Britere

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Briter.

Britere eller britanner er navnet på det keltiske folk, som beboede De Britiske Øer siden den kristne æra begynder. Britannernes arvinger i Storbritannien er i dag blandt de keltiske folk i Wales, det sydlige Skotland og det nordlige England.

FolkeslagStub
Denne artikel om folkeslag eller etnografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bretagnes historie

Bretagnes historie er beretningen om et lille selvstændigt keltisktalende område, som blev opslugt af stormagten Frankrig. Områdets historie rækker tilbage til stenalderen, som har sat sig spor i mægtige monumenter som Carnac-stenene), men det får først selvstændig karakter, da mange britere udvandrer fra England under angelsaksernes pres.

Under ledelse af høvdinge og biskopper udvandrer hele familier og samfund fra Cornwall og Wales til Bretagne. Her bliver de keltiske briter assimileret med den stedlige, galliske befolkning i årene mellem 400 og 600, og det ser ud til, at udvandringen var slut omkring år 600.

Briter

Ikke at forveksle med Britere.Briter eller britiske folk er statsborgere i Storbritannien, britiske oversøiske territorier, kronbesiddelser og deres afstamning. Britisk nationalitetslov styrer britisk statsborgerskab og nationalitet, som kan opnås for eksempel af efterkommere af britiske nationaliteter. Når det bruges i en historisk sammenhæng kan "British" eller "Britons" referere til britere, de oprindelige britersk-piktisk keltiske indbyggere af Storbritannien og Bretogne, som i dag udgør de moderne walisere og bretoner.Tiltrods for at de tidlige tilkendegivelser om at være britisk kan dateres til senmiddelalder og etableringen af Kongeriget Storbritannien i 1707 udløste en følelse af en britisk national identitet. Forestillingen af britiskhed blev smedet under Napoleonskrigene mellem Storbritannien og første franske kejserrige, og udviklede sig yderligere gennem Victoriatiden. Den komplekse historie om skabelsen af Storbritannienskabte en "delvis følelse af nationsskab og tilhørsforhold" i Storbritannien og Irland; Britiskhed blev "lagt oven på meget ældre indentiteter", af engelske, skotske, walisiske og irske kulturer, hvis særpræg fortsat modstår forestillinger af en homogen britisk identitet. På grund af længerevarende etno-sekteriske opdelinger er britisk identitet i Nordirland kontroversiel, men den holdes fortsat gennem stærk overbevisning af unionister.Moderne briter er efterkommere af primært forskellige etniske grupper, der bosatte sig på De Britiske Øer før det 11. århundrede: Forhistoriske folk, keltere, romere, angelsaksere, nordboere og normanner. Siden 1922 og tidligere har der været Immigration til Storbritannien af folk fra, hvad der i dag er Irland, Commonwealth, fastlands Europa og andre steder; de og deres efterkommere er for de flestes vedkommende britiske statsborgere, hvoraf nogle antager en britisk-, dobbelt- eller bindestregs- identitet.Briterne udgør et forskelligartet multinationalt og multikulturelt samfund, med stærke regionale accenter, udtryk og identiteter. Den sociale struktur i Storbritannien har skiftet radikalt siden 1800-tallet, der er sket et fald i religiøs observans, middelklassen er vokset og delvist siden 1950'erne er de etniske grupper i Storbritannien vokset. Befolkningstallet i Storbritannien er på ca. 62,5 mio., med et britisk diaspora på omkring 140 mio. i Australien, Canada, Sydafrika, Hongkong, New Zealand, USA, Irland, Frankrig og Spanien.

Britiske Jomfruøer

De Britiske Jomfruøer (engelsk: British Virgin Islands) er et britisk oversøisk territorium i Caribien øst for Puerto Rico.

De Britiske Jomfruøer udgør sammen med De Amerikanske Jomfruøer og de Spanske Jomfruøer øgruppen Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Territoriet består af hovedøerne Tortola, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke samt mere end 50 småøer med et samlet landareal på 153 km² og et indbyggertal på ca. 28.000 (2010). Hovedstaden er byen Road Town på Tortola.

