1018

Konge i Danmark: Det antages oftest at Harald 2. døde i 1018, men han kan ligevel godt være død ét til to år tidligere. Tronen blev overtaget af hans bror Knud den Store, men dette skete muligvis først formelt i 1019

Se også 1018 (tal)

1018
MXVIII

, 10. århundrede11. århundrede12. århundrede,
, 990'erne, 1000'erne1010'erne1020'erne, 1030'erne,
◄◄, , 1013, 1014, 1015, 1016, 1017 ◄ 1018 ► 1019, 1020, 1021, 1022, 1023, , ►►

1018
Dødsfald - Fødsler

• Begivenheder

Begivenheder

Født

Dødsfald

Eksterne henvisninger

ÅrStub
Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
1010'erne

Århundreder: 10. århundrede – 11. århundrede – 12. århundrede

Årtier: 960'erne 970'erne 980'erne 990'erne 1000'erne – 1010'erne – 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne 1060'erne

År: 1010 1011 1012 1013 1014 1015 1016 1017 1018 1019

1014

Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 og Harald 2. 1014-1018

Se også 1014 (tal)

1015

Konge i Danmark: Harald 2. 1014-1018

Se også 1015 (tal)

1016

Konge i Danmark: Harald 2. 1014-1018

Se også 1016 (tal)

1017

Konge i Danmark: Harald 2. 1014-1018

Se også 1017 (tal)

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede – 11. århundrede – 12. århundrede

Det 11. århundrede består af årene 1001 til 1100, som ofte forveksles med 1000-tallet, som består af årene 1000 til 1099.

1609

Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648

Se også 1609 (tal)

1639

Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648

Se også 1639 (tal)

1640

Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648

Se også 1640 (tal)

Byte

En byte er den lagerenhed i en computer, som bruges til at rumme information svarende til ét tegn.

I byte-adresserbare computere er en byte tillige den mindste adresserbare enhed. Næsten alle computere er i dag byte-adresserbare.

Byte er en omskrivning af bite (engelsk for bid). Omskrivningen er foretaget for at undgå forveksling med bit.

Oprindelig bestod en byte af op til 6 bits, men i dag består den næsten altid af 8 bits. Andre størrelser som 9 og 12 bits har også været brugt.

For at undgå tvetydigheder bruger man i nogle sammenhænge betegnelsen oktet som en dataenhed som per definition er på netop 8 bit. Det gælder f.eks. i mange standarder inden for data- og telekommunikation.

En byte på 8 bits kan angive en af tilstande, hvor tilstandene ofte enten er et heltal i intervallet 0 til 255, et heltal i intervallet -128 til 127 eller et tegn (angivet med ASCII-kode eller lignende).

Når en bytes værdi skal angives, sker det oftest ved at nævne værdien opdelt i 2 hexadecimale cifre, da de 8 bit i byten kan opdeles i 2x4 bit (4 bit = 1 nibble), der hver især kan antage værdien 0-15 (hexadecimalt 016 – F16), således at en byte har værdien 0016 – FF16 (₁₆ indikerer det er hex-tal).

Byte forkortes ofte til et stort B (i modsætning lille b, der betyder bit). Lagerkapacitet benytter ofte byte som grundenhed, for eksempel kilobyte, (kB), megabyte (MB) og gigabyte (GB).

Coulomb

Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning. Én coulomb er hidtil defineret som den ladning, som en strøm på 1 ampere leverer i løbet af 1 sekund.

Enheden coulomb er afledt af enhederne for elektrisk strømstyrke og tid.

1 C = 1 A · 1 s

Fra den 20. maj 2019 er elementarladningen e defineret som 1,602176634 × 10-19 C.Regner man den anden vej, svarer 1 coulomb herefter til 6,24150907446076 × 1018 elementarladninger.

Enheden coulomb er opkaldt efter den franske fysiker Charles Augustin Coulomb.

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr. definition bevægelsen af elektrisk ladning. Typisk er denne ladning i form af elektroner, men kan også udgøres af ladede atomer, dvs. ioner. Når der er et nettoflow af elektroner, kaldes dette flow for en elektrisk strøm.

Størrelsen af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er ampere; ved en strømstyrke på 1 ampere flyttes der 1 coulomb, eller godt seks milliarder milliarder (6,25•1018) elektroner, hvert sekund. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer.

Exabyte

En exabyte er 1018 byte = 1 000 000 000 000 000 000 byte. Forkortes EB.

Exa-præfikset betyder 1018, men har i computermæssig sammenhæng betydet 260. Exbi er et nyt præfiks, som betyder 260. IEC anbefaler at bruge betegnelse Exbibyte, når der beskrives datamængder, som er et multiplum af 260 byte.

Gigabyte

En gigabyte er 109 byte = 1 000 000 000 byte. Forkortes GB.

Giga-præfikset betyder 109, men har i computermæssig sammenhæng betydet 230. Gibi er et nyt præfiks, som betyder 230. IEC anbefaler at bruge betegnelse gibibyte, når der beskrives datamængder, som er et multiplum af 230 byte.

