Anden Mosebog

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Exodus.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Rembrandt Harmensz. van Rijn 079
Moses med De ti bud, af Rembrandt (1659)

Anden Mosebog, eller Exodus (hebr. ואלה שמות Ve-eleh shemot "Dette er navnene", gr. Ἔξοδος Exodus "Afgang" eller "Udvandring") er den anden bog i den jødiske torah og tanakh og i Det Gamle Testamente. Bogen koncentrerer sig om begivenhederne omkring udvandringen af Egypten under ledelse af Moses, pga. israelitternes slavetilværelse i landet (kap. 1-12). Det beskrives, hvordan Gud sender de 10 plager over Egypten for at få Farao til at løslade israelitterne. Rejsen til Sinaibjerget (kap. 13-18). Pagtslutningen med mellem Gud på den ene side og Moses og folket på den anden, og nedskrivningen af de 10 bud, og andre retsregler (kap. 19-24). Detaljerede instruktioner angående konstruktionen af tabernaklet, præstens dragt og andre rituelle objekter (kap. 25-31). Episoden med guldkalven, hvor loven gives 2. gang (kap. 32-34). Og til sidst konstruktionen af tabernaklet, præstens dragt og andre rituelle objekter (kap 35-40).

Exodus myten er en meget omdiskuteret myte. Den danner ramme om hele den jødiske selvforståelse, men har begivenheden fundet sted? Forskere og arkæologer har ikke fundet nogle spor efter udvandringen i hverken Egypten, Israel eller Sinai ørkenen. Egypterne, som var meget civiliserede dengang, havde heller ikke nævnt eller skrevet noget ned om israelitternes udvandring, og der findes ingen andre skriftlige kilder end Exodus myten i det Gamle Testamente. Udover det menes der at det tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre, da der i myten bliver nævnt, at de brugte kameler på deres udvandring. Abraham må have levet omkring 2000 år f.Kr, men arkæologiske fund viser, at kamelerne først blev tæmmet som lastdyr omkring 1000 år f.Kr. Hvis udvandringen skulle have fundet sted på det tidspunkt ville det ikke give mening, da Kanaan, landet israelitterne vandrede til, var en del af Egypten på daværende tidspunkt.

Udvandringen

Udvandringen betegner den begivenhed som beskrives i det meste af Anden Mosebog. Det er ikke kun en udvandring, men også en befrielse. Gud havde lavet en pagt med Abraham, som er stamfaderen til jødedommen, islam og kristendommen. Desuden var han den første der dyrkede monoteisme. Hvis Abraham og hans efterkommere overholdte pagten, lovede Jahve (gud), at de ville få Kana’ans land. Abrahams efterkommer Moses var den mand, som ved hjælp af Gud, befriede jøderne. Dagen for udvandringen danner basis for den jødiske fejring af pesach.

Ifølge Bibelen var Josefs 11 brødre misundelige på Josef, så de smed ham i en brønd. En egyptisk karavane kom forbi efter han var blevet smidt i brønden, så Josef råbte om hjælp, og de tog ham med til Egypten. Josef bliver en klog mand i Egypten, hvor han bl.a. bliver en drømmetyder. Faraoen af Egypten får en drøm, som Josef tyder. Drømmen er en advarsel om at Egypten vil få 7 gode år og 7 dårlige år. Fordi Josef er blevet en drømmetyder, belønnes han. Josefs brødre, som lever i Mesopotamien, bliver nødt til at flytte til Egypten pga. hungersnød. De er bange for, at Josef bærer nag og vil hævne sig, men han tager imod dem med åbne arme og tilgiver dem. Josef og hans 11 brødre blev stamfædre for alle de stammer, der er i Israel.

I landet voksede familien over de næste 400 år, til en hel befolkning, israelitterne. Da folket blev en trussel for Farao, blev der indført restriktioner for den israelitiske befolkning. De blev tvunget til slavearbejde, og især forarbejdning af mursten var slidsomt. Farao lavede også en ordre – alle israelitternes førstefødte skulle henrettes. I 30 år forblev den israelitiske befolkning under disse forhold. Moses, som var israelit af fødsel, men voksede op som prinsessens plejesøn, blev som voksen hidsig på en egypter og slog ham ihjel. Han blev set og måtte flygte i eksil, hvor han modtog Guds kald ved den brændende tornebusk. Gud fortalte Moses, at han skal befri israelitterne fra slaveriet i Egypten.

