Østeuropa

Østeuropa er den østlige del af Europa.

Location-Europe-UNsubregions, Kosovo as part of Serbia
Regioner, der anvendes til statistiske formål af FN's statstistiskeafdeling:      Nordeuropa      Vesteuropa      Østeuropa      Sydeuropa
Eastern-Europe-map2
CIA World Factbook      Østeurope      Sydøsteurope      Transcontinental
Eastern-Europe-small
Opdelingen af Europa før 1989 med nuværende nationale grænser      Tidligere RSFSR, nu Rusland      Tidligere republikker i Sovjetunionen      Tidligere medlemsstater i Warszawapagten      Tidligere socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen

Definition

Der findes adskillige definitioner af Østeuropa i dag, men de mangler ofte præcision eller er meget generelle. Disse definitioner varierer både på tværs af kulturer og blandt eksperter, selv politologer. På det seneste er definitionerne blevet mere og mere upræcise, og ændres efter hvad der er politisk opportunt.[1]

Geografisk

Uralbjergene, Uralfloden, og Kaukasus er de østlige grænser af Europa. I vest er østeuropas grænse, kulturelt og religiøst behæftet med betydelig overlapning, og har gennemgået historiske ændringer, som gør en præcis definition af østeuropas vestlige grænser vanskelig.

Poltisk og kulturelt

En opfattelse af den vestligegrænse til Østeuropa opstod i løbet af de sidste faser af Anden Verdenskrig. Området omfattede alle europæiske lande, der var under sovjetisk indflydelse. Disse lande havde socialistiske regeringer, og neutrale lande blev indpasset i opdelingen efter arten af politisk styre. Den kolde krig forstærkede årsagerne til opdelingen af Europa i to dele langs grænsen mellem NATO- og Warszawapagtlandende. Et andet synspunkt henviser sædvanligvis til Centraleuropa og de baltiske stater har markant forskellige politisk, religiøs, kulturel og økonomisk historie end deres østlige naboer.

FN

  • FN's statstistiskeafdeling har opstillet en liste af geografiske områder og grupper af lande og områder, der kan anvendes til udarbejdelse af statistikker. På den liste betragtes følgende ti lande som Østeuropa:[2][3] Hviderusland, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet og Ukraine. Opdelingen af lande er foretaget på grund af statistisk bekvemmelighed og indebærer ikke nogen antagelse om politisk eller anden tilhørsforhold.[2] FN's definition omfatter de fleste af de lande, der engang var en del af Sovjetunionen eller var en del af Warszawapagten.
  • Andre organer i FN (som UNAIDS,[4] UNHCR,[5] ILO,[6] og UNICEF[7]) opdeler Europa i andre regioner, og indplacerer landene forskelligt i disse regioner.

EU

EU's Eurovoc, et opslagsværk over EU's institutioner,[8] definerer følgende lande som Østeuropa: Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Georgien, Ungarn, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien og Ukraine.

Nutidig situation(2014)

Jerntæppets fald bragte afslutningen på øst-vest-opdelingen i Europa,[9] men denne geopolitiske opdeling bruges undertiden stadig i omtale i medierne.[10]

De Baltiske lande

Nogle kilder placerer de Baltiske lande i Nordeuropa mens andre som f.eks. CIA's World Fact Book placerer landene i Østeuropa.

Transkaukasien

De kaukasiske lande er defineret som en del af Østeuropa og Østeuropas historie. De ligger ved grænsen mellem Europa og Asien. De deltager i EU's Østpartnerskabs program samt er medlemmer af Europarådet. Der ud over har Georgien søgt om optagelse i NATO og EU.

De omstridte transkaukasien territorier betragtes som resten af de kaukasiske lande som en del af Østeuropa:

Da Øst-Aserbajdsjan er i Iran, er det ikke Europa, selv om det er vest for Baku.

