Bronze

Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin. Der tilsættes nogle gange også en anelse bly, da det får den smeltede masse til at flyde bedre ved støbning. Andre kobberlegeringer er gryde- og klokkemalm, gunmetal samt messing. Bronze har givet navn til en arkæologisk tid: Bronzealderen.

Bronze blev brugt til statuer i den antikke verden, til kirkeklokker fra middelalderen og til kanoner i renæssancen. Da bronze er umagnetisk, erstatter det jern på minestrygere. Bly-bronze bruges i "friktionsfri" lejer. Mange skibsskruer er af aluminiumbronze pga. korrosionsbestandigheden.

Nummer tre i de Olympiske Lege og ved andre mesterskaber får bronzemedaljer.

Danske 10- og 20-kronesmønter er fremstillet af det guldlignende aluminiumbronze (92 % kobber, 6 % aluminium og 2 % nikkel), mens 50-øresmønter er af tinbronze[1] (97 % kobber, 2,5 % zink og 0,5 % tin)[2].

Almost Feminine Buddha (8391027529)
Eksempel på skulptur i bronze
Glockenbronze
Mikroskopibillede af klokkebronze.

Referencer

  1. ^ 50-øre Hentet d. 2. september 2014
  2. ^ Jørgen Steen Jensen: "Danske mønter og sedler – krone og øre fra 1875 til i dag", 2001, Aschehoug Forlag A/S, ISBN 87-11-16248-1

Eksterne henvisninger

Se også

Teknik og teknologiStub
Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Algeriet ved OL

Algeriet deltog for første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1964 i Tokyo. De har siden deltaget i alle sommerlege undtaget Sommer-OL 1976, som de boykottede. Algeriet har også deltaget i olympiske vinterlege tre gange.

Aserbajdsjan ved sommer-OL 2016

Aserbajdsjan deltog i Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2016.

Brasiliens fodboldlandshold

Brasiliens fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Brasilien og administreres af Brasiliens fodboldforbund (CBF). Holdet er historisk et af de mest succesrige i verden. Det har deltaget ved samtlige VM-slutrunder og har i alt vundet fem gange (1958, 1962, 1970, 1994 og 2002).

Bronzealder

Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Bronzealderen har sit navn efter bronze, der var det mest avancerede materiale til redskaber, våben og smykker. Bronze er en legering af ca. 90% kobber og 10% tin. Stenredskaber var forsat i brug frem til romersk jernalder.

Bronzealderen indtræffer på forskellige tidspunkter i forskellige områder: de tidligst kendte bronzegenstande stammer fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder bronzen sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr. og Skandinavien 1800 f.Kr. I Kina kendes bronze fra 2000 f.Kr..

I Fjernøsten bruges en anden teknik til støbning end i Mellemøsten og Europa.

I den første tid er bronze kun til ornamenter i sparsom mængde, da tin var svært tilgængeligt. Først omkring 2000 f.Kr. blomstrer den internationale samhandel, fordi tin udvindes i England, og det bliver nu muligt at lave våben og redskaber i større mængder.

Fra omkring år 1800 f.Kr. var der en selvstændig nordisk bronzealderkultur. Kobber og tin til bronzen blev byttet for rav og skind. Det blev byttet mod flint i Nordnorge.

Fra Danmark sejledes flint langs Norges kyst. Skindene blev sejlet op ad Elben, hvor de og ravet blev solgt for kobber, og kobber og skind blev solgt i England for tin. Rav har næppe været så stor en handelsvare, som tidligere antaget, hvorimod uld og især uldklæder angiveligt var en eftertragtet eksport og handelsvare, hvor et enkelt klædestykke kunne omsættes for bronze til adskillige sværd .

Støbningen krævede stor kunnen, og kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal.

Det nye og eksotiske materiales udbredelse til Sydskandinavien skyldes antagelig en organiseret handel styret af en magtfuld overklasse. Det var dyrt at udruste de lange handelsrejser.