Moses vender tilbage til Egypten for at overtale Farao til at løslade dem, men Farao nægter. Gud taler til Moses, og fortæller ham, at han vil sende 10 plager over Egypten. Først efter 10. plage flygter Moses og den israelitiske befolkning. Farao ombestemte sig siden, og sendte en stor flok soldater efter israelitterne. Folket blev fanget mellem soldaterne og Sivhavet, hvor Moses gjorde et under og delte vandene og reddede dermed folket fra soldaternes våben. Straks israelitterne var kommet over vandet, fulgte soldaterne efter og blev fanget i vandmasserne. Efter udgangen, vandrede folket i ørkenen i 40 år, fordi de havde været utro mod Herren, og derfor måtte ingen af dem der udvandrede fra Egypten komme med til Israel. Grunden til at de vandrede i 40 år, er fordi man regner med at den generation som ikke overholdt pagten, var død.

Eftersom denne historie udelukkende er baseret på Det Gamle Testamente, sættes der spørgsmålstegn ved dens korrekthed. I dag har flere forskere undersøgt mytens historie og om hvorvidt den er sand eller ej. Arkæologen Israel Finkelstein og Teologen Niels Peter Lemche er to eksempler på forskere, som mener at myten er historisk ukorrekt. Grunden til dette er, at der ikke findes andre historiske kilder, som kan bekræfte exodusmyten. Finkelstein, som har undersøgt de steder, det menes at israelitterne vandrede. Han fandt ingen spor, som kunne bevise at det var korrekt. Desuden er der også blevet kigget på andre historiske kilder, og man har fundet ud af, at Det Gamle Testamente er den eneste kilde, som omtaler en befolkning, som har været fanget i Egypten og derefter flygtet.

Bibelen

Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen. Den hebraiske (jødiske) Bibel, også kaldet Tanakh, er ikke identisk med den kristne Bibel, som beskrives her. I kristendommen varierer antallet og indholdet af Bibelens bøger.

Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele.

Det Gamle Testamente er næsten identisk med den hebraiske Bibel, der var delt i tre: Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Bibelen indeholder i nogle kirkesamfund yderligere de Deuterokanoniske Bøger, som i den katolske og ortodokse kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som ikke regnes for kanoniske af alle jøder og protestanter. I de fleste protestantiske bibler udelades de helt. Den tidlige kristendom byggede på Septuaginta, den græske oversættelse af Tanakh, som har rødder i det 3. århundrede f.Kr.. Septuaginta indeholdt de deuterokanoniske skrifter.

Det Nye Testamente indeholder de særligt kristne skrifter, som blev skrevet på græsk i det første århundrede e. Kr. (Apokryferne findes således ikke i den hebraiske Bibel).Bibelen indeholder skrifter af vidt forskellige genrer som jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling er først kommet til, da det blev nødvendigt at henvise nøjagtigt til bibelstederne. Bibelen er almindeligt anset for at være den bedst sælgende bog nogen sinde. Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. I oktober 2016 er hele Bibelen oversat til 636 sprog, Det Nye Testamente til 1442 sprog og dele af biblen er oversat til 1145 sprog. Bibelen til dels eller helt er tilgængelig på 3223 sprog.

Bibelens bøger

Bibelens bøger bliver inddelt forskelligt af jøder, katolikker, protestanter, og ortodokse kristne, samtidig med at mange versioner overlapper hinanden. Her findes en skematisk opdeling af bøgerne, både i Det Gamle Testamente, og i Det Nye Testamente. For yderligere information om uenighederne, se: Den bibelske kanon.

De 10 bud

For alternative betydninger, se De ti bud.

De ti bud, eller Dekalogen, er en liste over religiøse og moralske imperativer, som spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I bibel-hebraisk oversættes de som "de ti udtalelser" (עשרת הדברים). Navnet "Dekalogen" kommer fra det græske ord δεκάλογος eller "dekalogos" ("ti udtalelser") som findes i den græske oversættelse (Septuaginta) i 2 Mos 34,28 og 5 Mos 10,4.