Andre tidligere sovjetiske republikker

Flere andre tidligere sovjetrepublikker er en del af Østeuropa

Omstridt tilhørsforhold

Centraleuropa

Begrebet "Centraleuropa" bruges ofte af historikere om Tyskland og dets østlige naboer, og overlapper dermed "Østeuropa". Følgende lande kaldes ofte Østeuropa af historikere, men af nogle Centraleuropa.[11][12][13]

Sydøsteuropa

De fleste sydøstlige stater i Europa var ikke en del af Østblokken (bortset fra Bulgarien, Rumænien, og for en kort tid, Albanien) på trods af at flere af dem var repræsenteret i Kominform. Kun nogle af landene kan inkluderes i den tidligere klassiske definition af Østeuropa. Nogle af landene kan anses for at være en del af Sydeuropa.[2] Imidlertid kan de fleste af landene betragtes som en del af Sydøsteuropa, men nogle af landene kan betragtes som en del af Centraleuropa eller Østeuropa.[19]

Omstridte områder:

Kilder

  1. ^ Drake, Miriam A. (2005): Encyclopedia of Library and Information Science, CRC Press. (engelsk)
  2. ^ a b c United Nations Statistics Division- Standard Country and Area Codes Classifications (M49). Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  3. ^ Population Division, DESA, United Nations: World Population Ageing 1950-2050. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  4. ^ UNAIDS: Eastern Europe and Central Asia. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  5. ^ UNHCR: Eastern Europe. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  6. ^ ILO: Europe and Central Asia. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  7. ^ UNICEF: UNICEF – Information by country – CEE/CIS and Baltic States. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  8. ^ Eurovoc.europa.eu:Browse MT 7206 EuroVoc. Hentet 11. juli 2014, (engelsk)
  9. ^ V. Martynov: The End of East-West Division But Not the End of History, UN Chronicle, 2000]
  10. ^ "Migrant workers: What we know". BBC News. 11. juli 2014.
  11. ^ Wallace, W. The Transformation of Western Europe London, Pinter, 1990
  12. ^ Huntington, Samuel The Clash of Civilizations Simon & Schuster, 1996
  13. ^ Johnson, Lonnie Central Europe: Enemies, Neighbours, Friends Oxford University Press, USA, 2001
  14. ^ United Nations
  15. ^ Michael Hayes. Road memories: aspects of migrant history (Cambridge Scholars Publishing, 2007)
  16. ^ Enlargement of the European Union: The First Or the Last Stage of ... - Artur Podgórny Negri - Google Cărți
  17. ^ United States. Foreign Broadcast Information Service Daily report: East Europe
  18. ^ Armstrong, Werwick. Anderson, James (2007). "Borders in Central Europe: From Conflict to Cooperation". Geopolitics of European Union Enlargement: The Fortress Empire. Routledge. s. 165. ISBN 978-1-134-30132-4.
  19. ^ Bideleux and Jeffries (1998) A History of Eastern Europe: Crisis and Change
  20. ^ Greek Ministry of Tourism Travel Guide, General Information
  21. ^ Greece Location - Geography
  22. ^ UNdata | country profile | Greece
  23. ^ NATO 2004 information on the invited countries
  24. ^ Energy Statistics for the U.S. Government

Se også

Eksterne henvisninger

Ashkenazisk jødedom

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Ashkenazisk jødedom er den østeuropæiske jødedom, opkaldt efter "Ashkenaz", det hebraiske ord for "Tyskland", og oprindeligt er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet. Efterhånden udvandrede en del af dem til Østeuropa og Rusland. De fleste nulevende jøder er ashkenaziske, og de fleste bosat i USA eller Israel.

Bronzealder

Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Bronzealderen har sit navn efter bronze, der var det mest avancerede materiale til redskaber, våben og smykker. Bronze er en legering af ca. 90% kobber og 10% tin. Stenredskaber var forsat i brug frem til romersk jernalder.

Bronzealderen indtræffer på forskellige tidspunkter i forskellige områder: de tidligst kendte bronzegenstande stammer fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder bronzen sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr. og Skandinavien 1800 f.Kr. I Kina kendes bronze fra 2000 f.Kr..

I Fjernøsten bruges en anden teknik til støbning end i Mellemøsten og Europa.

I den første tid er bronze kun til ornamenter i sparsom mængde, da tin var svært tilgængeligt. Først omkring 2000 f.Kr. blomstrer den internationale samhandel, fordi tin udvindes i England, og det bliver nu muligt at lave våben og redskaber i større mængder.

