Befolkning

I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.

Ordet "befolkning" har samme betydning som indbyggere, dog vil det som regel blive anvendt om et større områdes (fx et lands eller en verdensdels) beboere, mens "indbygger" som oftest omfatter et mindre områdes (fx en bys, et sogns eller et amts) beboere.

World population
Kort over verdens landes befolkningsstørrelser.

Befolkningsstudiers betydning

"Befolkningen er Statistikens vigtigste og egenlige Gjenstand. er Statens Indhold og Maal, det Midtpunkt, hvorom Statslivet drejer sig. Befolkningen betinger Statens Magt og skaber dens Velstand. Alt hvad der sker i Staten, er Befolkningens Værk, og sker for dens Skyld. Befolkningen betinger alle Statens Indretninger. ikke blot den absolute Befolkning, ogsaa den relative kommer det her an paa. At kjende Befolkningen, absolute og den relative, den faktiske og den retlige; at kjende Befolkningens fysiske Ejendommeligheder, Fordeling mellem de to Kjøn og mellem de forskjellige Aldersklasser, dens Fordeling mellem Familier og efter ægteskabelige Forhold, dens Nationalitets- og Religions- og Erhvervsforhold, dens øjeblikkelige Tilstande — er nødvendigt for Forstaaelsen af det Samfund, vi leve i. Men ikke blot dens Tilstand et givet Øjeblik, ogsaa dens Bevægelser, dens Vorden og Bortgang, maa kjendes, og kjendes om muligt med exakt Nøjagtighed. Det er Befolkningsstatistikens Opgave at skaffe os denne Kundskab."

Således skrev et kvikt hoved i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 1883[1] og begrundede derved befolkningkundskabens betydning. Man kan naturligvis mene, at kendskabet til et lands eller områdes befolknings størrelse i sig selv er af begrænset betydning, hvis man ikke kan sætte denne oplysning i forhold til andre oplysninger; i sig selv siger befolkningsstørrelsen jo ikke andet end, at der inden for et givet område på et givet tidspunkt bor så og så mange mennesker, men selv i sin mest begrænsede form giver et sådant sikkert tal den ansvarlige statsledelse et grundlag for at skønne om den arbejdskraft, der står til rådighed ved landets opbygning, den formentlige skatteydende evne, der forefindes, eller (især i ældre tid) den menneskemasse, der i givet fald kunne mobiliseres til landets forsvar. Om sidsnævnte forhold skrev præsten og landøkonomen J. D. W. Westenholz i bogen "Om folkemængden i bondestanden", som udkom i 1772, 3 år efter Danmarks første folketælling:

"Jeg tro, man kunne billig spørge, om det er mere tilladeligt for en lærd mand at angive i sine skrifter, hvor mange folk et land haver, end at angive, hvor mange kanoner, der findes i en grænsefæstning."[2]

Skatteevne og forsvarsevne var alvorlige spørgsmål, og udfaldet af den første danske folketælling blev da heller ikke umiddelbart offentliggjort; først i 1789 offentliggjorde G. C. Oeder den første egentlige oversigt over 1769-tællingens udfald – i et tysk tidsskrift trykt i Göttingen![3]

Værdien af den kundskab, der ligger i kendskabet til et givet områdes befolkning, vokser betydeligt så snart, at denne oplysning kan sættes ind i en sammenhæng. Dette kan ske på to måder:

  1. befolkningstallet kan sættes i forhold til samtidige befolkningstal for andre lande og områder. Derved kan man danne sig et første indtryk af den vægt og styrke, landet kan virke med;
  2. befolkningstallet kan sættes i forhold til tidligere opgjorte befolkningstal for samme område. Derved kan man danne sig et første indtryk af landets eller områdets trivsel og af virkningen af de begivenheder, der i mellemtiden måtte være fundet sted: krige og epidemier, hungersnød eller velstandstider, udvandringer eller indvandringer.

Værdien af oplysninger om befolkningsforhold vokser naturligvis i takt med omfanget af de oplysninger, der kendes om sammensætning og forandringer heri så som familiemønstre (vielser og skilsmisser), offentlig sundhed, arbejde og arbejdsstyrke samt familieplanlægning. Andre sider af menneskers opførsel i befolkninger studeres også inden for sociologi, økonomi og geografi. Undersøgelser af befolkninger er som oftest styret af sandsynlighed og slutninger fra en undersøgelse vil ofte ikke være anvendelige på hvert enkelt individ i en befolkning. Kundskaben om befolkningsforhold bruges i stor stil inden for markedsføring. For eksempel vil en forretning, der ønsker at nå et nyt, større eller yngre marked, kigge på befolkningens mængde og sammensætning for forskellige områder for at finde det sted, hvor kundegrundlaget er mest fordelagtigt.