Harald 2.

Harald 2. (død senest 1018), konge af Danmark fra 1014-1018(?), var en søn af Svend 1. Tveskæg.

Hardeknud

Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042.

Ved Knud den Stores død i november 1035 var den syttenårige Hardeknud allerede blevet indsat som sin fars stedfortræder i Danmark. Der opholdt han sig også, da nyheden om faderens død nåede frem, og englænderne valgte straks Hardeknuds ældre, men illegitime halvbror Harald Harefod til regent i Hardeknuds sted.

Samtidig kastede nordmændene det danske herredømme af sig og indsatte den purunge Magnus som konge. Hardeknud kunne derfor frygte et angreb fra Norge og turde ikke forlade Danmark. Magnus og Hardeknud kom imidlertid overens og besluttede at den længstlevende skulle arve både Danmark og Norge.

Så kom nyheden om, at den "stedfortrædende" regent Harald havde ladet sig vælge til konge i England. Den samtidige Angelsaksiske Krønike skriver, at Hardeknud blev "forsaget fordi han opholdt sig for længe i Danmark", og Harald Harefod havde ydermere en stærk hær i ryggen.

Hardeknud blev rasende over halvbroderens forræderi, og ikke alle i England var glade for valget. Ærkebispen af Canterbury vægrede sig ved at krone ham, men gav efter i 1037, da Hardeknuds tilhængere blev nedkæmpet og hans mor Emma fordrevet til Flandern.

I 1039 følte Hardeknud sig imidlertid så sikker i sadlen, at han bød leding for at sejle til England og fravriste Harald Harefod kronen. Han sejlede først med 63 skibe til Brugge for at besøge sin mor, og mens han opholdt sig i Flandern, kom der bud fra England om, at Harald Harefod var død d. 17. marts 1040.

Hardeknud blev straks tilbudt kronen, og han landede med sin flåde ved Sandwich d. 17. juni 1040.

Ude af stand til at hævne sig på halvbroderen på anden vis lod han Haralds lig grave op og kaste i en mose, og Hardeknud giver indtryk af at savne sin fars ubestridelige format. Hans mest omtalte handling som konge af England var at hæve skatterne voldsomt for at betale sin flåde, og et oprør mod de høje skatter blev knust i byen Worcester, som på det nærmeste blev udslettet. Ligeledes blev byen Watford - i dag en forstad til London - grundlagt af Hardeknud, da han i 1045 fik opført et fort her. Navnet stammer fra det danske "fort."

I 1041 inviterede den ugifte og barnløse Hardeknud sin halvbror (Emmas og Ethelreds søn) Edward hjem fra Normandiet og gjorde ham til sin arving. Året efter døde han (den 8. juni) vistnok under et bryllup. Den Angelsaksiske Krønike fortæller, at "han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger". Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet.

Hardeknud blev kun 23 eller 24 år. Krøniken skriver om ham, at "i hele sin kongetid udrettede han intet, der var en konge værdigt".

I 2015 kom det frem, at Hardeknud muligvis døde af Brugadas syndrom.

Knud den Store

Knud den Store (oldengelsk: Cnut se Micela, oldnordisk: Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også kendt som Knud 2. var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd.

Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelsk og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen).Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne". De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Ringsted

For alternative betydninger, se Ringsted (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ringsted)Ringsted er en by på Midtsjælland med 22.900 indbyggere (2019) i Ringsted Kommune under Region Sjælland. Den er én af Sjællands ældste byer; dens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken er Danmarks første murstenskirke og stod færdig i år 1170. Ringsted by kan med stor sandsynlighed dateres til vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet, da Knud den Store (1018-35) gjorde Ringsted til møntsted. På Torvet ligger nogle flade sten, Tingstenene, som er eneste rest af tingstedet. Den sidste kongehyldning her fandt sted 8. juli 1584, da Christian 4. modtog stændernes troskabsed.På trods af sin alder fremstår Ringsted ikke arkitektonisk som nogen gammel by. Den ligner en moderne handels- og kulturby med kongrescenter, musikhus og teater og med det enorme Danish Crown Slagteri som byens ubetinget største arbejdsplads. Byen er desuden gennemskåret af en motorvej, E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra den nordlige bydel Benløse. Ringsted har centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland.

Til København er der 60 kilometer, 16 til Sorø, 24 til Næstved, 26 til Køge, 32 til Roskilde, 34 til Holbæk og 45 kilometer til Korsør.

I Iowa i USA ligger landsbyen Ringsted med 440 indbyggere.

Slaget ved Cannae (1018)

Der er blevet udkæmpet to slag ved Cannae. Det mest kendte er slaget ved Cannae 216 f.Kr. Denne artikel handler om slaget ved Cannæ i 1018, hvor en langobardisk oprørsstyrke led et afgørende nederlag til en byzantisk hær. Stedet hedder i dag Canne della Battaglia ("Canne fra slaget") og ligger i kommunen Barletta i midten af Apulien

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.