Canada

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest. Regnet efter samlet areal (land og ferskvand) er Canada verdens næststørste land. Hvis man kun medregner landarealet (9.093.507 km²), er landet det fjerdestørste i verden. Men kun mod syd findes der bymæssig bebyggelse.

Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5.000 år siden. Nordboerne har sejlet til østkysten i 1000-tallet.

Sent i det 1400-tallet kom europæerne til østkysten og begyndte kolonisering omkring år 1600. Kolonisterne bestod overvejende franskmænd og englændere. I den tid bredte betegnelsen Canada sig – et oprindeligt irokesisk stednavn.

Landet er en forbundsstat med 10 provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Canada er officielt tosproget: Man taler engelsk i det meste af landet, men i provinserne Québec og dele af New Brunswick, Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk. Der er cirka 80.000 danske canadiere. [kilde mangler]

Canada
Canadas flag
MottoA Mari Usque Ad Mare (latin)
(dansk: "Fra hav til hav")
 Canadas placering  (grøn) [Forklaring]
 Canadas placering  (grøn)

[Forklaring]

Hovedstad Ottawa
45°24′N 75°40′V / 45.400°N 75.667°V
Største by Toronto
43°42′N 79°24′V / 43.700°N 79.400°V
Officielle sprog Engelsk
Fransk
Anerkendte regionale sprog Inuktitut, inuinnaqtun, cree, dëne sųłiné, gwich’in, inuvialuktun, slavey og tłįchǫ yatiì[2]
Etnicitet (2006) 32,2 % canadiere
21,0 % englændere
15,8 % franskmænd
15,1 % skotter
13,9 % irere
10,2 % tyskere
4,6 % italienere
4,0 % inder
3,9 % kinesere
3,9 % ukrainere
3,8 % aboriginal
3,3 % hollændere
3,2 % polakker[3]
Religion 67,2 % kristendom
3,2 % islam
1,5 % hinduisme
1,4 % sikhisme
1,1 % buddhisme
1,0 % jødedom
0,6 % andre
23,9 % areligiøse[4]
Demonym Canadier
Regeringsform Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki[5]
Elizabeth II
Julie Payette
Justin Trudeau
Lovgivende forsamling Parlament
Senatet
House of Commons
Etableret fra Storbritannien
- British North America Acts
1. juli 1867
11. december 1931
- Canada Act
17. april 1982
1. april 1999
Areal
- Total
9.984.670 km2  (nr. 2)
Vand
891.163 km2
Vand (%)
8,92
- Kystlinjer
202.080 km
8.893 km
- Nabolande
USA
Indbyggertal
- Anslået 4. kvartal 2016
36.443.632[6] (nr. 37)
- Folketælling 2011
33.476.688[7]
3,41/km2  (nr. 228)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,863 (2015)[8]
BNP (KKP) Anslået 1.672 bio. USD[9]
- Total
2016 (nr. 15)
- Pr. indbygger
46.199 USD[9] (nr. 20)
BNP (nominelt) Anslået 2016
- Total
1.532 bio. USD[10] (nr. 10)
- Pr. indbygger
40.409 USD[9] (nr. 15)
Gini (2010) 33,7[11] (medium) (nr. 110)
HDI (2014) Stigning 0,913[12] (meget høj) (nr. 9)
Valuta Dollar ($) (CAD)
Tidszone (UTC-3,5 til -8)
- Sommer (DST)
 (UTC-2,5 til -7)
Topografi
- Højeste punkt
Mount Logan, 5.956 m.o.h.
- Største søer
Lake Superior (delt med USA), 82.100 km2
Great Bear Lake, 31.153 km2
- Længste flod
Mackenzie River, 1.738 km
- Største ø
Baffin Island, 507.451 km2
Datoformat dd-mm-åååå, mm-dd-åååå, og åååå-mm-dd (CE)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
CDN
Luftfartøjs-
registreringskode
CF
Internetdomæne .ca
Telefonkode +1
ISO 3166-kode CA, CAN, 124
Foregående stater
Flag of the United Kingdom.svg Provinsen Canada
1841-1867
Dominion of Newfoundland Red Ensign.svg Newfoundland-dominionen
1907-1949

Historie

Indianere, som i Canada benævnes 1st nations people, menes at have indvandret fra Asien for 10.000-30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.

