Østersøen

Østersøen, også kaldet Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat. Det er verdens største brakvandssø,[kilde mangler] og opdeles normalt i hovedområderne Botniske Bugt, Finske Bugt, Rigabugten og den egentlige Østersø, der er den indre del af Østersøen dækkende området omkring Bornholm samt Øland og Gotland.

På de germanske sprog med (med undtagelse af engelsk) hedder havet Østersøen, for eksempel på svensk (Östersjön ), nederlandsk (Oostzee), tysk (Ostsee) og islandsk/færøysk (Eystrasalt). På finsk benyttes også navnet Österhavet (Itämeri) på grund af Finlands lange fælles historie med Sverige. I Estland hedder havet Vesterhavet (Läänemeri). På engelsk benyttes navnet Baltiske Hav (Baltic Sea) på samme måde som på de fleste andre sprog, for eksempel lettisk (Baltijas jūra), litauisk (Baltijos jūra), latin (Mare Balticum), fransk (Mer Baltique), italiensk (Mar Baltico), portugisisk (Mar Báltico), spansk (Mar Báltico), polsk (Morze Bałtyckie eller Bałtyk), kroatisk (Baltičko more), russisk (Baltijskoje More (Балтийское море)) og ungarsk (Balti-tenger).

Østersøen forbindes med Nordsøen via Lille Bælt, Store Bælt og Øresund gennem Kattegat og Skagerrak. Der er en kunstig gravet forbindelse til Vesterhavet gennem Kielerkanalen, der fører fra Kielerfjorden til Elbe-mundingen som løber ud i Nordsøen, og til Hvidehavet via Hvidehavskanalen. Østersøen begrænses mod Øresund af en linje mellem Falsterbo Pynt og Stevns Fyr, mod Storebælt af en linje mellem Kappel KirkeLollands vestligste punkt og Gulstav på Langelands sydligste punkt, og mod Lillebælt af en linje mellem Vejsnæs Nakke på Ærøs sydligste punkt og Pøls Hug på det sydøstlige Als. Den danske øgruppe, undtagen Bornholm, begrænses således af Østersøen mod syd og sydøst. Da Østersøen er omgivet af land på næsten alle sider og har en meget uregelmæssig form, har den mindre karakter af et hav end af en stor indsø.

Østersøen har et areal på 415.000 kvadratkilometer, afvander et areal på cirka 1.721.000 kvadratkilometer, og har en største dybde på 459 meter. Større øer i Østersøen: Gotland, Øland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø (Hiiumaa), Øsel (Saaremaa) og Åland.

Baltic Sea map
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt
Swinoujscie 30
En munding af Świna i Świnoujście, Polen

Historie

I de 12.000 år Østersøen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten ændret sig. Udviklingen af Østersøen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter. Østersøen har været såvel mere fersk som mere salt end den er i dag. Denne naturlige variation er forårsaget af landhævninger/-sænkninger, vandstandsændringer og klimatiske variationer, som har bevirket større eller mindre åbning fra Østersøen til åbent hav og større eller mindre vandbidrag til Østersøen. Med de hydrografiske ændringer har ligeledes biologien ændret og udviklet sig. Selv gennem de seneste 100 år er der observeret betydelige ændringer i Østersøens salinitet.

For ca. 2.000 år siden i år 98 blev Østersøen nævnt i værket Germania Mare Suebicum efter det germanske folk svebere eller Mare Sarmaticum efter Sarmaterne. Allerede i samme tid var der vidt forgrenede handelveje for det begærede rav, der ofte blev fundet ved Østersøkysten, som nåede til alle dele af Romerriget. Eksportvarer var desuden skind og pelse. Omvendt nåede romerske varer som keramik, vin og planteolie mod nord.

Da vikingerne sejlede over søen kaldte de den Østsøen (Austmarr navngivet for eksempel i sagaen Heimskringla).

I det 12. århundrede havde Østersøen en vigtig rolle rolle som transport- og handelsvej i Europa. De ved Østersøen beliggende nabobyer sluttede i det 12. århundrede sig sammen i Hanseforbundet og bragte sig derved til stor rigdom. De vigtigste hanseby ved Østersøen og de nærliggende byer var Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Danzig, Königsberg, Memel, Riga, Reval og Nowgorod.