Fra omkring år 1800 f.Kr. var der en selvstændig nordisk bronzealderkultur. Kobber og tin til bronzen blev byttet for rav og skind. Det blev byttet mod flint i Nordnorge.

Fra Danmark sejledes flint langs Norges kyst. Skindene blev sejlet op ad Elben, hvor de og ravet blev solgt for kobber, og kobber og skind blev solgt i England for tin. Rav har næppe været så stor en handelsvare, som tidligere antaget, hvorimod uld og især uldklæder angiveligt var en eftertragtet eksport og handelsvare, hvor et enkelt klædestykke kunne omsættes for bronze til adskillige sværd .

Støbningen krævede stor kunnen, og kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal.

Det nye og eksotiske materiales udbredelse til Sydskandinavien skyldes antagelig en organiseret handel styret af en magtfuld overklasse. Det var dyrt at udruste de lange handelsrejser.

Der findes ingen skriftlige kilder fra den nordiske bronzealder, hvorfor forståelsen af den periode er baseret på de mange prægtige våben, smykker og gravfund (fx Egtvedpigen), samt mere rituelle sager som lur-instrumenter og den unikke Solvogn.

Bronzealderen i Danmark inddeles i:

Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III

Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.

Inddelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev udtænkt af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.

Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr.

Carlsberg

Carlsberg Group er et dansk bryggeriselskab grundlagt i 1847 af J.C. Jacobsen.

I dag er Carlsberg blandt de tre førende bryggerier i verden med produktion i omkring 35 lande. Bryggeriets Carlsberg Pilsner sælges på mere end 150 markeder.Selskabet har omkring 41.000 ansatte, som hovedsageligt findes i Vesteuropa, Østeuropa og Asien.I Carlsberg Danmark produceres og leveres nogle af Danmarks største mærker inden for øl, vand og læskedrikke - bl.a. Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola. Hovedkontoret ligger i Valby, mens størstedelen af produktionen foregår i Fredericia, samt foregår tapning af vand i Saltum. Hver dag sælger Carlsberg Group, hvad der svarer til 114 millioner flasker øl.Carlsberg er godt repræsenteret i Vest- og Østeuropa samt Asien. Bryggeriet er markedsleder i de skandinaviske markeder, Frankrig og Schweiz, ligesom det i Rusland har en markedsandel på 39% gennem firmaet Baltika Breweries og er landets største brygger.

I Danmark er Carlsberg aktiv gennem det 100% ejede datterselskab Carlsberg Danmark.

I januar 2008 fremkom Carlsberg og konkurrenten Heineken med et fælles bud på bryggerigruppen Scottish & Newcastle svarende til 104 mia. kr., som S&N's ejere accepterede. Købet gik endeligt igennem i april 2009. Herved overtog Carlsberg med den største handel i selskabets historie bl.a. S&N's halvdel af betydelige aktiviteter i Rusland, Ukraine, det franske bryggeri Kronenbourg og græske Mythos.

Carlsberg Groups ølproduktion var i 2013 på 119,7 mio. hL opgjort pro rata (ift. ejerandel). Selskabet omsatte i 2013 for 66,6 mia. kr. I 2018 droppede Carlsberg at have plastic rundt om sixpacks og limede dem i stedet sammen , og i 2019 lancerede de flasker lavet af træfibre.

Den kolde krig

Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Den kolde krig sluttede delvist med Berlinmurens fald 9. november 1989 og endeligt med Sovjetunionens sammenbrud og endelige opløsning 26. december 1991.

Den polsk-russiske krig (1654–1667)

Den polsk-russiske krig (1654–1667) er også kaldt krigen om Ukraine, og det var den sidste store krig mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske samvelde. Krigen er kendt i Polen som en del af "syndfloden", og krigen endte med, at Storfyrstedømmet Moskva udvidede sine landområde, hvilket markerede begyndelsen på Russlands fremvækst som en stormagt i Østeuropa.

Georgien

Georgien (georgisk: საქართველო, tr. Sakartvelo) er en selvstændig stat i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.

Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.

Georgien er en tidligere sovjetisk republik. Den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin var født og opvokset i Georgien.

Jøder

Jøder er en etnisk-religiøs gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag, der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregning. Ordet kan også betegne dem, der har jødedommen som religion eller kultur uanset deres oprindelse. Jøder har traditionelt talt de semitiske sprog hebræisk og aramæisk, og dertil opstod der en række jødiske hybridsprog, hvor de bosatte sig, fx jiddisch i Østeuropa og ladino i Spanien.I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina-området af Romerrigets besættelsesmagt og udvandrede til Europa og Mellemøsten - dette kaldtes for jødernes diaspora, hvorefter der i cirka 1800 år ikke fandtes nogen varig jødisk stat. Jøderne slog sig ned i Europa og andre verdensdele, og blev borgere i disse lande, mere eller mindre integreret med lokalbefolkningen. Jødernes integration blev kaldt assimilation - hvis jøderne var meget religiøse, adskilte de sig ved deres levevis, kultur og skikke, mens de assimilerede jøder levede kulturelt på samme måde som ikke-jøder.

Under diasporaen havde jøderne haft en lang, religiøst baseret tradition for at uddanne deres drengebørn i at læse, skrive og studere. Samtidig havde jøder i forskellige lande ikke lov til at eje jord eller blev diskrimineret på anden vis - og kunne kun ernære sig ved handel og pengevæsen, som til gengæld var religiøst begrænset for kristne europære.

Jøder som etnisk gruppe i Europa var siden middelalderen inddelt i de såkaldte ashkenaziske jøder (med udbredelse især i Tyskland og Østeuropa) og sefardiske jøder (med udbredelse især i Spanien og Portugal). Jøder i Mellemøsten var generalt kaldt for mizrahiske jøder, delt yderligere i yemenitter, derudover var der et jødisk mindretal i Indien samt Etiopien.

På verdensplan findes der i dag ca. 14 millioner mennesker af jødisk herkomst. Et mindretal er tilhængere af jødedommen.

Under diasporaen, havde jøderne som ikke-kristent, etnisk mindretal med egen kultur i tidernes løb mødt megen diskrimination, fordomme og forfølgelse, der kaldes for antisemitisme. Uden at have egen stat, ville de udvandre eller flygte i sikkerhed. Alene fra Rusland flygtede der to millioner jøder til USA i årene mellem 1881 og 1924 for at undgå de blodige etniske udrensninger, kendt som pogrommer.. Det europæiske antisemitisme kulminerede med Nazityskland og under anden verdenskrig, hvor nazisterne og deres allierede begik systematisk folkemord på jøderne, kaldet for Holocaust eller Shoah, hvor der anslås, at mindst 6-7 millioner jøder i Europa blev myrdet af nazisterne.

I 1800-tallet opstod der mellem religiøse jøder en bevægelse kaldet for zionismen, der gik stærkt ind for, at jøderne skulle vende tilbage til Palæstina fra diasporaen og genoprette deres religiøse stat der. Først efter anden verdenskrig og Holocaust-rædslerne fik Storbritannien og FN i 1948 skabt den nye jødiske stat Israel i Palæstina-området, dog på bekostning af den arabiske befolkning af Palæstina, som mistede sin stat og alle borgerrettigheder. Der har været en væbnet konflikt mellem den isrælske stat og de arabiske palæstinensere lige siden 1948.

Kijev

Kijev [ki·æf] eller Kiev (ukrainsk: Київ, tr. Kyjiv ( hør); russisk: Киев, tr. Kijev; polsk: Kijów; litauisk: Kijevas) er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kijev oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr. Byen har 2.935.239(2018) indbyggere og er dermed den ottende største by i Europa.

Kijev er et vigtigt center for industri, videnskab, uddannelse og kultur i Østeuropa. Der findes et betydeligt antal af højteknologiske industrivirksomheder, højere uddannelsesinstitutioner samt flere verdenskendte historiske monumenter i byen. Kijev har en omfattende infrastruktur, herunder en veludviklet netværk af offentlig transport, hvor blandt andet sporvogne og Kijev Metro indgår.

