1916

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1916 (tal)

1916
MCMXVI

, 19. århundrede20. århundrede21. århundrede,
, 1890'erne, 1900'erne1910'erne1920'erne, 1930'erne,
◄◄, , 1911, 1912, 1913, 1914, 1915 ◄ 1916 ► 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, , ►►

1916
Dødsfald - Fødsler

• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

Begivenheder

Født

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Dødsfald

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

Billedkunst

I Danmark

Michael Ancher, Fiskere i krostuen, 1916, RKMm0672, Ribe Kunstmuseum

Michael Ancher: Fiskere i krostuen, Ribe Kunstmuseum[1]

L.A. Ring, Udsigt over Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg, 1916, OPC 30, Statsministeriet

L.A. Ring, Udsigt over Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg, Statsministeriet

Harald Giersing, Filosofgangen, Sorø, 1916, RKMm0548, Ribe Kunstmuseum

Harald Giersing, Filosofgangen, Sorø, Ribe Kunstmuseum[2]

Eksterne henvisninger

  1. ^ https://www.ribekunstmuseum.dk/samling/RKMm0672
  2. ^ https://www.ribekunstmuseum.dk/samling/RKMm0548
1. verdenskrig

1. verdenskrig eller første verdenskrig (oprindeligt Den store krig) var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.

Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste krig mellem i første omgang Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger Europa på denne tid var præget af, og af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.

Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Rusland, Serbien og Storbritannien på den anden side. Også styrker fra det britiske imperium, bl.a. Canada, deltog. Belgien blev på grund af et tysk angreb presset ind i alliancen mod Centralmagterne, en alliance som også USA (1917), Kongeriget Italien (1915), Rumænien (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af Versaillestraktaten i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed krigsskadeserstatninger til især Frankrig.

Konsekvenserne af 1. verdenskrig var enorme for det europæiske kontinent. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en mængde mindre østeuropæiske stater. Det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og mistede områderne Alsace og Lorraine til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.

Af mange europæiske historikere betegnes 1. verdenskrig som "urkatastrofen", fordi man med fredsslutningen ikke formåede at afslutte de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen, og hvis fjernelse var nødvendig for at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen. Krigen og fredsslutningen blev i stedet en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig.

1838

Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839

Se også 1838 (tal)

1850

Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863

Se også 1850 (tal)

1864

1864 var et skudår. 1. januar dette år var en fredag i den gregorianske kalender, og en onsdag i den julianske kalender (med andre ord: 12. januar 1864 gammel stil svarede til 1. januar ny stil).

Året huskes nok især for en række konflikter: I Nordamerika var den amerikanske borgerkrig vendt til Nordstaternes fordel og i Kina var Taipingoprøret ved ende. Nordeuropa prægedes af uenighederne om hertugdømmet Slesvig, der blev til den 2. Slesvigske Krig, mens stridighederne i Sydamerika om guanoen fra Chincha-øerne førte til Chincha-krigen.

Stilhistorisk er 1864 i Europa på kanten mellem realismen og impressionismen - i Danmark var realismen dog først på vej ind. Arkitektonisk er historicismen dominerende.

Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

2013

2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 2013 (tal)

2014

2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag. Påsken falder dette år den 20. april.

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 2014 (tal)

B.T.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

B.T. er en dansk tabloidavis, der udgives af Berlingske Media.

B.T. blev grundlagt i 1916 af Henry Hellssen med den østrig-ungarske avis 'Az Est' som forbillede. Formatet var halvt så stort som fx Berlingske Tidende og let at håndtere. Den typografiske opsætning var anderledes og mere tillokkende end andre avisers. Avisen bestod især af korte, kontante nyheder, og artiklerne var illustreret med dominerende tegninger og fotografier.

I 2008, uge 6, var oplaget 83.300.

B.T.-Centralen lå fra 1913 til 1977 på Rådhuspladsen 55 i København. Avisen blev altså opkaldt efter huset og ikke omvendt.[kilde mangler] Huset, der stadig findes, var tegnet 1896 af Philip Smidth og blev ombygget 1924/29 af Bent Helweg-Møller.