Befolkningens størrelse gennem tiden

1800-tallet

Først i løbet af 1800-tallet begyndte der at fremkomme sikre oplysninger om de ulige landes befolkningers størrelse. Ved århundredeskiftet kunne opstilles nedenstående oversigt (* angiver skønnede tal)[4]:

Land år folketal i mio. år folketal i mio. år folketal i mio.
Danmark (uden Island) 1801 0,931 1850 1,416 1901 2,465
Sverige 1800 2,347 1850 3,483 1900 5,136
Norge 1801 0,883 1855 1,490 1900 2,231
Finland 1800 0,833 1850 1,637 1900 2,700*
Storbritannien og Irland 1801 16,237 1851 27,724 1901 41,455
Nederlandene 1800 2,150* 1849 3,057 1899 5,103
Luxembourg 1800 0,160* 1852 0,193 1900 0,237
Belgien 1800 3,000* 1846 4,337 1899 6,745*
Tyskland 1800 24,500* 1850 35,397 1900 56,345
Østrig 1800 13,300* 1850 17,535 1900 26,107
Ungarn 1800 10,000* 1850 13,192 1901 19,204
Bosnien og Herzegovina 1800 1,000* 1850 1,150* 1895 1,662
Schweiz 1800 1,750* 1850 2,393 1900 3,327
Frankrig 1800 26,754 1851 34,930 1901 38,900*
Italien 1800 18,124* 1852 24,348 1901 32,450
Spanien 1797 10,541 1850 14,800* 1897 18,078
Portugal 1801 2,932 1854 3,499 1900 5,300*
Rusland (europæiske del) 1800 38,000* 1851 57,650* 1897 103,671
Rumænien 1800 2,600* 1850 3,301* 1900 7,000*
Serbien 1800 0,900* 1850 0,957 1900 2,494
Bulgarien 1800 2,200* 1850 2,700* 1901 3,733
Montenegro 1800 0,200* 1850 0,220* 1899 0,255*
Grækenland 1800 1,000* 1848 1,207 1896 2,434
Tyrkiet 1800 4,800* 1850 5,350* 1899 6,400*

Europas samlede befolkning kunne således beregnes til omkring 186 mio. indbyggere omkring 1800, til 262 mio. indbyggere i midten af 1800-tallet og til omkring 398 mio. indbyggere ved år 1900. Det bemærkes, at især de ældre tal er usikre. Ligeledes skal huskes, at de enkelte landes afgrænsning forandredes ved krige o.lign. gennem århundredet.

De enkelte landes befolkninger afspejler tillige hvilke områder, der udgjorde større samlede enheder, og hvilke dele af Europa, der var opsplittet i mange mindre enheder. Sidstnævnte var især tilfældet henholdsvis i Nordvesteuropa (herunder Norden) og på Balkan, mens resten af det vestlige Europa var opdelt i mellemstore lande og Østeuropa udgjorde eet stort samlet land: Det russiske Kejserrige. Med kendskab til den senere udvikling må man savne lande, som siden opnåede selvstændighed: Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Moldova og Ukraine foruden landene i Kaukasus, hvis tal for befolkning altså helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede var medregnede under andre lande.

Uden for Europa skal man overvejende helt frem til århundredeskiftet (1900) eller senere inden, at der foreligger blot nogenlunde sikre oplysninger om befolkningsforholdene. Omkring 1900 lod det sig gøre at opstille følgende folketal:

og for Sydamerikas vedkommende forelå følgende folketal:

For Afrikas vedkommende opgjordes ingen befolkningstal overhovedet, men verdens samlede befolkning omkring 1900 opgjordes til 1,6 mia. indbyggere[7] – et tal, der dog var behæftet med stor usikkerhed.