Magdeburg

Magdeburg ved Elben er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Byen var tidligere en fri rigsstad. Her søgte forfulgte lutheranere tilflugt omkring 1550.

I 1035 fik Magdeburg ret til at holde udstillinger og møder, som danner grundlag for de bylove, der er kendt som Magdeburgrettighederne. Disse love blev forbillede for hele Central- og Østeuropa. Besøgende fra mange lande begyndte at handle med Magdeburg.

I 1200-tallet blev Magdeburg medlem af Hanseforbundet. Med mere end 20.000 indbyggere var Magdeburg en af de største byer i det Tysk-romerske rige. Byen havde søhandel mod vest, Flandern, med landene ved Nordsøen og opretholdt trafik og samkvem bl.a. med Braunschweig. Borgerne kæmpede konstant mod ærkebiskoppen og blev næsten uafhængig af ham i slutningen af 1400-tallet.

I 1524 blev Martin Luther kaldt til Magdeburg, hvor han prædikede og forårsagede byens frafald fra den romersk-katolske kirke. Reformationen havde hurtigt fundet tilhængere i byen, hvor Luther havde været skoledreng. Kejser Karl V bandlyste gentagne gange den uregerlige by, der havde tilsluttet sig Torgau-alliancen og det Schmalkaldiske forbund. Da byen ikke havde accepteret Augsburg-Interimet (1548), blev byen belejret (1550-1551) af Moritz af Sachsen på kejserens kommando, men bevarede sin uafhængighed. Ærkebispestyret blev afløst af forskellige administratorer, der tilhørte de protestantiske dynastier. I de følgende år opnåede Magdeburg ry som højborg for protestantismen og blev den første større by, der udgav skrifter af Luther. I Magdeburg skrev Matthias Flacius og hans tilhængere deres anti-katolske pamfletter og Magdeburgcenturierne, hvori de hævdede, at den romersk-katolske kirke var blevet Antikrists rige.

I 1657 gennemførte borgmester og fysiker Otto Guerike (efter 1666 Otto von Guericke) sit kendte eksperiment med luftens tryk med de magdeburgske halvkugler. Byens universitet er opkaldt efter ham.

Musikgruppen Tokio Hotel blev dannet i byen.

Molotov-Ribbentrop-pagten

Molotov-Ribbentrop-pagten var navnet på den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva, blot en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen. Pagtens betydning fortolkes forskelligt af forskellige historikere, ikke sjældent efter politiske holdninger.

Nogle historikere (Vilnis Sipols, Kurt Jacobsen) ser ikke-angrebspagten som resultatet af en lang proces, der begyndte med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig og den russiske revolution, mens andre ser det som den formelle bekræftelse af Sovjetunionens og Hitler-Tysklands fælles totalitære natur.

I den sovjet-venlige forståelse af pagten skal den ses i sammenhæng med blandt andet disse forhold:

A) i forbindelse med revolutionen trak Rusland sig ud af 1. Verdenskrig og sluttede i den anledning en fred med Tyskland og Polen, hvor dele af det russiske zar-rige blev afstået. Efter revolutionen fulgte nogle meget turbulente år, hvor der både var massive revolutionære opstande i Tyskland og Polen (i den forbindelse kastede Sovjetunionen sig ud i en mislykket invasion af Polen), og hvor en række lande - herunder USA, Storbritannien, Frankrig, Finland og Japan - invaderede Rusland, hvor borgerkrigen allerede hærgede.

B) Den engelske og franske politik over for Mussolinis og Hitlers ekspansion var i praksis hovedsageligt passiv, til trods for at Sovjetunionen fremkom med adskillige forslag og initiativer, indenfor såvel som udenfor Folkeforbundet. Med München-aftalen så Sovjetunionen sig bekræftet i, at en fortsat tysk ekspansion i østlig retning var i britisk og fransk interesse, og at der ikke var realiteter i bestræbelserne på at skaffe en forsvarspagt mod Tyskland. Det sidste søm i forsvarspagtens kiste var, at Polen (hvis regering var særdeles antirussisk indstillet) nægtede at indgå en forsvarsaftale, som gav russiske tropper adgang til polsk territorium.