De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da nordiske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen for alvor tog fat.

Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: Rige fiskevande og gode muligheder for pelsjægere, som her kunne jage bæver, ræv og bjørn, der alle var meget eftertragtede for deres skind.

Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Québecs fald i 1759 måtte Frankrig ved Freden i Paris overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.

Et stort antal engelsktalende kolonister (loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.

Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.

Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand. Det blev i 1931 medlem af the Commonwealth og fik komplet selvstyre, efter at Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til, at Canada erklærede krig mod Japan.

Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige socialprogrammer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.

I 1970'erne og 80'erne opstod gnidninger mellem provinsen Québec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. Da Canadas forfatning i 1982 blev ændret, nægtede Québec at ratificere den.

Politik

Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II, mens landet styres af det canadiske parlament, hvor Justin Trudeau for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.

Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og mange andre internationale organisationer.

Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.

Geografi

Der er 5.500 kilometer fra Canadas øst- til vestkyst. Fra nord til syd måler landet cirka 4.600 kilometer. Næsten 92 % af canadierne bor mindre end 300 kilometer fra grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den rige vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.

Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en rig flora og fauna. Landet omfatter otte vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er grøn douglasgran, kæmpethuja, weymuthfyr og sukkerahorn, et af Canadas bedst kendte symboler – ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter blandt andre sortbjørn, den brune bjørn, isbjørn, den nordamerikanske bæver, den amerikanske bison, ulv, prærieulv, los, puma, rådyr, elg og rensdyr. Dertil kommer mere end 500 fuglearter som fx canadagås.

Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at hædre mennesker, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. Hele 37 nationalparker findes spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.

Efter Canadas beslutning om at opfatte tjæresand som almindelig olie har landet nu verdens næststørste beviste oliereserver.

Fakta

Jordfordeling

  • Opdyrket jord: 5 %.
  • Blivende afgrøder: 0 %.
  • Blivende græsgange: 3 %.
  • Skov og skovstrækninger: 54 %.
  • Andet: 38 % (1993).
  • Opdyrket landområde: 6,8902% af landarealet (Verdensbanken 2015).

Økologi: Under debat: Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker, drikkevand samt overfladevandsforurening fra landbrug og sprøjtemiddelrester.

Canadas størte byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.

Provinser og territorier

Ca-map
Kort over Canada

Canadas 10 provinser med provinsernes hovedbyer i parentes:

Canada har tre territorier:

Økonomi

Canada er et moderne i-land med den tertiære sektor som den største. Landets store olie- mine- og skovhugger-industri betyder, at Canada tillige har en relativt stor primær sektor. Canada har efter nordamerikansk målestok et veludbygget velfærdssystem. Skatten og den sociale understøttelse er noget højere end i USA. Canadas vigtigste handelspartner er USA. Canadas eksport til USA udgør 20 % af landets BNP. Omvendt så udgør USA's eksport til Canada blot 3% af USA's BNP. Canada har et underskud på betalingsbalancen, men ikke nær så stort som fx det amerikanske.

Demografi

Demographics Canada
Kurve over Canadas befolkningstal.

Størsteparten af befolkningen, 77 %, lever i byer. Hele 31 % af befolkningen bor i de tre største byer: Toronto, Montréal og Vancouver. Engelsk er modersmål for op mod 16 millioner canadiere. Fransk modersmål for cirka 6.5 millioner. Disse er Canadas to officielle sprog. Mange canadiere har desuden et andet modersmål, eksempelvis italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, nederlandsk , græsk eller andre sprog – for ikke at nævne dansk.

Hele 42 % af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af 38 % af befolkningen. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.

