Amfiteater

Et amfiteater er en rund scene omgivet af tilskuerpladser i trappeform.

Amfi betyder "på begge sider", og et amfiteater adskiller sig fra et almindeligt (enkelt) teater ved, alt efter byggestil, at have tilskuerpladser det halve eller hele vejen rundt.

Teatret består af tre elementer:

1. Orchestra: (græsk = danseplads) er den runde plads, hvor skuespillet foregår. Midt på orchestra står et alter, viet til Dionysos.

2. Skene: (græsk = telt, bod, overdækket stillads) er et lille skur eller hus bag ved orchestra, hvori man kunne opbevare rekvisitter. Skene kunne meget praktisk og let indgå i opsætningen og f.eks. være kongeslot eller bolig for en af personerne. Skuespillerne brugte det også til at skifte dragter, masker og roller under stykket. På hver side af skene har der været en indgang til orchestra, sådan en indgang kaldes parodos (flertal: parodoi)

3. Theatron: (græsk = skueplads; tilskuerplads) var formet som en halv- eller trekvart-cirkel omkring orchestra, og skrånede opad.

ArkitekturStub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Amfiteatern i Pola, det yttre, Nordisk familjebok
Amfiteater i Pola i det nordvestlige Kroatien.
Amphitheater at El Djem
Amfiteater i El Djem.
Aquileia

Ikke at forveksle med L'Aquila.Aquileia er en by i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien. Byen har 3.369 (2015) indbyggere. Byen var imidlertid en af romerrigets betydeligste byer og havde formodentligt op mod 100.000 indbyggere omkring år 300. I 452 blev byen ødelagt af hunnerkongen Attila, men blev genopbygget i middelalderen, hvorefter byen langsomt sygnede hen.

Byen blev grundlagt i år 181 f.Kr. som romerrigets yderste forpost mod nordøst. I de følgende år voksede byen sig stor. I år 10 f.Kr. dannede byen ramme for et møde mellem kejser Augustus og kejser Herodes den Store. På dette tidspunkt var byen blevet særdeles betydelig med forum, pragtvillaer, amfiteater m.v.

Efter at kejser Konstantin den Store i 300-tallet var gået over til kristendommen startede byggeriet af den store kirkefaderbasilika. Kirken blev i de følgende århundreder genopbygget og udvidet flere gange, og den kirke, man ser i dag, stammer hovedsageligt fra 1031. I 1909 genopdagede man imidlertid det originale mosaikgulv fra 300-tallet.

Udover basilikaen er der også i dag adskillige andre rester fra romertiden, bl.a. det romerske forum og et mausolæum fra kejser Augustus tid. En stor del af området er endnu ikke udgravet, og der kan derfor forventes yderligere vigtige fund i området fra romertiden.

Aquileia blev i 1998 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Arena

Arena kan hentyde til flere artikler:

Stadion – Et stadion kan også kaldes en arena

Arena (album) – et album med Duran Duran fra 1984.

Arena (kampplads) – en kampplads.

Arena (magasin) – tidligere dansk månedsmagasin til mænd (2006-2009).

Arena (scene) – en scene i cirkus eller amfiteater.

Arena Fyn – sportsarena i Odense.

Arena Nord – sports- og kulturcenter beliggende i Frederikshavn.

Arena (svømmeudstyr) – svømmeudstyr fra producenten Arena

Arena (virksomhed) – en dansk radio/tv-producent fra Horsens.

Cirkus Arena

Forlaget Arena

Arena (scene)

For alternative betydninger, se Arena. (Se også artikler, som begynder med Arena)

En arena er oprindelig en sandbelagt, plads i et romersk amfiteater, beregnet til gladiator- og dyrekampe, men i dag også en scene hvor der er optræden af forskellig slags.

Arles

Arles er en fransk by beliggende ved Rhônedeltaets begyndelse.

Den blev grundlagt i 46 f.Kr. af Julius Cæsar på bredden af Rhônefloden, hvor man kunne overskue Camarguedeltaet. Den rummer stadig vidnesbyrd om den romerske fortid i form af en torveplads (forum) og nogle buegange, som er indbygget i domkirken. Byen kendes også som "Galliens lille Rom" på grund af de mange rester af romerske monumentalbygninger (teater, bade og amfiteater). Amfiteatret kunne i sin tid rumme 20.000 mennesker, og det bruges endnu til forskellige arrangementer, særligt de årlige tyrefægtninger. Museet i Arles rummer gode samlinger af gallo-romerske fund.