De 10 bud siges i almindelighed at være forfattet af Gud og givet til Moses på Sinais bjerg i form af to stentavler. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark. I Biblen er betegnelsen "de ti bud" kun nævnt i 2 Mos 34,10-28, men denne række af bud er væsentligt forskellig fra den liste af bud, som jøder og kristne normalt henviser til. Benævnelsen "De ti bud" bruges normalt om to forholdsvis ens tekstafsnit fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21. Dog kan man her opregne helt op til fjorten eller femten "bud", men for at nå til ti bud bliver buddene samlet på forskellig vis. Det gøres forskelligt i forskellige trosretninger.

De ti bud og meget andet bliver uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.

Den Hebraiske Bibels kanon

Den Hebraiske Bibels kanon er den liste eller det katalog af skrifter, som blev set som autoritative i enten den jødiske bibel Tanakh eller i de kristnes Gamle Testamente. Disse skrifter blev opfattet som norm for forkyndelse og lære, og udgør 39 bøger i den jødiske og den protestantiske kanon, hvorimod Den katolske kirke og de ortodokse kirker har flere bøger i deres gammeltestamentlige kanon.

Den brændende tornebusk

For alternative betydninger, se Brændende tornebusk. (Se også artikler, som begynder med Brændende tornebusk)

Den brændende tornebusk er en genstand, der er beskrevet i Anden Mosebog i Det Gamle Testamente. Ifølge fortællingen brændte busken, der voksede på Horeb-bjerget, men blev ikke fortæret af flammerne. Ifølge fortællingen var det begivenheden, hvor Moses blev udpeget af Gud til at lede israeliterne ud af Egypten til Kanaan.

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT). Det gamle testamentes skrifter udgør tillige Tanakh, den hebræiske bibel, og betragtes af både kristne og jøder som kanonisk.

Det Gamle Testamente består af en lang række skrifter af vidt forskelligt indhold: myter, legender, historiske beretninger, poesi, filosofi, profetier m.m. Skrifterne er skrevet på hebræisk med enkelte passager, særligt i Daniels Bog, på aramæisk.

Den hebræiske bibel inddeles i tre: Loven (heb. Torah), Profeterne (heb. Nevi’im) og Skrifterne (heb. Kethuvim).

Torahen (og hele den hebræiske bibel) er i jødedommen den primære helligtekst og var det for Jesus og de første kristne, men i løbet af de første efterkristne århundreder fik en række af de tidligste kristne skrifter også status som hellige, hvorved en decideret nytestamentlig kanon opstod. Denne kan i kristendommen siges at gå forud for Det gamle Testamente.

Siden Luthers første oversættelse til tysk, har der været tradition for teologisk at bearbejde oversættelsen af Det gamle Testamente, så mange steder i de hebraiske og aramæiske tekster fremstod som profetier om Kristus. Også i den nyeste danske bibeloversættelse fra 1992 er der mange ændringer fra en videnskabeligt forsvarlig oversættelse, der har tjent til at få skabt større overensstemmelse mellem Det Nye Testamente og den hebraiske bibel.

Det Gamle Testamente består i den protestantiske tradition af 39 skrifter ( Det Danske Bibelselskabs forkortelser står i parentes):

Første Mosebog (Genesis) (1 Mos)

Anden Mosebog (Exodus) (2 Mos)

Tredje Mosebog (Leviticus) (3 Mos)

Fjerde Mosebog (Numeri) (4 Mos)

Femte Mosebog (Deuteronomium) (5 Mos)

Josvabogen (Jos)

Dommerbogen (Dom)

Ruths bog (Ruth)

Første Samuelsbog(1 Sam)

Anden Samuelsbog (2 Sam)

Første Kongebog (1 Kong)

Anden Kongebog (2 Kong)

Første Krønikebog (1 Krøn)

Anden Krønikebog (2 Krøn)

Ezras Bog (Ez)

Nehemias' Bog (Neh)

Esters Bog (Est)

Jobs Bog (Job)

Salmernes Bog (Sl)

Ordsprogenes Bog (Ordsp)

Prædikerens Bog (Præd)

Højsangen (Højs)

Esajas' Bog (Es)

Jeremias' Bog (Jer)

Klagesangene (Klages)

Ezekiels Bog (Ez)

Daniels Bog (Dan)

Hoseas' Bog (Hos)

Joels Bog (Joel)

Amos' Bog (Am)

Obadias' Bog (Obad)

Jonas' Bog (Jon)

Mikas Bog (Mika)

Nahums Bog (Nah)

Habakkuks Bog (Hab)

Sefanias' Bog (Sef)

Haggajs Bog (Hagg)

Zakarias' Bog (Zak)

Malakias' Bog (Mal)

Exodus

Exodus kan henvise til flere artikler:

Anden Mosebog – på latin hedder 2. Mosebog Exodus, og denne betegnelse benyttes også i fagsprog og på mange andre sprog, bl.a. engelsk.