Af landets befolkning er 66 % af europæisk afstamning, 26 % har en blandet etnisk baggrund, 2 % er indianere og 6 % af asiatisk afstamning. Der sker indvandring til Canada fra en bred vifte af lande.

Kultur

Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, mens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk efter 7-årskrigen hvor englænderne vandt i USA og smed franskmændene op til nord vest Canada og siden da har man talt fransk.

Populærkultur

South Park

Canada er især i kult-tegneserien South Park blevet populariseret. Canada bliver her fremstillet som et bagvendt og tosset samfund. Denne fremstilling ses blandt andet i South Park filmen South Park: Bigger, Longer & Uncut, samt afsnit 15 i sæson 7 It's Christmas in Canada [1]. Her er Canadas vejsystem genstand for satiren, hvilket fører til sangen "Follow the Only Road", der fortæller at Canada kun har en vej, The Only Road.

I South Park ser canadiere derudover anderledes ud end resten af karakterne, da deres hoveder er delt op i to dele, som ikke sidder sammen når de canadiske karakterer snakker.

Forsvar

I 2011 blev det canadiske militær opdelt i tre selvstændige værn, efter at man siden 1968 havde haft enhedsværnet Canadian Armed Forces/Forces Armées Canadiennes.

Den canadiske hær Canadian Army/Armée canadienne har rødder tilbage til 1867 og deltog både i 1. og 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde LFC (Canadian Forces Land Force Command/Commandement de la force terrestre) ansvaret for landstyrkerne.

Den canadiske flåde Royal Canadian Navy/Marine royale canadienne er fra 1911 og deltog i begge verdenskrige. I 1968-2011 havde MARCOM (Canadian Forces Maritime Command/Commandement maritime) ansvaret for flådestyrkerne.

Det canadiske luftvåben Royal Canadian Air Force/Aviation royale canadienne er fra 1924 og deltog i 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde AIRCOM (Canadian Forces Air Command/Commandement aérien du Canada) ansvaret for flystyrkerne.

Derudover findes kystvagten (Canadian Coast Guard/Garde côtière canadienne), der hører under fiskeriministeriet.

Eksterne kilder/henvisninger

Noter

  1. ^ D. Michael Jackson (2013). The Crown and Canadian Federalism. Dundurn. s. 199. ISBN 978-1-4597-0989-8.
  2. ^ "Official Languages Act" (PDF). Department of Justice, Northwest Territories. Hentet 1. november 2009.
  3. ^ "Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census". Statistics Canada. Hentet 10. oktober 2009.
  4. ^ Religions in Canada—Census 2011. Statistics Canada/Statistique Canada.
  5. ^ "Queen and Canada". The Royal Household. Hentet 19. oktober 2009.
  6. ^ CANSIM – 051-0005 – Estimates of population, Canada, provinces and territories (engelsk). Statistics Canada. 2016. Hentet 18. december 2016.
  7. ^ Statistics Canada (30. januar 2013). Population and dwelling counts, for Canada, provinces and territories, 2011 and 2006 censuses (engelsk). Hentet 2. december 2013.
  8. ^ Canada Verdensbanken. Besøgt 31. januar 2017.
  9. ^ a b c International Monetary Fund. Report for Selected Countries and Subjects: Canada. Hentet 13. august 2016.
  10. ^ World Economic Outlook Database. International Monetary Fund. October 2016.
  11. ^ GINI index. The World Bank. Hentet 23. oktober 2014.
  12. ^ Human development report. UNDP. 2015. Hentet 14. december 2015.

Koordinater: 60°N 110°V / 60°N 110°V

British Columbia

British Columbia er en provins beliggende i det vestlige Canada ved Stillehavet. Vigtige byer er blandt andre hovedstaden Victoria, Vancouver og Abbotsford.

Provinsen har 4.095.900 indbyggere (2001), dækker 944.735 km² og er således den tredjestørste af de ti provinser både hvad befolkning og areal angår. British Columbia blev en provins i 1871. Økonomien har traditionelt været baseret på skovbrug.