I 2012 blev de to punktummer i navnet og logoet fjernet, så avisen skiftede navn til BT. Ændringen skyldtes ifølge den daværende chefredaktion et ønske om at gøre avisen "skarpere, mere moderne. Mere markant". I 2018 blev det gamle navn og logo med punktummer og seriffer genindført.

CONMEBOL

CONMEBOL eller CSF (CONfederación sudaMEricana de FútBOL; på dansk: Den Sydamerikanske Fodboldkonføderation) er det sydamerikanske fodboldforbund, svarende til UEFA i Europa, og er dermed en af FIFA's seks konføderiationer (se kort).

CONMEBOL blev grundlagt 9. juli 1916 takket være uruguayaneren Héctor Rivadavia Gómez, der arbejdede på en projekt om at forene de sydamerikanske fodboldbevægelser. Argentina, Uruguay, Brasilien og Chile var nationerne der grundlagde organisationen efter en sydamerikansk fodboldturnering i Buenos Aires. Senere blev Paraguay (1921), Peru (1925), Bolivia (1926), Ecuador (1927), Colombia (1936) og Venezuela (1952) også medlemmer af CONMEBOL. I dag er CONMEBOL en del af FIFA og det står for al professionel fodbold i medlemslandene. Hovedkvarteret ligger i Luque i Paraguay (nær Asunción); og den nuværende formand (indtil 2006) for bestyrelsen er Dr. Nicolás Leoz.

På trods af den geografiske placering i Sydamerika er Guyana, Surinam og Fransk Guyana ikke medlemmer af CONMEBOL – de landes nationale forbund er medlem af CONCACAF.

Blandt CONMEBOL's turneringer kan nævnes klubturneringerne Copa Libertadores de América (svarende til UEFA Champions League) og Copa Sudamericana (svarende til UEFA Cup), og landsholdsturneringen Copa América for mænd.

Copa América

Copa América er det sydamerikanske fodboldmesterskab for landshold (dvs. lande tilhørende CONMEBOL). Det afholdes normalt hvert andet år, men der afviges ofte fra denne regelmæssighed.

De deltagende lande er CONMEBOL-medlemmerne Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay, Chile, Peru, Ecuador, Bolivia, Colombia og Venezuela. Siden 1993 har man derudover inviteret to lande fra andre verdensdele. Indtil nu har de inviterede hold været Costa Rica (1997, 2001, 2004), Honduras (2001), Japan (1999), Mexico (1993, 1995, 1997, 1999, 2001, 2004) og USA (1993, 1995). Canada var inviteret til Copa América 2001, men holdet trak sig af sikkerhedshensyn.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1915, men kan føre dets historie tilbage til etableringen af partiet Højre i 1848. De konservative havde deres storhedstid under 2. verdenskrig samt sidst i 1960'erne og endelig (og især) i 1980'erne, hvor partiet blev ledet af Poul Schlüter, partiets eneste statsminister. Ved et enkelt valg i 1980'erne, nemlig Europa-Parlamentsvalget 1984, formåede partiet endog at blive landets største parti. Politisk ligger partiet tæt på sine skandinaviske søsterpartier, det norske Høyre og det svenske Moderaterna, men har en mere traditionsbundet indstilling til institutioner som nationen, familien og kirken. Segmenter af partiet regnes som henholdsvis social- og nationalkonservative.

På stemmesedlerne benytter partiet bogstavet "C". Med 12 mandater er de konservative Folketingets 7. største parti, mens Pernille Weiss er valgt til Europa-Parlamentet. Mellem 2001 og 2011 var Det Konservative Folkeparti og Venstre regeringspartnere med støtte fra Dansk Folkeparti. Fra 2016 til 2019 var Det Konservative Folkeparti en del af en koalitionsregering med Venstre og Liberal Alliance.

Søren Pape Poulsen har siden 2014 været politisk leder og formand i partiorganisationen.

Frederick Kelly

Frederick Septimus Kelly (29. maj 1881 i Sydney, Australien – 13. november 1916 i Frankrig) var en britisk roer som deltog i OL 1908 i London.

Kelly blev olympisk mester i roning under OL 1908 i London. Han vandt i otter sammen med Albert Gladstone, Banner Johnstone, Guy Nickalls, Charles Burnell, Ronald Sanderson, Raymond Etherington-Smith, Henry Bucknall og Gilchrist MacLagan (styrmand). Mandskabet repræsenterede klubben Leander Club

George Hunt

George Elwood "Shorty" Hunt, Jr. (1. august 1916 - 3. september 1999) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.