I Den nordiske 25-årskrig fra 1570 til 1595 opnåede Rusland, fra øst af at få adgang til Østersøen. Zar Peter den Store byggede i floden Nevas mundingsdelta den nye rigshovedstad Sankt Petersburg.

I Middelalderen var Danmark og Den Tyske Orden vigtige østersømagter frem til Den svenske stormagtstid (1611-1721, da Sverige blev regionens ledende stat. (se også Svensk Forpommern).

Under Krimkrigen (1854–1856) førte Frankrig og Storbritannien sine krigsflåder ind i Østersøen da de angreb Sveaborg i konflikten med Rusland.

I 1871 blev Tyskland forenet med store dele af Østersøens sydkyst. Under 2. verdenskrig blev Østersøregionen igen åsted for konflikter, da Tyskland og det daværende Sovjetunionen okkuperede Polen og de baltiske stater.

Verdens største skibskatastrofe indtraf den 30. januar 1945, da passagerskibet Wilhelm Gustloff blev torpederet udenfor Stolpmündebankerne i en sydlige del af Østersøen, og som tog over 9.000 mennesker med sig ned i dybet.

Under Den kolde krig lå Østersøen i grænselandet mellem øst og vest. I årene 1969-1988 var det uenighed mellem Sverige og Sovjetunionen om havgrænsen mellem de to lande i Østersøen.

Østersøens forskellige områder

Ostseetiefen
Østersøens vanddybder i meter
Navn Områder som indgår
Østersømrådet Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Rigabugten, Egentlige Østersø, Bælthavet, Øresund, Kattegat.
Østersøen SNA[1]: Botniske Bugt, Finska Bugt, Rigabugten, Egentlige Østersø.
SMHI[2]: Botniske Bugt, Egentlige Østersø.
Egentlige Østersø SNA[1]: Nordlige Østersø, Centrale Østersø, Sydlige Østersø, Gdanskbugten.
SMHI[2]: Sydlige Bætlhav, Arkonahavet, Bornholmshavet, Østlige Gotlandshav, Nordlige Gotlandshav, Vestre Gotlandshav, Rigabugten, Finske Bugt
Botniske Bugt SNA[1]: Bottenbugten, Nordlige Kvarken, Bottenhavet, Ålandshavet, Skærgårdshavet.
SMHI[2]: Bottenbugten, Bottenhavet.
Bottenbugten Området nord for Nordlige Kvarken.
Bælthavet Mecklenburgbugten, Kielerfjorden, Lille og Storebælt danske sunde).
Øresund Øresund
Kattegat Kattegat
Übersichtskarte Ostsee

Kort over Østersøen

BalticSea March2000 NASA-S2000084115409

Satellitfoto marts 2000 (NASA)

ArchipelagoSeaInBalticSea

Østersøen med Ålandshavet i rød kreds

Belte inter

Bælte og sunde i Danmark og den sydlige Østersø

Karte Wismarer Bucht

Mecklenburgbugten

Wismar-Lieps NASA

NASA-Satellitfoto af Wismarbugten

Østersøens økosystem

Østersøen er et havøkosystem som i lighed med mange andre er stærkt påvirket af mennesker, blandt andet gennem jordbrug og fiskeri. Nogle problemer som har fået speciel opmærksomhed i nutiden er overgødning, overfiskeri og miljøgifte. Det er samtidig et grønt hav med meget brakvand med lav vandgennemstrømning og et relativt lille antal arter, noget som gør det til et specielt følsomt og sårbart økosystem.

Østersøen blev i den sidste del af 1900-tallet ramt af en betydelig overgødskning gennem tilførsel af næringsstoffer. Når næringsstoffer tilføres øger algetilvæksten, som efterhånden resulterer i at dødt organisk materiale falder til bunden. Der forbruges oksygenet af nedbrydere, og Hypoxi (iltmangel) opstår. I det iltfattige miljø frigives tidligere bundet fosfor fra sedimentet, noget som forværrer algeopblomstringerne. Desuden ligger vandet i Østersøen i to sigt med lidt blanding. Øverst ligger vand med lav saltindhold og under dette ligger et mere saltholdigt vandlag. Grænsesigtet mellem det ferske og salte vand ved cirka 75 meters dybde kaldes haloklin.