Opdagelsen i 1858 af guld i Canada påbegyndte et væddeløb med mere end 30.000 guldgravere, som kom op ad floden Fraser. De fleste kom fra guldfelterne i Californien. Af frygt for, at amerikanerne skulle overtage området, suspenderede den britiske regering det monopol, som Hudson's Bay Company hidtil havde haft, og erklærede direkte kontrol over området. Kronkolonien British Columbia blev udråbt af guvernør James Douglas i dronning Victorias navn, den 19. november 1858. Ceremonien fandt sted på den øverste etage i The Big House i Fort Langley. Det er forklaringen på, at Fort Langley kaldes the Birthplace of B.C. I 1871 blev British Columbia medlem af det nye Dominion of Canada, hvis grænser nu gik fra Atlanterhavet til Stillehavet.

CONCACAF

CONCACAF (the Confederation of North, Central American and Caribbean Association Football) er en sportsorganisation for nationale fodboldforbund fra et område bestående af Nordamerika, Mellemamerika og Caribien. Tre sydamerikanske fodboldforbund fra Guyana, Surinam og Fransk Guiana er imidlertidigt også medlemmer af CONCACAF til trods for at de med deres geografiske placering i stedet burde være medlem af CONMEBOL.

Canada ved OL

Canada deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1900 i Paris, og har siden deltaget i samtlige sommerlege unstaget Sommer-OL 1980 i Moskva som de boykottede. Canada har deltaget i samtlige vinterlege.

Canada har været vært for OL tre ganger; Sommer-OL 1976 i Montréal, Vinter-OL 1988 i Calgary og Vinter-OL 2010 i Vancouver.

Canada ved sommer-OL 2012

Canada deltog under Sommer-OL 2012 i London som blev arrangeret i perioden 27. juli til 12. august 2012.

Canada ved sommer-OL 2016

Canada deltog under Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2016.

Rosie MacLennan, trampolingymnast og landets eneste guldmedaljevinder i 2012, er udnævnt som Canadas fanebærer ved åbningen af sommer-OL 2016.

Canada ved sommer-OL 2020

Canada deltager under Sommer-OL 2020 i Tokyo som bliver afviklet i perioden 24. juli til 9. august 2020.

Cree

Cree er et indfødt folkeslag i Canada og det nordlige USA. De er bosatte mellem Rocky Mountains og Atlanten. De udgør i dag den største gruppe af First Nations i Canada. Deres sprog, cree, er et algonkinsprog og var en gang det mest talte sprog i den nordlige del af Nordamerika. I dag taler mange creefolk fransk og engelsk lettere end deres oprindelige sprog.

Fransk (sprog)

Denne artikel omhandler fransk som sprog. Opslagsordet har også en anden betydning, se Fransk.

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika). Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union. Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Fransk er også det internationale postsprog. Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10. mest talte sprog i verden..

Italiensk (sprog)

For alternative betydninger, se Italiensk. (Se også artikler, som begynder med Italiensk)Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin. Se bl.a. også spansk, portugisisk og fransk.

Italiensk er officielt sprog i Italien og Schweiz (især kantonerne Ticino og Grigioni), foruden i Vatikanstaten og mikrostaten San Marino. Desuden er der store emigrantgrupper i for eksempel USA og Canada, der har italiensk som modersmål eller andetsprog. Italiensk tales af cirka 64 millioner mennesker i verden.

Montreal

Montreal (på fransk Montréal) er en by i den canadiske provins Quebec. Byen er Quebecs største by med 1.698.062 (2014) og 4.027.100 indbyggere (2014) i metropolregionen; Den er Canadas næststørste by samt Nordamerikas 8. største. Montreal er den næststørste franskstalende by (efter Paris) i verden. Byen er opkaldt efter Mount Royal (Mont Royal på fransk), en bakke i midten af byen. Byen ligger på Île de Montréal samt et par mindre øer rundt omkring denne, den største kendt som Île Bizard. Øerne ligger, hvor Riviére des Outaouais mødes med Saint Lawrence-floden.