Hunt var med i USA's otter, der vandt guld ved OL 1936 i Berlin, den 5. amerikanske OL-guldmedalje i otteren i træk. Resten af besætningen bestod af Herbert Morris, Charles Day, Gordon Adam, John White, James McMillin, Joe Rantz, Donald Hume og styrmand Robert Moch. Samtlige otte roere var studerende ved University of Washington. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne sikrede sig guldet foran Italien og Tyskland, der vandt henholdsvis sølv og bronze. Det var de eneste olympiske lege Hunt deltog i.

Hugo J. Fischer

Hugo J. Fischer (født 17. april 1881, død 1940) var en dansk filmfotograf, der i perioden 1913-1928 var fotograf på 174 stumfilm. Han var især kendt for sit samarbejde med instruktøren Lau Lauritzen Sr., heriblandt en stribe Fy og Bi-film.

Hugo Fischer var oprindeligt konditor, men hans bror, en anden filmfotograf fra stumfilmsperioden, Carl Ferdinand Fischer, oplærte ham som filmfotograf, og Hugo Fischer fik derpå arbejde hos Nordisk Film, hvor han var til 1919. Her flyttede han med Lauritzen til Palladium og fortsatte som filmfotograf, til han stoppede karrieren i 1928. Han forlod på det tidspunkt fuldstændig filmbranchen og købte et vaskeri.

John White (roer)

John Galbraith White (16. maj 1916 - 16. marts 1997) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder, født i Seattle.

White var med i USA's otter, der vandt guld ved OL 1936 i Berlin, den 5. amerikanske OL-guldmedalje i otteren i træk. Resten af besætningen bestod af Herbert Morris, Charles Day, Gordon Adam, James McMillin, George Hunt, Joe Rantz, Donald Hume og styrmand Robert Moch. Samtlige otte roere var studerende ved University of Washington. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne sikrede sig guldet foran Italien og Tyskland, der vandt henholdsvis sølv og bronze. Det var de eneste olympiske lege White deltog i.

Lau Lauritzen Sr.

Lauritz Lauritzen (født 13. marts 1878 i Silkeborg. død 2. juli 1938 i Gentofte) var en dansk filminstruktør, sceneinstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, der hovedsageligt er kendt for hans utallige korte folkekære filmkomedier, og ikke mindst for opfindelsen af filmhistoriens første komikerduo: Fyrtårnet og Bivognen.

Han scenedebuterede som skuespiller på Aarhus Teater omkring år 1907 og blev der nogle år inden han kom til hovedstadsteatrene Casino og Det ny Teater.

Han fik sin filmdebut i 1911 – både i egenskab af skuespiller såvel som manuskriptforfatter og medvirkede indtil 1914 i enkelte film for forskellige filmselskaber, men hovedsageligt Nordisk Film. Fra starten af 1914 blev han fast tilknyttet til Nordisk Film, vor han ved siden af skuespillet og arbejdet med filmmanuskripter også begyndte at instruere film. Og instruktørarbejdet blev det der skulle optage det meste af hans tid i årene fremover. Han havde her sin instruktørdebut i filmen Herberg for Hjemløse, der havde premiere i november 1914. I perioden 1914-1919 fik han instrueret over 200 film for Nordisk Film, hovedsageligt korte lette og folkekære farcer og komikfilm. Han havde samlet et sammentømret komediehold som han genbrugte i en mængde af film; Lauritz Olsen, Oscar Stribolt, Frederik Buch, Ingeborg Bruhn Bertelsen, Rasmus Christiansen, Astrid Krygell, Kate Fabian, Christian Schrøder, Agnes Andersen, Carl Schenstrøm.

