Australasien

Australasien er et begreb for regionen, som omfatter Australien, New Zealand, Ny Guinea og de mange mindre øer i nærheden. Begrebet er løst defineret og bruges mest af britiske geografer med definitioner, som varierer fra kun New Zealand, Australien og Ny Guinea, til hele Oceanien.

Tidligere er Australasien blevet brugt som navn på hold, som har haft deltagere fra både Australien og New Zealand. Eksempler på dette er i tennis mellem 1905 og 1913, da Australien og New Zealand stillede med deres bedste spillere for at konkurrere sammen i Davis Cup. Australasien deltog også i Sommer-OL 1908 og Sommer-OL 1912 samt i Festival of Light i London, som var en forløber til Commonwealth Games.

Oceaniens geografiStub
Denne artikel om Oceaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
Ecozone Australasia
Australasien
Flag of Australasian team for Olympic games
Australasiens olympiske flag
115. østlige længdekreds

Den 115. østlige længdekreds (eller 115 grader østlig længde) er en længdekreds, der ligger 115 grader øst for nulmeridianen. Den løber gennem Ishavet, Asien, det Indiske Ocean, Australasien, det Sydlige Ishav og Antarktis.

125. østlige længdekreds

Den 125. østlige længdekreds (eller 125 grader østlig længde) er en længdekreds, der ligger 125 grader øst for nulmeridianen. Den løber gennem Ishavet, Asien, Stillehavet, Australasien, det Indiske Ocean, det Sydlige Ishav og Antarktis.

25. sydlige breddekreds

Den 25. sydlige breddekreds (eller 25 grader sydlig bredde) er en breddekreds, der ligger 25 grader syd for ækvator. Den løber gennem Atlanterhavet, Afrika, det Indiske Ocean, Australasien, Stillehavet og Sydamerika.

45. sydlige breddekreds

Den 45. sydlige breddekreds (eller 45 grader sydlig bredde) er en breddekreds, der ligger 45 grader syd for ækvator. Den løber gennem Atlanterhavet, det Indiske Ocean, Australasien, Stillehavet og Sydamerika.

Angkor

Angkor er en stor ruinby i det nordlige Cambodja. Byen var centrum i et rige med samme navn fra 800-tallet til 1400-tallet, hvor byen blev forladt af centraladministrationen, som flyttede til Phnom Penh. Da byen var på sit højeste vurderer man at der boede op mod 1 mio. mennesker i byen Angkor.

Byen blev "genopdaget" af franskmænd i slutningen af det 19. århundrede. Der boede dog stadig mange munke på tempelområdet. Franskmændene begyndte at restaurere bygningerne, en proces der stadig foregår. Mange templer var overtaget af junglen og derfor svært skadede. Nogle templer er bibeholdt med jungle.

Det største problem for bevarelsen af Angkor er tyveri af statuer, udskæringer og andet fra det enorme område som templerne dækker.

Områdets center er Angkor Thom, som var den egentlige by og er omgærdet af en bymur og en voldgrav. De mest kendte bygninger er templerne Angkor Wat syd for Angkor Thom og Bayon inde i byen. Rundt om Angkor findes store damme og rester af et kanalsystem hvilket var en forudsætning for rigets magt, da det muliggjorde bedre og flere rismarker.

Angkor kom med på UNESCO's verdensarvsliste i 1992.

Australasien ved OL

Australasien bestod af udøvere fra Australien og New Zealand som deltog samlet under Sommer-OL 1908 og Sommer-OL 1912. Dette var første gang udøvere fra New Zealand deltog. Fra og med Sommer-OL 1920 har Australien og New Zealand deltaget med egne separate hold.

Australien ved OL

Australien er en af de 14 nationer som deltog i de første moderne olympiske lege under Sommer-OL 1896 i Athen, og har siden deltaget i samtlige sommerlege. Australia deltog i vinterlege første gang under Vinter-OL 1936 i Garmisch-Partenkirchen og har deltaget i samtlige vinterlege fra og med Vinter-OL 1952 i Oslo.

Australien deltog under Sommer-OL 1908 og Sommer-OL 1912 sammen med New Zealand som Australasien.

Australien har vært vært for OL to ganger; Sommer-OL 1956 i Melbourne og Sommer-OL 2000 i Sydney.

Australien ved sommer-OL 2012

Australien deltog i Sommer-OL 2012 i London, som blev arrangeret i perioden 27. juli til 12. august 2012.

