1771

Konge i Danmark: Christian 7. 17661808; folketællingSjælland og Bornholm.

Se også 1771 (tal)

1771
MDCCLXXI

, 17. århundrede18. århundrede19. århundrede,
, 1750'erne, 1760'erne1770'erne1780'erne, 1790'erne,
◄◄, , 1766, 1767, 1768, 1769, 1770 ◄ 1771 ► 1772, 1773, 1774, 1775, 1776, , ►►

1771
Dødsfald - Fødsler

• Begivenheder

Begivenheder

Født

Dødsfald

Litteratur

Eksterne henvisninger

ÅrStub
Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
1746

Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 – Frederik 5. 1746-1766

Se også 1746 (tal)

1770'erne

Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede

Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne – 1770'erne – 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne

År: 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779

1778

Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808

Se også 1778 (tal)

18. århundrede

17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede – andre århundreder

Det 18. århundrede består af årene 1701 til 1800, det er ofte forvekslet med 1700-tallet som består af årene 1700 til 1799.

Adolf Frederik af Sverige

Adolf Frederik (svensk: Adolf Fredrik, tysk: Adolf Friedrich; født 14. maj 1710, død 12. februar 1771) var fyrstbiskop i Lübeck fra 1727 og konge af Sverige fra 1751.

Han var søn af fyrstbiskoppen af Lübeck, Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorp og Albertina Frederika af Baden-Durlach, og morbror til Katharina 2. af Rusland. Han arvede titlen som fyrstbiskop af Lübeck fra sin far i 1727. I 1743 blev han ved russisk indflydelse gjort til konge af Sverige. Han giftede sig året efter med Louise Ulrike af Preussen, der var søster til Frederik den Store. Selv om personer i hans omgivelser forsøgte at øge hans indflydelse, havde han som konge under Frihedstidens partistyre kun begrænset personlig magt.

Med Adolf Frederik vendte fyrstehuset Oldenburg tilbage på den svenske trone for første gang siden 1523. Han grundlagde den svenske linje af Huset Holsten-Gottorp, der regerede Sverige frem til 1818.

Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret

Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København. Derfor var rettens oprindelige navn Hof- og Stadsretten.

Hof- og Stadsretten var, indtil retsplejereformen 1. oktober 1919 trådte i kraft, den almindelige ret i første instans for København. Den var oprettet ved forordning af 15. juni 1771 på Johann Friedrich Struensees foranledning og afløste bl.a. Borgretten og Hofretten. Den blev, da forordning af 25. januar 1805 indførte Landsoverretter, slået sammen med Landsoverretten for Østifterne og overtog de opgaver som blandt andet Sjællandsfar Landsting i Ringsted og Fynbo Landsting hidtil havde haft.

Den derved fremkomne "Landsover -samt Hof- og Stadsret" blev således dels den almindelige ret i første instans for københavnske sager, dels appelret for alle sager fra underretterne i østifterne uden for København. Ved retsplejeloven af 1916 blev Hof- og Stadsretten afløst af Københavns Byret.

Denne ordning fungerede frem til 1919 med ikrafttrædelsen af Retsplejeloven med det nuværende system, hvor landsoverretten blev selvstænding (Østre Landsret) og Københavns Byret blev videreført fra de to hidtige byretter.

Det Kongelige Danske Kunstakademi

Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag. Det havde oprindeligt til huse i en del af Charlottenborg.

I 1771 ændredes navnet til Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet og i 1814 igen til Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster. Det nuværende navn stammer fra 1968, hvor akademiets skoler blev selvstændige statsinstitutioner, mens navnet Akademiet for de skønne Kunster fremover kun dækkede det nuværende Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.