Det var også her, at Vincent van Gogh lavede nogle af sine kendte malerier.

Byen er opført på UNESCO's Verdensarvsliste.

Bad Segeberg

Bad Segeberg er en by i det nordlige Tyskland med cirka 16.000 indbyggere [kilde mangler], beliggende i delstaten Slesvig-Holsten. Den er hovedby i kreds Segeberg og er beliggende cirka 50 km nordøst for Hamburg og 25 km vest for Lübeck.

Bad Segeberg er berømt for sin årlige Karl-May-Festival. Det store amfiteater i byen blev oprindeligt bygget af nazisterne.

Der er et stort tv-tårn i centrum af byen.

Bellahøj

Bellahøj er et område i Københavns Kommune, der blandt andet er kendt som hjemsted for Danmarks første højhusbyggeri. Stedet har 1938-67 haft et årligt dyrskue for hele Vestegnens landbrugere. Dette område er nu opdelt i en campingplads, hvor der udenfor sæsonen afholdes et årligt kræmmermarked. Resten af området udgøres af sportscenteret Grøndal MultiCenter, der oprindeligt blev bygget af Københavns Kommune i 1965 til brug som kongrescenter og fungerede under navnet Bella Center, indtil kommunen i 1975 på Amager havde en ny og større centerbygning klar til at overtage funktionen og navnet. Hvor vandtårnet tidligere lå, har man nu fået boligområdet Bjerglandsbyen. Siden 2013 har det flotte amfiteater, som er placeret bag de markante Bellahøjhuse, haft sin egen musikfestival under navnet En sommerdag på Bellahøj. Festivalen ligger altid i slutningen af august, og har som den eneste festival i Danmark udelukkende dansksproget musik programmet. Det har blandt andet budt på navne som Peter Sommer, Katinka, Karl William, Allan Olsen, Niels Skousen, Nikolaj Nørlund, Kirstine Stubbe Teglbjærg og mange flere. [1] [2]

Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon National Park er en nationalpark i den sydvestlige Utah i USA. Inden for parkens område ligger Bryce Canyon, som er et stort, "amfiteater" dannet ved erosion langs den østlige side af Paunsaugunt plateauet.

Nationalparken ligger i omkring 2.500 meters høje over havet og omfatter ca. 145 km²

De første hvide nybyggere, der slog sig ned i området omkring 1850 var mormoner. I 1875 slog Ebenezer Bryce sig ned i området, og efter ham har kløften fået sit navn.

Nationalparken ligger ret afsides, og har derfor forholdsvis få besøgende. Godt 800.000 (2006) mod de over 4 millioner, der besøger Grand Canyon National Park og 2.5 millioner, der besøger den nærliggende Zion National Park.

Cirkus

For alternative betydninger, se Cirkus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Cirkus)

Cirkus kommer fra latin circus, der betyder kreds. En cirkelrund bygning eller telt, indeholdende en cirkelrund skueplads (kaldt manege), omgivet af trinvis opstigende tilskuerpladser. Cirkus anvendes til forestillinger med dresserede dyr, samt akrobater, jonglører, klovne og lignende, under et ofte kaldt artistnumre. Tidligere forekom også eksotiske dyr, herunder rovdyr, der i dag er forbudt i adskillige lande.

Cirkus associeres ofte med musikstykket Gladiatorernes indtog.

Colosseum

Colosseum i Rom blev påbegyndt af kejser Vespasian i 70 e.Kr. og fuldført under hans søn Titus i 80 e.Kr.. Det er et amfiteater og blev bl.a. anvendt til gladiatorkampe. Navnet stammer fra middelalderen, hvor amfiteateret blev opkaldt efter den store kolos, der stod på pladsen foran det flaviske teater, som det hed oprindeligt. En historie fortæller, at kolossen var en statue af en kejser. En anden fortæller, at kolossens hoved blev hugget af og erstattet med et vellignende hoved af den nye kejser.[kilde mangler]Der er plads til 5.000 ståpladser og ca. 50.000 siddepladser.

Colosseum er en elipse med ydre mål 188 X 156 meter. Der var 76 offentlige indgange og en til byens magistrater, en til kejseren og to til de optrædende. I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. Bygningens skelet er 80 store piller, som bærer facaden, og som har en højde på over 45 meter.

Colosseum blev den 7. juli 2007 valgt som et af verdens syv nye underværker.