Der findes ingen skriftlige kilder fra den nordiske bronzealder, hvorfor forståelsen af den periode er baseret på de mange prægtige våben, smykker og gravfund (fx Egtvedpigen), samt mere rituelle sager som lur-instrumenter og den unikke Solvogn.

Bronzealderen i Danmark inddeles i:

Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III

Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.

Inddelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev udtænkt af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.

Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr.

Danmark ved OL

Danmark er en af de 14 nationer som deltog ved de første moderne lege i 1896 i Athen, og har siden deltaget ved alle sommerlege undtaget Sommer-OL 1904. Danmark har desuden deltaget i tolv vinterlege, herunder alle lege siden 1988. Danmarks eneste medalje ved vinterlegene kom i curling ved Vinter-OL 1998 i Nagano.

Enkeltstart

Enkeltstart er i cykelsporten en disciplin, hvor cykelrytterne sendes af sted én ad gangen, typisk med et fast tidsinterval, på den samme rute. Hver enkelt rytters tid på målstregen registreres, og vinderen af enkeltstarten er så den rytter der har kørt ruten hurtigst igennem. Det vil sige, at det i højere grad opleves som en kamp mod uret end som en konkurrence mod andre ryttere. På fransk kaldes disciplinen direkte oversat mod uret (contre la montre) forkortet CLM. På engelsk benyttes forkortelsen ITT for Individual Time Trial.

I etapeløb er det almindeligt, at den førende rytter før enkeltstarten starter sidst, nummer to næstsidst, og så videre.

Enkeltstart er en helt speciel disciplin i forhold til de øvrige cykeldiscipliner. En rytter som er god i enkeltstart, er ikke nødvendigvis god i hverken bjerge, spurter eller

andre discipliner.

Enkeltstart som konkurrenceformat findes også i andre sportsgrene, for eksempel i langrend og skiskydning, her kaldes de respektive discipliner dog noget andet end enkeltstart, men i praksis sendes alle atleterne af sted på den samme rute med et bestemt tidsinterval.

Estland ved OL

Estland deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1920 i Antwerpen. Tidligere havde udøvere fra Estland deltaget som en del af Rusland. Fra og med Sommer-OL 1952 i Helsingfors til og med Sommer-OL 1988 i Seoul – inkluderet vinterlege i samme tidsrum – deltog udøvere fra Estland som en del af Sovjetunionen. Efter at Estland igen blev en selvstændig stat i 1991, har de deltaget i samtlige efterfølgende sommer- og vinterlege.

Frankrig ved sommer-OL 2016

Frankrig deltog ved Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2016.

Japan ved sommer-OL 2016

Japan deltog under Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2012.

Kina ved sommer-OL 2016

Kina deltog ved Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2016.

Marokko ved OL

Marokko deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1960 i Rom, og har deltaget i alle efterfølgende sommerlege undtaget Sommer-OL 1980 i Moskva som de boykottede. De har deltaget i seks vinterlege, første gang under Vinter-OL 1968 i Grenoble. I lighed med flere afrikanske nationer, trak Marokko sig fra Sommer-OL 1976 i Montréal. En udøver deltog for Marokko i boksning før de trak sig.

Metal

For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)

Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'.

De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf som stål, messing og bronze.

De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, fx platin, sølv og guld.

Slovakiet ved OL

Slovakiet deltog første gang ved de olympiske lege som selvstændig nation under Vinter-OL 1994 i Lillehammer og har siden deltaget i samtlige sommer- og vinterlege. Tidligere deltog udøvere fra Slovakiet som en del af Ungarn (1896–1912) og Tjekkoslovakiet (1920–1992).

Sommer-OL 1972

Sommer-OL 1972 i München blev de mest triste Olympiske Lege nogensinde. Det israelske hold blev under legene angrebet af palæstinensiske terrorister og taget som gidsler. Dette kendes i dag som München-massakren. Mange foreslog at aflyse legene, men IOC valgte, hvilket Israel støttede, at fortsætte efter en dags udsættelse. Israel trak dog deres hold ud.

Afrikansk storpolitik havde stadig et greb om legene. Rhodesia havde sendt 30 atleter til München, men de blev udelukket pga. landets apartheid-politik.