C) Tyskland indgik i 1936 Antikominternpagten med Japan. Pagten var rettet imod den kommunistiske internationale, og dermed ikke mindst imod Sovjetunionen. Med Antikominternpagten var Sovjetunionen militært truet fra to sider og den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt blev derfor set som et middel til at splitte Antikomintern-pagtens deltagere.

Molotov-Ribbentrop-pagten garanterede efter andre historikeres mening tyskerne frit lejde til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blev Central- og Østeuropa opdelt i en tysk og en sovjetisk interessesfære. Finland, Estland, Letland, de østlige dele af Polen samt Rumænien og Moldavien blev en del af den sovjetiske interessesfære, mens resten af Central- og Østeuropa lå i den tyske, senere i en hemmelig protokol enedes parterne om at Litauen, der i den oprindelige tillægsaftale betragtedes som tysk, blev overført til den sovjettiske interessesfære. Som aftalt rykkede parternes tropper ind i de respektive interessesfærer i løbet af sommeren og efteråret 1939 samt 1940.

Molotov-Ribbentrop-pagten varede til Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941.

Sarmatere

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr.

Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg . De talte et indoeuropæisk sprog, der var tæt forbundet til persisk.

De dannede en løst sammenknyttet koalition af stammer med en skarp social inddeling mellem de beredne soldater, en aristokratisk krigerelite, der red (deres koner kørte i en overdækket vogn med hele husholdningen), og slaver og livegne, der lavede alt det praktiske. Presset fra disse stammer førte til kejser Trajans felttog mellem 102 og 106 e. Kr., hvorunder han overvandt iazygerne, dacerne og roxolanerne (sarmatiske stammer). Efter Trajans død i 117 holdt hans efterfølger Hadrian fast i Dacia som provins, men gav de to andre stammer uafhængighed.

De arkæologiske fund med gravkomplekser i Skytien giver anledning til en svær skelnen mellem sarmatere og alanere.

Sydeuropa

Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs. de europæiske lande, der grænser til Middelhavet samt enkelte andre eller de lande, der ligger syd for en linje gennem Alperne til Sortehavet.

Tysk kolonisering i middelalderen

Tysk kolonisering i middelalderen foregik mest mod øst, hvorfor begrebet Ostsiedlung (ty. "bosættelse i øst") også ses. Udtrykket betegner tysktalende gruppers indvandring og kolonisering i områder som var beboet af slaver, ungarere, rumænere eller baltere i Central- og Østeuropa. Denne proces begyndte i højmiddelalderen (1300-tallet). Den tyske indvandring skete delvis efter indbydelse fra lokale slaviske herskere.

I forbindelse med nationalismen i Tyskland i 1800-tallet blev Ostsiedlung koblet sammen med ekspansionistiske tankesæt – Drang nach Osten – og til ideen om Lebensraum.

Efter Tysklands nederlag i anden verdenskrig blev store grupper af tyskere tvangsforflyttet fra Central- og Østeuropa. Områder som siden middelalderen havde haft en blandet tysk/slavisk befolkning fik nu en rent slavisk befolkning, blandt andet i det vestlige Polen samt Østpreussen.

Efter die Wende (genforeningen af Tyskland) og jerntæppets fald udvandrede folk af tysk afstamning i stort antal fra de områder af Central- og Østeuropa, hvor de og deres forfædre havde boet i århundreder. De fleste slog sig ned i det tidligere Vesttyskland, hvor økonomisk støtte og bolighjælp gjorde en hurtig integration mulig.

Vesten

Vesten, den vestlige verden eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier. Som hovedregel omfatter begrebet Vesteuropa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Centraleuropa, men grænserne er flydende.

Begrebet Den tredje verden stammer fra Den kolde Krig og er baseret på, at Vesten (dengang kun NATO og dets allierede) var den første, mens den kommunistiske blok (Sovjetunionen, Østeuropa og måske også Kina og Cuba) var den anden, og en række alliancefri lande og u-lande med Jugoslavien og Indien i spidsen var den tredje.

