Bill Berry

Bill Berry (født 31. juli 1958) er tidligere trommeslager i det amerikanske band R.E.M.

Bill Berry

Billberry

Personlig information
Uddannelse og virke

Eksterne henvisninger

TrommeslagerStub
Denne biografi om en trommeslager eller en percussionist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Automatic for the People

Automatic for the People er det ottende studiealbum fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet af Warner Bros. Records i 1992, hvor det nåede #2 på de amerikanske albumhitlister og affødte seks singler, hvoraf flere er blandt bandets mest populære sange. Albummet har solgt over 18 millioner eksemplarer på verdensplan og bliver betragtet som et af de bedste albums, der blev udgivet i 1990'erne.

Bang and Blame

"Bang and Blame" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den anden single fra deres albums Monster i 1994. Det er den sidste af gruppens sange, der nåede ind i Top 20 på Billboard Hot 100, hvor den toppede som nummer 19, og det er den sidste af deres sange, der nåede nummer 1 på Modern Rock Tracks-hitlisten.

Når albumversionen af sangen er færdig med at spille følger et unavngivet instrumentalnummer med tremolo-effekter og en forstærket bas, som varer omkring 30 sekunder, før den fader ud.

Sangen var den mest succesfulde single fra gruppen i USA siden "Shiny Happy People" i 1991. Efter "Bang and Blame" formåede banden ikke få en single, der kunne matche dens succes. På trods af dette er den hverken med på In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 eller Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011.

"Bang and Blame" blev brugt tv-serien Cold Case i episoden "Blackout", i den danske tv-serie Charlot og Charlotte, der er instrueret af Ole Bornedal, i det britiske komediedrama My Mad Fat Diary i episoden "Not I" og i den amerikanske sæbeopera Melrose Place i episoden "No Strings Attached". Sangen blev også brugt i "Weird Al" Yankovics polkamedley "The Alternative Polka" fra hans album Bad Hair Day, der udkom i 1996. Coveret af singlen minder til dels om coveret af Nirvanas single "Pennyroyal Tea" fra 1994

Bittersweet Me

"Bittersweet Me" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den anden single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Nummeret blev et større hit i USA end den første single fra albummet, "E-Bow the Letter", bortset fra på Modern Rock Tracks-hitlisten, hvor den første single nåede andenpladsen, mens "Bittersweet Me" fik sin højest eplacering som nummer 6.

Ligesom for store dele af resten af albummet, opstod sangen under gruppens turne Monster, selvom sangen ikke blev spillet live som en del del af en koncert.Musikvideoen til sangen blev filmet i stil med den italienske film Stanco E Nudo (en oversættelse af linjen "tired and naked" i sangen). Den blev inkluderet som en bonusvideo på DVD-udgaven af In View - The Best of R.E.M. 1988-2003.

CD-singlen indeholder en live coverversion af "Wichita Lineman", som er en sang skrevet af Jimmy Webb og populariseret af Glen Campbell.

Sangen optræder i en episode af Party of Five.

Chronic Town

Chronic Town er debut EPen fra det amerikanske alternative rockband R.E.M., der blev udgivet i 1982 på I.R.S. Records. Chronic Town er det første tilfælde af R.E.M.s signatur musikstil: guitarer, akkorder spillet i arpeggio, mumlende sang og obskure tekster.

Drive (R.E.M.-sang)

"Drive" er en sang af det alternative rockband R.E.M.. Den udkom som førstesinglen fra gruppens ottende studiealbum Automatic for the People i 1992. Selvom den ikke var lige så kommercielt succesfuld som de tidligere førstesingler "Losing My Religion," "Stand" og "The One I Love" i USA, så blev det R.E.M.'s næststørste hit på UK Singles Charts på dette tidspunkt, hvor den toppede som nummer 11. Den toppede som nummer 28 på Billboard Hot 100. Sangen nåede nummer 1 på Modern Rock Tracks og nummer 2 på Mainstream Rock Tracks.

På trods af sangens succesen og popularitet, var den ikke med på gruppens opsamlingsalbum In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 fra Warner Bros. Records. En liveversion af sangen var dog inkluderet på dobbelt CD specialudgaven af In Time, som indeholdt sjældne sange, liveversioner og B-sider. Denne version var en "funk"-version, der aldrig er blevet optaget i et studie.