Englands historie

England blev beboet for mere end 800.000 år siden, hvilket fund af flinteredskaber og fodaftryk ved Happisburgh i Norfolk viser. De tidligste spor efter moderne mennesker i Nordvesteuropa er en kæbeknogle, som blev fundet i Devon ved Kents Cavern i 1927, og den blev gendateret i 2011 til at være mellem 41.000 og 44.000 år gammel. Faste bosættelse i England begyndte for omkring 13.000 år siden (se Creswelliankultur), i slutningen af sidste istid. Området har mange rester fra mesolitikum, neolitikum og bronzealderen, såsom Stonehenge og Avebury. Under jernalderen blev England, ligesom resten af Storbritannien syd for Firth of Forth, beboet af keltere kaldet britere, inklusive nogle belgiske stammer (bl.a. Atrebates, Catuvellauni, Trinovanter osv.) i sydøst. I år 43 begyndte den romerske erobring af Britannien, hvor romerriget tog kontrol over provinsen Britannia frem til 400-tallet.

Enden på romersk herredømme i Storbritannien tillod Angelsaksisk bosættelse i Storbritannien, hvilket historikere ofte betragter som grundlæggelsen af England, det engelske folk og begyndelsen på middelalderen. Angelsakserne, der var en blanding af forskellige germanske folkeslag etablerede adskillige kongeriger der blev de primære magtfaktorer frem til nutidens England og dele af de sydlige Skotland. De introducerede oldengelsk, der i stor udstrækning erstattede det tidligere britiske sprog. Angelsakserne bekrigede de britiske stater Wales, Cornwall og Hen Ogledd (oldnordisk; britannisktalende del af Nordengland og det sydlige Skotland) samt med hinanden. Vikingetogter blev almindelige fra omkring år 700, og Nordboerne bosatte sig i store dele af, hvad der i dag betegnes som England. I denne periode forsøgte flere uafhængige herskere at samle de forskellige angelsaksiske kongedømmer, hvilket ledte til kongeriget England i 900-tallet.

I 1066 invaderede og erobrede normannerne hele England. Det normanniske dynasti blev etableret af Vilhelm Erobreren, og det regerede over England i over et halvt århundrede før en periode med flere kriser kaldet anarkiet (1135-1154). Efter anarkiet blev det Huset Plantagenet, et dynasti som senere arvede retten til Kongeriget Frankrig, som tog magten i England. En arvekrise i Frankrig ledte til hundredeårskrigen (1337–1453), der var en serie konflikter, som involverede ledende skikkelser i begge nationer. Efter hundredeårskrigen blev England offer for sin egen krig om arvefølgende. Under Rosekrigene kæmpede to grene af Plantagenet-familien mod hinanden; Huset York og Huset Lancaster. Henrik Tudor fra Huset Lancaster afsluttede rosekrigene og etablerede Tudordynastiet i 1485.

Under tudorerne og det senere stuartdynasti blev England en stor kolonimagt. I Stuarternes tid blev den engelske borgerkrig udkæmpet, hvilket resulterede i henrettelse af Charles 1. (1649) og etableringen af en serie republikanske regeringer - første en parlamentarisk republik kaldet Commonwealth of England (1649-1653), derefter et militærdiktatur under Oliver Cromwell kendt som Protektoratet (1653-1659). I 1660 kom Stuartdynastiet tilbage til magten, selvom fortsat diskussion over religion og magt resulterede i afsættelsen af en anden Stuart-konge, James 2., under Glorious Revolution (1688). England, der havde erobret Wales i 1200-tallet, blev slået sammen med Skotland i 1707 og dannede en ny suveræn stat kaldet Kongeriget Storbritannien. Efter den industrielle revolution regerede Storbritannien over et verdensomspændende imperium, der er det største i historien. Efter en proces med afkolonisering i 1900-tallet, der hovedsageligt blev forårsaget af svækkelse af Storbritanniens magt efter de to verdenskrige, er stort set alle imperiets oversøiske områder i dag selvstændige lande. Den kulturelle indvirkning er dog fortsat udbredt i mange af disse.

Frasier

Frasier er en amerikansk komedieserie (sitcom), der handler om radio-psykiateren Frasier Crane, som bliver spillet af Kelsey Grammer, og hans familie, som består af Martin Crane (John Mahoney), Niles Crane (David Hyde Pierce), og husholdersken Daphne Moon (Jane Leeves). Der blev lavet 11 sæsoner af Frasier, fra 1993 til 2004, som senere hen blev en af de allermest sete serier nogensinde. Serien blev skabt af David Angell, Peter Casey og David Lee, der også skabte Sams Bar og Wings.

Frasier blev vist på NBC igennem alle 11 sæsoner, fra 16. september 1993 til 13. maj 2004. Showet blev en af de allermest populære sitcoms blandt seere og kritikere og vandt 39 Emmy Awards igennem årene.

Gibraltars demografi

Gibraltars demografi beskriver forhold om befolkningen i Gibraltar, herunder befolkningstætheden, etnisk sammensætning, uddannelsesniveau, helbredstilstand, økonomisk status, religiøse tilhørsforhold.