Østersøen blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene herunder også Kattegat, udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind[kilde mangler].

Vejr

Storme der gør skade på skibe er hyppige i Østersøen. Østlige vinde er især farlige fordi de skaber kæmpemæssige bølger. I den nordlige del af Østersøen er al skibsfart indstillet om vinteren på grund af is.

Phytoplankton bloom in the Baltic Sea (July 3, 2001)

Algeopblomstring i Østersøen den 3. juli 2001

Poel Island Baltic Sea in winter 1

Østersøkysten ved naturparken på øen Poel

Darß.3

Østersøen ved halvøen Fischland-Darß-Zingst i Tyskland

Lahepere laht ja Pakri poolsaar

Østersøkysten ved halvøen Packer i det nordvestlige Estland

Litteraturhenvisninger

  • Sand-Jensen, Kaj & Anne Lise Middelboe: "Østersøen – Ung og fattig", Naturens Verden, nr. 4/1999, vol. 82, side 2-13.

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b c http://www.sna.se/temabok/tb_havkust.html SNA, Sveriges Nationalatlas: Hav och kust
  2. ^ a b c http://www.smhi.se SMHI (dokumenten Djupdata för havsområden resp. Havsområden och avrinningsområden)

Koordinater: 55°N 13°Ø / 55°N 13°Ø

Arnager Rev

Arnager Rev er et rev i Østersøen tæt ved Arnager, Bornholm.Nærmeste by Rønne ligger 10.3 km nordvest for Arnager Rev. I kvarteret omkring Arnager rev er usædvanligt mange navngivne skove.

Bornholm

For alternative betydninger, se Bornholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bornholm)

Bornholm er en ø beliggende i den allerøstligste ende af Danmark, i Østersøen. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen. Bornholm har en særdeles stor del af Danmarks rundkirker. Bornholm har et areal på 588,36 km² (2016) og der var 39.572 indbyggere 1. januar 2019.Mandag morgen den 22. september 2014 kunne kommunens folkeregister dokumentere, at en milepæl var nået, nemlig at folketallet i kommunen nu var faldet til under 40.000, nemlig præcis 39.922, det laveste i over 100 år.Administrativt sorterer Bornholm fra 1. januar 2003 under Bornholms Regionskommune som siden 1. januar 2007 hører under Region Hovedstaden. Folkeafstemningen om sammenlægning blev afholdt 29. maj 2001.

Bornholm er sammen med Ertholmene mod nordøst det eneste område af det gamle danske kerneland Skånelandene, som stadig er dansk. Sammen med Bornholm udgør Ertholmene ifølge Danmarks Statistik Landsdel Bornholm under Region Hovedstaden.

Bornholm har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten, som er nogenlunde parallelle med hinanden, er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten, også nogenlunde parallelle, er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger. Den snoede linjeføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde.

Centraleuropa

Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Sprogligt er Centraleuropa det område, hvor tysk, polsk og ungarsk har spillet hovedrollen.

Lægges grænserne efter landskabselementer, kan man bruge Østersøen, Rhinen og Alperne (evt. Po) mod hhv. nord, vest og syd, mens østgrænsen er mere uklar.

Opgjort i nutidige stater, kan Centraleuropa omfatte Liechtenstein, Polen, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig, men også Kroatien, Luxembourg og Rumænien medregnes undertiden – ligesom dele af andre lande.

Falster

Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark. Falster har et areal på 514 km² og er dermed Danmarks 6. største ø. Pr. 1. januar 2015 havde øen 42.328 indbyggere. Øen ligger i Østersøen, er en del af Region Sjælland, og bliver administreret af Guldborgsund Kommune. Gedser Odde, der er det sydligste punkt i Danmark, ligger på Falster.

Den største by på øen er Nykøbing Falster, hvor mere en 40 % af øens befolkning er bosat. Andre byer inkluderer Stubbekøbing, Nørre Alslev og Gedser.

Falster er forbundet mod nord til Sjælland med to broforbindelser: Storstrømsbroen via Masnedø og Farøbroerne via Farø, der også giver adgang til Møn og Bogø. Øen er forbundet mod vest til Lolland med Guldborgsundbroen og Frederik d. 9's Bro over og Guldborgsundtunnelen under Guldborgsund. Falster bliver ofte omtalt sammen med naboøen Lolland under navnet Lolland-Falster.