Exodus (album) – et album af Bob Marley

Exodus (band) – et amerikansk metalband

Exodus (roman) – en roman af Leon Uris

Exodus (film fra 1960) – en filmatisering fra 1960 af Uris' roman med bl.a. Paul Newman og Eva Marie Saint

Exodus (film fra 2014) (originaltitel: Exodus: Gods and Kings), en film fra 2014 instrueret af Ridley Scott

Exodus (film fra 2013) – en dansk kortfilm fra 2013 instrueret af Tommy Ipsen

Exodus (skib) – et skib, som i 1947 blev nægtet adgang til Palæstina

Exodus (Lost) – et afsnit af den amerikanske tv-serie Lost.

Forsoning

Forsoning er genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter. Bruges i religiøs sprogbrug om forholdet mellem gud(er) og mennesker. Særligt i kristendommen spiller forsoningen en yderst central rolle som hele grundlaget for at forstå Jesu frelsergerning – altså det forhold at Jesus kom for at redde menneskene ved at skabe forsoning mellem dem og Gud. Det er hele baggrunden for at forstå Jesu inkarnation og særlig hans død på korset, der ses som stedet hvor forsoningen tilvejebringes.

Goshen (Bibelen)

Goshen eller Gosen var et område lige inden for Egyptens østgrænse mellem det østlige Nildelta og den nuværende Suez-kanal. Det blev overdraget til patriarken Jakobs efterkommere som græsningsområde, og blev kun delvist inddraget i de plager der ellers overgik Egypten.

I Første Mosebog 45:9-10 hvor Josef forsones med sine brødre, siger han til dem:

Skynd jer nu hjem til min far, og sig til ham: Dette siger din søn Josef: Gud har gjort mig til herre i hele Egypten. Kom uden tøven ned til mig, og bosæt dig i landet Goshen, så du kan være nær ved mig, du, dine sønner og sønnesønner, dine får og dine køer og alt, hvad du ejer.

Noter

Hagl (den 7. plage)

For alternative betydninger, se Hagl. (Se også artikler, som begynder med Hagl)Hagl (den 7. plage) er betegnelsen for en af Egyptens ti plager som er beskrevet i Det Gamle Testamente Anden Mosebog, kapitel 9:

Efter at faraoen endnu en gang har nægtet at løslade israelitterne fra slaveri, siger Gud til Moses, at han skal fortælle Farao, at folket skal bringe deres kvæg, og alt hvad de har på marken i sikkerhed i deres huse. Moses rækker herefter sin stav op mod himlen, og Gud sender torden og hagl ind over Egypten. De som har nægtet at lytte til guds ord og ladet deres dyr blive ude på marken få sendt haglbyger ned over sig, og dyr såvel som mennesker skal dø.

Huskevers

Huskevers og huskeremser er vers og remser, der skal støtte hukommelsen og er altså en form for mnemoteknik. De var især udbredte tidligere, da en stor del af undervisningen i skolerne sigtede mod udenadslære. Samtidig var man helt op i 1900-tallet i høj grad afhængig af denne viden, da adgangen til informationer – via opslagsværker og lignende – ikke var så let som i dag, hvor man kan benytte folkebiblioteker eller internettet.

Et eksempel på et huskevers er det nedenstående, der skal hjælpe til at huske Egyptens ti plager fra Bibelen (Anden Mosebog 7-11):

Vand til blod og frøers mængde,myg dernæst Egypten trængte.Utøj, kvægpest, bylders nød,

hagl, græshopper, mørke, død.

I dette eksempel bruges der således enderim for at støtte hukommelsen, når den næste linje skal findes frem. Samme teknik bruges i den stadig rimelig velkendte remse:

Den, der skriver d i gjort,han skal ha' sin ende smurt."