Comitium

Comitium, folkeforsamlingens mødesplads, lå på Forum Romanum i Rom. Den var pladsen for al politisk og juridisk aktivitet under det romerske kongerige og republikken.

Drakensberg

Drakensberg er en bjergkæde på Sydafrikas østkyst. Lesotho ligger inde i denne bjergkæde. Højeste punkt er Thabana Ntlenyana på 3482 moh.

Nationalparken uKhahlamba / Drakensberg nationalpark i KwaZulu-Natal blev i 2000 udnævnt til verdensarvområde. Der er flere begrundelser for verdensarvsstatus: Området indeholder flere steder med bemærkelsesværdig bjergkunst, som er et vidnesbyrd om San-folkets levemåde og trosforestillinger. Området værdsættes også for dramatisk natur med usædvanlig skønhed, og som tilholdssted for flere endemiske og truede fugle- og plantearter.

Parken er også omfattet af Ramsar-konventionens beskyttelse af vådmarksområder.

Den bedst kendte nationalpark i bjergkæeden er Royal Natal nasjonalpark, hvor et bemærkelsesværdigt «amfiteater» udgør kilderne for Tugelafloden, og byder på Tugelafaldene, verdens næst højeste vandfald.

Fiesole

For alternative betydninger, se Fiesole (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fiesole)

Fiesole er en by i Toscana i Italien. Byen ligger 7 km nord for Firenze på en høj (355 m o. h.) med flot udsigt over Val d'Arno (Arno-dalen) og over Firenze.

Fiesoles domkirke er grundlagt i 1028, og er et af de ældste og enkleste eksempler på den toskansk-romanske stil. Der er et palads, Palazzo Pretorio, fra det 13. århundrede og et Franciskanerkloster fra ca. 1350. Byen er bispesæde og var indtil 1899 sæde for jesuittergeneralen.

Fiesole ligger på samme sted som Fæsulæ, hvoraf der er murrester og et amfiteater. Fæsulæ var en af Etruskernes 12 forbundsstæder. Den romerske hær led i 225 f.Kr. nederlag mod gallerne. I 539 blev byen belejret af Belisar, i 1010 blev den indtaget af florentinerne, i 1125 blev den ødelagt og forblev under deres herredømme.

Syd for Fiesole ligger det tidligere kloster 'San Domenico di Fiesole', i hvilket maleren Giovanni da Fiesole en tid levede som munk.

Hollywood Bowl

Hollywood Bowl er en moderne amfiteater i Hollywood-området i Los Angeles, Californien, USA, der bruges primært til musikforestillinger. Det er det største naturlige amfiteater i USA, med en kapacitet på næsten 18.000 tilskuere.

Hollywood Bowl er kendt for sin karakteristiske bue/skal over scenen, der prydede stedet fra 1929 til 2003, før den blev udskiftet med en noget større i begyndelsen af sæsonen 2004. Skallen ligger med Hollywood Hills og de berømte Hollywood-skilt som baggrund mod nordøst.

Hollywood Bowl ("skål") refererer til formen af den konkave bakkeskråning, som amfiteatret er skåret ind i. Området ejes af Los Angeles Amt.

Los Angeles Philharmonic spiller på Hollwood Bowl i sommerperioden.

Jussieu (metrostation)

Jussieu er en station på metronettet, beliggende i Paris' 5. arrondissement. Stationen betjener metrolinjerne 7 og 10, og den blev åbnet 26. april 1931.

Stationen ligger i den østlige del af Latinerkvarteret. Familien de Jussieu tæller en del kendte botanikere, og flere af disse forbindes med den botaniske have Jardin des Plantes, som ligger nær ved denne metrostation.

Metrostationens oprindelige navn var Jussieu – Halles-aux-vins efter det marked, som Napoléon Bonaparte grundlagde her. Efter 1957 blev markedet erstattet af Campus Universitaire de Jussieu, hvor der ligger tre forskellige institutioner inden for højere uddannelse:

Université Pierre-et-Marie-Curie

Université Paris VII-Denis-Diderot

Institut de Physique du Globe de Paris.Navnet på stationen blev dermed forkortet til det nuværende Jussieu.

Udover disse institutioner ligger også Institut du monde arabe og det gamle romerske amfiteater Arènes de Lutèce nær metrostationen.

I 1975 blev stationens to perroner renoveret i den såkaldte "Motte"-stil.

