundrede år lykkedes en Venstre-statsminister at danne regering efter to valg i træk.

Folketingsvalget 2007

Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 blev udskrevet fra Folketingets talerstol af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen onsdag den 24. oktober 2007. Det var det 66. folketingsvalg. Ved valget opstillede 795 kandidater for ni partier samt 13 kandidater uden for partierne.

Valgets resultat blev, at de hidtidige regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti samt det færøske Sambandsparti i alt lige nøjagtig opnåede det snævrest mulige flertal på 90 mandater. Dermed kunne Anders Fogh Rasmussens danne sin tredje VK-regering.

Begrundelsen for at udskrive valget over et år før den hidtidige valgperiodes udløb var med statsministerens ord "at rense luften". Der forestod flere store forhandlinger, som ville blive besværliggjorte af valgrygter, der kunne foranledige de potentielle forligspartier til at stille for mange og reelt uopfyldelige krav med henblik på en eventuel valgkamp.

Hedensted Kommune

Hedensted Kommune er navnet på en kommune i det sydøstlige Jylland, der opstod ved Kommunalreformen i 2007.

Nuværende borgmester er Kasper Glyngø fra Socialdemokratiet, der har siddet fra 1. januar 2018. Ved konstitueringen blev Hans Kristian Skibby, MF fra Dansk Folkeparti, Viceborgmester

Hedensted Kommune opstod ved sammenlægningen i 2007 af følgende:

Hedensted Kommune (1970-2006)

Juelsminde Kommune

Tørring-Uldum Kommune (m. undtagelse af Grejs Sogn, som stemte sig til Vejle Kommune d. 19. april 2005)Som formand for sammenlægningsudvalget og dermed som kommende borgmester, blev valgt Jørn Juhl Nielsen fra

Socialdemokratiet. Som 1. næstformand blev

Erik Kvist fra Dansk Folkeparti valgt, og Erik Vinther fra Venstre blev 2. næstformand.

Hedensted Kommune er en del af Region Midtjylland.

Jørn Dohrmann

Jørn Dohrmann (født 9. januar 1969 i Kolding) er en dansk politiker, som repræsenterede Dansk Folkeparti i Folketinget 2001-2014. I 2014 blev han valgt til Europa-Parlamentet og udtrådte i forbindelse af Folketinget pr. 21. juni 2014.

Kristian Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahl (født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland) er en dansk politiker og formand for Dansk Folkeparti. Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995, hvorefter han blev medstifter af Dansk Folkeparti og skiftede til det, som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.

Thulesen Dahl overtog formandsposten på Dansk Folkepartis årsmøde i september 2012, efter at formand Pia Kjærsgaard den 7. august 2012 meddelte, at hun ville gå af som partiformand.

Liselott Blixt

Pia Liselott Blixt (født 22. februar 1965 i Lund, Sverige) er social- og sundhedsassistent og siden 13. november 2007 medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti i Faxekredsen (Sjællands Storkreds).

Mikkel Dencker

Mikkel Sjøberg Dencker (født 20. november 1975) er en dansk politiker som har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget fra 2001.

Mogens Camre

Mogens Niels Juel Camre (født 29. marts 1936 i Vorup ved Randers, død 5. december 2016) var en dansk politiker og forfatter, forhenværende Socialdemokrat, for hvilket parti han sad i Folketinget 1968-1987, og medlem af Dansk Folkeparti (DF), for hvilket han sad i Europa-Parlamentet 1999-2009, samt i Folketinget i 2007 i tre dage. Ved kommunalvalget i 2013 blev han indvalgt i Gladsaxe Byråd for DF. Han gjorde sig bemærket for sine offentlige udtalelser om islam.

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980 i Frederikssund) er en dansk politiker. Messerschmidt var medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, valgt ved Europa-Parlamentsvalget 2014 med 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer der nogensinde er givet i Danmark. Dermed slog han

Poul Nyrup Rasmussens rekord fra 2004 på 407.966 personlige stemmer, dog ikke procentmæssigt, hvor Messerschmidt fik 20.5 % og Nyrup fik 21,5 % af de afgivne stemmer.

I 2009 blev han valgt med det 3. højeste antal – 284.500 personlige stemmer. Det er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg. Morten Messerschmidt repræsenterer Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet og er medlem af gruppen Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

Peter Kofod Hristov

Peter Kofod Hristov (født Peter Kofod Poulsen, 27. februar 1990 i Snogebæk, Bornholm) er en dansk politiker, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.Han blev valgt i Sydjyllands Storkreds ved Folketingsvalget 2015 med 3.336 personlige stemmer.

Pia Kjærsgaard

Pia Merete Kjærsgaard (født 23. februar 1947 i København) er en dansk politiker. Hun er tidligere politisk leder af Fremskridtspartiet, som hun sad i Folketinget for i perioden 1984-1995. Hun er stifter af Dansk Folkeparti og var fra 1995 til 2012 formand for partiet. I perioden juli 2015-juni 2019 var hun formand for Folketinget. Kjærsgaard er en af de bedst kendte politikere i Danmark, både for hendes holdning mod multikulturalisme og indvandring, og for hendes parlamentariske støtte til VK-regeringerne under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i perioden fra 2001 til 2011.

Den 7. august 2012 annoncerede hun sin tilbagetræden som partiformand. Hun udnævnte Kristian Thulesen Dahl som sin efterfølger, og han tiltrådte den 12. september 2012. Kjærsgaard har været en inspiration for indvandrerkritiske partier og anti-islamiske bevægelser i hele Europa. Hun er medlem af Folketingets Præsidium og er desuden Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Pia Kristensen

Pia Kristensen (født 9. april 1953) er en dansk politiker som har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget fra 2001 til 2007.

Poul Nødgaard

Poul Enevold Nødgaard (29. november 1936 Vive ved Hadsund – 24. september 2013 i Ringsted) var en dansk politiker. Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1990-1995 hvorefter han som medstifter af Dansk Folkeparti skiftede til dette parti som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.

René Christensen

René Bjørn Christensen (født 31. oktober 1970 i Nykøbing Falster) har siden 10. januar 2008 været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 10. jan. 2008. Midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 10. jan. 2008 til 8. okt. 2008.

Kandidat for Dansk Folkeparti i Vordingborgkredsen fra 2005.

Christensen blev viceborgmester i Guldborgsund Kommune ved kommunalvalget 2013. Dansk Folkeparti havde stor fremgang i kommunen, og flere medier havde givet partiet gode chancer for at kunne opnå dets første borgmesterpost. Posten gik dog til den siddende borgmester John Brædder.

Søren Espersen

Søren Espersen (født 20. juli 1953) er en dansk politiker, journalist og forfatter, der siden 8. februar 2005 har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis formænd
Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti
2019-nu
2015-2019
2011-2015
2007-2011
2005-2007
Partier repræsenteret i Folketinget
Tidligere repræsenteret i Folketinget
Andre partier og lister (udvalgte)

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.