Mellemkrigstiden

I 1932 – lige inden Verden gik af lave – foretog den danske statistiker Adolph Jensen en oversigt over hvad man da vidste om Verdens befolkning[9]:

"Uagtet det saaledes er langt fra, at Alverden endnu er skrevet i Mandtal, finder man dog i statistiske og geografiske Haandbøger Folketals-Angivelser for alle Jordens Egne, og ofte en Totalsum, der indgyder Tillid ved sin Mangel paa Afrundethed. I det internationale statistiske Instituts sidste demografiske Arbejde findes saaledes følgende Sammendrag:
befolkning
Europa 484.575.000
Amerika 248.772.000
Afrika 143.315.000
Asien 1.101.692.000
Australien 9.925.000
I alt 1.988.279.000
Efter disse Tal, der er beregnede for Aaret 1930 paa Grundlag af de sidste foreliggende officielle Tællinger og „evaluations", skulde Jordens hele Folkemængde altsaa nu rundt regnet udgøre 2 Milliarder.
Hvilken Lid kan man nu fæste til dette Tal?
Ved Bedømmelsen heraf er det af Betydning at skelne mellem de Folketals-Angivelser, der er Resultater af egentlige Tællinger, og dem der er fremgaaet af mindre eksakte Undersøgelsesmetoder. Disse sidste vil vi sammenfatte under Betegnelsen "Vurderinger".
I Aaret 1900 udarbejdede den afdøde engelske Statistiker, den geniale Organisator af de indiske Censusarbejder, Atheistane Baines, en Opgørelse, hvorefter kun 52 Procent af de 1550 Mill. Mennesker, hvortil man dengang anslog Jordens Folkemængde, levede paa Territorier, der var eller havde været inddraget under Folketællinger. Med Benyttelse af det righoldige Materiale i det internationale statistiske Instituts forannævnte Værk har jeg foretaget en tilsvarende Opgørelse for det nuværende Tidspunkt.
I Europa er der kun ét Land, den lille Smugler-Republik Andorra højt oppe i Pyrenæerne, hvor der aldrig har været holdt Folketælling, men dens 5000 Indbyggere gør jo hverken fra eller til i nærværende Sammenhæng. Ogsaa Amerika er nu „talt" næsten helt igennem; af denne Verdensdels halvtredje Hundrede Millioner Indbyggere tilhører kun smaa 4 Mill. Lande uden Folketælling. Afrika, som i Baines' Opgørelse figurerede som „det mørke Fastland", næsten helt uden Folketælling, er nu naaet saa vidt, at kun en Sjettedel af Verdensdelens anslaaede Folkemængde ikke har været inddraget under Tælling, og det samme er Tilfældet med kun en Fyrretyvendedel af Australiens Befolkning.
Alt dette er jo meget tilfredsstillende, men vi har endnu Asien tilbage, og her ser det ikke saa godt ud. Af denne Verdensdels Befolkning, som efter officielle Kilder angives til 1100 Mill., lever kun 610 Mill, i Lande med Folketælling, og de Territorier, hvor Kendskabet til Folketallet alene beror paa Vurderinger, antages altsaa at have en samlet Befolkning paa ikke mindre end 490 Mill. Alt i alt naar vi til, at hvis Jordens Befolkning i Aaret 1930 udgjorde 1988 Mill., hviler 74 pCt. af dette Tai paa Resultater af egentlige Folketællinger.
...Det lader sig naturligvis ikke gøre i al Almindelighed at fastslaa Fejlgrænsen for de Folketals-Angivelser, der hidrører fra Vurderinger. De Erfaringer, der foreligger fra Lande, hvor man først har søgt at bestemme Folketallet ved summariske Metoder og senere har foretaget egentlige Tællinger, synes dog at tyde paa, at de summariske Fremgangsmaader oftest giver noget for høje Tal. Hvis man vilde udnytte denne Erfaring ved vilkaarligt at reducere samtlige Vurderinger med 5 Procent, vilde Totaltallet for hele Jordens Befolkning blive 1962 Mill, i Stedet for 1988 Mill.
Usikkerheden paa Tallet 1988 Mill, er imidlertid langt større, fordi den langt overvejende Del af den „vurderede" Folkemængde falder paa et enkelt stort Landomraade, for hvilket de foreliggende Folketals-Angivelser er stærkt svingende og meget omdisputerede. Dette Landomraade er den kinesiske Republik.
Det er paa en Maade med Urette, naar man bruger Udtrykket „det himmelske Riges utalte Millioner", for saa vidt som næppe noget andet Land i Verden saa tidligt som Kina har søgt at gennemføre omfattende Censusarbejder, kun at Tællingsenheden ikke var Individet men Familien eller Husstanden. Hovedvanskelighederne ved at bestemme Kinas Folketal i tidligere Tid beroede da ogsaa paa Mangel paa virkeligt Kendskab til Husstandenes gennemsnitlige Størrelse i det vældige Landomraades forskellige Dele. I 1910 og 1911 blev der imidlertid foretaget en dobbelt Census, idet man i det første Aar talte Husstandene, i det sidste Individerne. Men forinden dette sidste Arbejde var fuldført, indtraf den Revolution, som bragte Manchu Dynastiet til Fald, og ud af Forvirringen reddedes kun en mindre Del af Tællingspapirerne. Paa Grundlag af den fuldstændige Tælling af Husstandene og den partielle Tælling af Personerne har man beregnet det Folketal for hele Riget, der nu med forskellige Variationer findes anført i de statistiske Haandbøger, nemlig ca. 450 Mill.
For saa vidt vilde Sagen være forholdsvis tilfredsstillende, hvis der ikke for nylig fra sagkyndig Side var blevet rejst alvorlig Kritik mod den Maade, hvorpaa man har fortolket Tallene fra den partielle Tælling af Individerne i 1911. Det synes som om en uheldig Formulering af Tabellerne har foranlediget Dobbeltregning dels af Skolebørnene, dels af vaabenføre Mænd. Tages dette i Betragtning, skulde det forannævnte Tal af 450 Mill, formindskes med over 100 Mill.
:...Det fremgaar af det foranstaaende, at naar vor Klodes Folkemængde angives til ca. 2000 Millioner, maa det ikke opfattes som et blot nogenlunde nøjagtigt Tal. Det er muligt, at det er 150 Mill, for højt eller 50 Mill, for lavt, og væsentlig videre naar man ikke før det lykkes at gennemføre en virkelig paalidelig Folketælling i Kina. I Sammenligning hermed betyder det kun lidet, at Abessinien, Sudan, Afghanistan, Arabien, Persien og en Række mindre Stater og Territorier endnu hører til de Omraader, hvis Folketal er bestemt ved Vurdering.