I 1920 kom han til det nystartede svenskejede Palladium i Hellerup og tog hovedparten af sin skuespillertrup med sig. I 1920 lavede han her seks film. Selskabet kom i 1921 på danske hænder og den 17. oktober 1921 var der premiere på Film, Flirt og Forlovelse – den første Fy & Bi-film; denne med Carl Schenstrøm som Fyrtaarnet og Harald Madsen som Bivognen. Det blev til yderligere 29 Fy & Bi-film – 27 stum- og 2 tone-. Filmene blev en stor international succes og stor indtjeningskilde for Palladium. Men det var filmen Don Quixote (1926) der blev hans mest ambitiøse film. Både i kunstnerisk såvel som produktionsmæssig henseende; alene optagelser i Spanien tog otte måneder, og både dekorationer og kostumer var overdådige udstyrsstykker.

Lauritz Lauritzen var primært en stumfilmsinstruktør, men lavede også nogle få tonefilm.

Lau Lauritzen var søn af købmand Martin Lauritzen. Han var gift to gange. Først med skuespillerinde Hulda Johanne Lauritzen (pigenavn: Christiansen; død 1955). Sammen fik de sønnen Lau Laritzen Jr. (1910-1977). Andet ægteskab, indgået den 18. november 1919, var med Ulla Johanne Lau Lauritzen (pigenavn: Poulsen) (1895 – 1951) – ægteskabet opløst. Han døde den 2. juli 1938 af hjertestop og ligger begravet på Hellerup Kirkegård i en nu nedlagt grav.

Meter

En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed. En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum, i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altså cirka 0,0000000033564 sekund).

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov, den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916. Hundredeåret for dette blev fejret den 1. april 2012. Ordet meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer af det græske metron (μέτρον), der betyder "mål".

Orla Møller

Orla Reinhardt Møller (7. maj 1916 i Feldballe – 14. februar 1979 i Øster Kippinge) var en dansk politiker (Socialdemokraterne) og minister.

Orla Møller var uddannet cand.theol. i 1940. Han blev medlem af Folketinget første gang i 1964.

Han blev minister første gang, da han blev kirkeminister i Regeringen Jens Otto Krag II fra 28. november 1966 til 2. februar 1968. Han var forsvarsminister i Regeringen Anker Jørgensen I fra 27. september 1973 til 6. december 1973 og forsvars- og justitsminister i Regeringen Anker Jørgensen II fra 13. februar 1975 til 1. oktober 1977.

Orla Møller var justitsminister i en periode, hvor fremtiden for Fristaden Christiania blev diskuteret politisk og i medierne. Møller var ved sin tiltræden stemt for en lukning af Christiania og ytrede sig offentligt herom i håndfaste vendinger. Han var justitsminister, da et bredt flertal i Folketinget med et beslutningsforslag fra Fremskridtspartiet pålagde regeringen af foranledige Christiania rømmet. Rømningen blev dog aldrig effektueret, trods højesterets dom i februar 1978 om rømning af området.

Orla Møller var endvidere forsvarsminister, da Danmark i 1975 traf beslutning om indkøb af 58 F-16-fly i det, der blev kaldt "århundredets våbenhandel".

Regeringen Zahle II

Regeringen Zahle II var Danmarks regering 21. juni 1913 – 30. marts 1920. Ministeriet fik en brat afslutning, da Christian 10. afsatte det imod Folketingets vilje og dermed indledte Påskekrisen.

Den bestod af følgende ministre:

Konseilspræsident (fra 21. april 1918 statsminister) og Justitsminister: C.Th. Zahle

Udenrigsminister:ad interim: Edvard Brandes til 24. juni 1913, derefter

Erik J.C. ScaveniusFinansminister: Edvard Brandes

Indenrigsminister: Ove Rode

Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet:Søren Keiser-Nielsen til 28. april 1916, derefter

Undervisningsminister: S. Keiser-Nielsen

Kirkeminister: Th. V. PovlsenForsvarsminister: P. Munch

Minister for offentlige arbejder: J. Hassing-Jørgensen

Landbrugsminister: Kristjan Pedersen

Minister for Handel og Søfart (fra 1. april 1914 Handelsminister):ad interim: J. Hassing-Jørgensen til 28. april 1916, derefter

Christopher F. HageMinister uden Portefeuille:Christopher F. Hage fra 20. marts til 28. april 1916,