Det er den første sang, som Michael Stipe har skrevet på en computer.Sangen er inkluderet på live DVD'en Perfect Square fra 203, live CD/DVD R.E.M. Live fra 2007 og livealbummet Live at The Olympia (og den medfølgende DVD This Is Not a Show). Sangen blev også samplet til Eminems sang "Space Bound", på hans album Recovery fra 2010.

B-siden, "Winged Mammal Theme", er omarbejdelse af "Batman Theme", der oprindeligt skulle have optrådt i Batman Returns; sangen blev ikke brugt i den endelige version af filmen.

Electrolite

"Electrolite" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den tredje single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Sangen er en klaverbaseret ballade om Los Angeles, Hollywood-ikoner og afslutningen på 1900-tallet. Singlen blev udgivet den 2. december 1996 i Storbritannien og den 2. februar 1997 i USA.

Oprindeligt var Michael Stipe imod at have sangen med på albummet, men blev nedstemt af Peter Buck og Mike Mills. Det er siden blevet en af hans favoritsange som gruppen har udgivet, og ligeledes blandt Thom Yorkes favoritsange. Det engelske rockband Radiohead har lavet en coverversion af "Electrolite", som de har optrådt med live under koncerter.Singlens musikvideo blev instrueret af Peter Care og Spike Jonze, og den "involverede strandbuggyer, vanvittige kostumer og gummirensdyr."

Everybody Hurts

"Everybody Hurts" er en sang af det alternative rockband R.E.M.. Den blev oprindeligt udgivet på albummet Automatic for the People i 1992, men blev også udgivet som en single i 1993. Den toppede som nummer 29 på Billboard Hot 100, og toppede i top ti i Canada, Australien, Storbritannien, Irland og Frankrig.

I 2010 blev den genudgivet som en støttesingle til ofrene for jordskælvet i Haiti.

Find the River

"Find the River" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den sidste single fra deres ottende studiealbum Automatic for the People. Det var det tolvte og sidste nummer på denne anmelderroste udgivelse. Sanget nåede ikke ind på Billboard Hot 100 og nåede heller ikke højt op på UK Singles Charts, hvor den toppede som nummer 54 i december 1993. Det var den første R.E.M.-sang der ikke nåede ind i top 40 siden "Get Up" fra 1989.

Om sangens baggrundsvokal har Mike Mills udtalt til Melody Maker: "'Harborcoat' fra Reckoning fik mig, Michael og Bill til at lave helt forskellige ting, og alligevel virker det sammen. Pga. produktionen insisterede vi på Mitch og Don, hvilket jeg ved må have været enormt frustrerende for dem, og det er derfor svært at gennemskue præcis hvad der foregår. VI forsøgte igen på "Find The River." Jeg havde en ide om at Bill og jeg skulle lave nogle harmonier uden at lytte til hiannden. Det er fantastisk fordi mine er angst-drevne emontionelle ting, og Bills er virkelig lavmælte og passive. De er modsatte ender af spektret, men der er der begge tog, og det er det smukke."Musikvideoen blev indspillet i september 1992 i Malibu, Californien, og den blev instrueret af Jodi Wille. Den viser en afpildet studieoptræden med bandet og kunstneren Henry Hill fra Los Angeles. I An Hour with R.E.M., som blev vist på MTV UK inden bandets optræden i Kölner Dom i 2001 som blev vist på TV, introducerede Mills videoen og forklarede at han valgte den "fordi... jeg har aldrig set den og jeg har absolut ingen ide om, hvad der er i den."

I Warner Bros. promo-video for Automatic for the People ses bandet optræde med sangen live i deres øverum i Clayton Street.

Liste over sange indspillet af R.E.M.

Dette er liste over sange indspillet og udgivet af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Listen inkluderer kun sange, hvor hele bandet medvirker (Berry, Buck, Mills og Stipe 1983-1997; Buck, Mills og Stipe 1998-2011). Sideprojekter, inklusive bidrag af solokunstnere med bandet er ikke inkluderet. Listen består hovedsageligt af studieindspilninger. Remix- og live-indspilninger er ikke listet separat medmindre sangen kun blev udgivet i dette format Albumsingler er listet som udgivet på deres respektive albums. Hver sang er kun opgivet én gang bortset fra deres første single fra Hib-Tone.