HMS St. George (1785)

HMS St. George var en 3-mastet fuldrigger med 3 kanondæk og 98 kanoner, som bestiltes 16. juli 1774 på flådeværftet i Portsmouth af den britiske Royal Navy og søsattes den 14. oktober 1785.

Skibet fik en særlig tilknytning til Danmark og har lagt navn til Strandingsmuseum St. George i Thorsminde ved den jyske vestkyst, hvor det forliste om morgenen den 24. december 1811. En unik samling genstande er bjerget fra vraget og udstillet på museet.

St. George klassificeredes som et Duke-klasse linjeskib af 2. rang ligesom de 3 søsterskibe HMS Duke (1777), HMS Atlas (1782) og HMS Glory (1788), som dog alle byggedes på andre værfter.

Den britiske flåde har haft adskillige orlogsskibe med navn efter Englands skytshelgen Sankt Georg (på dansk Jørgen), både før og efter dette skib.

Luftskib L 21

Luftskib L 21 (fabriksnr. LZ 61) var en Q-klasse zeppeliner, som blev bygget på Luftschiffbau Zeppelin i Löwental ved Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 10. januar 1916.

L 21 var 5. - 16. april 1916 stationeret på luftskibsbasen i Tønder og ellers i Nordholz og Seddin.

Luftskibet deltog i 17 rekognosceringer og 10 angrebstogter mod England, men blev 28. november 1916 blev skudt i brand og styrtede i Nordsøen 8 sømil øst for Lowestoft.

Max Dietrich

Max Konrad Johannes Dietrich (27. november 1870 Angermünde nordøst for Berlin – 27. november 1916 Nordsøen i Tees Bay ud for Hartlepool) var en tysk skibskaptajn, som i stedet blev marineofficer ved den tyske Kaiserliche Marine og en af de første kommandanter på luftskibsbasen i Tønder. Han var onkel til den senere så berømte Marlene Dietrich.

Mountstuart Elphinstone

Mountstuart Elphinstone (født 6. oktober 1779 i Dumbarton, Skotland, død 20. november 1859 i Hookward Park, Surrey, England) var en skotsk statsmand, historiker og kolonipolitiker tilknyttet regeringen i Britisk Indien. I perioden 1796-1828 var han i Det britiske Ostindiske kompagnis tjeneste. Mellem 1819 og 1827 var han også guvernør over Bombay, hvor han åbnede flere uddannelsesinstitutioner for den indiske befolkningen.

Elphinstone skrev han en række bøger om Inden og Afghanistan. Han bidrog stærkt til at befæste det britiske herredømme i Indien og var en af sin tids største kendere af indiske forhold. Blandt hans vigtigste værker er The History of India i 1841 og The Rise of British Power in the East i 1887.

National Portrait Gallery

National Portrait Gallery (ofte forkortet NPG) er et kunstmuseum i London, der har en samling af portrætter af vigtige og berømte historiske britere. Det var det første portrætgalleri i verden, da det åbnede i 1856. I 1896 flyttede galleriet til dets nuværende bygning på St Martin's Place, ved Trafalgar Square, og støder op til National Gallery. Det er blevet udvidet to gange siden. National Portrait Gallery har også tre regionale afdelinger i Beningbrough Hall, Bodelwyddan Castle og Montacute House. Det har ikke forbindelse til Scottish National Portrait Gallery i Edinburgh, hvis område det overlapper. Galleriet er et non-departmental public body sponsoreret af Department for Culture, Media and Sport.

Museet indeholder omkring 195.000 portrætter, hvoraf et af de mest berømte er Chandosportættet af William Shakespeare selvom det er usikkert, om det egentlig forestiller forfatteren.

Norskehavet

Norskehavet er den del af Atlanterhavet, som ligger mellem Norge, Svalbard og Island. I øst grænser Norskehavet mod Barentshavet, i syd mod Nordsøen, i sydvest mod Atlanterhavet og i vest mod Grønlandshavet. Grænsen mod Barentshavet trækkes langs en linje mellem Sydkap på Spitsbergen over Bjørneøen til Nordkap. Mod Nordsøen er 61. breddekreds valgt som afgrænsning - mod Atlanterhavet danner en linje fra lige nord for Shetlandsøerne over Færøerne til vestspidsen af Island grænsen. Herfra trækkes en linje over Jan Mayen til Sydkap som grænsen mod Grønlandshavet. I mange sammenhænge regnes Grønlandshavet imidlertid som en del af Norskehavet.