Til tider kan huskevers ligefrem synges. For at huske formlen for svovlsyre kan følgende vers fx synges til ouverturen fra Elverhøj:

Gamle onkel Augustin,han lever ikke mere.Han tog fejl af H2Oog H2SO4.

Huskeremser kendes også fra retsvidenskaben, jf. følgende om opfyldelsesstedet for pengeforpligtelser og andre forpligtelser, dvs. hvem skal komme til hvem for at opfylde en pligt:

Pengeskyld er bringeskyld,anden skyld er henteskyld.

Israels land

Israels land (hebraisk: אֶרֶץ יִשְׂרָאֵל, Eretz Yisrael, også Det lovede land og Storisrael) er landet som er givet det jødiske folk ifølge Bibelen.

Mosebøgerne

Mosebøgerne (græsk Pentateuken Πεντετεύχως) , hebraiskTorah (תּוֹרָה) og flere steder i Bibelen kaldt Loven) består af fem bøger eller skriftruller: Første Mosebog (Genesis), Anden Mosebog (Exodus), Tredje Mosebog (Leviticus), Fjerde Mosebog (Numeri) og Femte Mosebog (Deuteronomium). Torahen er første hoveddel af Tanakh, den jødiske bibels tre hoveddele og de første fem bøger i de kristnes Gamle Testamente.

Mosebøgerne er opkaldt efter Moses, som efter traditionen er ophavsmand til Mosebøgerne.

Mørke (den 9. plage)

For alternative betydninger, se Mørke. (Se også artikler, som begynder med Mørke)Mørke er den 9. plage af Egyptens 10 plager, som er beskrevet i Det Gamle Testamente, i Anden Mosebog, Kapitel 10

Pagtens Ark

Pagtens Ark er i Bibelen en kiste, hvori israelitterne opbevarede stentavlerne med De Ti Bud, præsten Arons stav og noget af den manna som nærede israelitterne i ørkenen.

Det var den kiste som Moses, ifølge Biblen, fik besked på at bygge af Gud.

I Anden Mosebog kapitel 25 giver Gud besked til hvordan pagtens ark skal laves. Han forklarer, hvordan den skal se ud, hvilke mål den skal have, og hvilke materialer den skal laves af. Gud siger, at det er fra den han vil åbenbare sig for Moses og tale til det israelitiske folk.

Arken var af akacietræ beklædt med guld både på indersiden og ydersiden, og hele vejen rundt er en kant af guld. Arken er to en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj (ca. 111x67x67 cm). Låget, som bliver kaldt sonedækket, var af rent guld. Det var to en halv alen lang og halvanden alen bred. Til hver ende af sonedækket skulle der laves en kerub som var i et med sonedækket. En kerub er en af de højst rangerede engle. Keruberne havde deres vinger bredt opad for at dække for sonedækket, og de står overfor hinanden og vender ind mod sonedækket. Det er fra sonedækket at Gud åbenbarede sig senere hen. På hver fod af arken er der sat en ring af guld, der vender ud mod en af de lange sider. Gennem de ringe skal arken bæres på stænger, der ligeledes er lavet af akacietræ og beklædt med guld. Bærestængerne måtte ikke tages ud af ringene.

Pagtens ark stod i Det Allerhelligste (Det inderste rum i israelitternes helligdom).

På et tidspunkt blev pagtens ark erobret af nabofolket, filistrerne. De anbragte den i deres gud Dagons tempel. Næste dag var flere gudestøtter væltet og der udbrød pest hos filistrerne. Derefter blev arken givet tilbage til israelitterne. På vejen tilbage til Jerusalem, efter at arken var blevet stjålet, blev den kørt på en vogn trukket af okser. Dette var i modstrid med de befalinger, folket havde fået, idet arken kun måtte bæres ved hjælp af bærestængerne. På et tidspunkt var vognen ved at vælte, så præsten Uzzra rakte hånden ud for at støtte arken. Gud blev vred, og Uzzra døde på stedet. Kong Salomo blev bange og lod den stå i Obad-Edom i tre måneder. Obad-Edom og hele hans hus blev velsignet og kong Salamo fik igen mod til at tage den med til Jerusalem, hvor den blev stillet i Kong Salomos Tempel.