Fransk er Montreals officielle sprog, og også det primære sprog snakket blandt befolkningen. Québécois fransk står for 56,9 % af befolkningstallet i byen, efterfulgt af Engelsk (sprog) (18,6 %). 56 % af befolkningen er i stand til både at tale fransk og engelsk, hvad der gør det til en af de mest tosprogede byer i Canada.

Montreal var tidligere Canadas økonomiske centrum, men blev i 1970'erne overgået af Toronto. Den dag i dag er det et vigtigt centrum for handel, finans, lægemidler, teknologi, design, kultur, turisme, computerspil og film.

I 2009 blev Montreal udnævnt som værende Nordamerikas ledende værtsby for internationale arrangementer. I 2014 udnævnte QS World University Rankings Montreal som verdens 9. bedste by at være universitetsstuderende i.Montreal ligger i det sydvestlige Quebec, ca. 200 km sydvest for provinsens hovedstad Québec og 150 km øst for Ottawa, Canadas hovedstad.

Montreal arrangerede Verdensudstillingen i 1967 (Expo '67) og var værtsby for Sommer-OL 1976.

New York (delstat)

Denne artikel omhandler delstaten. For andre betydninger af New York, se New York (flertydig).New York er en delstat i det nordøstlige USA. New Yorks største by hedder i daglig tale også New York, men når man ønsker at skelne mellem byen og staten bruges navnet New York City om byen. Delstaten New York har omkring 19,8 millioner indbyggere (2018), og delstaten blev overhalet af Florida i 2014, hvilket gør New York til den fjerde mest folkerige i USA. New York grænser til Vermont, Massachusetts, Connecticut, New Jersey, Pennsylvania, og Canada.

Nordamerika

Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent. Areal ca. 24.200.000 km².

På selve kontinentet findes tre store lande:

Canada

USA

MexicoUd for Canadas østkyst findes

Grønland, der indgår i det danske rigsfællesskab

Saint Pierre og Miquelon, der er et fransk oversøisk territorium.Ud for USA østkyst findes

Bermuda (britisk)Ud for Mexico vest findes

Clipperton, der er et fransk oversøisk territorium.På kontinentets sydlige del findes på et relativt lille område kaldet Mellemamerika (Centralamerika) staterne:

Belize

Costa Rica

El Salvador

Guatemala

Honduras

Nicaragua

PanamaI det Caribiske Hav findes en række stater og territorier:

Anguilla (britisk)

Antigua og Barbuda

Aruba (del af Nederlandene)

Bahamas

Barbados

Britiske Jomfruøer (Virgin Islands; britisk)

Cayman Islands (britisk)

Cuba

Curaçao (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Dominica

Dominikanske Republik

Grenada

Guadeloupe (Frankrig)

Haiti

Jamaica

Martinique (Frankrig)

Montserrat (britisk)

Puerto Rico (amerikansk fristat)

Saba, Sint Eustatius og Bonaire (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Saint-Barthélemy (Frankrig)

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint-Martin (Frankrig)

Sint Maarten (i rigsfællesskab med Nederlandene)

Saint Vincent og Grenadinerne

Trinidad og Tobago

Turks- og Caicosøerne (britisk)

U.S. Virgin Islands (amerikansk territorium)

Ontario

For alternative betydninger, se Ontario (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ontario)

Ontario er en canadisk provins. Den ligger i det centrale Canada. Vigtige byer er bl.a. hovedstaden Toronto, Windsor, London og forbundshovedstaden Ottawa.

Ontario har 11.874.400 indbyggere og dækker 1.076.395 km². Provinsen er den af de 10 provinser, der har den største befolkning. Premierminister er den liberale Dalton McGuinty. Ontario blev en provins i 1867, og statens økonomi er den største og vigtigste i Canada[kilde mangler].

Flaget med ahornbladet blev indført i 1965 og erstattede det tidligere, som havde det britiske flag i hjørnet.