Norskehavet dækker et areal på 2,6 millioner km² og har et volumen på 4,1 millioner km³ og med en gennemsnitlig dybde på 1600 m.

I den norske olieforvaltning sættes grænsen på soklen mellem Nordsøen og Norskehavet ved 62°N og grænsen mellem Norskehavet og Barentshavet ved 71°N.

Operation Weserübung

Operation Weserübung (tysk: Unternehmen Weserübung eller Fall Weserübung) var den tyske kodebetegnelse for invasionen af Danmark (Weserübung-Süd) og Norge (Weserübung-Nord) under 2. verdenskrig.

S/S Norge

S/S Norge var et passagerskib, som sejlede fra København til Norge og herfra til New York, overvejende med emigranter. Det blev bygget i 1881 af Alex. Stephen & Sons Ltd., Linthouse, Glasgow for det belgiske selskab Theodore C. Engels & Co i Antwerpen. Skibets oprindelige navn var Pieter de Coninck. Skibet var på 3.359 BRT og 3.700 DWT. Skibet havde en dampmaskine, som gav det en fart på 10 knob. S/S Norge disponerede over to dæk bygget af stål, seks skotter og dobbeltbund. Denne kunne tage i alt 1100 Passagerer i tre prisklasser.

På vej fra Kristiansand til New York gik det den 28. juni 1904 på grund ved den lille klippeø Rockall på revet Helen’s Reef 500 km vest for Skotland. Af de 727 passagerer og besætningen på 68 omkom 635. Der var kun 8 redningsbåde, til i alt 251 personer. Den kendte norske forfatter Herman Wildenvey var med som en af de 160 passagerer, der overlevede. S/S Norges forlis er stadig den største enkeltstående ulykke i dansk søfartshistorie. I juli 2004 måtte en planlagt dykkerekspedition for at få mere at vide om forliset opgives.

1889 blev Pieter de Coninck solgt til A/S Dampskibsselskabet Thingvalla i Danmark og fik navnet Norge. Omkring 1900 var selskabet et af de dominerende rederier, som sejlede skandinaviske udvandrede til USA.

1898 blev Norge købt af Thingvalla Line fra det danske rederi DFDS og blev til den nye underafdeling Scandinavian American Line. S/S Norge transporterede nu passagerer fra København via Oslo til New York.

Onsdag den 22. juni 1904 anløb S/S Norge København inden den skulle videre til New York. Valdemar Johannes Gundel var skibets kaptajn, som havde været kaptajn S/S Norge siden 1901. Ombord befandt der sig 68 besætningsmedlemmer og 405 passagerer, derunder 134 børn. To dage senere, den 24. juni, nåede Norge Oslos havn, hvor der kom yderligere 232 passagerer ombord. Den samme dag anløb hun Kristiansand, hvor 90 rejsende steg ombord. Her fandt der også en sikkerhedsinspektion sted. Der befandt sig nu i alt 795 personer på skibet, foruden de 68 besætningsmedlemmer 727 passagerer, derunder 200 børn under 12 år og 23 babyer. Den overvejende del af passagererne kom fra Skandinavien og Rusland, der var også enkelte tyskere, britere og amerikanere med.

Efter afgangen fra Kristiansand sejlede Norge i nordvestlig retning til Pentland Firth, et stræde mellem det skotske fastland og Orkneyøerne. Den egentlige kurs skulle have været den nordlige kurs forbi klippeøen Rockall, men kaptajn Gundel besluttede at tage den sydligere kurs. Det havde han også før gjort og så ingen fare i det. Han gik ud fra, at man ved godt vejr og et roligt hav rettidigt kunne bemærke den opdukkende klippe og sejle udenom den. Endvidere ville han passere klippeøen om morgenen så passagerne kunne se øen mens de spiste morgenmad. Dermed holdt Norge om aftenen den 27. juni kursen mod Rockall.

Kaptajn Gundel havde dog ikke taget i betragtning, at der i denne nat herskende en stærk strømning. Den bragte Norge på en kurs, der lå 23 mil nordligere, som den kaptajnen egentlig ville tage. Om morgenen den 28. juni besluttede Gundel for en kursveksling mod syd, men kunne på grund af den overskyede himmel og den stærke tåge ikke bestemme sin position nøjagtigt. Da han blev sikker på, at han var kommet nok mod syd, og dermed undgå at ramme klippeøen, satte han en ny kurs mod vest.

Yemens historie

Yemens historie har overvejende været historien om et delt land, samlet blev det først i 1918.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.