Bueskydning vendte tilbage til OL-programmet, og judo blev en permanent disciplin. Håndbold gjorde sin debut.

Mark Spitz var stjernen, da han vandt syv guldmedaljer i svømning. I de fire individuelle discipliner, han deltog i, slog han samtlige verdensrekorder. Han er den næst mest succesrige svømmer efter Michael Phelps.

Gymnasten Olga Korbut fra Sovjetunionen blev også en stjerne og en publikumsdarling, da hun vandt tre guldmedaljer og en sølvmedalje.

Til trods for, at Danmark stillede med et af de største hold nogensinde til et OL, blev det kun til én guldmedalje til Niels Fredborg i 1000 meter banecykling. Han kørte i tiden 1 min. 06,44 sek. og besejrede dermed australieren Daniel Clark (1:06,83) med blot 43 hundreddele. Tyskeren Jürgen Schütze fik bronze i 1:07,02.

Sommer-OL 1976

Sommer-OL i 1976 i Montreal var kendetegnet af dårlig planlægning, strejker og rod i økonomien. Da legene begyndte, var der stadig synlige byggekraner mange steder. Det olympiske stadion er nu berømt for at være af meget ringe kvalitet. Taget kom først på 12 år efter legene sluttede.

22 afrikanske lande boykottede legene, fordi New Zealand var med. Deres synd var, at deres rugbylandshold havde spillet i Sydafrika.

Den 14-årige rumæner Nadia Comaneci stjal billedet fra Münchens darling Olga Korbut. Comaneci vandt tre guld, en sølv og en bronze, men hun er mest husket for sin score – syv gange fik hun maksimumscoren – 10.

Danmark vandt guld i sejlsport og to bronze i cykling. Sejlsportskonkurrencerne blev afholdt i Kingston, Ontario.

Sommer-OL 1980

Sommer-OL i 1980 i Moskva blev ramt af boykot i hidtil uset grad. Sværvægtslande som Japan, Vesttyskland og USA blev hjemme i protest over Sovjetunionens invasion af Afghanistan.

Danmark deltog, men med sin egen form for protest over invasionen. Danmark stillede op under OL-flaget og ikke Dannebrog, og de danske guldmedaljevindere hørte den olympiske hymne i stedet for nationalmelodien.

Til trods for USA og Vesttysklands fravær var legene i mange discipliner af høj standard. 36 verdensrekorder og 73 olympiske rekorder blev sat.

Den britiske legende Sebastian Coe vandt 1500 m-løbet. Fra Danmarks side sigtede Kjeld Rasmussen efter guld i skydesport og ramte plet. Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Eirk Hansen vandt guld i soling, og Susanne Nielsson fik bronze i svømning.

Sejlsportskonkurrencerne blev afholdt i Tallinn i den Estiske Sovjetrepublik.

Sydkorea ved sommer-OL 2016

Sydkorea deltog ved Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro som blev arrangeret i perioden 5. august til 21. august 2016.

Tysklands fodboldlandshold

Tysklands fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Tyskland, og landsholdet bliver administreret af DFB. Holdet har vundet fire verdensmesterskaber og tre europamesterskaber.

Vinter-OL 2006

Vinter-OL 2006 (officielt: De XX Olympiske Vinterlege) blev afholdt i og omkring den italienske by Torino i Piemonte-regionen fra den 10. til den 26. februar 2006. Legene var de 20. olympiske vinterlege, og det var anden gang de blev afholdt i Italien efter at Cortina d'Ampezzo var vært for vinter-OL i 1956.

Konkurrencerne i ishockey og skøjteløb blev afholdt i selve Torino by. Curling blev spillet i Pinerolo, ca. 50 km sydvest for Torino. Og de resterende idrætsgrene blev afviklet i de italienske alper 60-100 km vest for Torino. Sportsfolk fra 80 lande konkurrerede i 15 discipliner i 7 sportsgrene, og Tyskland blev bedste nation med i alt 29 medaljer.

Smykketyper
Fremstilling
Materialer
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.