Polsk (sprog)

For alternative betydninger, se Polsk. (Se også artikler, som begynder med Polsk)Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.

Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.

Québec

Québec (fransk: Québec, engelsk: Quebec) er en provins i det østlige Canada med 8,2 millioner indbyggere, som hovedsagelig er fransktalende. Québec er den eneste provins i Canada, hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog. Québec er den næstmest folkerige provins i Canada, efter Ontario. Det meste af befolkningen er bosat ved Saint Lawrence-floden, især mellem Montreal og Ville de Québec.

Længe har provinsens naturlige ressourcer været fundamentet i Québecs økonomi, men efterhånden har vidensøkonomien fået en stor rolle: Eksempelvis flyindustri, informations- og kommunikationsindustri og medicinalindustri. Provinsen har den næststørste økonomi i Canada, kun overgået af Ontario.

TV.com

TV.com er en hjemmeside, der drives af CBS Interactive, der er en division i CBS Corporation. Hjemmesiden blev etableret den 1. juni 2005, hvor den afløste den tidligere TV Tome. Siden har fokus på TV og tv-serier.

Fokus blandt tv-serierne er på engelsksprogede serier, der enten er produceret eller sendes i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand, Republikken Irland og Japan.

Toronto

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Toronto er hovedstad i provinsen Ontario, Canada.

Med 5.600.000 (2003) indbyggere i Stor-Toronto, er byen Canadas største og Nordamerikas femtestørste. Byen er samtidig et af de vigtigste finans- og handelscentre i Canada og Nordamerika. Toronto er hjemstedet for mere end 80 etniske grupper, heriblandt danskere, og mere end 100 forskellige sprog, dette gør Toronto til en af de mest multikulturelle byer i verden.

Engelsk og fransk er de officielle sprog i Toronto, men engelsk er dog det mest dominerende, men der er som nævnt også store etniske grupper ca. 350.000 kinesere, 400.000 italienere, 127.000 grækere og mange andre, disse sprog er udbredte i hver deres distrikt, hvor der for eksempel kan være tosprogede skilte i Little Italy, Chinatown og andre distrikter.

Toronto er kendt som "Hollywood North", da mange amerikanske film og tv-produktionsselskaber skyder deres produktioner i byen fx "Hannibal", "Suits" og dele af "Prison Break" m.fl. Toronto International Film Festival afholdes i byen, hvilket bringer mange branchefolk til byen.

Toronto er hovedstaden for tv-produktion i Canada sammen med Vancoucer og Montreal. [kilde mangler]

VM i ishockey

For alternative betydninger, se VM i ishockey (flertydig). (Se også artikler, som begynder med VM i ishockey)Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandlige ishockeylandshold arrangeret af International Ice Hockey Federation (IIHF).

IIHF blev grundlagt i 1908, og europamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i 1910. Ishockeyturneringen ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen er anerkendt som det første verdensmesterskab, og til og med 1968 gjaldt de olympiske ishockeyturneringer ligeledes som verdensmesterskaber, så i de år blev der ikke arrangeret separate VM-turneringer, men derefter er der også afholdt VM i olympiske år (pånær 1980, 1984 og 1988). Det første verdensmesterskab uden for OL-regi var mesterskabet i 1930, hvor 12 hold deltog.

I 1951 deltog 13 nationer, og mesterskabet blev opdelt i to grupper. De bedste syv hold (A-gruppen) spillede om verdensmesterskabstitlen, mens de øvrige seks (B-gruppen) spillede om de sekundære placeringer. Efterhånden som antallet af medlemmer af IIHF voksede, deltog flere og flere lande i VM, som derfor blev udvidet med flere lavere rangerende grupper. Grupperne blev senere omdøbt til "divisioner".

VM har været åbent for alle spillere siden 1977, men indtil da havde kun amatørspillere lov at deltage.