Den eneste bibelske omtale af arken efter Salomons tid forekommer i Anden Krønikebog 35:3, hvor kong Josija (641–609 fvt.) befalede, at den skulle bringes tilbage til templet. Hvorfor den var fjernet fra templet nævnes ikke.

Mange har søgt efter pagtens ark, men ingen har haft held med at finde den.

Prinsen af Egypten

Prinsen af Egypten er en tegne/animationsfilm fra 1998, og blev den første traditionelle tegnefilm produceret og udsendt af DreamWorks. Filmen er instrueret af Brenda Chapman, Simon Wells og Steve Hickner, og har stemmer indtalt af en række store Hollywood-skuespillere, bl.a. Val Kilmer, Michelle Pfeiffer og Sandra Bullock.

I filmen følger man Moses, fra hans fødsel, gennem hans barndom, som prins af Egypten, og endelig til hans skæbne; at lede de hebraiske slaver ud af Egypten, som man kender det fra Bibelens Anden Mosebog.

I 1999 var filmen Oscar-nomineret i kategorien Bedste Originale Musik, og sangen When You Believe vandt en Oscar for Bedste Originale Sang. When You Believe blev komponeret af Stephen Schwartz, og blev et stort hit for de amerikanske sangerinder Whitney Houston og Mariah Carey, der sang sangen i duet på filmens soundtrack.

Prinsen af Egypten var den bedst indtjenende ikke-Disney 2-D tegnefilm frem til 2007, hvor denne placering i stedet blev overtaget af The Simpsons Movie.

Tora

Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov". Det bruges primært som betegnelse for jødedommens vigtigste helligskrift, en samling af de fem mosebøger, som udgør den første sektion af Tanakh – den hebræiske bibel.

Roden for ordet kommer fra yod-resh-heh (ירה), at lære eller undervise, henførende til ordet som en art vejledning, men kan også relateres til roden taw-waw-resh (תור), at føre nogen til et sted eller søge et sted ud. Torah bruges i bibelen både i forhold til væremåder/manerer, menneske-skabte love, Guddommelige åbenbarede på- og forbud, samt i forhold til forældres instruktion/opdragelse af deres børn.Tora bruges dog også i udvidet forstand til at betegne hele den hebræiske bibel, og i en endda videre forstand kan udtrykket betegne den skrevne lov (torah she-bikhtav) såvel som den mundtligt overleverede lov (torah she-be‘al peh), der findes overleveret i Mishna (men Mishna er en del af Talmud. Den anden del hedder Gemara) Talmud.

Toraen kaldes undertiden også ved den græske betegnelse pentateuken (af græsk πεντάτευχος pentáteuchos "fem-hylster") efter de fem hylstre, som de fem skriftruller blev opbevaret i. Andre navne er: hamisha humshei torah (חמשה חומשי תורה "de fem dele af toraen") eller humash (חומש "femtedel"). En enkelt skriftrulle blandt de fem kaldes en sefer tora.

De fem mosebøger med deres hebræiske navne er: Første Mosebog (בראשית, Bereshit), Anden Mosebog (שמות, Shemot) Tredje Mosebog (ויקרא, Vayikra), Fjerde Mosebog (במדבר, Bamidbar), og Femte Mosebog (דברים, Devarim).

Toraen indholder ifølge jødisk tradition 613 obligatoriske bud, som jøder skal overholde; 248 påbud og 365 forbud.

Tredje Mosebog

Tredje Mosebog, også kendt som Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen") er den tredje bog i den hebraiske hellige bog, tanakh, i den tredjedel der hedder torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det tredje skrift i Bibelen og en del af det gamle testamente. Hovedindholdet i bogen koncentrerer sig om retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det at præsterne kun må nedstamme fra ypperstepræsten Aron, som er af Levis stamme, og derfor skiller Levis stamme sig ud fra alle de andre stammer i Israel, som den præstelige slægt.

Bogen kan opdeles i syv afsnit som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).

Urim og Tummim

Urim og Tummim er ifølge Det Gamle Testamente to genstande, som blev lagt i brystskjoldet på ypperstepræstens dragt. Ved lodkastning kunne præsten få svar på spørgsmål eller afgøre tvistemål. Det antages almindeligvis, at Urim og Tummim var to lodder eller sten. Ordet Urim er blevet udlagt som »lys« og »åbenbaring« og Tummim som »fuldkommenhed« og »sandhed«.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.