Kunstakademiet udgøres af følgende institutioner:

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Akademi for de Skønne KunsterI lighed med skuespillerskolerne, Det Kongelige Teaters balletskole, Akademiet For Utæmmet Kreativitet, Den Danske Filmskole og Forfatterskolen hører billedkunstskolen under Kunstakademiet ikke under Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet, men under Kulturministeriet. Derimod blev arkitekt-, design- og konservatorskolen, der var opstået som fusion sommeren 2011, efter regeringsskiftet i efteråret 2011 flyttet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Elisabeth-Sophie Kog

Elisabeth-Sophie Kog (dansk) eller Elisabeth-Sophien-Koog (tysk) er en kommune og en kog i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Kogen ligger på den nordfrisiske halvø Nordstrand i det vestlige Sydslesvig.

Kommunen er med cirka 50 indbyggere en af de mindste kommuner i Tyskland og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i kommunefællesskab Nordsø-Trene (Amt Nordsee-Treene).

Kogen, som blev inddiget i 1771 under ledelse af den calvinistiske dansk-franske finansmand Jean Henri Desmercières, er opkaldt efter Desmercières kone Elisabeth Sophie. Kogens forløber var den efter kong Christian 6. opkaldte Christianskog, som blev inddiget i 1739, men som blev igen ødelagt under en stormflod i 1756.

Frederik af Hessen-Kassel (1771-1845)

Frederik, prins og landgreve af Hessen-Kassel, i Danmark kendt som Frederik af Hessen (ty. Friedrich von Hessen-Kassel) (24. maj 1771 på Gottorp Slot – 24. februar 1845 ved Kiel) var en dansk general og statholder i hertugdømmerne, fyrste som søn af landgreve Carl af Hessen-Kassel og prinsesse Louise af Danmark, Frederik 5.s datter, og bror til Christian af Hessen.

Prins Frederik fik i 1803 en søn med sin elskerinde, Johanne Jansen. Sønnen fik navnet Christian Friederichsen (23. november 1803 i Moldened ved Slesvig by – 29. august 1866 i København). Friederichsen blev ved patent af 23. oktober 1819 med anciennitet fra 11. juli 1815 optaget i den danske adelsstand med navnet Løvenfeldt. Han blev major og kammerherre.

Prins Frederik giftede sig 21. maj 1813 (i Norge) med Klara von Brockdorff (Clarelia Dorothea baronesse von Nutzhorn, født Brockdorff) (født i Rohlstorff 16. januar 1778, død i Rendsborg 24. august 1836). Da ægteskabet ikke var jævnbyrdigt, blev Klara ikke prinsesse.

Før 1808 var prins Frederik guvernør i Rendsborg og generalinspektør for fodfolket i Slesvig og Holsten.

I 1808 blev prinsen general. Året efter var han udset til at føre en dansk hær fra Sjælland til Skåne. Regeringen opgav dog denne plan.

I 1809-1813 gjorde prinsen tjeneste i Norge. Han var kommanderende general i den søndenfjeldske del af landet og fra januar 1810 tillige vicestatholder.

I 1813-1814 var prinsen leder af den danske hær i Holsten. I december 1813 førte han sine soldater til Rendsborg og reddede dermed hæren fra undergang. Han planlagde nu et angreb på de russiske og svenske besættelsestropper i Holsten. Dette udfald blev opgivet efter Freden i Kiel i januar 1814.

I 1815 blev prinsen leder af de danske besættelsestropper i Frankrig. Efter sin hjemkomst blev han igen kommanderende general i Slesvig og Holsten. I 1836-1842 var han tillige statholder i Slesvig og Holsten.

Prins Frederik tilbragte sine sidste år på familiens gods Panker ved Østersøen.

Frederiksborg Amt (før 1970)

Frederiksborg Amt hørte i middelalderen under Sjællands Østersyssel, dog var Horns Herred under Sjællands Medelsyssel.

I 1660'erne bestod Frederiksborg Amt kun af Strø- og Lynge-Frederiksborg Herreder, og lidt af Ølstykke Herred. Det blev i 1672 lagt sammen med Kronborg Amt og den nordlige del af Horns Herred, der i en periode havde heddet Jægerspris Amt. I 1771 blev Hørsholm Amt lagt til. I 1800 kom resten af Ølstykke Herred (der havde ligget under Københavns Amt), og i 1808 den sydlige del af Horns Herred, med i Frederiksborg Amt.