Gotland

Gotland er en svensk ø i Østersøen cirka 90 km øst for fastlandet. I øens danske tid blev den kaldt Gulland. Øen udgør, sammen med nogle mindre øer, et län og øen har kun én kommune, Gotlands kommun. Visby er hovedbyen. Gotland er det område i Sverige, som er rigest på fortidsminder, og der findes 92 kirker fra middelalderen.

Grønsund

Grønsund er farvandet, der adskiller Falster fra Bogø og Møn.

Største dybde: 34 m, bredde mellem godt 1 og 4 km.Grønsund kan krydses med færgen fra Stubbekøbing til Bogø i sommerhalvåret. Resten af året må man klare sig med bil via Farøbroerne, der blev indviet i 1985 som aflastning af trafikken på Storstrømsbroen fra 1937. Storstrømsbroen var indtil Farøbroernes indvielse Danmarks længste bro med sine lidt over 3300 meter.

Grønsunds dybe sejlrende har medvirket til en stor trafik af større skibe, som herved sparer en tur rundt om Falster.

Historisk set har Grønsund haft stor betydning som samlingssted for ledingsflåden i vikingetiden og senere rigets flåde under Valdemar-kongerne.

I 2000 blev der på Grønsund afholdt dansk og nordisk mesterskab for X-99'ere.

Hav

Et hav er det sammenhængende vandområde, som adskiller kontinenterne eller nogle dele af disse områder. Over 70 % (ca. 360 mill. km²) af Jordens overflade er dækket af sammenhængende saltvandsmasser, som vi kalder hav, og som vi i daglig tale inddeler i flere verdenshave (oceaner).

Havet er en del af hydrosfæren og udgør 97,2% af denne. Havene består af omkring 1,35 milliarder kubikkilometer saltvand. Middeldybden i havet er omkring 3.800 meter, hvilket betyder at omkring 60 procent af havet udgøres af dybhav. Verdens dybeste hav er Stillehavet, med Marianergravens (Challengerdybets) 10.911 meter (tidligere målt dybere).På gammelnorsk hed havet mar eller ser, men efterhånden gik man over til ordet hav, som oprindelig betyder noget som stiger op, og havde været betegnelsen for flod eller højvande.Ofte omtaler man de større have som verdenshave eller oceaner. Disse oceaner inddeles dog ofte i mindre bihave, som igen kan inddeles i middelhave eller randhave. Nogle eksempler på bihave er Østersøen, som er et middelhav – og det Arabiske hav, som er et randhav. Andre have kaldes bare bugte, for eksempel den Bengalske bugt.

Formelt er det den Internationale Hydrografiske Organisation (International Hydrographic Organization) som opdeler og sætter grænser mellem havområderne.

Havets saltholdighed er ca. 3,5 %, og saltet gør, at havvand først fryser ved -2 °C. Saltholdigheden kan være lavere (f.eks. Østersøen), grundet tilførsel af ferskvand fra floder, eller højere (f.eks. Middelhavet) pga. fordampning.

Havets overfladetemperatur varierer fra over 30 °C i tropiske egne til -2 °C i Ishavet om vinteren. På dybder større end 3000 m er temperaturen under 3 °C.

Mindre have:

Adriaterhavet

Middelhavet

Rødehavet

Sortehavet

Kattegat

Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca. 21.000 km². I nord står det via Skagerrak i forbindelse med Nordsøen og i syd med Østersøen gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. Mod vest har det desuden forbindelse med Nordsøen gennem Limfjorden.

Kattegats nordlige grænse mod Skagerrak går ved en linje mellem Grenen og Paternosterskærene NV for Marstrand, og det afgrænses i syd mod Lillebælt af linjen Bjørnsknude-Æbelø, mod Storebælt af linjen Fyns Hoved-Røsnæs og mod Øresund af linjen Gilbjerg Hoved-Kullen, ifølge visse kilder[kilde mangler].

Kiel

For alternative betydninger, se Kiel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kiel)Kiel er en havneby i det nordlige Tyskland med 247.943(2017) indbyggere. Den er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten og ligger ved Kielerfjorden, en del af Østersøen ud for Langeland og Ærø. De nærmeste større byer i området er Hamborg ca. 100 km mod syd og Lübeck. Den danske grænse ligger ca. 80 km mod nord. Ejderen har sit udspring i nærheden af Kiel. Selv om udspringet ligger tæt på Østersøen, bevæger floden sig den lange vej til Vesterhavet.