Endnu i mellemkrigstiden var der således den samme betydelige usikkerhed om Verdens befolkning som ved århundredeskiftet.

Efterkrigstiden

Population density
Fordelingen af verdens befolkning i 1994.

Man skal derfor helt frem til tiden efter 2. verdenskrig inden, at man kan sige, at "alverden er blevet skrevet i mandtal". Først afviklingen af de gamle koloniimperier og oprettelsen af egne lande med stor selvbevidsthed, mere eller mere vellykkede folketællinger og siden omkring 1970 i mange lande (bl.a. i Danmark) registerfolketællinger, der hvilker på befolkningens elektroniske registrering hos myndighederne, har gjort, at der i dag kan siges at være sådan nogenlunde styr på de enkelte landes befolkninger, omend der fortsat er lande, hvor det end ikke i dag er muligt (eller villighed til) med sikkerhed at fastslå befolkningen. Dette gælder ikke mindst i lande med borgerkrigstilstande. Selv om verdens befolkning derfor ikke kendes til sidste mand, kan man sige, at usikkerheden med hensyn til verdens befolkning i dag er så lille, som det er muligt. Det oplysninger, der i dag kan gives om ethvert lands eller steds befolkning er så omfattende, at det vanskeligt lader sig trykke i blot nogenlunde overskuelig form. Forsøg på elektronisk at holde styr på verdens befolkning med de senest tilgængelige oplysninger gøres i dag af blandt andet U.S. Census Bureau[10].

Befolkningens egenskaber

Det siger sig selv, at værdien af oplysningerne om et lands befolkning vokser umådeligt, hvis de indeholder informationer om befolkningens sammensætning. En given befolkning kan beskrives dels ved dens gruppeegenskaber, dels ved dens sammensætning.

Befolkningens geografiske fordeling

Til gruppeegenskaber henregnes:

Befolkningens sammensætning

Til befolkningens sammensætning henregnes dels:

hvilke kan beskrives samlet med en befolkningspyramide, dels:

  • husstande, deres størrelse og sammensætning.

Desuden kan en befolkning beskrives ved dens:

Litteratur

  • Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): Atlas over Danmark. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
  • Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (Atlas over Danmark. serie II, bind 4; København 1985)
  • Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i Skalk nr. 6, 1975; s. 18-26)

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Ny række, bind 1, s. 441
  2. ^ her gengivet efter Ørberg, s. 18
  3. ^ Ørberg, s. 24
  4. ^ A.J., s. 526
  5. ^ a b A. J., s. 521
  6. ^ a b A. J., s. 522
  7. ^ a b A. J., s. 527
  8. ^ a b c d e A. J., s. 525
  9. ^ Jensen 1932
  10. ^ U.S. Census Bureau – World POPClock Projection

Se også

The Geographer
Amerika

For alternative betydninger, se Amerika (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Amerika)Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca. 14% af jordens befolkning.