Australien ved sommer-OL 2020

Australien deltager under Sommer-OL 2020 i Tokyo som bliver afviklet i perioden 24. juli til 9. august 2020.

Australien ved vinter-OL 2018

Australien deltager i vinter-OL 2018 i Pyeongchang, Sydkorea i perioden 9. – 25. februar 2018.

Davis Cup

Davis Cup er dens mest prestigefyldte turnering for mandlige tennislandshold og betragtes derfor af mange som det uofficielle verdensmesterskab for hold. Turneringen er afviklet hvert år siden 1900 med undtagelse af 1901, 1910, 1914-18 og 1940-45.

Davis Cup blev indstiftet af Dwight F. Davis og blev første gang spillet i 1900 under navnet International Lawn Tennis Challenge. USA og Australien har flest vundet flest sejre gennem turneringens historie.

Kvindernes tilsvarende turnering er Fed Cup.

Kamtjatka

Kamtjatka (russisk: полуо́стров Камча́тка) er en 1.250 km lang og 450 km bred halvø i Russisk fjernøsten med et areal på 472.300 km². Den ligger mellem Stillehavet (mod øst) og det Okhotske Hav (mod vest). Kamtjatka er den største halvø i Østasien. Mod nord er den landfast med Østsibirien, og derfra strækker den sig sydpå i retning af de japanske øer. Den vigtigste by på Kamtjatka er Petropavlovsk-Kamtjatskij, der har ca. 195.000 indbyggere, og som ligger ved Avatjiskajabugten, der regnes for én af verdens største naturhavne.

I 1996 blev vulkanområdet på Kamtjatka, som i det store og hele udgør én stor naturpark, erklæret for verdensarvområde af UNESCO.

Katmandu

Katmandu (el. Kathmandu, Kantipur, nepali: काठमांडौ) er hovedstad i Nepal. Byen har omkring 671.846 (2001) indbyggere og ligger i Kathmandudalen i ca. 1325 meters højde i det centrale Nepal nær floderne Vishnumati og Bagmati. Byen er samtidig distriktshovedkvarter for Kathmandu District og for Central Development Region. Såfremt forstæderne medregnes bor der mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet.

Katmandu er grundlagt i år 723 og var oprindelig hovedstad i det selvstændige kongerige Kantipur (det oprindelige navn for byen og riget) frem til 1769 da Shah-dynastiet fra Gorkha erobrede alle de hidtidige kongeriger i Kathmandu-dalen og underlagde dem Gorkha-staten, hvis hovedstad hurtigt derefter blev flyttet til Kathmandu. Indtil langt op i 1900-tallet var dalens navn Nepal-dalen, og først efter Nepals åbning over for omverdenen efter 1950 ændrede dalen navn til Kathmandu-dalen. Regeringen anvendte på lignende måde betegnelsen Gorkha-regering indtil omkring 1. verdenskrig, hvorefter betegnelsen Nepal i stigende grad blev anvendt.

De centrale dele af byen er præget af den karakteristiske byplanlægning, arkitektur og kunstudfoldelse fra Kathmandus storhedstid med traditionsrige hinduistiske og buddhistiske templer og paladser, hvoraf hovedparten er flere hundrede år gamle, enkelte endog op til 1.000 år eller mere. Moderne byudvikling, jordskælv og forurening har haft stor indflydelse, med indlemmelse af ikke mindre end syv lokaliteter og seværdigheder fra Kathmandu-dalen i UNESCOs verdensarvsprogram har været med til at sikre bedre muligheder for bevaring af disse kulturelle seværdigheder for eftertiden.

Lhasa

Lhasa (eller Lasa) er hovedstaden i det kinesisk besatte Tibet. Lhasa har en befolkning på omkring 120.000. Lhasa var hovedstaden for det gamle Tibet fra 800-tallet til 1950. Lhasa ligger over 3650 m oh. Det gør den til en af verdens højest beliggende hovedstæder. Byens navn betyder "Gudernes sted."

I første halvdel af det 20. århundrede kom flere vestlige opdagelsesrejsende til byen som Francis Younghusband, Alexandra David-Néel og Heinrich Harrer (se Syv år i Tibet).

I dag findes der flere kinesere i Lhasa og i Tibet, end der er indfødte tibetanere, hvilket er et resultat af Kinas besættelsespolitik overfor Tibet. Lhasas berømte Potala Palads, hvor den eksilramte Dalai Lama havde hovedsæde, står på UNESCOs Verdensarvsprogram. Andre vigtige bygninger er Jokhang, Norbulingka, Drepung-klosteret og Sera-klosteret.