I amtet ligger købstæderne Helsingør, Hillerød, Frederiksværk, og Frederikssund.

I det danske nummerpladesystem havde Frederiksborg Amt bogstavet B fra 1903 til 1958, og da systemet i dette år blev omlagt, fik Helsingør BA, Hørsholm BE, Hillerød BL, Helsinge BP, Frederikssund BS og Frederiksværk BV.

Generalkirkeinspektionskollegiet

Generalkirkeinspektionskollegiet blev oprettet 1737. Dets opgave var at føre tilsyn med lærerne og undervisningen i skolerne, kirkerne og ved universitetet. Samtidig fik det overdraget censuren over alle teologiske og religiøse skrifter. På et senere tidspunkt overtog kollegiet desuden ledelsen af missionen i Vestindien.

Kollegiet havde oprindelig forestillingsret, men mistede denne i forbindelse med Johann Friedrich Struensees reformer af administrationen i 1771, hvorefter den overgik til Danske Kancelli.

1791 ophævedes kollegiet, og hovedparten af dets administrationsområde blev overtaget af Danske Kancelli, dog således at ledelsen af missionen i Vestindien blev overladt til Missionskollegiet (oprettet 1714).

Gustav 3. af Sverige

Gustav 3. (født 24. januar 1746, død 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.

Han var søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige og fætter til Katharina 2. af Rusland.

Johann Friedrich Struensee

Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker. I 1758 blev han stadslæge i Altona, hvor han ti år senere mødte kong Christian 7. Struensee fulgte den enevældige konge som læge på hans udlandsrejse 1767-68. Christian 7. var så tilfreds med Struensees indsats, at han fulgte kongen tilbage til København, hvor han kort efter hjemkomsten blev udnævnt til kongens livlæge. Struensee udviklede efterhånden et fortroligt forhold til dronning Caroline Mathilde – et forhold der førte til, at han fra 1770 blev dronningens elsker.

Da dronning Caroline Mathilde i 1771 fødte datteren Louise Augusta, var den folkelige forargelse stor. Ingen var i tvivl om, at Struensee var far til prinsessen, der fik det ikke særligt flatterende tilnavn la petite Struensee, selv om Christian 7. officielt vedkendte sig faderskabet. Struensees datter blev blandt andre mor til prinsesse Caroline Amalie, der gennem sit ægteskab med kong Christian 8. endte som dronning af Danmark.

Gennem sin indflydelse på kongen og sit forhold til dronningen skaffede Struensee sig med tiden en ganske anseelig politisk magt. I løbet af et års tid fik han afskediget de gamle konseilsministre, erstattede konseillet med et kabinetsstyre og udnævnte sig selv til greve og gehejmekabinetsminister med magt til på egen hånd at udstede kabinetsordrer. De skulle blot senere forelægges til godkendelse hos kongen. På mindre end halvandet år udsendte Struensee omkring 2.000 kabinetsordrer: offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes etc.. En lang række af disse kabinetsordrer var ændringer og reformer, der var præget af oplysningstidens tanker: pressefrihed, afskaffelse af tortur inden for retsvæsenet, bedre forhold for fæstebønder, afskaffelse af mange privilegier osv.

Tiden var tilsyneladende endnu ikke moden til så omfattende forandringer, så Struensees reformiver og hans intime forhold til dronningen skaffede ham hurtigt mange fjender især i adelige og militære kredse. Ved et paladskup på Christiansborg Slot den 17. januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen for kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.s anden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik. De havde fået en skrækslagen Christian 7. til at underskrive arrestordren. Struensee og Brandt blev sat i fængsel i Kastellet og dronning Caroline Mathilde på Kronborg Slot. Der blev nedsat en ekstraordinær domstol over dem. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen.

Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april 1772 for at overvære at dommen blev eksekveret. Ved Struensee og Brandts henrettelse fik de først hugget højre hånd af, og kort tid efter kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage. Man ville også gerne have henrettet Caroline Mathilde, men da hendes broder, den engelske konge Georg 3. , raslede med sablen, blev hun i stedet afhentet af en engelsk fregat og deporteret til slottet i Celle i kurfyrstendømmet Hannover uden sine børn. Hun så hverken tronarvingen Frederik eller Louise Augusta siden. Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775 kun 23 år gammel og blev bisat i St. Marienkirche i Celle. Kongen kommenterede nyheden om dødsfaldet på denne måde: Det var synd – hun havde gode lægge.

Joldelund

Joldelund (på dansk også Hjoldelund) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger 28 kilometer sydvest for den større by Flensborg i Sydslesvig. På sønderjysk skrives bynavnet Joljlunj.

Byens romanske stenkirke er fra 1200. Joldelunds vindmølle er fra 1771. I den danske periode hørte landsbyen under Joldelund Sogn (Nørre Gøs Herred). Byen er overvejende landbrugspræget, men der er også hede- og mosestrækninger. Sydvest for byen ligger Kambjerg (Kammbarg).

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Midterste Nordfrisland kommunefællesskab (Amt Mittleres Nordfriesland).

Karl af Østrig (1771-1847)

Ærkehertug Karl af Østrig, Hertug af Teschen (5. september 1771 – 30. april 1847) var en østrigsk ærkehertug og feltmarskal. Han var søn af den Tysk-romerske kejser Leopold 2. og yngre bror til kejser Frans 2. Som feltherre under Napoleonskrigene var han en af Napoleons mægtigste modstandere, og i Slaget ved Aspern i 1809 tilføjede han Napoleon det første nederlag på slagmarken.

Københavns Kommune

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager, men eksklusive Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere. 1. januar 2018 havde kommunen 613.288 indbyggere. Kommunen beskæftiger i alt 40.129 ansatte og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen Hovedstaden (fra 1. juli 2013 bare Statsforvaltningen). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Nathan Henriques

Nathan Ruben Henriques (25. oktober 1820 i København – 28. oktober 1846 sammesteds) var en dansk maler, broder til Sally og Samuel Henriques.

Hans forældre var vekselerer Ruben Henriques jun. (1771-1846) og Jeruchim (Jorika) født Melchior (1785-1857). Allerede i sit 14. år begyndte han at besøge Kunstakademiet, hvor han i marts 1841 blev elev af Modelskolen. I de omhyggelig udførte billeder, som han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1841-45, synes han at have haft forkærlighed for optrin ved lys, som Studenternes fakkeltog, Rosenborg Slot, set ved bengalsk ild, En ildebrand på Holms Plads og lignende. Han havde også såvel malet som tegnet og litograferet nogle portrætter, da en tærende brystsyge allerede bortrev ham, lige 26. år gammel, den 28. oktober 1846. Han var ugift og er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.

Henriques' værker er siden blevet udstillet på Danske jødiske Kunstnere, København 1908; Kunstnerforeningen af 18. Novembers udstilling 1942, Thorvaldsens Museum 1992-93; Kings and Citizens, Jewish Museum, New York 1983 og Indenfor murene, Kunstforeningen, København 1984-85.

Statholder

En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre. Da Norge var i personalunion med Danmark, var der fra 1572 et embede som statholder, som blev ophævet i 1771 og genindført i 1807, da forbindelsen med Danmark blev afbrudt på grund af krig. Fra 1814 havde Norge i personalunion med Sverige statholdere frem til 1856. Statholdere fandtes også i hertugdømmerne Slesvig (Sønderjylland) og Holsten. Det kendes også fra Nederlandene, da de var under spansk herredømme, og hvor statholderne i de nordlige provinser stod bag løsrivelsesbevægelsen under Firsårskrigen, der førte til Nederland/Hollands oprettelse.

Betegnelser som vicekonge og generalguvernør dækker nogenlunde det samme.

Vilhelm Henrik Harbou

Vilhelm (Wilhelm) Henrik Harbou (13. januar 1771 – 11. marts 1845) var en dansk hofembedsmand.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.