J.C. Christensen fra 30. september 1916 til 16. januar 1918,

Christian Michael Rottbøll fra 30. september 1916 til 16. januar 1918,

Thorvald Stauning fra 30. september 1916 (Fra 18. november 1918 overdraget ledelsen af indenrigsministeriets afdeling for sociale sager vedrørende arbejderforhold)

H.P. Hanssen (Nørremølle) fra 24. juni 1919 (Fra 30. juni 1919 overdraget varetagelsen af anliggender vedrørende indlemmelsen af "de sønderjyske landsdele")Minister for Island:Hannes Th. Hafstein til 21. juli 1914, derefter

Sigurður Eggerz til 4. maj 1915, derefter

Einar Arnórsson til 4. januar 1917, derefter

Jón Magnússon,

Sigurður Jónsson og

Bjørn Kristjansson til 28. august 1917, derefter

Sigurður Eggerz

Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet (tidligere 2011-2013 Ministeriet for Børn og Undervisning, 2015-2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Undervisningsministeriet (2016-2019) er undervisningsministerens sekretariat og bistår ministeren med ledelsen af regeringsarbejdet.

I 1848 oprettede man under den første minister D. G. Monrad Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (Kultusministeriet), som fungerede frem til 1916, hvor ministeriet blev delt op i et ministerium for kirkeanliggender og tilsvarende et ministerium for undervisning.

Kultusministeriet overtog administrationen af kirke, undervisningsvæsen og de øvrige kulturinstitutioner, herunder universitet, arkiv, museum og teater, fra de netop nedlagte kollegier Danske Kancelli og Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler.

I 1916 fik kirke og undervisning hver sit ministerium. I 1961 udskiltes et særligt Ministerium for Kulturelle Anliggender, og i 1993 et selvstændigt Forskningsministerium. I dag er der en vis sammenhæng mellem de to ministerier, dels fordi de deler adresse, men også fordi det ofte ses, at den samme person varetager begge ministerposter. Undervisningsministeriet overtog i 1961 lærlingeuddannelser mv. fra Handelsministeriet, i 1968 Landbohøjskolen fra Landbrugsministeriet og i 1974 Journalisthøjskolen fra Statsministeriet. Fra Socialministeriet overførtes de socialpædagogiske uddannelser i 1980, og uddannelserne inden for sundhedsvæsenet fulgte efter i 1984.

Undervisningsministeriets opgave er siden 1980'erne gradvist blevet ændret i retning af regel- og rammestyring, kvalitetsudvikling og evaluering af undervisningen (se Danmarks Evalueringsinstitut).

Forskningen ved de højere læreanstalter, der 1998-2000 havde hørt under Forskningsministeriet, samt Byggedirektoratet blev i 2001 samlet under det nyoprettede Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling (se Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). Samtidig blev arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) overført fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet.

Som følge af Strukturreformen blev ansvaret for bygninger og personale ved gymnasieskolerne, hf-kurser, VUC og sosu-skoler fra 2007 underlagt Undervisningsministeriet.

Med regeringen Helle Thorning-Schmidts tiltræden i oktober 2011 ændrede Undervisningsministeriet navn til Ministeriet for Børn og Undervisning. Ministeriet overtog ved samme lejlighed ressortansvaret for sager vedrørende dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge, sager vedrørende danskundervisning som andetsprog samt sager vedrørende nationale mindretal fra hhv. Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet for Børn og Undervisning afgav desuden ressortansvaret for sager vedrørende videregående uddannelser på professionsbachelorniveau, inklusive voksenundervisning under åben uddannelse, til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Ved en ministerrokade i august 2013 overførtes ressortområderne vedr. børn i alderen 0 til 6 år til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Ministeriet ændrede derfor navn tilbage til Undervisningsministeriet. Disse områder kom med regeringen Løkke Rasmussen i 2015 tilbage til ministeret, der desuden kom til at omfatte området ligestilling, og ministeriet skiftede navn til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ved regeringsskiftet i november 2016 fik ministeriet igen navnet Undervisningsministeriet, og ligestillingsområdet blev udskilt og lagt ind under Udenrigsministeriet.Selve ministeriet har i dag kontorer i fire bygninger:

Frederiksholms Kanal 21og 25

Frederiksholms Kanal 26

Vester Voldgade 123Den nuværende undervisningsminister er Pernille Rosenkrantz-Theil.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.