Betegnelsen Amerika med tilhørende adjektiv amerikansk bruges dog også ofte som en kort betegnelse for Amerikas Forenede Stater (USA), og dette kan indimellem føre til forvirring, men det korrekte[kilde mangler] er imidlertid, at Amerika er en samling af flere verdensdele, og at USA er et land i verdensdelen Nordamerika.

De oprindelige befolkninger i Amerika kaldes normalt indianere, et navn der opstod, fordi Christoffer Columbus fejlagtigt troede, han havde fundet søvejen til Indien.

Amerikas oprindelige folk

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin-istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (olmekerne, maya, zapotekere) og Sydamerika (caral supe, norte chico, chavín). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændige skriftformer, matematik og skabte monumental arkitektur.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Vikingerne blev jaget på flugt af de indianske befolkninger[kilde mangler] som de kaldte skrællinger, og koncentrerede sig derefter mere om at kolonisere ubeboede dele af Grønland. I det 15. århundrede ankom Christoffer Columbus til de karibiske øer og besøgte kystlinjen ved det Nordamerikanske kontinent, hvilket satte gang i en eksplosiv kolonisering, der decimerede den indianske befolkning i Karibien i løbet af få årtier. Conquistadorene Hernán Cortés og Francisco Pizarro erobrede Aztekerriget i det nuværende Mexico og Inkariget i det nuværende Peru, Chile og Bolivia.

I Canada anvender man nu generelt det udtrykket First Nations/Premières Nations (de første nationer), når man taler om de oprindelige amerikanske folk. I Alaska er udtrykket Alaskan Native (indfødt fra Alaska) dominerende af juridisk-lovmæssige grunde samt på grund af tilstedeværelsen af inuit-, yupik- og aleut-folkene. I resten af USA er den politisk korrekte betegnelse nu Native Americans (indfødte (eller hjemmehørende, naturlige) amerikanere), i stedet for blandt andet De fem civiliserede stammer og betegnelsen redskins, der fortsat benyttes i navnet for det amerikanske fodboldhold Washington Redskins.

Californien

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA og har det tredjestørste areal efter Alaska og Texas. Californien kaldes også for The Golden State (den gyldne stat) efter den californiske "guldfeber" og statsblomsten guldvalmuen.

Den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien er den eneste amerikanske delstat der har et "dansk" navn.

Californien dækker den sydlige halvdel af den amerikanske vestkyst. Således er naboen mod syd Mexico. Mod nord ligger delstaten Oregon, og mod øst ligger indlandsstaterne Nevada og Arizona.

Californien blev erobret fra Mexico i den Mexicansk-amerikanske krig 1846-48 og optaget som USA's 31. stat 9. september 1850.

Indbyggertallet var 38.041.430 i 2012, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Hovedstaden eller state capital er Sacramento med 460.000 indbyggere. Den er dermed langt fra én af de største byer. Mens de største byer ligger ved kysten, hvor også de fleste indbyggere bor, ligger Sacramento centralt inde i landet i en dal, der ligefrem hedder Central Valley. Los Angeles, San Diego og San Jose har alle tre over 1 millioner indbyggere. Da San Jose i 2010 kom op på over 1 million indbyggere, er Californien og Texas de eneste stater i USA, der har 3 byer med over 1 million indbyggere.

De største byer er Los Angeles, San Francisco, San Diego, San Jose, Inland Empire (Riverside–San Bernardino–Ontario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley, Hollywood og Orange County.

Der er meget imponerende natur i Californien, blandt andet Yosemite National Park, Big Sur, Death Valley National Park, the Sierra Nevadas.

Folketro

Folketro er en faglig betegnelse for overtro. Folketro betegner usystematiseret summen af folkelige trosforestillinger, typisk tilknyttet den "jævne" befolkning. Folketro er større befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge. Forestillingerne udgør ikke et samlet system, men stammer tværtimod fra vidt forskellige tankebygninger, der ofte er indbyrdes modstridende.

Grønland

For alternative betydninger, se Grønland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grønland)Grønland (grønlandsk: Kalaallit Nunaat, [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) er et selvstyrende område indenfor Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa[kilde mangler]. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusind. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.