Place Monge (metrostation)

Place Monge er en station på metronettet, beliggende i Paris' 5. arrondissement. Stationen blev åbnet 15. februar 1930, da metrolinje 10, som den oprindelig var en del af, blev forlænget til Place d'Italie. Et år senere, 26. april 1931, blev stationen lagt til linje 7.

Stationen ligger midt i det 5. arrondissement i den østlige del af Latinerkvarteret, og den har fået navn efter pladsen, den ligger ved, Place Monge. Place Monge er opkaldt efter den franske matematiker Gaspard Monge (1746–1818), der var en af grundlæggerne af École Polytechnique.

Stationens direkte omgivelser er forholdsvis rolige, men en gang om ugen er der marked. Langs pladsens ene side findes indgangen til en af Garde républicaines kaserner. Nær stationen ligger flere restauranter og gademarkedet i Rue Mouffetard, mens Jardin des plantes de Paris og det gamle romerske amfiteater Arènes de Lutèce også befinder sig i gåafstand.

Rimini

Rimini er en italiensk by ved Adriaterhavet, beliggende 50 km sydøst for Ravenna i regionen Emilia-Romagna. Rimini har 149.403(2018)indbyggere.

Rimini rummer mange vidnesbyrd om dens betydning allerede i romertiden, bl.a. den spektakulære Tiberiusbro, der stadig anvendes, og resterne af det store amfiteater, som rummede op mod 15.000 tilskuere.

Under 2. verdenskrig fandt et stort slag sted i byen.

Rimini, som har en blomstrende turisme, er berømmet for sine brede sandstrande, der strækker sig over i alt 15 km på begge sider af byen. Rimini ligger godt som udgangspunkt til andre seværdige steder, idet der fx kun er 25 km til San Marino og 50 km til Ravenna.

Trier

For alternative betydninger, se Trier (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Trier)Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i staten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.

Under Julius Cæsar lagde romerne de keltiske trevanere under sig mellem 58 f.Kr. og 50 f.Kr. Da de romerske provinser blev reorganiseret i år 16 f.Kr., besluttede Augustus, at Trier, da kaldt Augusta Treverorum, skulle være regionshovedstad. Fra år 259 til 274 var Trier hovedstad for den galliske del af romerriget.

Byen er kendt for sine velbevarede romerske bygninger, blandt andet Porta Nigra, den bedst bevarede byport nord for Alperne, et fuldstændigt amfiteater, ruiner af romerske bade, og den store,såkaldte basilika, den romerske kejser Konstantin den Stores tronsal, som i dag er en luthersk kirke.

Trier er det ældste bispesæde i Tyskland. I middelalderen var ærkebiskoppen af Trier også en betydningsfuld fyrste, der kontrollerede landområder fra den franske grænse til Rhinen. Han var en af de syv kurfyrster, som kårede kejsere af det tysk-romerske rige.

Trier er også fødested for filosoffen Karl Marx.

Utøya

Utøya er en norsk ø i Tyrifjorden, Buskerud.Øen har nogle få huse, teltplads, en kiosk, et amfiteater, en volleyball-bane og et ganske lille færgeleje hvor færgen MS Thorbjørn til fastlandet lægger til.

Med bus kan man nå til øen fra Oslo på omkring 50 minutter.Øen ejes af det norske arbejderpartis ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF). Organisationen fik øen i jubilæumsgave den 28. august 1950 af Oslo og Akershus faglige Samorganisasjon

Et mindesmærke - "Lysning" er opstillet på Utøya; Den er et minde om de som døde under Massakren på Utøya (i 2011).

Verona

Verona er en italiensk by med 252.520(2011)indbyggere. Byen er hovedstad i provinsen af samme navn og er beliggende i regionen Veneto.

Verona er et trafikknudepunkt, hvor jernbanen gennem Brennerpasset videre til Bologna mødes med Jernbanen mellem Milano og Venezia. Floden Adige løber igennem Verona.

Byen er på UNESCOs verdensarvsliste.Det er i Verona, at handlingen i William Shakespeares skuespil Romeo og Julie foregår.

Midt i byen findes et amfiteater, Arena di Verona, hvor der opføres opera gennem hele sommeren uanset vejr og vind.

Byen har to store fodboldklubber, der begge spiller i den bedste italienske fodboldrække Serie A. Chievo Verona og Hellas Verona, hvor bl.a. Preben Elkjær spillede.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.