Danmarks Statistik definerer vestlige lande som værende EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Vesteuropa

Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig. Det betyder hovedsageligt de europæiske lande som deltog i 1. verdenskrig. Det adskilte sig tidligere, og til dels stadigvæk, fra Østeuropa på områder som økonomi, politik, kultur og religion snarere end på klare geografiske grænser. Disse grænser overlapper hinanden og fluktuerer historisk set, hvilket gør definitionen Vesteuropa sværere at forstå.

I dag har begrebet Vesteuropa mindre at gøre med geografi og mere at gøre med politik. Begrebet associeres også ofte med liberalt demokrati, kapitalisme og EU. De fleste af landene i regionen deler nogle historiske, økonomiske og politiske bånd med USA og Canada i Nordamerika. Derudover associeres Skandinavien ofte med socialdemokrati og forholder sig almindeligvis rimelig neutrale ved internationale uoverensstemmelser.

Alternativt er Vesteuropa også en af Europas geografiske regioner som er langt mere snæver end de traditionelle politiske opgørelser; FN definerer dette som bestående af disse ni lande:

Belgien

Danmark

Frankrig

Holland

Liechtenstein

Luxembourg

Monaco

Schweiz

Tyskland

Østrig

Zürich

Zürich er den største by i Schweiz med sine 415.215(2018) indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.

Byens lufthavn, Zürich Lufthavn, er beliggende 13 km nord for byen, og ekspederede 24.802.466 passagerer i 2012.

Byen har universitet (Universität Zürich), teknisk universitet (ETH Zürich), finanscentrum og tekstil-, maskin- og grafisk industri.

Zürich var allerede en keltisk bebyggelse og havde i Romertiden et kastel og i Højmiddelalderen en borg for de tyske konger/kejsere. Byen blev i 1218 en fri rigsstad, og blev i 1351 medlem af det Schweiziske Edsforbund. Byen var i Reformationstiden et centrum for protestantisme (reformator i Zürich var Ulrich eller Huldreich Zwingli).

I slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede var Zürich et yndet tilflugtssted for politiske flytninge fra Østeuropa; blandt andre Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg har boet i Zürich.

Øst

Øst er en af de fire kompasretninger. Den modsatte kompasretning er vest. Ordet er beslægtet med de norrøne ord aurora (morgenrøde) og aurum (guld) som er en reference til solopgangen. Øst forkortes med bogstaverne Ø, O (tidligere blev ordet stavet ost) eller E (engelsk). Øst er modsat retning af vest og er vinkelret på nord og syd.

Øst var fra oldtiden det verdenshjørne, man orienterede sig ud fra. De første landkort havde af samme grund øst opad. Det betød, at solsiden (syd) befandt sig på den "rette", dvs. den højre side.

Øst er retningen Jorden roterer om sin egen akse. Derfor er det også i den retning, at man ser solopgangen ved jævndøgn eller hele året, når solopgangen observeres på ækvator.

Kirker har som regel koret vendt mod øst, og tidligere ønskede mange at blive begravet således at kistens hovedende vendte mod det, der regnes for den hellige retning. Samme orientering mod øst ses også i den buddhistiske tradition, fx i ikonerne for de fem dhyanibuddhaer.

Traditionelt har man anvendt ordet Østen om de dele af verden, der er beliggende som er øst for Europa, dvs. Asien. Mellemøsten er den del af Asien, der er nærmest Europa. Det fjerne østen er landene i Asien længst øst for Europa, hovedsagelig Kina, Japan og Korea.

I Europa er Østeuropa ofte betegnelsen for de lande, der tidligere lå bag Jerntæppet. I Norge er Østlandet en af Norges fem landsdele.

Østeuropæisk tid

Østeuropæisk tid (forkortes EET fra Eastern European Time) er en zonetid, der er synonym med tidszonerne UTC+2 eller GMT+2. Tidszonen benyttes i nogle østeuropæiske, nordafrikanske og mellemøstlige lande. De fleste af disse lande benytter sig desuden af østeuropæisk sommertid (Eastern European Summer Time (EEST)), der angives som UTC+3 eller GMT+3.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.