Fra 1. januar 2018 er Grønland inddelt i fem kommuner.

Grønland består af øen Grønland, verdens største ø, hvor 3/4 er dækket af en iskappe, der er verdens eneste område dækket af is uden for Antarktis. Udover det består Grønland af mere end 100 mindre øer. Med en befolkning på 55.860 (2017), er det dét land i verden, som har den laveste befolkningstæthed. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18.563 grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation.Der har boet mennesker på Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada. I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. De første nordiske kolonier forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland, og siden har Danmark haft suverænitet over øen.

Grønland blev en dansk koloni i 1814, efter i flere hundrede år at have været regeret af Danmark-Norge, der blev opløst samme år. Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et dansk amt. Grønland gik med i det daværende EF sammen med Danmark, i 1973. Et flertal besluttede ved en folkeafstemning i 1982, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Grønland fik hjemmestyre den 1. maj 1979, og i 2008 stemte grønlænderne for at flytte mere magt fra Danmarks regering til det lokale selvstyre. Under den nye politiske struktur, der officielt trådte i kraft den 21. juni 2009, har Danmarks regering fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi og det juridiske system. Det har også fortsat kontrol over pengepolitikken, idet Danmark årligt bidrager med et fast bloktilskud på 3,64 mia. kr. (2014), beregnet til at blive gradvist udhulet som følge af inflation, idet Grønlands økonomi efterhånden vil blive styrket af landets naturressourcer. Den danske stats bloktilskud til Grønland plus andre betalinger var i 2017 4,3 mia. kroner. Med en grønlandsk befolkning på ca 56.000 svarer det til ca 76.500 DKK per grønlænder per år

Indbyggertal

Et områdes indbyggertal er det antal mennesker, der på et givet tidspunkt (dato) bor inden for et bestemt område.

Irak

Irak, officielt Republikken Irak er et land i Mellemøsten. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nordvest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og den største by er Bagdad.

Iraks befolkning er domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige og centrale område, Sunni-muslimer i det vestlige og nord vestlige Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne.

Turkmenere betragtes dog officielt som landets 3. største befolknings gruppe efter arabere og kurdere. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over fem lande. Dette gælder også for turkmenere.

Landet har officielt verdens fjerdestørste beviste oliereserver (2005). Irak sælger cirka 3 milloner tønder olie hver dag (2015).Irak består af to store etniske grupper: arabere i syd og kurdere i nord i den føderale region Kurdistan. Turkmen og Assyrien er to mindre grupper i landet.

Kina

For at læse om Taiwan (formelt: Republikken Kina) fra 1949 og til nu se: Taiwan eller Taiwan (ø).

For alternative betydninger, se Kina (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kina)Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) (kinesisk: 中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien. Med en befolkning på knap 1,4 milliard mennesker, hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Landet er en etpartistat, der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstaden Beijing.

Kina er i areal det største land i Østasien og det fjerdestørste land i verden (Rusland, Canada og USA er større).

Kina er involveret i en langvarig konflikt om Taiwans politiske status. Kuomintang, der var kommunisternes rival under den kinesiske borgerkrig, trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og påstod at være de retmæssige ledere af Kina og Mongoliet. Siden 1990'erne er Taiwan gået bort fra de krav. Kina på den anden side mener, at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig for uafhængig.

På grund af landets meget store befolkning og kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at være en kommende supermagt og er i dag verdens andenstørste økonomi. Kina er også permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og medlem af APEC.

Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af stål og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion. Det er også verdens anden største importør af råolie. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina verdens tredje største importør og den største eksportør i verdenen.

Letter

Letter (lettisk: latvieši) er en nation i Baltikum og Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal. Næsten alle letter har lettisk som modersmål, som tilhører de baltiske sprog i den indoeuropæiske sproggruppe. Vore dages lettiske folkeslag udvikledes gradvist i middelalderens Terra Mariaes centrale og sydlige dele, Livlands letgaller blandet med andre af baltisk etnicitet (semgaller, seler og kurser), ligesom de finsk-ugriske liver. Mere generelt tilhører russisktalende borgere den lettiske politiske nation. Det anslås, at mere end 220.000 (14 procent af den samlede lettiske befolkning) etniske letter og deres efterkommere nu lever i udlandet, hovedsageligt i USA, Rusland, Canada, Storbritannien, Irland og Australien.