Kiel var længe en af Tysklands vigtigste marinebaser. Marinebasen var hovedårsagen til Kiels hurtige vækst til storby fra 1865. En anden betydelig faktor var Kielerkanalen. I 1918 begyndte novemberrevolutionen med et oprør blandt matroserne i den kejserlige marine i Kiel. Det var begyndelsen til oprettelse af Weimarrepublikken. Under 2. verdenskrig blev Kiel stærkt ødelagt på grund af sine værfter. I dag er værfterne stadig en vigtig økonomisk faktor: de bygger især ubåde.

Letland

Republikken Letland (lettisk: Latvijas Republika, letgallisk: Latvejis Republika, livisk: Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa. Landet har grænse til Østersøen. Estland og Litauen er Letlands nabolande mod henholdsvis nord og syd. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland. Landareal 62.249 km².

Mecklenburg-Vorpommern

Mecklenburg-Vorpommern (undertiden forkortet Meck-Pomm eller MV) er en delstat i Tyskland, der med et areal på 23.170 km² og 1.609.675 indbyggere (31. december 2018) er Tysklands sjettestørste og tyndest befolkede delstat. Hovedstaden er Schwerin. Ministerpræsident er Manuela Schwesig (SPD), der leder en koalitionsregering med CDU. Mecklenburg-Vorpommern grænser op til Slesvig-Holsten i vest, Polen i øst, Niedersachsen og Brandenburg i syd samt op til Danmark igennem havgrænse mod nord.

Staten blev dannet efter 2. verdenskrig ved at sammenlægge de historiske regioner Mecklenburg og Vorpommern. I 1952 indgik delstaten i DDR og blev opdelt i tre administrative områder. Den blev genetableret i forbindelse med Tysklands genforening i 1990.

Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for sin kystlinje til Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. Sammen med den øvrige natur gør det staten til en af de førende turistdestinationer i landet. Tre af Tysklands 14 nationalparker beliggende her, ligesom der er mange fredede naturområder.

Kulturelt har Mecklenburg-Vorpommern udviklet og bibeholdt en særegen regional kultur, som dog har visse ligheder med det øvrige Nordtyskland, f.eks. er der store lingvistiske og historiske fællestræk med Slesvig-Holsten. Byggestilen i byerne er hanseatisk; den samme, som man kan finde i en by som Lübeck samt i Estland og Letland. Der er mange gotiske murstenskirker opført i middelalderen i centrum af byerne, som typisk er opbygget omkring en eller flere markedspladser, hvor også byens kirke eller rådhus er placeret. Byerne er overvejende beliggende ved Østersøen eller ved de mange søer eller floder, fordi handelsbetingelserne var bedst her. To af Europas ældste universiteter, Universität Rostock og Greifswald Universitet, er beliggende i Mecklenburg-Vorpommern.

Rødsand Havmøllepark

Rødsand Havmøllepark, også kaldet Nysted Havmøllepark, er en havvindmøllepark, som er beliggende syd for Lolland. Parken består af Rødsand I og II, som blev færdiggjort i hhv. 2003 og 2010.

Storstrømmen

Storstrømmen er et ca. 10 km langt farvand mellem Masnedø, Sjælland, Farø og Falster. Farvandet forbinder Smålandsfarvandet (mod vest) og Grønsund (mod øst), og den største dybde er ca. 36 m.

Storstrømmen krydses af Storstrømsbroen og den sydlige af Farøbroerne.

Sveriges geografi

Sverige ligger i Nordeuropa på den østlige del af den skandinaviske halvø. Landet deler landegrænser med Norge i vest, Finland i nordøst, samt Danmark i sydvest via Øresundsbroen. Landet har også maritime grænser til Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland samt Rusland (Kaliningrad). De omgivende have er den Botniske Bugt og Østersøen i øst og syd, samt i sydvest Skagerrak, Kattegat og Øresund. Sverige udgør en del af det geografiske område Norden.

Sverige er en del af det Baltiske Skjold, hvilket sørger for en stabil geologi skånet for jordskælv og vulkaner. Terrænet er almindeligvis fladt eller med lave bakker, undtaget den Skandinaviske Bjergkæde langs grænsen til Norge.