Man on the Moon (sang)

"Man on the Moone" er en sang af det alternative rockband R.E.M., og den blev udgivet som den anden single fra deres album Automatic for the People fra 1992. Teksten blev skrevet af forsangeren Michael Stipe, og musikken blev skrevet af trommeslager Bill Berry og guitarist Peter Buck, og sangen er krediteret til hele bandet som alle deres øvrige sange. Sangen blev godt modtaget af kritikerne, og den toppede som nummer 30 Billboard Hot 100 og som nummer 18 på UK Singles Chart. Det er en af R.E.M.'s mest populære sange og den blev inkluderet på opsamlingsalbummene In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 og Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011.

Teksten er en hyldest til komiker og performer Andy Kaufman, og den indeholder adskillige referencer til hans karriere, inklusive hans Elvis-imitation, wrestling, og filmen My Breakfast with Blassie. Sangens titel og omkvæd refererer til konspirationsteorier om månelandingen som en hentydning til rygter om at Kaufmans død i 1984 blev forfalsket. Sangen fik navn til Miloš Formans film baseret op Kaufmans liv, og den blev brugt i filmen og var med på soundtracket.

Murmur (album)

For alternative betydninger, se Murmur. (Se også artikler, som begynder med Murmur)Murmur er debutalbummet fra det amerikanske alternative rockband R.E.M., der blev udgivet i 1983 på I.R.S. Records. Murmur fik en positiv modtagelse af anmelderne for dets anderledes lyd, der blev defineret af forsanger Michael Stipes kryptiske tekster, Peter Bucks guitarspil og bassist Mike Mills' melodiske bas.

New Adventures in Hi-Fi

New Adventures in Hi-Fi er det tiende studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i 1996 som deres femte større udgivelse på Warner Bros. Records d. 9. september 1996. New Adventures in Hi-Fi var det sidste album, hvor medstifter og trommeslager Bill Berry medvirkede, idet han forlod bandet året efter. Det var også det sidste album for deres oprindelige manager Jefferson Holt og producer Scott Litt, som de havde samarbejdet med over en længere periode.

Nightswimming

"Nightswimming" er en sang af det alternative rockband R.E.M. Den blev udgivet i 1993 som den femte single fra gruppens ottende studiealbum Automatic for the People (1992). "Nightswimming" er en ballede med sangeren Michael Stipe akkompagneret af bassisten Mike Mills på klaver (tekst og musik er skrevet af hver af dem, men er krediteret som hele gruppen som sædvanlig), et strengearrangement af den tidligere bassist i Led Zeppelin John Paul Jones, og en prominent obo af Deborah Workman i den sidst den af sangen. Stipe synger om en gruppe venner der nøgenbader om natten, og trækker på en lignende oplevelse fra bandets tidlige dage.

Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011

Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011 er opsamlingsalbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 2011. Det er det første opsamlingsalbum, der indeholder bandets tidlige materiale som blev udgivet på I.R.S. Records.

Albummets udgivelse blev proklameret d. 21. september 2011 samtidig med at bandet offentliggjorde at det gik i opløsning.

R.E.M.

Ikke at forveksle med R. E. M. og Rapid Eye Movement.R.E.M. var et amerikansk rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. Som et af de første alternative rockbands blev R.E.M. kendt for Bucks ringende, arpeggio guitarstil, Stipes særlige vokale kvalitet og obskure tekster og Mills melodisk bas. R.E.M. udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. Singlen blev fulgt op af EP'en Chronic Town i 1982, der var gruppens første udgivelse på I.R.S. Records. I 1983 udgav bandet deres kritikerroste debutalbum, Murmur, og opbyggede herefter deres ry over de næste par år med efterfølgende udgivelser, konstant turne og støtte fra college radio. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.