Lissabon

Lissabon (portugisisk: Lisboa) er Portugals hovedstad og største by med 506.654(2018) indbyggere inden for det administrative område, der dækker 100,05 km2. Byområdet er større end byens administrative grænser, og har en samlet befolkning på omkring 2,8 mio. personer, hvilket gør det til det 11.-største byområde i EU. Der bor omkring 3 millioner personer i Lissabon metropolområde, inklusive den Portugisiske Riviera, (der udgør omkring 27% af landets befolkning). Det er den vestligste hovedstad på det europæiske kontinent, og den eneste hovedstad, der ligger ud til Atlanterhavets kyst. Lissabon ligger på den vestlige del af Den Iberiske Halvø ved floden Tagus. Den vestlige del af byen er den vestligste del af Kontinentaleuropa, som er kendt som Kap Roca, der ligger i Sintrabjergene.

Byen har de historiske grænser i behold, og flere forstadsbyer er stadig selvstændige administrative enheder: Loures, Amadora, Oeiras, Odivelas og Sacavém.

London

For alternative betydninger, se London (flertydig). (Se også artikler, som begynder med London)London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Byens kerne City of London har omtrent sine middelalderlige grænser; men sent i 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den hovedstad, der har udviklet sig om selve byen. I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region og Greater London, med sin egen valgte borgmester og byråd.Londons historie går tilbage til romerne. Siden grundlæggelsen for 2.000 år siden har London været centrum for mange vigtige bevægelser og fænomener som den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. Derfor er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden og tiltrækker stadigt flere på grund af sin økonomiske vækst. London har tre verdensarvssteder: Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er et af verdens førende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby.London har en officiel befolkning på 8.787.892(2016) indbyggere, og inden for grænserne af Londons byområde er indbyggertallet 9.787.426 (2011), og byen er en af de største byer i EU målt på befolkning. Metropolregionen har en befolkning på 10.470.000 (2016). London har en varieret befolkning målt på både folkeslag, kulturer og religioner, og over 300 forskellige sprog tales inde for byens grænser. Byen er desuden et internationalt transportknudepunkt med sine fem større lufthavne samt en stor havn. Byen er det største luftfartscentrum i verden, og Heathrow Lufthavn har flere passagerer end nogen anden lufthavn i verden.

New Jersey

For alternative betydninger, se New Jersey (album).New Jersey er en delstat i USA. Staten grænser op til staterne New York mod nord og nordøst, Delaware mod syd og Pennsylvania mod vest. Atlanterhavet ligger mod øst.

Statens hovedstad er Trenton, mens Newark er den største by. Staten er opkaldt efter den britiske kanalø Jersey, og New Jersey blev optaget som USA's tredje stat den 18. december 1787. New Jersey valgte den 4. november 2009 republikaneren Chris Christie som ny guvernør.

Norden

For alternative betydninger, se Norden (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Norden)

Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger. Betegnelsen menes at hidrøre fra tysk og henviser til beliggenheden i forhold til Tyskland.

De nordiske lande udgør en region i Nordeuropa og Nordatlanten, som består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og de selvstyrende områder Ålandsøerne (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne har også en grad af uafhængighed. Skandinavien bruges undertiden som synonym for Norden, men i de nordiske lande opfattes disse som to forskellige ord, især fordi Skandinavien pr. definition består af landene Danmark, Norge og Sverige.

Regionens fem suveræne stater og tre autonome regioner deler en meget fælles historie samt fælles træk i deres respektive samfund, såsom politiske systemer og den nordiske model.

Politisk udgør de nordiske lande ikke en selvstændig enhed, men til gengæld samarbejder de i Nordisk råd. Sprogligt er landene homogene med tre uafhængige sproggrupper, den nordiske som hører til de indoeuropæiske sprog og finsk og sami som hører til de uralske sprog, såvel som det eskimoisk-aleutiske sprog grønlandsk som tales i Grønland. De nordiske lande har en samlet befolkning på omkring 25 millioner spredt udover et areal på 3.5 million km² (Grønland tegner sig for 60% af arealet).

Philadelphia

Philadelphia (græsk: Φιλαδέλφεια, filadélfia, broderkærlighed), ofte kaldet The City of Brotherly Love, er den største by i den amerikanske delstat Pennsylvania med 1.580.863(2017) indbyggere, hvilket gør den til landets femtestørste by, samt med en befolkning på 5.965.343 (2010) til det sjettestørste storbyområde i landet.