Den 1.080 km lange Qinghai-Tibet toglinje til Lhasa er færdig.

New Zealand ved OL

New Zealand deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1908 i London som en del af Australasien sammen med Australien. De deltog også som en del af Australasien under Sommer-OL 1912 i Stockholm. Under Sommer-OL 1920 i Antwerpen deltog New Zealand selvstændigt første gang, og har deltaget i samtlige efterfølgende sommerlege. De deltog første gang i vinterlege under Vinter-OL 1952 i Oslo, og har siden deltaget i de fleste vinterlege, samtlige fra og med Vinter-OL 1968 i Grenoble. Annelise Coberger vandt sølv i Slalom under Vinter-OL 1992 i Albertville, og dette var første gang en nation fra den sydlige halvkugle vandt medalje i vinterlegene.

New Zealands rugbyhold deltog i 1976 i en turnering i Sydafrika, som fra 1960'erne til begyndelsen af 1990'erne blev udelukket fra international deltagelse i de fleste sport på grund af landets apartheid-politik. Under Sommer-OL 1976 i Montréal førte dette til at 28 nationer, hovedsagelig fra Afrika, boykottede legene. Flere andre nationer træk sig også efter få dages deltagelse.

Operahuset i Sydney

Operahuset i Sydney (engelsk: Sydney Opera House) er et australsk operahus, beliggende i Sydney, New South Wales i Australien, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det er en af de mest særprægede og berømte bygninger fra 1900-tallet og en af de mest berømte arenaer for kunstneriske opførelser i verden. UNESCO har sat operahuset i Sydney på listen over verdens kulturelle arv.Byggeriet blev påbegyndt 1. marts 1959 og færdiggjort i 1973 med indvielse samme år.

Bygningen er også på den danske Kulturkanon, der er en liste med 108 kunstværker, som man fra officielt hold finder essentielle i den danske kulturarv.

Operahuset er placeret på Bennelong Point, som strækker sig mod nord i havnen i Sydney, med en park i syd og nær den enorme bro Sydney Harbour Bridge 500 meter nordvest for operaen. Omkring 100 meter vest for operaen fører motorvejen M1 trafik over Sydney havn. Bygningen og dens omgivelser er et ikon for Australien. For nogle minder de runde skal-sektioner om en flåde af hvide sejlskibe som man ofte ser i Sydneys havn. Turister som for det meste ikke har nogen interesse i opera tager til bygningen i tusindtal for at se den.

Foruden opsætning af teaterstykker, ballet og musicals huser operabygningen kontorer for Opera Australia, Sydney Theatre Company og Sydney Symphony Orchestra. Bygningen bliver administreret af Opera House Trust under New South Wales (NSW) Ministry of the Arts.

Persepolis

Persepolis (oldpersisk: Pārsa, persisk: تخت جمشید, Takht-e Jamshid) ca. 70 km nordøst for den moderne by Shiraz i Fars provinsen i Iran var en ældgammel ceremoniel hovedstad fra det andet iranske dynasti, Achæmenide-dynastiet. De gamle persere kendte byen under navnet Pārsa, "persernes by". Persepolis er den græske form (Πέρσης "perser" + πόλις "by"). På iransk hedder det Takht-e Jamshid ("Jamshids trone").

Den største og mest komplekse bygning i Persepolis var tilskuerhallen, Apadana, med 72 søjler, der var tilgængelig ad to store trapper.

Persepolis blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 1979.

Vestbengalen

Vestbengalen (bengalsk: পশ্চিমবঙ্গ) er en delstat i det nordøstlige Indien og omkranser det vestlige og nordlige Bangladesh. Befolkningen er på cirka 75 millioner.

Hovedstaden er Kolkata (tidligere Calcutta) der ligger i den sydlige del af staten. Netaji Subhas Chandra Bose International Airport i Dum Dum, en forstad til Kolkata, er delstatens største lufthavn og det vigtigste knudepunkt for flytrafik i den østlige del af Indien.

Den nordlige del er bjergrig med blandt andet byerne Siliguri og Darjeeling. Mellem New Jalpaiguri og Darjeeling kører et lille tog, der har været på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1999.

12 kilometer øst for Siliguri findes områdets lufthavn Bagdogra.

I den nordøstlige del findes naturreservatet Jaldapara.

Af berømte personer fra Vestbengalen er statistikeren Prasanta Chandra Mahalanobis fra Calcutta, fysikeren Satyendra Nath Bose og økonomen Amartya Sen.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.