Sverige har et oftest mildt tempereret klima med kolde vintre og kølige somre på trods af sin nordlige beliggenhed, hvilket skyldes varme fra Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvtræer dominerende, i nord domineres landskabet af nåleskov og hårdføre birketræer. I Sveriges nordligste del, som er præget af fjelde, har landet et subarktisk klima. Nord for polarcirklen går solen ikke ned om sommeren, og midvinternætterne afbrydes kun af nogle få timers morgengry og skumring.

Øst for Sverige ligger Østersøen og den Botniske Bugt, der giver landet en lang kystlinje, hvilket også påvirket klimaet. I vest ligger den Skandinaviske Bjergkæde, der adskiller Sverige fra Norge. Siden 1700-tallet har grænsen til Norge fulgt bjergkædens vandskel nøje. Elvene i nord (de såkaldte norrlandselve) løber altså som regel mod øst, og kan ofte blive ganske brede.

Det sydlige Sverige, især den sydligste del med Skåne, er for en stor dels vedkommende landbrugsarealer, mens skove dækker større og større dele af det øvrige område. I det centrale Götaland rejser det smålandske højland sig dog. Befolkningstætheden er også større i de sydlige egne, særligt i Mälardalen og Øresundsregionen. I den sydlige del af landet løber mange vandløb ind midt i det sydsvenske højland mod alle verdenshjørner. Elvene bliver derfor lige så lange og store som i nord, hvilket også har betydning for landbrugsjorden.

Sveriges højeste bjerg er Kebnekaise i Lappland på 2.111 meter over havets overflade. De to markant største øer er Gotland og Öland i den sydøstlige del af landet og de to største søer Vänern og Vättern. Fra Treriksröset til Smygehuk er Sverige 1.572 kilometer lang.Skov, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer.

Sørup (Guldborgsund Kommune-Vester Ulslev Sogn)

For alternative betydninger, se Sørup. (Se også artikler, som begynder med Sørup)Sørup ligger på Lolland og er en bebyggelse ved bredden af Røgbølle sø, den næststørste af Maribosøerne. Bebyggelsen befinder sig i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland.

Navnet betyder ”Torpet ved søen” ("udflytterstedet ved søen"). Landsbyen kendes først i en kilde fra 1548, men navnet kan sandsynligvis dateres fra år ca. 1100. Den ligger i Vester Ulslev Sogn, der strækker sig fra søerne til Østersøen.

Tysklands geografi

Tyskland er et stort land i Centraleuropa med et areal på 357.021 km². Det strækker sig fra Alperne i syd, over Det nordeuropæiske lavland til Nordsøen (Nordsee) og Østersøen (Ostsee) i nord.

Øland

Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø. Den er beliggende i Østersøen øst for Småland, som den skilles fra af det smalle Kalmarsund. Øen har været forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro, Ølandsbroen.

Areal: 1.342 km²

Længde: 137 kilometer

Største bredde: 16 kilometer

Indbyggerantal: 24.697 indbyggere (2010)

Amt: Kalmar länÖland har ca. 13.600 kendte fortidsminder. Den sydlige del af øen domineres af den steppeagtige, ca. 10 km brede slette, Det store alvar .

Øresund

Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne. Tidligere var Øresund et helt dansk farvand, men danner nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje fra Stevns Fyr til Falsterbo.

Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk.

Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen.

Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen.

Øsel

Øsel (estisk: Saaremaa, svensk: Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø. Hele amtet har 33.925 indbyggere (1. januar 2018) og ligger i Østersøen, syd for øen Dagø.

Øen har et fladt åbent landskab med de for øen typiske enebærbuske. Amtet er inddelt i tre landkommuner, hvoraf øerne Saaremaa og Muhu i nord og Ruhnu mod syd hver udgør en.

Kuressaare er øens største by. Her ligger en af de bedst bevarede bispeborge i de baltiske lande. Borgen blev påbegyndt i 1200-tallet af Den Tyske Orden.

Der er fra øen Muhu, der er forbundet til Øsel med en dæmning, færgeforbindelse til fastlandet. Der eksisterer planer for en bro til fastlandet, men hvornår disse realiseres, er uvist.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.