Verdensmesterskabet består nu af 16 hold i topdivisionen, der spiller om den egentlige VM-titel, 12 hold i Division I og 12 hold i Division II. Hvis der er mere end 40 tilmeldt hold, spiller de resterende hold i Division III. Holdene i topdivisionen spiller først en indlende runde, hvor de er inddelt i to puljer med otte hold, der hver spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver pulje går videre til slutspillet om medaljerne, der består af kvartfinaler, semifinaler, finale og bronzekamp, og vinderen af slutspillet bliver kåret som verdensmester.

Canada dominerede mesterskabet i begyndelsen og vandt 19 VM-titler ved de første 28 mesterskaber i perioden fra 1920 til 1961 — herunder OL-guldmedaljer i 1920, 1924, 1928, 1932, 1948 og 1952. USA, Tjekkoslovakiet, Sverige, Storbritannien og Schweiz var de andre førende hold i denne tidsalder. Sovetunionen begyndte at deltage i VM i 1954 og blev hurtigt rivaler til Canada. Fra 1963 til nationens opdeling i 1991 var Sovjetunionen det dominerende hold og vandt 20 mesterskaber. I den periode lykkedes det kun for tre andre hold at vinde medaljer: Canada, Tjekkoslovakiet og Sverige. Rusland deltog for første gang i 1992, mens Tjekkiet og Slovakiet begyndte at deltage i 1993. I 2000-tallet blev turneringen mere åben, eftersom "Big Six"-holdene – Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA – blev mere jævnbyrdige, samtidig med at hold som Slovakiet og Schweiz også blev konkurrencedygtige.

Eftersom VM afvikles samtidig med NHL-slutspillet Stanley Cup, har turneringen ikke deltagelse af nogle af de bedste spillere, og i Nordamerika bliver mesterskabat anset som mindre betydningsfuldt end Stanley Cup. Og mesterskabet blev først afviklet i spillets moderland, Canada, i 2008, hvor VM afholdtes i Halifax og Québec.

Vinter-OL

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Vinter-OL (de olympiske vinterlege) er en international multi-sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde år. Fra 1994 afholdes vinter-OL forskudt i forhold til sommer-OL, således at der hvert andet år afholdes enten sommer- eller vinter-OL.

Vinter-OL blev første gang afholdt i Chamonix i Frankrig i 1924, men da havde man allerede afholdt konkurrencer i vinteridræt under sommer-OL i London i 1908 (kunstskøjteløb) og i Antwerpen i 1920 (kunstskøjteløb og ishockey). De olympiske vinterlege blev afholdt hvert fjerde år fra 1924 til 1936. I 1940 blev de planlagte konkurrencer aflyst i Japan på grund af anden verdenskrig. Fra 1948 fortsatte legene hvert fjerde år frem til 1992, da man besluttede at forskyde denne cyklus sådan at vinterlegene og sommerlegene ikke længere afholdes i samme år. De næste vinterlege blev derfor afholdt allerede i 1994. Siden den gang har legene igen være arrangeret med fire års mellemrum.

Vinter-OL er afholdt på tre kontinenter, i 11 forskellige lande, men aldrig på den sydlige halvkugle. USA har arrangeret legene fire gange (i 1932, 1960, 1980 og 2002), mens Frankrig har arrangeret legene tre gange (1924, 1968 og 1992). Seks lande har afholdt legene to gange: Schweiz (1928 og 1948), Norge (1952 og 1994), Italien (1956 og 2006), Østrig (1964 og 1976), Japan (1972 og 1998) og Canada (1988 og 2010). Tre lande har afholdt vinter-OL én gang: Tyskland (1936) Jugoslavien (1984) og Rusland (2014). IOC har tildelt Pyeongchang i Sydkorea vinter-OL i 2018.

Provinser
Territorier
Det amerikanske koloniimperium
Det belgiske koloniimperium
Det danske koloniimperium
Det britiske koloniimperium
Det franske koloniimperium
Det hollandske koloniimperium
Det italienske koloniimperium
Det japanske koloniimperium
Det portugisiske koloniimperium
Det spanske koloniimperium
Det svenske koloniimperium
Sydafrikanske Union
Det tyske koloniimperium

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.