I begyndelsen af 1990, da den alternative rock begyndte at opleve bredere succes, blev R.E.M. betragtet som genrens pionere af bands som Nirvana og Pavement. Gruppen udgav deres to mest succesfulde albums, Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), der afveg fra bandets etablerede lyd og gjorde dem internationalt berømte. Særligt hittet "Losing My Religion" fra 1991 var med til at slå gruppens navn fast på verdensplan. R.E.M.'s udgivelse Monster (1994), vendte tilbage til en mere rockorienteret lyd, men fortsatte deres succes. Bandet begyndte deres første turne i seks år i forbindelse med albummet; turneen blev forfulgt af sundhedsmæssige problemer for tre af gruppens medlemmer.

I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for 80 millioner dollars, der på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Udgivelsen New Adventures in Hi-Fi klarede sig meget dårligere end forventet på trods af gode anmeldelser. Det følgende år forlod Bill Berry bandet, mens Stipe, Buck og Mills fortsatte som en trio. De følgende år ændrede de deres musikalske stil lidt, og fortsatte karrieren ind i næste årti med blandede anmeldelser og svingende kommerciel succes, på trods af at de havde solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og derved var blevet blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde. I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. R.E.M. gik fra hinanden i venskabelighed i september 2011, hvilket blev annonceret på deres hjemmeside.

Radio Free Europe (sang)

Denne artikel omhandler Radio Free Europe (sang). Opslagsordet har også en anden betydning, se Radio Free Europe."Radio Free Europe" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M., der blev udgivet i 1981 som bandets første single. En genindspillet version, som udkom på debutalbummet Murmur i 1983 blev gruppens gennembrudshit.

Succumbs

Succumbs er det første videoalbum i fuld længde fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i oktober 1987 og indeholder klip optaget af forsangeren Michael Stipe helt tilbage til midten af 1980'erne, mens bandet indspillede på pladeselskabet I.R.S. Records. Stipe samarbejdede med den lokale kunstner James Herbert på nogle spor.

Albummet blev udgivet på VHS og laserdisc. Alle videoerne er inkluderet på When the Light Is Mine-DVD'en, der blev udgivet i september 2006.

The One I Love (R.E.M.-sang)

"The One I Love" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M. Den blev udgivet på gruppens femte studiealbum, Document, og som en 7" LP single i 1987. "The One I Love" blev deres første hitsingle, og den nåede nummer 9 på den amerikanske Billboard Hot 100, nummer 14 i Canada, og senere nummer 16 i på UK singles chart da den blev genudgivet i 1991. Sangen er inkluderet i Activisions spil Guitar Hero World Tour og Guitar Hero On Tour: Decades.

Den tilhørende musikvideo blev instrueret af Robert Longo med hjælp fra Alton Brown, der senere blev ansat på Food Network.

I marts 2005 placerede musikmagasinet Q "The One I Love" som nummer 57 på deres liste over de 100 bedst guitarnumre (100 Greatest Guitar Tracks). I 2012 listede Slant Magazine sangen som den 38. bedste single fra 1980'erne.Sangen er inkluderet på gruppens livealbum R.E.M. Live, der udkom i 2007.

Up (R.E.M.-album)

For alternative betydninger, se Up. (Se også artikler, som begynder med Up)Up er det ellevte studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 1998. Det er det første album, hvor trommeslageren Bill Berry ikke medvirker. Han forlod gruppen i 1997 for at forfølge egne interesser. Som erstatning blev brugt sessionsmusikere eller trommemaskiner.

Med Berrys afgang manglede en vigtig del af gruppen, og de var tæt på at gå i opløsning under optagelserne. Ikke overraskende bliver albummet betragtet som værende mere melankolsk end deres tidligere udgivelser.

"Daysleeper" blev et top 10-hit i Storbritannien. Resten af singlerne fra albummet er "Lotus", det Beach Boys-inspirerede "At My Most Beautiful" og "Suspicion".

Modsat alle tidligere albums valgte Michael Stipe, at teksterne til alle sangene blev inkluderet i CD'ens omslag. Dette fortsatte i fremtidige udgivelser.

Medlemmer
Personel
Managere
Studiealbums
Opsamlingsalbum
EP'er
Andre albums
Singler
Andre sange
Videoalbums
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.