Byen er en af de ældste i USA, og blev grundlagt af William Penn i 1682 i et område, der tidligere havde været bosat af svenske kolonister siden 1669, og før da af lenapeindianere.

I 1776 blev USA's uafhængighedserklæring underskrevet her, ligesom USA's forfatning blev udarbejdet af et konvent, der mødtes i byen.

Byen blev ramt af en gul feber-epidemi i 1793, hvor 10% af Philadelphias befolkning døde, hvilket gør det til en af de mest alvorlige i USA's historie.

Grundet byens store betydning i forbindelse med skabelsen af USA, betegnes den i folkemunde som The Birthplace of America (Amerikas fødested). Det er også en af årsagerne til dens navn (græsk) "broderkærlighed", ud over den store indflydelse som kvækerne har haft i hele delstaten, med deres fokus på fællesskab.

Polen

Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".

I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO, Visegrádgruppen og flere andre internationale organisationer.

Region Midtjylland

Region Midtjylland er en af Danmarks fem regioner. Regionen er en administrativ enhed med hovedansvaret sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner i Midtjylland.

Region Midtjylland er landets næststørste region befolkningsmæssigt med en befolkning på 1,31 mio. (1. januar 2018) , og landets arealmæssigt største med et areal på 13.142 km². Regionen har hovedsæde i Viborg.

Regionen havde i 2010 et budget på 25,2 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte.

Statslige opgaver i Region Midtjylland blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen. Fra 1. april 2019 varetages opgaverne af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Region Syddanmark

Region Syddanmark omfatter de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter, samt de tidligere kommuner Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle, der lå i Vejle Amt. Regionens centrale forvaltning ligger i Vejle.

Regionen har en befolkning på 1.223.348 (2019) og består af 22 kommuner.

Tre af regionens kommuner blev ikke sammenlagt med andre kommuner ved den seneste kommunalreform: Odense, Fredericia og Fanø.

Statslige opgaver i Region Syddanmark blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen. Fra 1. april 2019 varetages disse opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Soul

Denne artikel omhandler musikgenren. Opslagsordet har også en anden betydning, se Soul (spilserie).Soul er en musikstil, som opstod i 1950'erne i USA's afrikansk-amerikanske befolkning. Soulmusik er musikalsk inspireret af gospelmusikkens sangstil og den daværende rhythm'n'blues, men hvor gospelmusikken er religiøs, er soulmusikken det ikke. Tekstemnerne er ofte kærlighed, sex og parforholdets kvaler. Soulmusikkens gennembrud kom sidst i 1950'erne med sangere som Ray Charles og musikstilen fik en stor opblomstring først i 1960'erne gennem udgivelser på pladeselskaberne Motown, Stax/Volt og Atlantic. Blandt væsentlige soulmusikere fra den periode kan nævnes Aretha Franklin, Otis Redding, Marvin Gaye, Sam Cooke, Smokey Robinson og Wilson Pickett.

Soulmusikken udviklede sig videre i 1970'erne. I takt med en øget politisk bevidsthed blandt den afrikansk-amerikanske befolkning i USA kom der også andre (politiske) emner ind i soulmusikkens tekstunivers, og soul blev anset som en del af en "sort bevidsthed".

Soulmusikkens indflydelse på nyere populærmusik i den vestlige verden er enorm. Den har affødt nye genrer som funk, disco og rap. Også rockmusikken, hvis rod også er i rhythm'n'blues, er blevet dybt inspireret af soulmusikken. Allerede The Beatles erkendte dette på et nummer som Got To Get You Into My Life fra 1966.

I vore dage kaldes den sungne populærmusik, som viderefører soul, ofte for r'n'b, men lighederne med den oprindelige rhythm'n'blues er ikke længere så tydelige. Nyere amerikanske musikere som f.eks. Angie Stone og Erykah Badu har fået hæftet betegnelsen neo-soul på sig, idet de er tydeligt inspireret af 1960'erne og 1970'ernes soulmusik.

Sydslesvig

Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland, beliggende mellem den dansk-tyske grænse og floderne Ejderen og Levenså, inklusive de nordfrisiske øer. Sydslesvig har en befolkning på omkring 500.000 og udgør ca. en femtedel af indbyggerne i delstaten Slesvig-Holsten. Det danske mindretal i Sydslesvig (danske sydslesvigere) udgør cirka 50.000. Ved siden af højtysk tales der nedertysk, dansk (herunder sønderjysk) og nordfrisisk. Regionens største by er Flensborg.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.